Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2671 - 2680 af 4762

    Innovation bliver grønnest i transportbranchen

    Publikationen Innovation og forskning 2016 fra Danmarks Statistik viser bl.a., at nytænkning i materiale- og energitunge virksomheder oftere er god for naturen, end det er tilfældet, når andre brancher innoverer., 18. marts 2016 kl. 9:00 ,  , Når en virksomhed indenfor transportbranchen er innovativ, fører det oftere miljømæssige gevinster med sig, end det er tilfældet for innovative virksomheder i andre brancher., Konklusionen stammer fra publikationen Innovation og forskning 2016 som Danmarks Statistik 18. marts sender på gaden., Udgivelsen ser på de nyeste statistikker indenfor innovation og forskning og analyserer effekterne af den udvikling de afslører. , Sammenligner man de innovative virksomheder på tværs af brancher, viser det sig bl.a., at 74 pct. af de innovative virksomheder indenfor transportbranchen har oplevet miljømæssige gevinster forbundet med innovation., I branchen information og kommunikation er det kun 16 pct. af de innovative virksomheder, der har oplevet miljømæssige gevinster., 3 pct. af BNP rammer EU-målsætning, Innovation og forskning 2016 viser også, at både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge andelen af forskning og udvikling i bruttonationalproduktet (BNP)., Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 2000 til 3,0 pct. i 2014, hvoraf erhvervslivet stod for 1,9 pct. af BNP og det offentlige for 1,1 pct. af BNP. Stigningen betyder, at Danmark imødekommer den såkaldte Barcelona-målsætning, der siger, at EU-lande skal bruge 3 pct. af BNP på forskningsudgifter. I alt brugte erhvervslivet og det offentlige 59 mia. kr. på forskning og udvikling i 2014.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-03-18-innovation-bliver-groennest-i-transportbranchen

    Pressemeddelelse

    Knap en fjerdedel af dansk svineproduktion er økonomisk sårbar

    Dansk svineproduktion er på vej ind i en ny lavkonjunktur, hvilket er dårlige nyheder for de økonomisk sårbare svineproducenter, som kæmper med lav indtjening og høj gæld, og for deres långivere. , 28. september 2018 kl. 9:53 ,  , Af Danmarks 2.242 specialiserede svinebedrifter var 263 i 2017 økonomisk sårbare, da de havde en gældsprocent mellem 80 og 100 og en lønningsevne under middel. Denne gruppe står for 11 pct. af dansk svineproduktion og har en gæld til pengeinstitutter på 10 mia. kr. , Yderligere 190 af bedrifterne har en gældsprocent på over 100 og er dermed teknisk insolvente. Disse bedrifter er ekstra sårbare. Denne gruppe står for 12 pct. af svineproduktionen og har en gæld til pengeinstitutter på 10 mia. kr., I alt har de økonomisk sårbare og ekstra sårbare bedrifter en gæld til pengeinstitutter på 20 mia. kr. og står for 23 pct. af dansk svineproduktion. , Det viser analysen ”, Mange udsatte svinebedrifter – trods nylig højkonjunktur, ,” som Danmarks Statistik udgiver i dag. , De bedste producenter målt på driftsresultat har haft positivt resultat hvert år , Hvert år de seneste 10 år har den bedste fjerdedel det pågældende år haft et positivt driftsresultat, uanset om der har været lavkonjunktur eller højkonjunktur. De dårlige konjunkturer kan, som det er tilfældet i 2018, skyldes, at priserne på svinekød og smågrise er faldet, samtidig med at der skal indkøbes mere og dyrere foder som følge af en dårligere høst., Det er ikke nødvendigvis de samme bedrifter, der klarer sig bedst hvert år., De danske svineproducenter er gennem en årrække gennemsnitligt blevet større, I 2017 var der 316 bedrifter specialiseret i smågriseproduktion, som havde mindst 1.000 søer, mens der var 404 slagtesvinebedrifter med en produktion på mindst 10.000 svin. , Disse udgør tilsammen de 720 store bedrifter, som står for godt halvdelen af det samlede bruttoudbytte ved svineproduktion. 

