Søgeresultat

Effekter på realdisponibel indkomst, når priser og løn stiger

2. januar 2023 kl. 8:00 ,  , Forbrugerprisindekset viser, at priserne i gennemsnit er steget ca. 10 pct. henover de seneste 12 måneder. Prisstigninger reducerer den reale værdi af indkomst. Til foråret er der overenskomstforhandlinger, og mange forventer, at de vil give lønstigninger over det normale niveau. Hvis lønstigningen er ledsaget af prisstigning, bliver effekten på reallønnen mindre. Effekten på real disponibel indkomst bestemmes dog ikke kun af løn og priser. Satsregulering for sociale ydelser, regulering af bundfradrag i de personlige indkomstskatter og arbejdsmarkedspensionerne gør, at effekten på real disponibel indkomst bliver negativ, selvom lønnen stiger i takt med priserne., Figuren nedenfor illustrerer et scenarie, hvor lønnen stiger halvt så meget som priserne. Det fremgår at virkningen på real disponibel indkomst er kraftigere end virkningen på reallønnen. I beregningen forudsættes en prisstigning på 1 pct. på kort sigt og ½ pct. på langt sigt. Der er ikke medtaget afledte effekter på efterspørgslen og heller ikke taget hensyn til effekten af rente- og aktiekursændringer., Figuren viser et af de scenarier, som er beskrevet i modelgruppepapiret ’, Kortsigtede effekter af global inflation, ’ af Øzge Burcu Köprülü. I analysen opstilles flere scenarier for pris- og løninflationen, og papiret handler om den sammenhæng mellem priser, løn og real disponibel indkomst, som følger af ADAM’s tekniske relationer, som bl.a. beskriver overførselsindkomst, skatter og pensionsforhold. , Se mere her: , Kortsigtede effekter af global inflation, ., Figur, : Prisscenarie. Effekt på realløn og real disponibel indkomst,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2023/effekter-paa-realdisponibel-indkomst-naar-priser-og-loen-stiger

Iværksætteriet i Danmark er ikke tilbage til før-krise-niveau

I 2017 blev der skabt 19.200 nye iværksættervirksomheder i Danmark, hvilket stadig er væsentlig under toppen i 2007, hvor 24.600 virksomheder blev skabt., 8. november 2018 kl. 8:00 ,  , Iværksættervirksomhederne udgør vækstgrundlaget for det danske erhvervsliv. Men under finanskrisen faldt antallet af nye iværksættervirksomheder, og antallet er endnu ikke tilbage på niveauet fra 2007., Det viser analysen ”, Iværksætteri i Danmark, ,” som Danmarks Statistik offentliggør i dag., Analysen viser også:, Hovedstadskommunerne fører an i opstart af nye virksomheder, Antallet af nye iværksættervirksomheder er tættere på niveauet fra 2007 i Hovedstaden og de store byer såsom Aalborg, Odense og Aarhus end i de øvrige kommunetyper. Det er oplands- og landkommunerne, der er længst fra den samme volumen af nye iværksættervirksomheder som under højkonjunkturen i 2007., Flere iværksættere i videnstunge erhverv, I 2017 er antallet af iværksættervirksomheder inden for bygge og anlæg stadig 40 pct. under før-krise-niveauet., Branchen information- og kommunikation var allerede i 2010 over før-krise-niveau og i 2017 var antallet af nye iværksættervirksomheder i branchen 30 pct. højere end i 2007., Antallet af iværksættere med lange uddannelser er steget fra 2007 til 2017, Der er godt 40 pct. flere iværksættere med en lang videregående uddannelse eller ph.d.-grad i 2017 end i 2007., Der var i 2017 relativt flere iværksættere blandt personer med lange uddannelser end i de øvrige uddannelsesgrupper., I absolutte tal er der flest iværksættere, som er enten ufaglærte eller har en erhvervsfaglig uddannelse. Der var således 4.200 ufaglærte iværksættere og 5.600 faglærte iværksættere i 2017, hvilket svarer til henholdsvis 25 og 33 pct. af alle iværksætterne.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-11-08-ivaerksaetteriet-i-danmark-er-ikke-tilbage-til-foer-krise-niveau

