Søgeresultat

Dagtilbud er dyrest for Københavns Kommune

Opdatering af Danmarks Statistiks Kommunekort viser bl.a., at Københavns Kommune bruger ca. 60 pct. mere på dagtilbud per 0-10 årig om året sammenlignet med gennemsnittet for de fire største af landets øvrige kommuner, 19. april 2016 kl. 9:00 ,  , Hvert barn mellem 0 og 10 år koster Københavns Kommune ca. 60.000 kr. om året i form af dagtilbud som dagpleje, daginstitutioner, fritidshjem mv. Det er ca. 60. pct. højere end gennemsnittet for de fire største af landets øvrige kommuner, Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg. Her bruger kommunerne i gennemsnit ca. 37.000 kr. per 0-10 årig i dagtilbud. , Forskellen på hovedstadskommunen og de øvrige storkommuner er dog blevet mindre over de seneste år, hvor særligt København og Odense har reduceret deres udgifter til dagtilbud per 0-10 årig mere end Aarhus, Aalborg og Esbjerg. , Sammenligningen er lavet på baggrund af Danmarks Statistiks Kommunekort, hvor du direkte kan se nøgletal for kommuneregnskaber på tværs af landets 98 kommuner. Kommunekortet er nemlig som noget nyt udbygget med nøgletal baseret på kommunernes regnskaber, hvor regnskabsposter er sat i forhold til matchende befolkningstal mv.,  , Se udgifter for de enkelte kommuner, Kommunekortet viser de kommunale indsatser på en række områder. Du skal blot vælge et emne og en eller flere kommuner for at få vist en grafik, der viser udviklingen over tid for de valgte kommuner., Bl.a. viser kortet indsatserne på områderne for ældre, børn og unge, handicappede samt arbejdsløshed og nu altså også med nøgletal for kommunernes regnskaber., Hvis du har lyst til at se, hvordan udgifterne i din kommune er sammenlignet med andre kommuner, kan du se , Danmarks Statistiks Kommunekort, .,  , Danmarks Statistik har også udarbejdet en Nyt, der ser på udgifterne til bl.a. dagtilbud. Læs mere i Nyt’en: , Dagtilbud er dyrest for kommunerne i Hovedstadener, .,  , Hvis du har spørgsmål til nøgletallene for kommuneregnskaberne, er du velkommen til at kontakte Kevin Reinholdt Vejrup, , kev@dst.dk, , tlf: 39 17 34 66. Har du spørgsmål angående kommunekortet er du velkommen til at kontakte Anne Vibeke Jacobsen, , avj@dst.dk, , tlf: 39 17 30 18 .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-04-19-dagtilbud-er-dyrest

Pressemeddelelse

Scenarier for fremtidens danskere

29. oktober 2001 kl. 0:00 ,  , Befolkningsfremskrivninger kan være meget præcise, når det handler om at forudsige befolkningsudviklingen på kort sigt. Men jo længere man fjerner sig fra udgangspunktet, jo større bliver usikkerheden. Det viser en temaartikel om befolkningsfremskrivninger i bogen , Befolkningens bevægelser 2000, , som Danmarks Statistik udsender i dag. En befolkningsfremskrivning er ikke en forudsigelse om, hvordan verden vil se ud om x år. Derimod er det et scenario for, hvordan Danmark vil se ud, hvis antallet af fremtidige fødsler, dødsfald og nettoindvandringen udvikler sig på en bestemt måde. , Da fremtiden ikke er kendt, udarbejdes der flere alternative scenarier, der kan vise spændvidden i fremskrivningerne. I 2001-fremskrivningen, som dækker årene 2001 til 2040, er den samlede fertilitet - dvs. det antal børn, som en kvinde i løbet af den fødedygtige alder kan forventes at føde - forudsat at stige jævnt fra de nuværende 1,77 til 1,90 i 2015, hvorefter den holdes konstant i resten af fremskrivningsperioden. Med denne fertilitetsudvikling ender man op med 6,2 mio. danskere i 2040. Men lader man i stedet fertiliteten stige til 2,10 eller falde til 1,70 i 2015, hvorefter den holdes konstant, ændrer det billedet markant: Ved lav fertilitet ender befolkningen på 5,9 mio. i 2040, og ved høj fertilitet kommer befolkningen helt op på 6,5 mio. , Befolkningens bevægelser 2000, indeholder desuden oplysninger om fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, vandringer, asylansøgere, udenlandske statsborgere, aborter og adoptioner. Hertil kommer opgørelser af befolkningen og dens sammensætning både på person-, familie- og husstandsniveau. Ligeledes indeholder publikationen et afsnit med resultater fra den seneste befolkningsfremskrivning. Bogen koster 332 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/29-10-2001-fremtiden

Pressemeddelelse

Vi ryger og drikker mindre

Forbruget af vin steg i 2009 med 2 pct. sammenlignet med året før, mens ølforbruget faldt 6 pct. Siden 2005 er forbruget af vin steget 9 pct. og forbruget af øl faldet 17 pct., 2. juli 2010 kl. 0:00 ,  , Vi ryger og drikker mindre, Samlet set er forbruget af alkohol faldet i 2009. , Forbruget af vin steg i 2009 med 2 pct. sammenlignet med året før, mens ølforbruget faldt 6 pct. Siden 2005 er forbruget af vin steget 9 pct. og forbruget af øl faldet 17 pct. , Dette kan du læse mere om i vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, Forbrug af alkohol og tobak 2009, , der udkommer i dag. , Læs bl.a. også, at:   , Omregnet til ren alkohol er forbruget af vin ikke vokset, selv om mængden af vin er steget. , Stigningen i vores forbrug af vin er således sket blandt produkter med relativt lavt indhold af alkohol som fx cider på bekostning af mere traditionelle typer vin med en højere alkoholprocent. , Vi ryger mindre. Forbruget af cigaretter, cigarillos mv. faldt i 2009 med ca. 70 mio. stk. svarende til, at hver indbygger over 14 år i gennemsnit røg 20 cigaretter færre. , Vi drikker 14 genstande om ugen - svarende til 11,1 liter ren alkohol om året. , Det er 2 genstande mindre om ugen end for 5 år siden., Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information kontakt da venligst Christian Lindeskov på tlf. 39 17 34 35 eller , chl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-07-02-Ryger-og-drikker-mindre

Pressemeddelelse

Nye generationer klarer sig bedre

Indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere får i gennemsnit lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse, men forskellene bliver mindre fra generation til generation., 30. november 2017 kl. 8:00 ,  , Indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere får i gennemsnit lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse. Fx har elever, som er indvandreret fra Irak og Afghanistan, et karaktergennemsnit, der ligger henholdsvis 1,8 og 1,2 karakterer under elever med dansk oprindelse. Efterkommere med baggrund i eksempelvis Tyrkiet og Libanon ligger henholdsvis 2,1 og 2,2 karakterer under gennemsnittet for elever med dansk oprindelse., Med analysen sammenlignes karaktergennemsnittet for indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere fra samme oprindelsesland også, og konklusionen er, at de nye generationer klarer sig bedre end de ældre. Niels Ploug uddyber:, Vores analyse viser, at karaktergennemsnittet stiger henover generationerne. Børn af efterkommere klarer sig altså bedre end efterkommere, der til gengæld klarer sig bedre end indvandrere. Nye generationer klarer sig altså bedre, , udtaler Niels Ploug, direktør i Danmarks Statistik., En anden konklusion er, at karakterforskellen mellem grupperne reduceres, når man tager højde baggrundsforhold., Hvis man sammenligner elever, der ligner hinanden på baggrundsforhold såsom forældres alder og uddannelse, så er forskellene mellem elever af dansk oprindelse og elever med indvandrer- eller efterkommerbaggrund generelt ikke så store, , udtaler Niels Ploug., Du kan læse hele analysen her, ., Hvis du ønsker at vide mere om analysen, er du velkommen til at kontakte Laust Hvas Mortensen (, lhm@dst.dk, , 3917 3218).