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-09-28-knap-en-fjerdedel-af-dansk-svineproduktion

    Pressemeddelelse

    Flere mindreårige begår kriminalitet

    Efter at have været faldende i en årrække, steg antallet af registrerede lovovertrædelser begået af unge under den kriminelle lavalder fra 2016 til 2017. Læs mere om blandt andet mindreåriges kriminalitet, ofre for forbrydelser og tilbagefald til kriminalitet i publikationen Kriminalitet 2017., 8. marts 2019 kl. 8:00 ,  , Fra 2016 til 2017 er antallet af registrerede lovovertrædelser begået af unge under den kriminelle lavalder steget fra 2.584 til 2.982. Stigningen kommer efter en årrække, hvor der generelt har været en nedgang i denne type lovovertrædelser. Opgørelsen kommer fra publikationen , Kriminalitet 2017, , der udkommer i dag. Stigningen ses også, når man måler i forhold til antallet af unge. I 2016 blev der registreret otte anmeldelser pr. 1.000 indbyggere i alderen 10-14 år. I 2017 var det tal steget til ni anmeldelser., ”Når de mindreårige begår kriminalitet, drejer det sig især om ejendomsforbrydelser. 59 pct. af de mindreåriges lovovertrædelser lå under ejendomsforbrydelser og herunder især butikstyverier og hærværk,” siger Lisbeth Lavrsen, der er ansvarlig for publikationen , Kriminalitet 2017, ., Fokus på omstødelse af sager i landsretten, Publikationen er i år udvidet med et temaafsnit, der belyser landsrettens afgørelse i sager, hvor byrettens afgørelse er anket. Heraf fremgår det fx, at landsretten kun i 5 pct. af de sager, hvor byretten har fundet den tiltalte skyldig, ændrer afgørelsen til en frifindelse., Publikationen indeholder også blandt andet følgende konklusioner:, Næsten hver anden afgørelse er en frihedsstraf, I alt otte procent af de strafferetlige afgørelser i 2017 var ikke-fældende. Med 78 procent var andelen højest for sager om voldtægter., Mænd og yngre personer anholdes mest, Kvindernes andel af færdselslovsovertræderne har været stigende., Hvis du ønsker at læse mere om kriminalitet i Danmark, kan du gratis downloade den nye publikation , Kriminalitet 2017, ., Har du spørgsmål til publikation er du velkommen til at kontakte Lisbeth Lavrsen på , lil@dst.dk,  eller 3917 3103.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-03-08-flere-mindreaarige-begaar-kriminalitet

    Pressemeddelelse

    Statistikdokumentation: Nyregistrerede virksomheder og konkurser

    Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Simon Bolding Halifax , 51 29 21 91 , SBH@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nyregistrerede virksomheder og konkurser 2021 , Tidligere versioner, Statistikken Nyregistrerede virksomheder og konkurser har til formål at give et overordnet og internationalt sammenligneligt billede af, hvor mange nye virksomheder, der kommer til, og hvor mange, der forsvinder som følge af konkurser. Statistikken udkommer første gang i 2021., Indhold, Statistikken Nyregistrerede virksomheder og konkurser er en kvartalvis opgørelse af antal nyregistrerede juridiske enheder samt antallet af konkurser i erhvervsvirksomheder. De nyregistrerede virksomheder samt konkurserne fordeles på 8 branchegrupper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra Danmarks Statistiks Erhvervsregister (ESR) baseret på oplysninger fra det Centrale Virksomhedsregister (CVR) samt oplysninger om pligter fra Skattestyrelsens Erhvervssystem. Kilderegistrene opdateres løbende. Udtræk tjekkes for dubletter., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Opgørelsen af tal for Nyregistrerede virksomheder har været offentliggjort som eksperimentel statistik, og der har været stor interesse fra bl.a. brancheorganisationer, politikere og offentlige institutioner. Statistikken udarbejdes for Eurostat til en fælles europæisk statistik om iværksættere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken Nye virksomheder er et godt bud på antal nyregistrerede virksomheder, der starter. Definitionen betyder at knap 60 % af de nyregistrerede virksomheder i CVR fravælges i statistikken, da den indebærer, at virksomheden også skal være pligtige for moms, lønsum eller A-skat., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestiden for første opgørelse af statistikken for 1. kvartal 2021 er 90 dage efter referencetidens udløb. Derefter vil udgivelsestiden reduceres til ca. 30 dage efter referencetidens udløb. Statistikken er udkommet på det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken laves af alle EU-land samt EFTA- og kandidatlande. Der er forskel på landenes adgang til oplysninger og den afgrænsning vi har lavet i Danmark vil kun få lande kunne gennemføre., Udover denne statistik findes statistikken Erhvervsdemografi, der også belyser den årlige tilgang i virksomheder. Denne statistik anvender mange flere baggrundsvariable og vil samlet altid have et lavere antal nye virksomheder., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i statistikbanken under emnet Erhvervslivet på tværs, under virksomheders udvikling., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nyregistrerede-virksomheder-og-konkurser

