Søgeresultat

BELOB1

Navn, BELOB1 , Beskrivende navn, Beløb i januar , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalt beløb i januar - beregnet ud fra, hvilken måned den sidste dag i den periode, som udbetalingen dækker, ligger i. , Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer eller ved ydelser, der er bevilget med tilbagebetalingspligt, eller hvor ydelsen skal tilbagebetales, fx fordi modtageren har givet forkerte oplysninger til kommunen., Det sker ret ofte, at der udbetales et beløb, der dækker en længere periode. Især gælder det for løntilskudsordningerne, hvor beløbet udbetales til en arbejdsgiver. , Beløb er i hele kroner med 2 decimaler. Er altid et tal., Detaljeret beskrivelse, Udbetalt beløb i januar - beregnet ud fra, hvilken måned den sidste dag i den periode, som udbetalingen dækker, ligger i. , Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer eller ved ydelser, der er bevilget med tilbagebetalingspligt, eller hvor ydelsen skal tilbagebetales, fx fordi modtageren har givet forkerte oplysninger til kommunen.Det sker ret ofte, at der udbetales et beløb, der dækker en længere periode. Især gælder det for løntilskudsordningerne, hvor beløbet udbetales til en arbejdsgiver. , Beløb er i hele kroner med 2 decimaler. Er altid et tal. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Kontanthjælpsmodtagere, Personer, som har modtaget kontanthjælp i Danmark i løbet af året , Værdisæt, BELOB1 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-/belob1

INDENLANDSK_SALG

Navn, INDENLANDSK_SALG , Beskrivende navn, Værdien af indenlandsk salg , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Indenlandsk_salg = salgsmoms*(100/25), hvor salgsmoms er feltet "Salgsmoms (udgående moms)" på momsangivelsen. Beløbet Indenlandsk_salg er eksklusive moms. Beløbet omfatter momsregistrerede virksomheders momspligtige indenlandske salg. Beløbene for de enkelte brancher offentliggøres i mio. kr. i Statistikbanken, men er lagret i 1.000 kr. i databasen. , Detaljeret beskrivelse, Beregnet variabel. , Indenlandsk_salg = salgsmoms*(100/25), Indenlandsk_salg beregnes på baggrund af momsangivelsens felt "Salgsmoms (udgående moms)". Ved at gange med 100/25 fås den samlede værdi af firmaernes indenlandske salg. Der divideres 25, da det er gældende momssats., Missing: Hvis firmaet ikke momsafregner, fx hvis firmaet fællesafregner, eller hvis firmaets primære aktivitet er at være et "holdingselskab" (så firmaets eneste formål er at afregne en samlet moms for en gruppe af andre firmaer). I de tilfælde fordeles momsen ud på firmaerne i gruppen efter samme fordeling som fordelingen af ansatte., Værdien er angivet i 1.000 kr., Databeskrivelse: Indenlandsk_salg stiger ekstraordinært fra 2011. Årsagen er ændringer i de EU-harmoniserede momsregler, der fra 1. januar 2011 betyder, at der bliver pålagt moms på fx salg af rejser og førstegangssalg af byggegrunde. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle momspligtige virksomheder, Alle momspligtige virksomheder, Værdisæt, INDENLANDSK_SALG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmaernes-koeb-og-salg/indenlandsk-salg

Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde

Efter indførelsen af den lavere integrationsydelse, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet er andelen af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp, som har fundet arbejde, fordoblet., 22. juni 2017 kl. 9:00 ,  , Mindre end 1 pct. af de ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælpsydelser, som har opholdt sig i landet i mindre end syv ud af de seneste otte år, kom hver måned i arbejde i løbet af 2015. Denne andel var steget til mere end 2 pct. ved udgangen af 2016, hvor gruppen omfattede ca. 25.000 personer. Det viser en ny , analyse fra Danmarks Statistik, ., "Den kraftige stigning er indtrådt efter en række reformer er indført, men andre faktorer som de bedre konjunkturer og et øget fokus på at få flygtninge i job kan også have bidraget til udviklingen", udtaler Niels Ploug, direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik., "De personer, som fandt arbejde i 2016, arbejdede i gennemsnit 18 timer om ugen, så det er ikke nødvendigvis et fuldtidsjob, personerne har fundet. Vi kan også se, at det særligt er inden for restauranter, rengøring og vikarbureauer, de finder arbejde," uddyber Niels Ploug., I efteråret 2015 blev integrationsydelsen indført til nytilkomne udlændinge og danskere med ophold i Danmark i mindre end syv ud af de seneste otte år, og i 2016 blev ydelsen udvidet til at omfatte alle på kontant- eller uddannelseshjælp, som ikke opfyldte opholdskravet på syv ud af otte år i Danmark. I 2016 trådte den såkaldte 225-timersregel og kontanthjælpsloftet desuden i kraft, som også gælder for modtagere af integrationsydelse. Formålet med tiltagene var at styrke de økonomiske incitamenter til at arbejde., Langt hovedparten af personerne på integrationsydelse er ikke-vestlige indvandrere, og derfor fokuserer analysen på ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, som har opholdt sig i landet i mindre end syv ud af de seneste otte år. , For yderligere kommentarer til analysen, kan du kontakte Jesper Grunnet-Lauridsen på 39 17 34 58.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-06-22-markant-flere-ikke-vestlige-indvandrere-paa-kontanthjaelp-finder-arbejde

Pressemeddelelse

FAMHONNY

Navn, FAMHONNY , Beskrivende navn, AMB. pligtige honorarer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Vederlag udbetalt for udført arbejde af personer, der kan være lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende eller andet, Variablen eksisterer fra1994, Beløb i kr. , Detaljeret beskrivelse, FAMHONNY indgår i variablen FAMERHVERVSINDKOMST_13, Hvor, FAMERHVERVSINDKOMST_13 er Lønindkomst mv., Nettooverskud af selvstændig virksomhed og Honorarer, Frynsegoder til lønmodtagere (fribil hovedaktionærer) indberettet i samme felt på oplysningssedlen/ e-indkomst er ikke inkluderet i FAMHONNY, men indgår i den skattepligtige løn (variablen LOENSKPL fra Personindkomst (ikke dannet for familier)), Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMHONNY har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famhonny

Statistikdokumentation: Flytninger til og fra udlandet (Afsluttet)

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Hent statistikdokumentation som pdf, Flytninger til og fra udlandet 2016 , Tidligere versioner, Flytninger til og fra udlandet 2015, Flytninger til og fra udlandet 2013, Statistikkens formål er at belyse de samlede ind- og udvandringer til og fra Danmark, som der har været i perioden. Statistikken startede helt tilbage til 1928., Indhold, Statistikken vedrører indvandring til Danmark og udvandring fra Danmark, Ind- og udvandringerne kan opdeles på køn, alder, kommune, statsborgerskab og ind- eller udvandringsland., Der udgives både kvartalsvise og årlige tal. Statistikken offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik og i statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysningerne om ind- og udvandringer kommer fra Det Centrale Personregister (CPR). Oplysningerne fra CPR anvendes uden yderligere fejlsøgning., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Blandt brugerne af statistik om flytninger til og fra Danmark kan nævnes kommuner, regioner, ministerier, interesseorganisationer, forskningsinstitutioner og private virksomheder samt nyhedsmedier som aviser, radio og tv samt privatpersoner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på befolkningen registreret i det Centrale Person Register (CPR). Kvaliteten af oplysningerne er gennemgående meget høj. For indvandringernes vedkommende er ca. 98 pct. rettidige indberettet til CPR. For udvandringernes vedkommende er ca. 87 pct. rettidige indberettet til CPR., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Opgørelsen laves 30 dage efter referenceårets udløb og udgives ca. 6 uger efter referenceperiodens udløb. Statistikken er altid udkommet som planlagt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er fuldt sammenlignelig over tid. Der findes tidsserier fra 1928 og frem til i dag., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Tal offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik og i tabeller i Statistikbanken., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/flytninger-til-og-fra-udlandet--afsluttet-

Statistikdokumentation

Eksempelsamlingen

Eksempelsamlingen er en vejledning i brugen af ADAM. Der er medtaget et bredt udsnit af eksempler som dækker mange af de områder modellen kan belyse. Eksemplerne er udvalgt således at alle typer af relationer i ADAM bliver behandlet. Eksempelsamlingen er derfor et godt sted at søge inspiration, når nye eksperimenter skal sammensættes. , Eksemplerne er til brug for scenarie- eller multiplikatoranalyser. Det forudsættes derfor at der findes et grundforløb, som dækker den ønskede periode. Eksperimenterne anviser en metode til at lave et alternativ forløb. Det kan fx være en komponent i forsyningsbalancen, som hæves midlertidigt eller permanent. , S, imulation af modellen giver et forløb for den valgte komponent og samtidig medregnes effekter på alle andre endogene variabler. Der opstår herved et helt nyt, alternativt scenarie. Forskellen mellem alternativ scenarie og det oprindelige grundforløb kaldes en multiplikator. Multiplikatorerne viser de samlede effekter af den valgte ændring., Eksemplerne er typisk relativt simple, men der gives også eksempler på hvordan disse kan sammensættes til mere komplekse eksperimenter. , Der udfærdiges en eksempelsamling i forbindelse med , nye modelversioner, . , Eksempel­samlingen, Modelversionen marts 2024, Modelversionen april 2023, Modelversionen oktober 2020, Modelversion juni 2019, Modelversion oktober 2018, Modelversion juli 2017x, Modelversion oktober 2016, Modelversion oktober 2015, Modelversion oktober 2014, Modelversion juni 2014,  , Modelversion juli 2013, Modelversion oktober 2012, Modelversion december 2009

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/Eksempelsamlingen

Forældrekøb koster i gennemsnit 1,25 mio. kr.

DST-analysen "Forældrekøb – hvem er de unge? – og forældrene?" kigger nærmere på de mere end 10.000 lejligheder, som forældre har købt som bolig til deres børn, som er studerende., 1. december 2016 kl. 9:00 ,  , Hvis man har købt en lejlighed, der bruges som bolig af ens voksne barn, så er man med stor sandsynlighed selvstændig eller lønmodtager på højeste niveau. Par, der ejer et forældrekøb, har i gennemsnit en disponibel indkomst på en mio. kr., Konklusionen stammer fra analysen , ’Forældrekøb – hvem er de unge? – og forældrene?, ’, som Danmarks Statistik udgiver i dag., Analysen undersøger, hvad der kendetegner de forældre, som køber en lejlighed til deres barn, og den ser også nærmere på de unge, der bor i de forældrekøbte lejligheder., ’Ud fra vores analyse kan vi bl.a. konstatere, at det oftest er unge kvinder mellem 21 og 25 år, der bor i lejlighederne, fortæller analysens forfatter Bo Møller og fortsætter: ’Vi kan desuden konstatere, at det i langt de fleste tilfælde er unge af dansk oprindelse, der bor i en lejlighed, som deres forældre har købt til dem., Uddannelsesbyerne er mest populære, De forældrekøbte lejligheder findes i hele landet, men er langt fra ligeligt fordelt:, ’Ikke så overraskende viser vores tal, at forældre oftest køber lejlighed til deres børn i en af landets store uddannelsesbyer – altså Odense, Aalborg, Aarhus eller København.’ fortæller Bo Møller. Han fortsætter:, ’Desuden kan vi konstatere, at der er lige over 10.000 forældrekøbte lejligheder i Danmark, og at en forældrekøbslejlighed i gennemsnit kan handles til 1,25 mio. kr.’ , Du kan læse analysen her , www.dst.dk/analyser/28073, ., Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Steen Bielefeldt Pedersen på tlf: 39 17 31 01 eller mail: , sbp@dst.dk, ., Du kan finde flere DST analyser på , www.dst.dk/analyser, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-12-01-foraeldrekoeb-koster-i-gennemsnit

Pressemeddelelse

Flere besøger danske museer

De danske museer havde over en kvart million flere besøgende i 2009 i forhold til året før., 16. april 2010 kl. 0:00 ,  , Flere besøger danske museer, De danske museer havde over en kvart million flere besøgende i 2009 i forhold til året før. I alt lagde 10,7 mio. personer vejen forbi et museum, hvilket svarer til en fremgang på 2 pct., og dermed ligger besøgstallet nu kun lidt over en halv million lavere end i rekordåret 1996, der var kulturår., Louisiana i Nordsjælland er stadig det mest besøgte museum på trods af et fald i besøgstallet på 15 pct. Statens Museum for Kunst, der er landets tredjemest besøgte, havde en fremgang i besøgstallet på 26 pct. og ligger med knap 393.000 besøgende lige efter Nationalmuseet, Prinsens Palais, på andenpladsen med 397.000., Den Gamle By i Århus er med 362.000 besøgende det mest besøgte museum vest for Storebælt og det fjerdemest besøgte i Danmark., Det er primært kulturhistoriske museer, der fanger de besøgendes interesse. Kulturhistoriske museer tegnede sig således for 61 pct. af de besøgende, mens fx kunstmuseer måtte nøjes med 26 pct. af besøgende., Læs mere om besøgstallene for hvert eneste danske museum rundt omkring i landet i , Nyt fra Danmarks Statistik,  og , Statistiske Efterretninger, . De udkommer begge i dag., For yderligere oplysninger kontakt venligst Peter Vig Jensen, tlf. 39 17 31 41, , pvj@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-16-Museumsstatistikken

Pressemeddelelse

ADAMs databank juni 2019

15. juli 2019 kl. 0:00 ,  , ADAMs databank juni 2019, 15-07-2019 , Juni 2019 databanken hørende til modelversionen Okt18, samt til modelversionen Jun19 (pt. beta-version) er nu udsendt i en foreløbig udgave., Den nye ADAMbank er blandt andre kilder baseret på følgende nyligt udkomne statistikker:, - nationalregnskab, jf Nyt Fra Danmarks Statistik, 28. juni 2019, - offentlige finanser, jf Nyt Fra Danmarks Statistik nr.212, 3. juni 2019, - finansielle konti, juni-version 2017, jf Nyt Fra Danmarks Statistik, 28. juni 2019, - Befolkning og arbejdsmarked kommer fra UADAM. , - Pensionsområdets tal genbruger pt. forårs databankens værdier. , - eksportmarkedsvækst tallene kommer fra OECDs Economic Outlook fra nov/dec 2018, nr. 104, og OECDs ”International Trade by Commodity Statistics.”, - ØMU-gæld, jf. Nyt Fra Danmarks Statistik nr.135, d. 05. april 2019. ,  , Kendte udeståender omfatter bl.a. følgende,:, - pensionstallene for 2018 bygger pt. på forårsdatabankens værdier. De forventes opdateret i juli måned.,  , Bemærk: , - Pensionsdatabanken skal genberegnes for alle år (forud for de allerseneste år), for at indarbejde opdagede forbedringer, herunder foreløbige tal for udbetalinger fra aldersopsparingskonti for 2015-6 (fra en ny kilde), der pt. ikke er indarbejdet. Disse genberegnede værdier forventes at fremkomme henover sommeren og indlægges kun ind i databanken til modelversion JUN2019.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/adams-databank-juni-2019

Tre store arbejdsstandsninger de seneste 20 år

To strejker og en lockout slår ud i statistikken over tabte arbejdsdage de seneste 20 år., 27. februar 2018 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Siden 1996 har der været tre store arbejdsstandsninger i Danmark, viser tal fra , Danmarks Statistik, . Senest i 2013, hvor især lærerlockouten førte til 930.000 tabte arbejdsdage., Fem år tidligere i 2008 var der 1.870.000 tabte arbejdsdage, fordi de offentligt ansatte strejkede., ”Året med flest tabte arbejdsdage er 1998, hvor privatansatte lønmodtagere strejkede”, siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Mikkel Zimmermann. , I 1998 var der 3.170.000 tabte arbejdsdage – heraf 1.520.000 indenfor industrien. , Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/ABST1, I de år, hvor der ikke var store strejker, er antallet af tabte arbejdsdage i gennemsnit lavere efter 2008 end før. I årene fra 1999 til 2007 var der i gennemsnit 91.800 tabte arbejdsdage. I årene 2009-2012 og 2014 til 2016 var antallet i gennemsnit 14.300., Færrest arbejdsstandsninger i 2016, Ser man i stedet på antallet af arbejdsstandsninger, har de også været generelt faldende siden 1996. I 2016 var der med 144 arbejdsstandsninger det laveste antal siden 1996, som er det første år i statistikken., Statistikken over antallet af arbejdsstandsninger viser, at de mange tabte arbejdsdage i henholdsvis 1998, 2008 og 2013 skyldes relativt få konflikter., Læs mere om arbejdsstandsninger i denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/ABST1

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-27-02-tre-store-arbejdsstandsninger-de-seneste-20-aar

Bag tallene