Søgeresultat

Flere gæster på campingpladser

2008 bød på flere overnatninger på campingpladserne, mens der var færre overnatninger på hoteller og vandrerhjem., 21. april 2009 kl. 0:00 ,  , Flere gæster på campingpladser, færre på hoteller og vandrerhjem, 2008 bød på flere overnatninger på campingpladserne, mens der var færre overnatninger på hoteller og vandrerhjem. Det fremgår af årsstatistikkerne for de tre områder, som udkommer i dag., I året 2008 var der i alt 12,2 mio. overnatninger på campingpladser; det højeste niveau i perioden 1998 til 2008 og samtidig en stigning på 4 pct. i forhold til 2007. Antallet af danske campingovernatninger steg med hele 7 pct., mens de udenlandske overnatninger til gengæld faldt med 5 pct. samlet set. Kun København kunne notere en stigning i antallet af udenlandske campingovernatninger til 106.000 i forhold til 100.000 året før. 76 pct. af campingovernatningerne i Danmark tegnede de danske gæster sig for, mens tyske overnatninger udgjorde 15 pct. To ud af tre campingovernatninger foregik i Jylland., Der var 14,6 mio. overnatninger på hoteller o.l. i 2008 eller 3 pct. færre end i 2007. Tilbagegangen skyldes 3 pct. eller 256.500 færre danske overnatninger samt 4 pct. færre udenlandske overnatninger, svarende til 212.500 overnatninger. I 2008 var 62 pct. af overnatningerne danske mod 61 pct. i 2007. Landsdelen Nordjylland havde den største tilbagegang på 201.700 overnatninger svarende til 8 pct., mens der var en lille fremgang på 1 pct. i Sydjylland., Der var 1,25 mio. overnatninger på danske vandrerhjem i 2008. Antallet af over­natninger på danske vandrerhjem er faldet med 4 pct. i 2008 i forhold til 2007. De udenlandske overnatninger faldt med 9 pct., mens antallet af danske var uændret. Region Sjælland oplevede det største fald med 13 pct. færre gæster., Læs mere i Statistiske Efterretninger om , Campingpladser, , , Hoteller, og om , Vandrerhjem, . Alle tre steder er det muligt at se regionale tal., For yderligere information kontakt , kontorfuldmægtig Claus Wachner, på tlf. 39 17 33 69 eller , clw@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-04-21-Flere-overnatninger-paa-campingpladser

Pressemeddelelse

Ni ud af ti store virksomheder tilbyder hjemmearbejde

Seks ud af ti danske virksomheder tilbyder hjemmearbejde, dog ni ud af ti virksomheder med mindst 100 medarbejdere., 12. april 2010 kl. 0:00 ,  , Ni ud af ti store virksomheder tilbyder hjemmearbejde, Seks ud af ti danske virksomheder tilbyder hjemmearbejde, dog ni ud af ti virksomheder med mindst 100 medarbejdere. I næsten alle tilfælde understøttes hjemmearbejdet af it: i 94 pct. af virksomhederne ved opkobling til mail og i 89 pct. gennem fjernadgang til it-systemer - fx programmer. Typisk er under en femtedel af medarbejderne omfattet af disse ordninger. Det viser årets undersøgelse af de danske virksomheders brug af it fra , Danmarks Statistik, ., At medarbejderne ikke er bundet til arbejdspladsen, ses også på den stigende brug af mobilen på nettet. I dag benytter hver tredje virksomhed sig af mobil internetforbindelse, mens dette kun gjaldt hver fjerde i 2008., Læs mere i publikationen , Danske virksomheders brug af it 2009, , der udkommer i dag., Undersøgelsen viser blandt andet også, at:, En tredjedel af de danske virksomheders e-salg går til eksport. 20 pct. til andre EU-lande og 16 pct. til resten af verden. I alt 23 pct. af de danske virksomheder sælger elektronisk., 11 pct. af virksomhederne bruger open source-styresystemer som Linux - en lille stigning fra 9 pct. i 2008. Open source-styresystemer er markant mere udbredt i brancher inden for in­formation og kom­munika­tion, hvor andelen er 39 pct., samt i store virksomheder., Kun 2 pct. af virksomhederne bruger RFID - identifikation gennem radiobølger. Dog gælder det 6 pct. blandt virksomheder med mindst 100 ansatte. Identifikation eller adgangskontrol er den mest udbredte brug af RFID, herefter kommer betalingskontrol., Du kan hente publikationen , Danske virksomheders brug af it 2009, gratis på , www.dst.dk/it, ., For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, , mlu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-12-VirksomhedersBrug

Pressemeddelelse

Vestkysten er det mest populære feriested

Varde Kommune i Sydjylland lå helt i front blandt landets kommuner og tegnede sig for 17 pct. af samtlige udlejede hus-uger., 14. maj 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Vestkysten er det mest populære feriested, Den jyske vestkyst var i 2008 stadig det absolut mest populære feriested. Varde Kommune i Sydjylland lå således helt i front blandt landets kommuner og tegnede sig for 89.500 udlejede hus-uger - svarende til 17 pct. af samtlige udlejede hus-uger., Lige efter kom Ringkøbing-Skjern Kommune i Vestjylland med 88.800, mens Hjørring Kommune i det nordjyske på tredjepladsen havde 26.600 udlejede hus-uger., Dette og meget andet kan du læse mere om i , Feriehusudlejning 2008, , der for første gang er fordelt på kommuner., Læs bl.a. om, at:, Uge 30 var den mest populære ferieuge med flest udlejede hus-uger., Tyskerne tegnede sig - trods en nedgang på 4 pct. - stadig for flest udlejede hus-uger i 2008. De fleste i uge 33., Danskerne, svenskerne og nordmændene foretrak at leje huse i Nordjylland, mens tyskerne og hollænderne primært ferierede i Sydjylland., Læs mere i , Statistiske Efterretning 2009:7, ., For yderligere oplysninger kontakt Anne Djernæs, tlf. 39 17 31 12, , adn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-05-14-Vestkysten-er-det-mest-populaere-feriested

Pressemeddelelse

Opret tilknytningsaftale og maildomæner

Som administrator kan du oprette tilknytningsaftaler for brugere til jeres institution. Det er først muligt at oprette tilknytningsaftaler, når institutionens maildomæner er udfyldt i Danmarks Datavindue (se længere nede på siden)., Sådan opretter du en tilknytningsaftale til brugere:, Klik på fanen ’Mit overblik’ på din startside. Vælge derefter den institution, hvor brugeren skal oprettes., Klik på fanen ’Tilknyttede brugere’. Til venstre for ’Tilknyttede brugere’ klikker du på ’+’ ikonet., Her kan du tilføje en allerede eksisterende bruger ved at søge efter brugeren, vælge personen og derefter klikke på ’Opret tilknytningsaftale’. Hvis brugeren ikke eksisterer, gå til step 5., Herefter skal en autorisationsansvarlig eller stedfortræder godkende tilknytningsaftalen. Dette gøres øverst i institutionen under ’Tilknytningsaftaler til godkendelse’., Hvis brugeren ikke eksisterer, klikkes der på knappen ’Ny bruger’. Du skal nu udfylde formularen med de korrekte oplysninger. Hvis du vælger et fysisk token, kan brugeren først tilknyttes projektet, når I har modtaget tokenet med posten. Vær opmærksom på, at fysiske tokens kun sendes til danske adresser., Tryk ’Opret tilknytningsaftale’. Forskningsservice godkender anmodninger om nye brugere alle hverdage., Når Forskningsservice har godkendt, skal en autorisationsansvarlig eller stedfortræder godkende tilknytningsaftalen. Dette gøres øverst i institutionen under ’Tilknytningsaftaler til godkendelse’., Ønsker den autorisationsansvarlige eller stedfortræderen at nedlægge en tilknytningsaftale, skal vedkommende klikke på ’Mit overblik’ efterfulgt af ’Institutioner’. Herefter fremsøges navnet på den relevante bruger, og der klikkes på de tre prikker ud for brugerens navn. Klik på ’Nedlæg’ for at nedlægge tilknytningsaftalen., Definér institutionens maildomæner , Den autorisationsansvarlige eller stedfortræder definerer hvilke maildomæne institutionen kan godkende. Vær opmærksom på udelukkende at vælge domæner I selv kontrollerer., Sådan administrerer du hvilke maildomæner institutionen kan godkende:, Klik på fanen ’Mit overblik’ på din startside. Vælge derefter den institution som du skal definere maildomæner for., Klik på de tre prikker ud for institutionens navn og vælg ’Administrer domæner’., Klik på '+' ikonet ud for ’Godkendte maildomæner’., Skriv domænenavnet i feltet ud for ’Opret domæne’. Det er ikke nødvendigt at godkende underdomæner. , Brugere der har en mailadresse tilknyttet et godkendt maildomæne fra en anden institution, kan tilknyttes uden at deres maildomæne oprettes under jeres institution. Opret derfor kun maildomæner I selv kontrollerer.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/brugeradgang/opret-tilknytningsaftale-og-maildomaener

Rådgivende udvalg for Verdensmålene

Udvalgets arbejdsområde er den statistik, der anvendes til og vises som data for indikatorerne for FNs verdensmål på Danmarks Statistiks hjemmeside samt den statistik der vises som danske målepunkter for Vores Mål. Udvalget består af repræsentanter for en bred kreds af interessenter fra ministerier, styrelser, regioner, kommuner, interesse- og civilsamfundsorganisationer og forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med implementeringen af målsætningerne i verdensmål og Vores Mål i Danmark., Kommissorium og medlemsliste (pdf), Dagsorden fra udvalgets møde torsdag d. 27. november 2025, Dagsorden (pdf), Dagsorden fra udvalgets møde torsdag d. 15. maj 2025, Dagsorden (pdf), Dagsorden fra udvalgets møde fredag d. 24. januar 2025, Dagsorden (pdf), Dagsorden fra udvalgets møde torsdag d. 20. juni 2024, Dagsorden (pdf), Dagsorden fra udvalgets møde tirsdag d. 12. december 2023, Dagsorden (pdf), Dagsorden fra udvalgets møde torsdag d. 17. marts 2022, Dagsorden (pdf), Dagsorden fra udvalgets møde torsdag d. 16. september 2021, Dagsorden (pdf), Dagsorden fra udvalgets møde fredag d. 4. december 2020, Dagsorden (pdf), Dagsorden fra udvalgets møde mandag d. 18. november 2019, Dagsorden (pdf), Dagsorden fra udvalgets møde torsdag d. 28. marts 2019, Dagsorden (pdf), Dagsorden fra udvalgets møde tirsdag d. 15. maj 2018, Dagsorden (pdf), Dagsorden fra udvalgets møde tirsdag d. 6. februar 2018, Dagsorden (pdf)

https://www.dst.dk/da/OmDS/organisation/udvalg/raadgivende-udvalg/verdensmaalene

GF_AT_1

Navn, GF_AT_1 , Beskrivende navn, Aktiver i alt, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: 01-01-2000, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beholdningen af aktiver ved regnskabsårets slutning. Målt i kroner. , Detaljeret beskrivelse, "Værdien af de ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. Kan opdeles i immaterielle anlægsaktiver (IAAT), materielle anlægsaktiver (MAAT), finansielle anlægsaktiver (FAAT) samt omsætningsaktiver - jf regnskabsstatistikken., Værdien af de samlede aktiver er pr. definition lig med værdien af de samlede passiver., Databrud: Eksternt databrud. I den årsregnskabslov, der trådte i kraft med virkning fra regnskabsåret 2002, blev det fastlagt, at immaterielle og finansielle aktiver samt finansielt leasede aktiver i højere grad end tidligere skal optages på balancen, og det skal som hovedregel ske til markedsværdi, hvor der tidligere var mulighed for straksafskrivning eller værdisættelse til historiske kostpriser og lign. Endvidere blev det fastlagt, at forskningsudgifter (grundlæggende undersøgelser) modsat udviklingsomkostninger (erhvervsmæssig anvendelse af forskningsresultater) ikke mere", Denne variabel er udgået i forbindelse med oprettelsen af serviceregistret for Generel Firmastatistik i 2017. Herefter er de gamle variable i stedet fortsat som standardversioner. Se ny variabel GF_AT. , Bilag, Tabel, Værdisæt, GF_AT_1 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-at-1

FRAV_PRAE

Navn, FRAV_PRAE , Beskrivende navn, Fraværsbetalinger pr. præsteret time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fraværsbetalinger pr. præsteret time i kr., Fraværsbetalinger pr. præsteret time hed før år 2009 W_ABS. W_ABS findes dog i det gamle LON register indtil 2010, Detaljeret beskrivelse, Fraværsbetalinger pr. præsteret time i kr., Fraværsbetalinger pr. præsteret time hed før år 2009 W_ABS. W_ABS findes dog i det gamle LON register indtil 2010, Fraværsbetalinger indeholder arbejdsgiverens betalinger i forbindelse med medarbejderens fravær, men inkluderer også betalinger for fravær, som arbejdsgiver efterfølgende eventuelt får refunderet fra det offentlige., Fraværsbetalinger opgøres i forbindelse med egen sygdom, børns sygdom, barsel, ulykke og andet fravær, hvortil der ydes betaling, herunder afholdelse af særlige feriedage, omsorgsdage, særlige fraværsrettigheder for fx seniorer eller forældre og lignende fravær. Deltagelse i uddannelses- og kursusaktivitet betragtes i denne sammenhæng ikke som fravær. , Beregning af Fraværsbetalinger pr. præsteret time i kr.:, Fraværsbetalinger pr. præsteret time= (Fraværsbetalinger)/(Præsterede timer). , Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, FRAV_PRAE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/frav-prae

Lønoplysninger fra det centrale oplysningsseddelregister

Beskrivelse, CON registret har en gyldighedsperiode for årene 1980-2007. Dog er CON variablerne i 2006-2007 indeholdt i RAS (Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik). Det hidtidige datagrundlag har været det Centrale Oplysningsseddel Register (COR) fra SKAT. Det centrale oplysningsseddelregister er dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. , Fra 2008 er oplysninger om lønmodtagere hentet fra eIndkomstregistret fra SKAT. , Variablene ATPBLB, ATPTJBLB og ATPSATS skal ses i sammenhæng for at få den fulde forståelse af indholdet set over tid. I årene 1980-1987 er der kun et felt til indberetning af ATP og der er kun en ATP sats i det enkelte år. Beløbet for fuld bidrag til ATP i disse år fremgår af den detaljerede beskrivelse af variablen ATPBLB., I årene 1988-1995 er der to ATP-satser. I disse år er indholdet i variablen ATPBLB den høje sats og indholdet i variablen den ATPTJBLB den lave sats. Beløbet for fuld bidrag til ATP i disse år fremgår af den detaljerede beskrivelse af variablene ATPBLB og ATPTJBLB., Fra 1996 indføres en tredje ATP-sats, og variablen ATPTJBLB udgår. I stedet indføres en variabel til angivelse af den sats, den enkelte lønmodtager er omfattet af. Fuld ATP for de forskellige satser fremgår af den detaljerede beskrivelse af variablen ATPSATS. , ATP-bidraget varierer efter arbejdstidens længde hos samme arbejdsgiver. ATP-bi­dragssatserne er inddelt i fire grupper:, Fra 1980-1992 er timegrænserne:, · Under 10 timers ugentlig arbejde - betales ingen ATP, · 10-19 timers ugentlig arbejde, 1/3 fuldt bidrag, · 20-29 timers ugentlig arbejde, 2/3 fuldt bidrag, · 30 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag. , Fra 1993 og fremefter er timegrænserne:, · Under 9 timers ugentlig arbejde - betales ingen ATP, · 9-17 timers ugentlig arbejde, 1/3 fuldt bidrag, · 18-26 timers ugentlig arbejde, 2/3 fuldt bidrag, · 27 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag., Variable, ATPBLB, ATP-beløb, ATPSATS, Atpsats, ATPTJBLB, ATP-beløb lav sats, LONBLB, Lønbeløb, SENR, SE nr, VEDERLAG, Felt 14 på oplysningssedlen, YDERLIGK, Yderligere-oplysninger-kode

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister

GF_LGAGMV_1

Navn, GF_LGAGMV_1 , Beskrivende navn, Løn, pension mv. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: 01-01-2000, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Omfatter lønninger og gager, pensionsudgifter og andre udgifter til social sikring. Målt i kroner. , Detaljeret beskrivelse, "Lønninger og gager (refusioner fratrækkes ikke, men anføres under andre driftsindtægter). Omfatter de samlede lønninger, herunder produktionslønninger samt gager og vederlag til arbejdere, funktionærer, direktion og bestyrelse, inkl. ferieløn/-godtgørelse, overtidsbetalinger, løntillæg i form af gratis ydelser eller ydelser til nedsat pris og diverse bonusordninger. Posten skal omfatte løn udbetalt under sygdom og graviditet. Provision til repræsentanter medtages, når der foreligger et ansættelsesforhold, ellers hører det til eksterne udgifter i øvrigt. Refunderede syge- og barselsdagpenge samt løntilskud til fx elever og ledige skal ikke fratrækkes, men anføres i andre driftsindtægter., Pensionsudgifter: arbejdsgiverens bidrag til de ansattes pensionsordninger i form af overenskomstaftalte pensionsordninger, firmapensionsordninger mm. Pensionsudbetalinger til fratrådte medarbejdere anføres ligeledes her., Andre udgifter til social sikring: arbejdsgiverens bidrag til ATP (Arbejdsmarkedets TillægsPension), AER", Denne variabel er udgået i forbindelse med oprettelsen af serviceregistret for Generel Firmastatistik i 2017. Herefter er de gamle variable i stedet fortsat som standardversioner. Se ny variabel GF_LGAGMV. , Bilag, Tabel, Værdisæt, GF_LGAGMV_1 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-lgagmv-1

Statistikdokumentation: Lægedækning

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Hent statistikdokumentation som pdf, Lægedækning 2023 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken Lægedækning er at belyse geografiske forskelle i lægedækning i Danmark. Statistikken anvendes til at sammenligne forskellige kommunegruppers lægedækning og få et indblik i, hvilke geografiske områder som viser tegn på lægemangel. Statistikken er nyudviklet og dækker perioden fra 2015 og frem. Statistikken er sammenlignelig i hele perioden., Indhold, Lægedækning er en årlig statusopgørelse af lægedækning opgjort i antal borgere pr. lægekapacitet. En lægekapacitet er en administrativ enhed, som anvendes til at regulere udbuddet af almen medicinske ydelser under sygesikringen. Ifølge overenskomsten om almen praksis skal en kapacitet kunne varetage ca. 1.600 tilmeldte gruppe 1-sikrede personer. Statistikken opdeles på kommunegrupper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra Sundhedsdatastyrelsens opgørelse af nøgletal for almen praksis og befolkningsstatistikken. Det indsamlede data gennemgår ikke yderligere datavalidering. Når data er indsamlet, bliver det sammenkoblet, hvorefter antal borgere pr. lægekapacitet beregnes for hver kommune til det endelige resultat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner, analytikere og andre interesserede som grundlag for belysning og uddybende analyser af geografiske forskelle i lægedækning i Danmark., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er et godt mål for lægedækning i landets kommuner, da optællingen af lægekapaciteter må forventes at være komplet, idet den bruges til at regulere udbuddet af almen medicinske ydelser under sygesikringen. Befolkningsstatistikken har endvidere kun en mindre usikkerhed som følge af manglende registrering af illegale indvandrere og forsinket registrering af udvandrede. Det forventes ikke, at statistikken vil blive revideret., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres inden for 5 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er nyudviklet og dækker perioden fra 2015 og frem. Statistikken er sammenlignelig i hele perioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal for Lægedækning under emnet , Lægebesøg, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/laegedaekning

Statistikdokumentation