    Statistikdokumentation

    Stigende svinepriser trodser overordnet prisfald på animalske produkter

    Som eneste animalske produkt oplevede svin prisstigninger fra 2015 til 2016. Det skriver Danmarks Statistik i bogen Jordbrugets prisforhold 2016, der udkommer 11. april 2017., 11. april 2017 kl. 9:00 ,  , Stigningen for svineprisen var på 6 pct., mens mælkeprisen faldt 5 pct. i samme periode. Værst så det ud for priserne på pelsskind, der faldt hele 42 pct. fra 2015 til 2016., Jordbrugets prisforhold 2016, handler om det primære jordbrugs priser og udviklingen i priserne. Publikationen indeholder bl.a.:, Priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de produkter og tjenesteydelser, som de køber for at producere produkterne., Bytteforhold i jordbruget, der beskriver forholdet mellem landbrugets indtægter og udgifter., Mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter., En sammenligning med udvalgte EU-lande., Jordbrugets prisforhold 2016 følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de produkter og tjenesteydelser, som de køber for at producere produkterne. Bogen beskriver også forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget., I bogen beskrives desuden mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter. Det giver et bredere grundlag for at indikere den aktuelle økonomiske udvikling i jordbruget., Endelig indeholder bogen en sammenligning med prisindeks for udvalgte EU-lande., Fortsat forringet bytteforhold, En af bogens konklusioner er, at bytteforholdet for dansk jordbrug har været faldende. I 2016 lå det på indeks 88,6 mod 91,8 i 2015 og 97,4 i 2014. Det betyder, at forholdene for producenterne blev dårligere i 2016, end de var i 2015 og særligt 2014., Prisstigninger på gartneriprodukter, I publikationen kan man yderligere læse detaljeret om priserne på forskellige produkter. Læs fx om lavere priser på de fleste animalske produkter, lavere priser på vegetabilske landbrugsprodukter og overvejende prisstigninger på gartneriprodukter., Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Steffen Møllenberg på tlf.: 39 17 31 16 eller Mona Larsen på tlf.: 39 17 33 99.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-04-10-Stigende-svinepriser-trodser-overordnet-prisfald

    Pressemeddelelse

    Spædbarnsdødeligheden i Danmark er lav, men langt fra Europas laveste

    4 ud af 1.000 nyfødte i Danmark dør inden for deres første leveår. Dermed er spædbarnsdødeligheden i Danmark lidt højere end gennemsnittet i Europa. , 27. juni 2017 kl. 15:30 ,  , Et ofte anvendt mål for nyfødtes sundhed er spædbarnsdødeligheden, som er dødeligheden i det første leveår. Spædbarnsdødeligheden har oplevet et enormt fald i hele verden, lige så længe man har kunnet måle det. De fleste europæiske lande har bevæget sig fra en situation omkring år 1900, hvor mindst hver tiende nyfødte døde indenfor det første leveår til en situation, hvor under fire ud af 1.000 dør, inden de fylder et år.  , Kilde: Eurostat (, http://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-datasets/-/DEMO_MINFIND, ), Udviklingen i Danmark har fulgt udviklingen i resten af Europa, men zoomer man ind på situation i 2015, så er Danmark langt fra at have den laveste spædbarnsdødelighed i Europa. Faktisk ligger spædbarnsdødeligheden lidt over gennemsnittet for Europa og langt over niveauet i de andre nordiske lande. , De fleste børn, der dør i deres første leveår, dør i løbet af deres første 28 levedage. Dødeligheden i denne periode betegnes som neonatal dødelighed. Årsagerne er typisk for tidlig fødsel, medfødte misdannelser eller andre problemer, der er til stede allerede ved fødslen, og monitoreres bl.a. fordi mange af de neonatale dødsfald finder sted på hospitalerne og derfor er påvirket af behandlingskvaliteten., Kilde: Eurostat (, http://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-datasets/-/DEMO_MINFIND, ), Ikke alle lande opgør den neonatale dødelighed, men sammenligner man de europæiske lande, der gør, så ligger Danmarks også her markant højere i mange andre lande, herunder de andre nordiske lande. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-06-27-spaedbarnsdoedeligheden-i-danmark

