Søgeresultat

ADAM Modelversion jul17x

22. august 2018 kl. 0:00 ,  , ADAM Modelversion jul17x, 22-08-2018, Modelversionen juli 2017 patch (Jul17x) er nu udsendt og afløser modelversionen juli 2017 (Jul17). Modelversion Jul17x indeholder rettelser, som væsentligt mindsker risikoen for inkonsistens. Rettelser kan opdeles i følgende grupper:, - Indførelse af restriktioner på io-celler i løbende og faste priser, - Ligning for lagerinvesteringer, - Fjernelse af J-led i identiteter, - Rettelse i opskrivning af relation til bestemmelse af afgifter i faste priser, Io-cellerne bruges til at knytte produktion og import til efterspørgslen samt at binde priserne på anvendelser til de samlede produktionsomkostninger. Seneste ændring i io-ligningerne er i modelversion Jul17, hvor sammenhængene mellem offentligt forbrug og den dertil knyttede produktion blev beskrevet mere detaljeret. Der var ingen restriktion som sikrede konsistens i disse io-celler. Det er tilføjet i Jul17x. Der er til Jul17x også ændringer i io-sammenhængene, som berører nordsøproduktionen af olie og gas. , Der findes tjekvariabler i ADAM, der gør det muligt at undersøge om modellen er konsistent. Et af disse tjek vedrører bruttoværditilvæksten (BVT). BVT kan opgøres både fra anvendelsessiden og fra tilgangssiden, og io-sammenbindingen skal sørge for, at de to opgørelser af BVT bliver næsten ens. Der var en særlig stor diskrepans i BVT i løbende priser i Jul17, hvilket ikke var tilfældet i Okt16. Det er rettet til modelversion Jul17x. De relationer, der beskriver diskrepansen i faste priser, er korrigerede, og diskrepansen bliver målt mere nøjagtigt. Figuren viser, at der er diskrepans i de tre seneste modelversioner i modelgruppens steady state vækstforløb for BVT i faste priser. Jul17 har den største diskrepans på 0,03 pct. af BVT på langt sigt. Okt16 har en diskrepans på langt sigt på godt 0,01 pct. af BVT i faste priser. På kort sigt har Jul17x også en diskrepans, men den er mindre end de to foregående modelversioner, og diskrepansen går mod nul på langt sigt., Der kan læses mere om modelversionen Jul17x under , modelversionsnyt,  og i papiret nmh10818.,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2018/adam-modelversion-jul17x

Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel

Er omkostningerne ved affaldshåndtering stigende eller faldende? Her finder du omkostningsindekset for dagrenovation og slamsugning.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/industri/omkostningsindeks-for-dagrenovation-og-slamsugning

Emneside

OMREGNET_STATUS_CVR

Navn, OMREGNET_STATUS_CVR , Beskrivende navn, Omregnet status cvr , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen indeholder information om CVR-numres indberetningsfrekvens af moms til skat. Afhængig af omsætningsstørrelse skal dette foregå på halvårs-, kvartalsvis- og månedsbasis. , Detaljeret beskrivelse, Baggrundsvariabel., Variablen angiver SE-nummerets afregningsfrekvens, der kan være halvårs-, kvartalsvis- og månedlig. Variablen er den samme som SKATS ukto variabel, der også viser afregningsfrekvensen., Hvis alle SE-numre under et CVR-nummer har den samme kode, så videreføres koden for CVR-nummeret. Hvis der er flere forskellige koder på et CVR-nummers SE-numre, så får CVR-nummeret værdien "blandet". Hvis SE-variablens værdi er blank, så regnes den ikke med. Hvis der fx er en blank og en "ikke omregnet" på SE-niveau, der skal samles, så resulterer det i koden "ikke omregnet" og altså ikke i koden "blandet". Hvis en CVR-enhed er blank, så forbliver den blank, og den får ikke en kode overført fra gruppen. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle momspligtige virksomheder, Alle momspligtige virksomheder, Værdisæt, D520100.TXT_OMREGNET_STATUS_CVR - Omregnet status cvr, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, Blandet, SE enheder under CVR enhed er omregnet fra forskellinge indberetningsfrekvenser, Fra halvår, Alle SE enheder under CVR enhed er omregnet fra halvårsindberetninger, Fra kvartal, Alle SE enheder under CVR enhed er omregnet fra kvartalsindberetninger, Ikke omregnet, Ingen SE enheder under CVR enhed er omregnet fra månedsindberetninger

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmaernes-koeb-og-salg/omregnet-status-cvr

SIG_GER2DTO

Navn, SIG_GER2DTO , Beskrivende navn, Gerningsdag, slutdato , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver den dato, hvor lovovertrædelsen slutter. , Detaljeret beskrivelse, Gerningsdag, slutdato, Angiver den dato, hvor lovovertrædelsen slutter., I perioden 1980-2006 har ca. 90 pct. af sigtelserne under ét SIG_GER2DTO = 1599-12-31, dvs. uoplyst. Dvs. at sigtelsen vedrører en lovovertrædelse, som ikke har strakt sig over tid. I perioden 2007-2018 under ét er den tilsvarende andel på 83 pct. I disse år har yderligere 8 pct. af sigtelserne samme SIG_GER1DTO og SIG_GER2DTO, hvilket også skal tolkes som, at sigtelsen vedrører en lovovertrædelse, som ikke har strakt sig over tid. , I de resterende sigtelser ligger SIG_GER2DTO kortere eller længere tid efter SIG_GER1DTO. Det betyder, at anmeldelsen vedrører en lovovertrædelse, der har fundet sted over et tidsrum., Andelen er størst blandt de alvorlige seksualforbrydelser (blodskam, seksualforbrydelser mod børn under 12 år), hvor den ligger mellem 52 pct. og 84 pct. Også for visse ejendomsforbrydelser, som skattesvig, ligger andelen højt med 91 pct. Andelen er særlig lav (under 5 pct.) for bl.a. vold o.l. mod offentlig myndighed, røveri, butikstyverier og færdselslovsovertrædelser. , Populationer:, Sigtelser i løbet af tællingsåret, Populationen udgøres af sigtelser rejst af politiet/anklagemyndigheden på baggrund af efterforskningen af anmeldte overtrædelser af straffeloven eller særlovene. , Værdisæt, SIG_GER2DTO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---sigtelser/sig-ger2dto

Eksempelsamlingen

Eksempelsamlingen er en vejledning i brugen af ADAM. Der er medtaget et bredt udsnit af eksempler som dækker mange af de områder modellen kan belyse. Eksemplerne er udvalgt således at alle typer af relationer i ADAM bliver behandlet. Eksempelsamlingen er derfor et godt sted at søge inspiration, når nye eksperimenter skal sammensættes. , Eksemplerne er til brug for scenarie- eller multiplikatoranalyser. Det forudsættes derfor at der findes et grundforløb, som dækker den ønskede periode. Eksperimenterne anviser en metode til at lave et alternativ forløb. Det kan fx være en komponent i forsyningsbalancen, som hæves midlertidigt eller permanent. , S, imulation af modellen giver et forløb for den valgte komponent og samtidig medregnes effekter på alle andre endogene variabler. Der opstår herved et helt nyt, alternativt scenarie. Forskellen mellem alternativ scenarie og det oprindelige grundforløb kaldes en multiplikator. Multiplikatorerne viser de samlede effekter af den valgte ændring., Eksemplerne er typisk relativt simple, men der gives også eksempler på hvordan disse kan sammensættes til mere komplekse eksperimenter. , Der udfærdiges en eksempelsamling i forbindelse med , nye modelversioner, . , Eksempel­samlingen, Modelversionen marts 2024, Modelversionen april 2023, Modelversionen oktober 2020, Modelversion juni 2019, Modelversion oktober 2018, Modelversion juli 2017x, Modelversion oktober 2016, Modelversion oktober 2015, Modelversion oktober 2014, Modelversion juni 2014,  , Modelversion juli 2013, Modelversion oktober 2012, Modelversion december 2009

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/Eksempelsamlingen

Forældrekøb koster i gennemsnit 1,25 mio. kr.

DST-analysen "Forældrekøb – hvem er de unge? – og forældrene?" kigger nærmere på de mere end 10.000 lejligheder, som forældre har købt som bolig til deres børn, som er studerende., 1. december 2016 kl. 9:00 ,  , Hvis man har købt en lejlighed, der bruges som bolig af ens voksne barn, så er man med stor sandsynlighed selvstændig eller lønmodtager på højeste niveau. Par, der ejer et forældrekøb, har i gennemsnit en disponibel indkomst på en mio. kr., Konklusionen stammer fra analysen , ’Forældrekøb – hvem er de unge? – og forældrene?, ’, som Danmarks Statistik udgiver i dag., Analysen undersøger, hvad der kendetegner de forældre, som køber en lejlighed til deres barn, og den ser også nærmere på de unge, der bor i de forældrekøbte lejligheder., ’Ud fra vores analyse kan vi bl.a. konstatere, at det oftest er unge kvinder mellem 21 og 25 år, der bor i lejlighederne, fortæller analysens forfatter Bo Møller og fortsætter: ’Vi kan desuden konstatere, at det i langt de fleste tilfælde er unge af dansk oprindelse, der bor i en lejlighed, som deres forældre har købt til dem., Uddannelsesbyerne er mest populære, De forældrekøbte lejligheder findes i hele landet, men er langt fra ligeligt fordelt:, ’Ikke så overraskende viser vores tal, at forældre oftest køber lejlighed til deres børn i en af landets store uddannelsesbyer – altså Odense, Aalborg, Aarhus eller København.’ fortæller Bo Møller. Han fortsætter:, ’Desuden kan vi konstatere, at der er lige over 10.000 forældrekøbte lejligheder i Danmark, og at en forældrekøbslejlighed i gennemsnit kan handles til 1,25 mio. kr.’ , Du kan læse analysen her , www.dst.dk/analyser/28073, ., Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Steen Bielefeldt Pedersen på tlf: 39 17 31 01 eller mail: , sbp@dst.dk, ., Du kan finde flere DST analyser på , www.dst.dk/analyser, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-12-01-foraeldrekoeb-koster-i-gennemsnit

Pressemeddelelse

Danskerne sat på tal

Det populære hæfte Danmark i tal er på banen igen - nu med sin 2009-version. Hæftet tegner på 32 sider et miniportræt af det danske samfund baseret på nogle af de milliarder af tal, som Danmarks Statistik ligger inde med., 11. februar 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danskerne sat på tal, Danskerne kommer sjældnere til skade i trafikken end tidligere. På trods af at den danske bilpark har passeret 2 millioner biler, er antallet af dræbte i trafikken faldet siden 1971, hvor der ellers kun var halvt så mange biler på vejene., Det er én af mange spændende konklusioner i det populære hæfte , Danmark i tal, fra , Danmarks Statistik, , der udkommer i dag i den nye 2009-version. Hæftet tegner på sine 32 sider et miniportræt af det danske samfund baseret på nogle af de milliarder af tal, som , Danmarks Statistik, ligger inde med., Læs bl.a. at:, drenge under ti år kommer oftere på sygehuset end piger i samme alder. Forskellen udligner sig dog i teenagealderen, og som ældre er det især kvinder, der bliver indlagt., næsten hver anden nordsjællænder har rådighed over en bil mod blot hver fjerde indbygger i København By. Rudersdal Kommune i Nordsjælland topper med 1,4 biler for hver familie., Du kan selvfølgelig også læse, hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det går med landets økonomi og meget mere., Hæftet kan uden videre bruges som baggrundsmateriale for elever i gymnasiet og folkeskolens ældste klasser. Men , Danmark i tal, er også god at have ved hånden derhjemme, når snakken falder på os selv og det omgivende samfund., Hvor mange bor fx til leje og hvor mange bor i ejerbolig? Hvordan går det med kriminaliteten? Hvor meget snakker vi i mobil? Bestil hæftet og kig selv efter., Danmark i tal, er gratis og kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Det kan også downloades på , www.dst.dk/dkital, ., I vores netmagasin , Bag Tallene, kan du læse en artikel om, hvad en skoleklasse har fået ud af at arbejde med en af de tidligere årgange af Danmark i tal.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-02-11-Danmark-i-tal

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Asylansøgninger og opholdstilladelser

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Annemette Lindhardt Olsen , 20 59 02 47 , ALO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2022 , Tidligere versioner, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2019, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2016, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2015, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2013, Statistikken belyser udviklingen i antallet af søgte og givne opholdstilladelser i Danmark., Danmarks Statistik begyndte offentliggørelsen af oplysninger om asylansøgninger og opholdstilladelser i 1989. Statistikken om asylansøgere og flygtninge går tilbage til 1984, mens statistikken over opholdstilladelser uden for flygtningeområdet kun findes fra 1988., Fra 1997 findes der opholdstilladelser på individniveau for indvandrede personer med statsborgerskab uden for Danmark og Norden., Indhold, Statistikken indeholder oplysninger om antallet af modtagne asylansøgninger, ansøgerens statsborgerskab samt oplysning om hvorvidt ansøgningen om asyl i Danmark er indgivet i Danmark eller i udlandet. Siden 1. juli 2002 har det dog ikke været muligt at søge om asyl fra udlandet., Desuden indeholder statistikken oplysninger om tildelte opholdstilladelser fordelt på grundlaget for tilladelsen og ansøgerens statsborgerskab., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen er den myndighed, som modtager og behandler ansøgninger om asyl samt anden opholdstilladelse., Antallet af asylansøgninger og opholdstilladelser fejlsøges ikke. Oplysninger om indvandredes opholdstilladelse samt oplysninger om indvandreres første og nuværende opholdsgrundlag indeholder imputerede data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ministerier, politiske partier, pressen og privatpersoner anvender statistikken til offentlige og private planlægningsformål samt som indspark til den offentlige debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det vurderes, at kvaliteten af oplysningerne gennemgående er høj., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestidspunktet er ca. 45 dage efter kvartalets afslutning., Indvandringer med oplysninger om opholdstilladelse udkommer også ca. 45 dage efter kvartalets afslutning., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig over tid og kan også sammenlignes internationalt., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikbanken., Årspublikationer: , Statistisk tiårsoversigt, og , Indvandrere i Danmark, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/asylansoegninger-og-opholdstilladelser

Statistikdokumentation

Godt år for kunstmuseerne

27. marts 2000 kl. 0:00 ,  , De danske kunstmuseer har i 1999 oplevet en stigning i besøgstallet, viser Danmarks Statistiks museumsstatistik, der bliver offentliggjort i dag. Besøgstallene for kunstmuseer er steget med 11,7 pct. fra 1998 til 1999. , Det er først og fremmest genåbningen af Statens Museum for Kunst, der har fået det samlede besøgstal for kunstmuseer til at stige. Statens Museum for Kunst åbnede i november 1998 efter en omfattende ombygning. Det genåbnede museum havde sidste år 450.000 gæster. I 1996, som var det seneste hele år, hvor der var åbent for publikum, havde Statens Museum for Kunst 416.000 besøgende. , Et andet kunstmuseum, der havde et godt år i 1999, var Louisiana, der steg fra 425.000 til 472.000 besøgende. Kunstmuseet i Humlebæk var dermed det mest besøgte museum i 1999. Til gengæld er Arken gledet helt ud af top ti listen. , Totalt set er der sket et mindre fald i de danske museers besøgstal. Faldet skyldes først og fremmest, at de kulturhistoriske museer er gået tilbage. Nordsømuseet er faldet fra en førsteplads til en fjerdeplads. , Der har i alt været 10,2 mio. besøgende på de 276 museer, som er med i Danmarks Statistiks opgørelse. Det er 362.000 færre besøg end i 1998 - svarende til et fald på 3,4 pct. I hovedstadsområdet er besøgstallet steget, mens resten af landet har oplevet et fald. , Se hele top ti her nedenfor! , Henvendelse, Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: presse@dst.dk, De ti mest besøgte museer i 1999 , Placering i, 1.000 besøg, 1999, 1998, 1998, 1.Louisiana, 472, 425, 2, 2.Statens Museum for Kunst, 450, 91, 26, 3.Nationalmuseet,Prinsens Palæ, 410, 409, 3, 4.Nordsømuseet, 367, 440, 1, 5.Købstadsmuseet Den Gamle By, 348, 313, 5, 6.Ny Carlsberg Glyptotek, 345, 373, 4, 7.Frederiksborgmuseet, 204, 242, 6, 8.Kronborg Slot, 199, 208, 8, 9.Rosenborgsamlingen, 198, 199, 9, 10.Egeskov Slot, 198, 221, 7

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/27-03-2000-kunstmuseumer

Pressemeddelelse

Sjællændere har det største forbrug

Der bliver brugt penge i Region Sjælland som ingen andre steder i landet. Borgerne i regionen tegner sig nemlig som landets flittigste forbrugere., 11. marts 2010 kl. 0:00 ,  , Sjællændere har det største forbrug, Der bliver brugt penge i Region Sjælland som ingen andre steder i landet. Borgerne i regionen tegner sig nemlig som landets flittigste forbrugere. En gennemsnitlig husstand i Region Sjælland havde således et forbrug på 332.000 kr. i 2007. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse., Nordjyderne var derimod de personer, der havde det laveste forbrug på gennemsnitligt 284.000 kr. for hver husstand. Forbruget for en gennemsnitlig husstand i hele Danmark var 307.000 kr. i 2007., Dette og meget andet om forbrugsundersøgelsen kan du læse mere om i , Nyt fra Danmarks Statistik, samt i en ny artikel i , Netmagasinet Bag Tallene, fra Danmarks Statistik., Læs bl.a. også, at:, Drikkevarer og tobak fylder mindre i vores forbrug i dag end for ti år siden , En gennemsnitlig husstand bruger omkring 1.000 kr. på øl, 2.000 kr. på vin, 1.300 kr. på sodavand og 800 kr. på kaffe , En femtedel af forbruget bliver brugt på udgifter til boligen eksklusive el og varme , Udgiften til bilen fylder mere i husholdningsbudgettet end for ti år siden, ligesom der også er afsat mere plads til rejser og restaurantbesøg., Du kan finde artiklen om forbrugsundersøgelsen i , Netmagasinet Bag Tallene, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-03-11-Forbrug

Pressemeddelelse