Pressemeddelelse

Flere mindreårige begår kriminalitet

Efter at have været faldende i en årrække, steg antallet af registrerede lovovertrædelser begået af unge under den kriminelle lavalder fra 2016 til 2017. Læs mere om blandt andet mindreåriges kriminalitet, ofre for forbrydelser og tilbagefald til kriminalitet i publikationen Kriminalitet 2017., 8. marts 2019 kl. 8:00 ,  , Fra 2016 til 2017 er antallet af registrerede lovovertrædelser begået af unge under den kriminelle lavalder steget fra 2.584 til 2.982. Stigningen kommer efter en årrække, hvor der generelt har været en nedgang i denne type lovovertrædelser. Opgørelsen kommer fra publikationen , Kriminalitet 2017, , der udkommer i dag. Stigningen ses også, når man måler i forhold til antallet af unge. I 2016 blev der registreret otte anmeldelser pr. 1.000 indbyggere i alderen 10-14 år. I 2017 var det tal steget til ni anmeldelser., ”Når de mindreårige begår kriminalitet, drejer det sig især om ejendomsforbrydelser. 59 pct. af de mindreåriges lovovertrædelser lå under ejendomsforbrydelser og herunder især butikstyverier og hærværk,” siger Lisbeth Lavrsen, der er ansvarlig for publikationen , Kriminalitet 2017, ., Fokus på omstødelse af sager i landsretten, Publikationen er i år udvidet med et temaafsnit, der belyser landsrettens afgørelse i sager, hvor byrettens afgørelse er anket. Heraf fremgår det fx, at landsretten kun i 5 pct. af de sager, hvor byretten har fundet den tiltalte skyldig, ændrer afgørelsen til en frifindelse., Publikationen indeholder også blandt andet følgende konklusioner:, Næsten hver anden afgørelse er en frihedsstraf, I alt otte procent af de strafferetlige afgørelser i 2017 var ikke-fældende. Med 78 procent var andelen højest for sager om voldtægter., Mænd og yngre personer anholdes mest, Kvindernes andel af færdselslovsovertræderne har været stigende., Hvis du ønsker at læse mere om kriminalitet i Danmark, kan du gratis downloade den nye publikation , Kriminalitet 2017, ., Har du spørgsmål til publikation er du velkommen til at kontakte Lisbeth Lavrsen på , lil@dst.dk,  eller 3917 3103.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-03-08-flere-mindreaarige-begaar-kriminalitet

Pressemeddelelse

Knap en fjerdedel af dansk svineproduktion er økonomisk sårbar

Dansk svineproduktion er på vej ind i en ny lavkonjunktur, hvilket er dårlige nyheder for de økonomisk sårbare svineproducenter, som kæmper med lav indtjening og høj gæld, og for deres långivere. , 28. september 2018 kl. 9:53 ,  , Af Danmarks 2.242 specialiserede svinebedrifter var 263 i 2017 økonomisk sårbare, da de havde en gældsprocent mellem 80 og 100 og en lønningsevne under middel. Denne gruppe står for 11 pct. af dansk svineproduktion og har en gæld til pengeinstitutter på 10 mia. kr. , Yderligere 190 af bedrifterne har en gældsprocent på over 100 og er dermed teknisk insolvente. Disse bedrifter er ekstra sårbare. Denne gruppe står for 12 pct. af svineproduktionen og har en gæld til pengeinstitutter på 10 mia. kr., I alt har de økonomisk sårbare og ekstra sårbare bedrifter en gæld til pengeinstitutter på 20 mia. kr. og står for 23 pct. af dansk svineproduktion. , Det viser analysen ”, Mange udsatte svinebedrifter – trods nylig højkonjunktur, ,” som Danmarks Statistik udgiver i dag. , De bedste producenter målt på driftsresultat har haft positivt resultat hvert år , Hvert år de seneste 10 år har den bedste fjerdedel det pågældende år haft et positivt driftsresultat, uanset om der har været lavkonjunktur eller højkonjunktur. De dårlige konjunkturer kan, som det er tilfældet i 2018, skyldes, at priserne på svinekød og smågrise er faldet, samtidig med at der skal indkøbes mere og dyrere foder som følge af en dårligere høst., Det er ikke nødvendigvis de samme bedrifter, der klarer sig bedst hvert år., De danske svineproducenter er gennem en årrække gennemsnitligt blevet større, I 2017 var der 316 bedrifter specialiseret i smågriseproduktion, som havde mindst 1.000 søer, mens der var 404 slagtesvinebedrifter med en produktion på mindst 10.000 svin. , Disse udgør tilsammen de 720 store bedrifter, som står for godt halvdelen af det samlede bruttoudbytte ved svineproduktion. 