    Bag tallene

    Amter og kommuner, v2:2003

    Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , AMT_KOM_V2_2003 , Beskrivelse: , Før 1970 var Danmark inddelt i ca. 1300 sognekommuner, 86 købstadskommuner og 25 amter. Kommunalreformen i 1970 resulterede ved lov i en ny lokal og regional struktur gældende for hele landet med to administrative niveauer - primærkommuner og amtskommuner - og derved et skift af administrative enheder., Med kommunalreformen i 1970 blev antallet af amter reduceret til 14 og kommuner til 277. Københavns Kommune (kode 101) og Frederiksberg Kommune (kode 147) fik som de eneste tillagt både primær- og amtskommunale opgaver. Efter sammenlægningen af de Bornholmske kommuner og nedlæggelsen af Bornholms Amt i 2003, fik Bornholms Regionskommune (kode 400) samme særstatus som København og Frederiksberg., Den 1. april 1974 blev Sengeløse Kommune indlemmet i Høje-Taastrup Kommune (kode 169) og Store Magleby Kommune indlemmet i Dragør Kommune (kode 155), hvilket reducerede det samlede antal kommuner til 275., Den 1. januar 2003 oprettes Bornholms Regionskommune (kode 400) ved sammenlægning af Allinge-Gudhjem (kode 401), Hasle (kode 403), Nexø (kode 405), Rønne (kode 407) og Aakirkeby (kode 409) Kommuner samt Bornholms Amtskommune jf. lov nr. 144 af 25. marts 2002 om sammenlægning af de bornholmske kommuner. Sammenlægningen reducerede det samlede antal kommuner til 271., Denne klassifikation inkluderer Christiansø (kode 411). Christiansø hører ikke ind under en kommune, men forvaltes direkte af staten via Forsvarsministeriet., Den geografiske inddeling af amter og kommuner er konsistent med den fælleseuropæiske statistiske nomenklatur for regionale enheder (, NUTS, )., Gyldig fra: , 1. januar 1970 , Gyldig til: , 31. december 2005 , Kontor: , Metode og Analyse , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 100: København og Frederiksberg, 101: København, 147: Frederiksberg, 150: Københavns Amt, 151: Ballerup, 153: Brøndby, 155: Dragør, 157: Gentofte, 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 165: Albertslund, 167: Hvidovre, 169: Høje Taastrup, 171: Ledøje-Smørum, 173: Lyngby-Taarbæk, 175: Rødovre, 181: Søllerød, 183: Ishøj, 185: Tårnby, 187: Vallensbæk, 189: Værløse, 200: Frederiksborg Amt, 201: Allerød, 205: Birkerød, 207: Farum, 208: Fredensborg-Humlebæk, 209: Frederikssund, 211: Frederiksværk, 213: Græsted-Gilleleje, 215: Helsinge, 217: Helsingør, 219: Hillerød, 221: Hundested, 223: Hørsholm, 225: Jægerspris, 227: Karlebo, 229: Skibby, 231: Skævinge, 233: Slangerup, 235: Stenløse, 237: Ølstykke, 250: Roskilde Amt, 251: Bramsnæs, 253: Greve, 255: Gundsø, 257: Hvalsø, 259: Køge, 261: Lejre, 263: Ramsø, 265: Roskilde, 267: Skovbo, 269: Solrød, 271: Vallø, 300: Vestsjællands Amt, 301: Bjergsted, 303: Dianalund, 305: Dragsholm, 307: Fuglebjerg, 309: Gørlev, 311: Hashøj, 313: Haslev, 315: Holbæk, 317: Hvidebæk, 319: Høng, 321: Jernløse, 323: Kalundborg, 325: Korsør, 327: Nykøbing-Rørvig, 329: Ringsted, 331: Skælskør, 333: Slagelse, 335: Sorø, 337: Stenlille, 339: Svinninge, 341: Tornved, 343: Trundholm, 345: Tølløse, 350: Storstrøms Amt, 351: Fakse, 353: Fladså, 355: Holeby, 357: Holmegaard, 359: Højreby, 361: Langebæk, 363: Maribo, 365: Møn, 367: Nakskov, 369: Nykøbing Falster, 371: Nysted, 373: Næstved, 375: Nørre Alslev, 377: Præstø, 379: Ravnsborg, 381: Rudbjerg, 383: Rødby, 385: Rønnede, 387: Sakskøbing, 389: Stevns, 391: Stubbekøbing, 393: Suså, 395: Sydfalster, 397: Vordingborg, 400: Bornholm, 400: Bornholm, 401: Allinge-Gudhjem, 403: Hasle, 405: Nexø, 407: Rønne, 409: Aakirkeby, 411: Christiansø, 420: Fyns Amt, 421: Assens, 423: Bogense, 425: Broby, 427: Egebjerg, 429: Ejby, 431: Faaborg, 433: Glamsbjerg, 435: Gudme, 437: Haarby, 439: Kerteminde, 441: Langeskov, 443: Marstal, 445: Middelfart, 447: Munkebo, 449: Nyborg, 451: Nørre Aaby, 461: Odense, 471: Otterup, 473: Ringe, 475: Rudkøbing, 477: Ryslinge, 479: Svendborg, 481: Sydlangeland, 483: Søndersø, 485: Tommerup, 487: Tranekær, 489: Ullerslev, 491: Vissenbjerg, 493: Ærøskøbing, 495: Ørbæk, 497: Årslev, 499: Aarup, 500: Sønderjyllands Amt, 501: Augustenborg, 503: Bov, 505: Bredebro, 507: Broager, 509: Christiansfeld, 511: Gram, 513: Gråsten, 515: Haderslev, 517: Højer, 519: Lundtoft, 521: Løgumkloster, 523: Nordborg, 525: Nørre Rangstrup, 527: Rødding, 529: Rødekro, 531: Skærbæk, 533: Sundeved, 535: Sydals, 537: Sønderborg, 539: Tinglev, 541: Tønder, 543: Vojens, 545: Aabenraa, 550: Ribe Amt, 551: Billund, 553: Blåbjerg, 555: Blåvandshuk, 557: Bramming, 559: Brørup, 561: Esbjerg, 563: Fanø, 565: Grindsted, 567: Helle, 569: Holsted, 571: Ribe, 573: Varde, 575: Vejen, 577: Ølgod, 600: Vejle Amt, 601: Brædstrup, 603: Børkop, 605: Egtved, 607: Fredericia, 609: Gedved, 611: Give, 613: Hedensted, 615: Horsens, 617: Jelling, 619: Juelsminde, 621: Kolding, 623: Lunderskov, 625: Nørre Snede, 627: Tørring-Uldum, 629: Vamdrup, 631: Vejle, 650: Ringkøbing Amt, 651: Aulum-Haderup, 653: Brande, 655: Egvad, 657: Herning, 659: Holmsland, 661: Holstebro, 663: Ikast, 665: Lemvig, 667: Ringkøbing, 669: Skjern, 671: Struer, 673: Thyborøn-Harboøre, 675: Thyholm, 677: Trehøje, 679: Ulfborg-Vemb, 681: Videbæk, 683: Vinderup, 685: Åskov, 700: Århus Amt, 701: Ebeltoft, 703: Galten, 705: Gjern, 707: Grenaa, 709: Hadsten, 711: Hammel, 713: Hinnerup, 715: Hørning, 717: Langå, 719: Mariager, 721: Midtdjurs, 723: Nørhald, 725: Nørre Djurs, 727: Odder, 729: Purhus, 731: Randers, 733: Rosenholm, 735: Rougsø, 737: Ry, 739: Rønde, 741: Samsø, 743: Silkeborg, 745: Skanderborg, 747: Sønderhald, 749: Them, 751: Århus, 760: Viborg Amt, 761: Bjerringbro, 763: Fjends, 765: Hanstholm, 767: Hvorslev, 769: Karup, 771: Kjellerup, 773: Morsø, 775: Møldrup, 777: Sallingsund, 779: Skive, 781: Spøttrup, 783: Sundsøre, 785: Sydthy, 787: Thisted, 789: Tjele, 791: Viborg, 793: Aalestrup, 800: Nordjyllands Amt, 801: Arden, 803: Brovst, 805: Brønderslev, 807: Dronninglund, 809: Farsø, 811: Fjerritslev, 813: Frederikshavn, 815: Hadsund, 817: Hals, 819: Hirtshals, 821: Hjørring, 823: Hobro, 825: Læsø, 827: Løgstør, 829: Løkken-Vrå, 831: Nibe, 833: Nørager, 835: Pandrup, 837: Sejlflod, 839: Sindal, 841: Skagen, 843: Skørping, 845: Støvring, 847: Sæby, 849: Aabybro, 851: Aalborg, 861: Aars, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Amter og kommuner, v3:2006, 1. januar 1970, Fortsat gyldig, Amter og kommuner, v2:2003, 1. januar 1970, 31. december 2005, Amter og kommuner, v1:1970, 1. januar 1970, 31. december 2002