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-11-30-nye-generationer-klarer-sig-bedre

Pressemeddelelse

Kommunerne er blevet digitale

Alle landets kommuner giver mulighed for, at borgere eller virksomheder kan downloade blanketter fra deres hjemmeside. Det er en af konklusionerne i udgivelsen Den offentlige sektors brug af it 2008., 25. februar 2009 kl. 0:00 ,  , Kommunerne er blevet digitale, Alle landets kommuner giver mulighed for, at borgere eller virksomheder kan downloade blanketter fra deres hjemmeside. Ni ud af ti giver også mulighed for, at man kan indsende oplysninger via kommunens hjemmeside, mens to ud af tre kommuner kan håndtere online-betaling., Det er nogle af konklusionerne i , Den offentlige sektors brug af it 2008, , som udkommer i dag - i elektronisk form., Nogle andre interessante resultater fra 2008-undersøgelsen er disse:, Mens alle kommuner tilbyder download af blanketter, er andelen af statslige myndigheder, der gør det, kun på 84 pct., It gavner både borgere, virksomheder og myndighederne selv. Fire ud af fem myndigheder har opnået bedre service som følge af it-projekter. Hver anden myndighed har desuden fået frigjort ressourcer., Topledelsen tager i stigende grad en styrende rolle i den offentlige sektors udvikling af it. Således havde topledelsen en formelt styrende rolle i ét eller flere digitaliseringsprojekter hos 73 pct. af myndighederne i 2008 mod 61 pct. i 2006., Andelen af myndigheder, der bruger den gratis open source-software, er kun steget lidt i 2008. Til gengæld bruger myndighederne open source-software på flere områder end tidligere - det gælder bl.a. brugen af open source-officepakker., Andelen af dokumenter og breve, der sendes elektronisk til myndighederne, er bremset op i forhold til tidligere års vækst., Kort om undersøgelsen:, Undersøgelsen gennemføres hvert år af , Danmarks Statistik, i samarbejde med IT- og Telestyrelsen og Den Digitale Taskforce., Undersøgelsen omfatter offentlige myndigheder, dvs. staten, regionerne og kommunerne. Staten består i undersøgelsen af styrelser, direktorater og departementer samt visse af de største uddannelsesinstitutioner., Hent , Den offentlige sektors brug af it 2008, på , www.dst.dk/it, ., Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte publikationens forfatter, chefkonsulent Martin Lundø på tlf. 39 17 38 73 eller , mlu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-02-25-Kommunerne-er-blevet-digitale

Pressemeddelelse

Hver femte arbejder i udenlandsk firma

Næsten hver femte af alle privat ansatte er beskæftiget i et udenlandsk firma., 22. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Hver femte arbejder i udenlandsk firma, Flere og flere arbejder i et udenlandsk ejet firma. Selvom de udenlandsk ejede firmaer blot udgør 1 pct. af de private firmaer, er næsten hver femte af alle privat ansatte beskæftiget i et udenlandsk firma. På fire år, fra 2002 til 2006, er andelen steget fra 16 til 18 pct., Samtidig er udenlandske firmaers andel af omsætningen i det private øget fra 20 til 22 pct. Andelen af eksporten er vokset fra 24 til 27 pct., Det er et par af konklusionerne i , Udenlandske firmaer i Danmark, , som udkommer i dag. Publikationen dokumenterer en af effekterne af globaliseringen: De udenlandske firmaer har stigende betydning for dansk økonomi., Et par andre nye konklusioner om globaliseringens betydning er disse:, 30 pct. af de ansatte i udenlandske firmaer arbejder for et svensk firma. Efter Sverige kommer Storbritannien med 15 pct. og USA med 13 pct., 47 pct. af de ansatte på udenlandske arbejdssteder var beskæftiget i Region Hovedstaden. Det tilsvarende tal for Region Nordjylland var 7 pct., Der er flere højtuddannede i de udenlandske firmaer. 9 pct. har en bachelor eller en lang videregående uddannelse. Det samme gør sig gældende for 7 pct. i danskejede firmaer., Værditilvæksten pr. ansat i de udenlandske firmaer er højere end i de danske firmaer - uanset størrelse., Analysen baserer sig på et helt nyt datagrundlag med udgangspunkt i tal for erhvervslivet 2006., Hent , Udenlandske firmaer i Danmark, på , www.dst.dk/globalisering, . Læs mere om hovedkonklusionerne i sammenfatningen på side 7-8., Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Bøegh på tlf. 39 17 31 41 eller , pbn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-06-22-Udenlandske-virksomheder

Pressemeddelelse

86 nye tabeller sætter fokus på ligestilling

I dag udkommer en lang række nye indikatorer, der skal bidrage til at synliggøre, hvordan det går med ligestilling mellem kvinder og mænd i Danmark., 1. juni 2017 kl. 9:00 ,  , Uanset om det er i privaten, i medierne eller indenfor politik er ligestilling mellem kvinder og mænd et af de emner, der altid synes at kunne sætte gang i en livlig debat. Har kønnene samme muligheder og vilkår indenfor fx uddannelse, arbejde og familie?, I dag offentliggør Danmarks Statistik 86 nye ligestillingstabeller, der skal gøre det lettere at forholde sig til, hvordan ligestillingen mellem mænd og kvinder i Danmark har det., Ud fra tabellerne har Danmarks Statistik sammensat en række indikatorer, der via en ny , temaside, giver et hurtigt overblik., Indikatorerne dækker følgende ni områder:, Demokrati og ledelse, Familie, Uddannelse, Arbejde, Løn , Indkomst, Helbred, Tryghed, Kultur , Indikatorerne belyser ikke årsagerne til forskellene mellem mænd og kvinders forhold, men kan hjælpe til at perspektivere debatten om ligestilling og vise, om der sker ændringer på fokusområderne., Mulighed for at dykke dybere, Indikatorerne på den nye , temaside, fokuserer på udvalgte emner. De opgør bl.a. ting som forskellen i gennemsnitlig antal arbejdstimer per uge for mænd og kvinder med hjemmeboende børn under seks år eller hvor mange henholdsvis drenge og piger, der modtager specialundervisning i grundskolen., I de underliggende tabeller i Statistikbanken er det muligt at se bredere på emnerne. Her finder du flere indikatorer, og du kan selv vælge flere detaljer som fx inddeling på alder, geografi, familietype og herkomst., Både indikatorerne på , temasiden, og de underliggende tabeller opdateres løbende, så de generelt afspejler de nyeste data om de emner, de beskriver., Her kan du finde den nye , temaside om ligestilling, ., Har du nogen spørgsmål vedrørende siden, er du velkommen til at kontakte Annemette Lindhardt Olsen på telefon: 39 17 30 13 eller mail: , alo@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-06-01-86-nye-tabeller-saetter-fokus-paa-ligestilling

Pressemeddelelse

Vi lever fire år længere end i 2000

Danske mænd levede i gennemsnit 78,6 år og kvinderne 82,5 år i 2015. Det er en stigning på mere end 8 år for begge køn siden 1962. , 3. november 2016 kl. 9:00 ,  , Alene siden år 2000 er der tale om en stigning på 4,3 år for mænd og 3,5 år for kvinder. De højest uddannede lever fem år længere end dem, der kun har en grundskoleuddannelse, og er man gift lever man i gennemsnit 3,8 år længere, end hvis man ikke er., Disse tal og mange flere om den danske befolkning kan læses i publikationen , Befolkningens udvikling 2015, , der udkommer i dag. Ud over at give et portræt af nutiden beskriver bogen også udviklingen i befolkningen over en længere årrække., Man kan blandt andet læse, at: , Efter en årrække med nedgang er der siden 2013 blevet født flere levendefødte børn i Danmark. I 2013 blev der født 55.873 børn og i 2015 var antallet 58.205, Flere er indvandret til Danmark. Indvandringen lå 24.751 personer højere i 2015 end gennemsnittet for de seneste ti år. 23 pct. af dem, som indvandrede  i 2015,  var danske statsborgere., Befolkningens gennemsnitsalder er steget fra 38,0 i 1986 til 41,2 i 2016., I 2015 gik 34.822 ægteskaber i opløsning – halvdelen pga. dødsfald og den anden halvdel på grund af skilsmisse. Hver anden skilsmisse sker inden for ti års ægteskab, mens 9 pct. sker efter mindst 25 års ægteskab., Hent publikationen gratis,  , For yderligere information er du velkommen til at kontakte Annemette Lindhardt Olsen, tlf. 39 17 30 13, , alo@dst.dk, eller Connie Østberg, tlf. 39 17 33 84, , cbn@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-11-03-vi-lever-fire-aar-laengere-end-i-2000

Pressemeddelelse

Laveste antal personer på au-pair-opholdstilladelse siden 2006

Antallet af personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse, toppede i 2008. I 2018 var de fleste indvandrere på denne ordning fra Filippinerne. De nyeste tal på kommuneniveau viser, at flest indvandrede til Gentofte Kommune., 1. marts 2019 kl. 15:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Over de seneste 20 år har der været to modsatrettede tendenser i forhold til antallet af personer, der indvandrer til Danmark på baggrund af en au-pair-opholdstilladelse. I perioden fra 1999 til 2008 var der en næsten konstant stigning i denne gruppe. Kun i 2003 og i 2005 var der svage nedgange i udviklingen. På højdepunktet i 2008 var der 2.118 personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse. Fra 2008 og frem til 2018 ser man den modsatte udvikling. Her var der et næsten konstant fald, og i 2018 indvandrede 1.007 personer – altså mindre end halvdelen af det antal personer, der var tale om i 2008. , Hver fjerde med au-pair-opholdstilladelse indvandrer til Gentofte , 17 af landets kommuner modtog 80 procent af de personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse. Det svarer til 799 personer. Gentofte var den kommune, der modtog flest fra denne gruppe. I alt modtog de 236 i 2018. Med 107 personer indvandrede næstflest til København og den tredje kommune i denne række var Rudersdal, der modtog 90 personer med au-pair-opholdstilladelse. , 80 procent af indvandrede med au-pair-opholdstilladelse var filippinske statsborgere, Ud af de 1.006 personer, der indvandrede til Danmark i 2018 på baggrund af en au-pair-opholdstilladelse, var 818 personer filippinske statsborger. Dermed udgør de filippinske statsborgere over 80 procent af den samlede gruppe. Ukrainske statsborgere kommer med i alt 25 personer ind på en andenplads over, hvor indvandrede personer med au-pair-opholdstilladelser kommer fra, og med 20 personer indtager Thailand tredjepladsen., Data til denne artikel er leveret af Annemette Lindhart Olsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på alo@dst.dk eller 3917 3013.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-03-01-au-pair

Bag tallene

KONT_GL

Navn, KONT_GL , Beskrivende navn, Kontanthjælpsydelser 1980 - 1993 , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-1993, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kontanthjælpsydelser 1980-1993., 1980-1982 indeholder variablen også revalideringsydelser., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Kontanthjælpsydelser 1980-1993 efter lov om social bistand (bistandsloven), , 1980-1982 inkl. revalideringsydelser., Hjælp efter bistandslovens §37-42 om forbigående hjælp og §43-45 om varig , hjælp, samt hjælp efter kapitel 11 om hjælp i særlige tilfælde, indgår ikke i KONT_GL., Fra 1983 indeholder variablen ikke hjælp efter § 42 (revalideringsydelse)., Beløbet indgår ikke i den skattepligtige indkomst, men nedsætter personfradraget ( for sambeskattede hos den ægtefælle med størst skattepligtig indkomst), Fra 1994, se variablen KONTHJ (kontanthjælp) og KHFLYGT(aktivering af kontanthjælpsmodtagere), Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, KONT_GL har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/kont-gl