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-09-28-knap-en-fjerdedel-af-dansk-svineproduktion

Pressemeddelelse

Danske virksomheder i EU’s digitale top, men de halter efter i brugen af big data

De danske virksomheder ligger i top på EU’s digitaliseringsindeks, som måler anvendelsen af de basale IT-teknologier. Men Danmark har ikke samme førerposition, når det gælder brugen af en række mere avancerede teknologier som fx big data-analyse, der ikke indgår EU’s digitaliseringsindeks., 19. februar 2019 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Næsten halvdelen af de danske virksomheder havde en høj eller meget høj digitaliseringsgrad i 2018. Dermed lå Danmark sammen med Finland på en delt førsteplads på EU’s digitaliseringsindeks. I EU som helhed havde 18 pct. af virksomhederne høj eller meget høj digitaliseringsgrad i 2018. Det viser analysen ”, Danske virksomheder er i EU’s digitale top, ”, som Danmarks Statistik udgiver i dag. , Analysen viser samtidig, at Danmark ikke ligger i top, inden for en række mere avancerede teknologier, som ikke er med i EU’s digitaliseringsindeks. Således er fx brugen af big data-analyse mindre udbredt i Danmark end i en række andre EU-lande., ”Noget tyder altså på, at de danske virksomheder ikke er helt så langt fremme som andre EU-landes virksomheder, når det kommer til avanceret teknologi som big data-analyse,” siger specialkonsulent Gitte Frej Knudsen, som har skrevet analysen., Malta, Irland og Nederlandene lå højest i EU, når det drejede sig om brug af big data fra sociale medier. I de tre lande var det 12-15 pct. af virksomhederne, som havde analyseret big data fra sociale medier, mens det kun gjaldt for 8 pct. af virksomhederne i Danmark. I EU som helhed havde 6 pct. af virksomhederne foretaget big data-analyse med data fra sociale medier. , Når det kommer til brug af virksomhedernes brug af big data fra geolokation, lå danske virksomheder under EU-niveauet. Således anvendte 5 pct. af virksomhederne i Danmark big data fra geolokation, mens det gjaldt for 6 pct. af virksomhederne i EU som helhed. Frankrig, Luxembourg og Belgien havde den største andel i EU på 9 pct. af virksomhederne, som anvendte big data fra geolokation. , Til gengæld var brugen af 3D-print og industrirobotter relativt udbredt blandt danske industrivirksomheder, som kun blev overgået af de finske, viser analysen. , Har du spørgsmål til analysen er du velkommen til at kontakte specialkonsulent, Gitte Frej Knudsen, på 39 17 31 19 eller , gfk@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-02-19-danske-virksomheder-i-eus-digitale-top

Pressemeddelelse

Flere og flere virksomheder melder om mangel på arbejdskraft

VVS’ere, el-installatører og it-konsulenter melder oftest om mangel på arbejdskraft, viser tal fra Danmarks Statistik., 1. marts 2017 kl. 15:30 , Af , Magnus Nørtoft, Flere politiske partier forudser i øjeblikket flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og Socialdemokratiet vil rekruttere arbejdskraft i Sydeuropa for at sikre, at der er nok kvalificeret arbejdskraft i Danmark i de kommende år., Danmarks Statistik belyser flere gange om året, i hvilken grad virksomhederne har svært ved at rekruttere medarbejdere., Her svarer særligt , VVS- og blikkenslagerforretninger, el-installatører og it-konsulenter, , at de mangler arbejdskraft. I gennemsnit over det seneste år meldte 26 pct. af , VVS- og blikkenslagerforretningerne, , 25 pct. af , el-installatørerne, og 24 pct. af , it-konsulenterne, , at de oplevede mangel på arbejdskraft, der begrænsede deres produktion., Anm.: Figuren bygger på data fra statistikkerne for produktionsbegrænsninger i henholdsvis , Industrien, , , Bygge- og anlægsvirksomheder, og , Serviceerhverv, . Kurverne er udglattet med et såkaldt Hodrick-Prescott filter, faktor 2., På de følgende pladser på listen over brancher med oplevede flaskehalse kommer , anlægsentreprenører, rådgivning, forskning og anden videnservice , samt, anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed, . I disse brancher svarede henholdsvis 23, 22 og 21 pct. af virksomhederne, at de manglede arbejdskraft. På baggrund af kommentarer i indberetningerne fra virksomhederne antager Danmarks Statistik, at der hovedsageligt er tale efterspørgsel efter specialiseret arbejdskraft., Samtidig er antallet af ledige stillinger i den private sektor steget fra 2013 til 2016. I 2013 var der på en given dag i gennemsnit omkring 20.000 ledige stillinger i Danmark. I 2016 var antallet omkring 30.000, viser , Danmarks Statistiks opgørelse, ., Virksomhedernes oplevelse af manglen på arbejdskraft har i øvrigt været stigende i de fleste brancher de seneste år. , For spørgsmål angående data: Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-01-flere-og-flere-melder-om-mangel-paa-arbejdskraft

Bag tallene

International Rådgivning

Danmarks Statistik yder rådgivning til kandidatlande til EU, nabolande til EU samt lande i Afrika, Asien og Mellemøsten., Rådgivningen har til formål at opbygge disse landes kapacitet til at producere pålidelig, sammenlignelig, planmæssig og almen tilgængelig statistik., Læs mere om Danmarks Statistiks arbejde i andre lande (på engelsk), Hvorfor statistik er vigtig, Statistik er en af grundstenene for et demokratisk samfund. Statistik er den information, som regeringer og parlamenter bruger til at føre politik og planlægge samfundet, som virksomheder bruger til at træffe beslutninger og som borgere bruger til at holder deres regering ansvarlig. Det er en prioritet for Danmarks Statistik at bidrage til, at andre lande procedurer statistik af høj kvalitet., Institutionelt samarbejde, Danmarks Statistik arbejder ud fra princippet om samarbejde mellem lige partnere og arbejder derfor tæt sammen med samarbejdslandenes statistikinstitutioner for at sikre deres ejerskab over projektet. , Danmarks Statistik foretrækker institutionelt samarbejde over længere tid for at opnå en dybere indsigt i det pågældende lands økonomiske, samfundsmæssige og kulturelle systemer. Samarbejde gennem længere tid fører også til en tæt relation mellem Danmarks Statistik og vores udenlandske samarbejdspartner., Involvering , Danmarks Statistik implementerer internationale projekter, hvis formål er at opbygge kapacitet indenfor alle områder af statistikproduktionen lige fra dataindsamling til formidling af den færdige statistik. Vi yder også rådgivning om organisatorisk ledelse samt udarbejdelse af statistiklovgivning og strategi. , Danmarks Statistik har erfaring med de fleste emner indenfor statistikproduktionen såsom: , Økonomisk-, social- og erhvervsstatistik  , Formidling af statistik  , Ledelse og strategisk planlægning , Kvalitetssikring , Anvendelsen af administrative registre til produktion af statistik , IT infrastruktur , Om projekterne i forskellige lande (på vores engelske site), Finansiering, Danmarks Statistik yder ikke økonomisk bistand til internationale rådgivningsprojekter. Derimod bliver de projekter, som vi implementerer, finansieret af enten EU, Verdensbanken eller modtagerinstitutionens regering., Nyheder fra International Rådgivning, Du kan abonnere på vores nyheder, som kun udsendes på engelsk, , her, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/international-raadgivning

Stemmeprocenten kun steget i ti opstillingskredse

Stemmeprocenten til folketingsvalget 2019 var med 84,5 pct. lavere end ved valget i 2015 og den laveste siden 2005. Kun i 10 ud af de 92 opstillingskredse var stemmeprocenten højere i 2019 end ved forrige folketingsvalg., 6. juni 2019 kl. 12:55 , Af , Magnus Nørtoft, 84,5 pct. af vælgerne stemte til folketingsvalget onsdag den 5. juni. Det er en lavere stemmeprocent end ved valget i 2015, hvor 85,9 benyttede deres stemmeret. Fordelt på opstillingskredse steg stemmeprocenten i 10 kredse, mens den faldt i de resterende 82., Stemmeprocenten steg mest med henholdsvis 1,5 og 1,4 procentpoint i Bispebjerg og Nørrebro opstillingskredse, mens den faldt mest og med mere end 3 procentpoint i Lolland, Tønder, Aabenraa og Guldborgsund opstillingskredse., Alle ti opstillingskredse, hvor stemmeprocenten er steget fra 2015 til 2019, ligger i København eller Århus., Kilde: , https://statistikbanken.dk/fv15tot, og , https://dst.dk/ext/presse/ForeloebigtResultat--xlsx, Højest stemmeprocent nord for København, Stemmeprocenten ved valget i 2019 var højest i opstillingskredsene nord for København. I Rudersdal opstillingskreds stemte 90,3 procent af vælgerne. Rudersdal var den eneste kreds med en stemmeprocent over 90 pct. I Falkoner, Egedal og Gentofte var stemmeprocenten næsthøjest og over 89 pct., Modsat var stemmeprocenten lavest i Lolland med 77,4 pct. efterfulgt af Bispebjerg, Esbjerg By og Sundbyvester, som havde stemmeprocenter på 80-81 pct., Se alle stemmeprocenterne i 2019 i , dette regneark, på dst.dk/fv19. Stemmeprocenterne ved folketingsvalgene fra 2007 og frem kan findes i , Statistikbanken, ., Spørgsmål kan rettes til afdelingsleder, Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, eller 39 17 33 07.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-06-stemmeprocenten-kun-steget-i-ti-opstillingskredse

Bag tallene

65.000 er underbeskæftigede

65.000 personer arbejder mindre end 37 timer om ugen, men ønsker at arbejde mere. Hvis alle "underbeskæftigede" arbejdede 37 timer om ugen, ville beskæftigelsen stige med 29.000 fuldtidsbeskæftigede., 9. august 2004 kl. 0:00 ,  , 65.000 personer arbejder mindre end 37 timer om ugen, men ønsker at arbejde mere. Hvis alle "underbeskæftigede" arbejdede 37 timer om ugen, ville beskæftigelsen stige med 29.000 fuldtidsbeskæftigede., Danmarks Statistik udgav mandag den 9. august 2004 Statistisk Tiårsoversigt med en analyse af de uudnyttede ressourcer i den danske arbejdsstyrke. Analysen tager udgangspunkt i den demografiske udvikling i Danmark, hvor de ældres andel af befolkningen vil stige. Det betyder, at arbejdsstyrken vil falde, hvis graden af erhvervsdeltagelse forbliver på det nuværende niveau. Artiklen fokuserer derfor på nogle områder i det danske samfund, hvor der er muligheder for at øge udbuddet af arbejdskraft. , Samtidig sammenligner temaartiklen den danske arbejdsstyrke med arbejdsstyrken i de øvrige EU-lande. Dermed bidrager temaartiklen i Statistisk Tiårsoversigt med nye oplysninger til debatten om det danske arbejdsmarked. , Analysen viser blandt andet: , - Danske studerende arbejder i et omfang, der svarer til 53.000 fuldtidsbeskæftigede. 191.000 studerende eller 43 pct. af alle studerende har beskæftigelse ved siden af studierne. , - Danmark har en høj beskæftigelsesfrekvens sammenlignet med andre EU-lande. Kvinder deltager desuden på arbejdsmarkedet i større omfang end i de fleste andre lande., - Hvis indvandrere og efterkommere var beskæftiget i samme omfang som personer af dansk oprindelse, ville beskæftigelsen kunne øges med 73.000 personer. , Ud over temaartiklen indeholder Statistisk Tiårsoversigt en lang række interessante oplysninger om de seneste ti års udvikling i det danske samfund. Bogen koster 150 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/09-08-2004-ti-aars-oversigten

Pressemeddelelse

FAKTA: Der er kommet flere studerende per kollegiebeboer

Efter Regeringens udmelding om at løse behovet for studieboliger ved at tillade kommuner at se bort fra lokalplaner i forbindelse med etablering af containerboliger eller barakker, har Danmarks Statistik set på tallene., 26. januar 2017 kl. 9:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Regeringen foreslår en ændring af den gældende planlov. På den måde vil kommuner i fremtiden kunne etablere containerboliger og barakker til studerende. Nu viser tal fra Danmarks Statistik, at særligt landets fire største byer har fået flere studerende på videregående uddannelser de seneste seks år. I samme periode har antallet af beboere på kollegier udviklet sig i mindre grad., Bemærk, at kommunerne København og Frederiksberg er lagt sammen., For de fire områder var antallet af studerende i alderen 18 til 29 år på videregående uddannelser 106.040 i 2010, mens det i 2016 var 146.857 studerende, hvilket er en stigning på 38 pct., I samme periode er udviklingen for antallet af personer fra 18 til 29 år, der bor på kollegier gået langsommere, når man ser på de fire områder. I 2010 var antallet 19.036, og i 2016 var det steget til 20.947, hvilket er en udvikling på plus 10 pct., I 2010 var der altså 18 personer mellem 18-29 år, som boede på et kollegium, for hver gang der var 100 studerende på en videregående uddannelse i samme aldersgruppe. Seks år senere er tallet faldet til 14,3 personer., Se tallene for de studerende og beboere på kollegier for alle landets kommuner her.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-01-26-fakta-der-er-kommet-flere-studerende-per-kollegiebeboer

Bag tallene