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/amt-kom?id=4c4a2921-d116-4bce-9145-2f7ad9184c4d

    Danskerne tror ikke, det er særligt sandsynligt at 50 pct. af alle flygtninge kommer i arbejde

    Syv ud af ti danskerne mener, at det slet ikke er sandsynligt (35 pct.) eller kun lidt sandsynligt (36 pct.), at halvdelen af alle flygtninge kommer i arbejde. 6 pct. tror, det er meget sandsynligt, mens 22 pct. mener, det er noget sandsynligt., 17. juni 2016 kl. 9:00 ,  , Syv ud af ti danskerne mener, at det slet ikke er sandsynligt (35 pct.) eller kun lidt sandsynligt (36 pct.), at halvdelen af alle flygtninge kommer i arbejde. 6 pct. tror, det er meget sandsynligt, mens 22 pct. mener, det er noget sandsynligt., Spørgsmålet om flygtninges integration på arbejdsmarkedet er ét ud af 18 i Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm., Dagens undersøgelse viser blandt andet også, at:, Halvdelen af danskerne mener, at tonen i debatten på sociale medier afholder dem fra at udtrykke deres mening og deltage i debatten. Det gælder 46 pct. af mændene og 54 pct. af kvinderne., 61 pct. af danskerne mener ikke, at frivillige bør løse kommunale kernevelfærdsopgaver som fx personlig pleje. Det er især kvinderne, der er imod den løsning., Hver tredje dansker har inden for de seneste fem år skiftet eller overvejet at skifte arbejde på grund af arbejdsmiljøet., 20 pct. af kvinderne mener, at det skal være muligt at dømme en person for voldtægt i sager, hvor det er påstand mod påstand, og der ingen andre beviser er. Kun 8 pct. af mændene mener det samme., Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J25.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-06-17-danskerne-tror-ikke-det-er-saerligt-sandsynligt-at-50-pct-af-alle-flygtninge

    Pressemeddelelse

    Danmark og danskerne på godt og ondt

    Vi drikker mindre øl og mere vin, foretrækker Spanien som feriedestination og så er vores uddannelsesniveau stigende. Det er bare nogle af de mange oplysninger, der fremgår af Statistisk Årbog 2011, som i detaljer beskriver danskerne og det danske samfund., 15. juni 2011 kl. 0:00 ,  , Danmark og danskerne på godt og ondt, Vi drikker mindre øl og mere vin, foretrækker Spanien som feriedestination og så er vores uddannelsesniveau stigende. Det er bare nogle af de mange oplysninger, der fremgår af Statistisk Årbog 2011, som i detaljer beskriver danskerne og det danske samfund. , Her kan du også læse, at: , 77 pct. af alle par, der bor sammen, er gift. Andelen af gifte er dog faldende - især blandt de unge. I 1980 var 66 pct. af de 30-årige gift, i 2011 var det 34 pct. , Vi ser flere og flere danske film. I 2010 blev der solgt 18 pct. flere billetter til danske film end året forinden. Billetter til danske film udgjorde 22 pct. af det samlede billetsalg. Den mest sete danske film i 2010 var Klovn - The Movie. , Gennemsnitsalderen for dem, der overtræder loven, er lige under 35 år. Yngst er de voldsdømte, mens de ældste kriminelle har en større tilbøjelighed til økonomisk kriminalitet. , Danskerne så i 2010 i gennemsnit tv i 3 timer og 21 minutter dagligt. Det er en stigning på 12 minutter i forhold til 2009. Folk over 55 har det højeste tv forbrug med 4 timer og 7 minutter dagligt. , 13 milliarder sms-beskeder sendte danskerne i 2010 fra deres mobiltelefoner. Det blev derudover til 85 millioner mms-beskeder. , Den danske befolkning bliver ældre og ældre. Siden 1980 er gennemsnitsalderen i Danmark steget med 3,5 år. , Årbogen kan købes eller downloades på , www.dst.dk/aarbog, . For yderligere oplysninger kontakt Ulla Agerskov, tlf. 39 17 39 39, mail , uag@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-06-15-Danmark-og-danskerne-paa-godt-og-ondt

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation