Søgeresultat

Laveste antal personer på au-pair-opholdstilladelse siden 2006

Antallet af personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse, toppede i 2008. I 2018 var de fleste indvandrere på denne ordning fra Filippinerne. De nyeste tal på kommuneniveau viser, at flest indvandrede til Gentofte Kommune., 1. marts 2019 kl. 15:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Over de seneste 20 år har der været to modsatrettede tendenser i forhold til antallet af personer, der indvandrer til Danmark på baggrund af en au-pair-opholdstilladelse. I perioden fra 1999 til 2008 var der en næsten konstant stigning i denne gruppe. Kun i 2003 og i 2005 var der svage nedgange i udviklingen. På højdepunktet i 2008 var der 2.118 personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse. Fra 2008 og frem til 2018 ser man den modsatte udvikling. Her var der et næsten konstant fald, og i 2018 indvandrede 1.007 personer – altså mindre end halvdelen af det antal personer, der var tale om i 2008. , Hver fjerde med au-pair-opholdstilladelse indvandrer til Gentofte , 17 af landets kommuner modtog 80 procent af de personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse. Det svarer til 799 personer. Gentofte var den kommune, der modtog flest fra denne gruppe. I alt modtog de 236 i 2018. Med 107 personer indvandrede næstflest til København og den tredje kommune i denne række var Rudersdal, der modtog 90 personer med au-pair-opholdstilladelse. , 80 procent af indvandrede med au-pair-opholdstilladelse var filippinske statsborgere, Ud af de 1.006 personer, der indvandrede til Danmark i 2018 på baggrund af en au-pair-opholdstilladelse, var 818 personer filippinske statsborger. Dermed udgør de filippinske statsborgere over 80 procent af den samlede gruppe. Ukrainske statsborgere kommer med i alt 25 personer ind på en andenplads over, hvor indvandrede personer med au-pair-opholdstilladelser kommer fra, og med 20 personer indtager Thailand tredjepladsen., Data til denne artikel er leveret af Annemette Lindhart Olsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på alo@dst.dk eller 3917 3013.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-03-01-au-pair

Bag tallene

Tal på arbejdsstyrken

Arbejdskraftundersøgelsen fra Danmarks Statistik undersøger hvert kvartal omkring 11.000 danskeres tilknytning til arbejdsmarkedet., 2. maj 2002 kl. 0:00 ,  , Selvstændige har en normal arbejdstid på 48 timer om ugen, mens lønmodtagere arbejder 35 timer i gennemsnit. Mænd arbejder 39 timer om ugen, og kvinder arbejder i gennemsnit 33 timer. Og hver tiende beskæftigede har et bijob. , Det er bare nogle af de mange, mange resultater, Arbejdskraftundersøgelsen hvert kvartal indsamler om danskeres tilknytning til arbejdsmarkedet - det vil sige, hvor stor en andel der er beskæftigede, arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. Arbejdskraftundersøgelsen undersøger også danskernes arbejdstid, hvor mange der arbejder heltid og deltid, hvor mange der har bijob, hvor meget folk arbejder over, bruger af flekstid og søger nye jobs., Hvert kvartal bliver omkring 11.000 interviewet og på årsbasis bliver det omkring 44.000 danskere i alderen 15-66 år, der hovedsagligt ringes op af Danmarks Statistik for at deltage i den interviewundersøgelse, som Arbejdskraftundersøgelsen bygger på. Resultaterne af undersøgelsen bliver offentliggjort i kort form i , Nyt fra Danmarks Statistik , og i , Statistiske Efterretninger , i en mere dybtgående form. Ud over de publicerede opgørelser giver datamaterialet mulighed for en lang række specialkørsler for interesserede kunder., Internationale sammenligninger, Undersøgelsen så først og fremmest dagens lys, fordi der var brug for sammenlignelige tal om arbejdsstyrken i hele EU. Undersøgelsen bliver derfor gennemføret i alle EU-lande efter de samme retningslinier, og den er derfor meget velegnet til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik. , Fx viser de internationale sammenligninger, at Danmark kun er overgået af Storbritannien, når det handler om, hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder helt eller delvist hjemme fra privaten. Resultaterne fra , Labour Force survey 2000 , viser, at 21 pct. af alle danske beskæftigede arbejdede helt eller delvist hjemme - i Storbritannien var andelen oppe på 24 pct. , Der er langt fra Storbritannien og Danmarks store brug af hjemmearbejde til de andre lande - i EU ligger gennemsnittet på 11 pct. I Sverige og Norge arbejder henholdsvis 12 og 11 pct. af de beskæftigede hjemme. , Arbejdskraftundersøgelsen blev første gang gennemført i Danmark i 1984 på foranledning af EU. Resultaterne bliver hvert år offentliggjort for samtlige lande af EU's statistiske kontor, Eurostat, i publikationen , Labour Force Survey.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-02-Arbejdsstyrken

Bag tallene

ANT_BES

Navn, ANT_BES , Beskrivende navn, Antal ambulante besøg , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2006, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ANT_BES angiver det samlede antal ambulante besøg i forbindelse med en ambulant kontakt, dvs. ambulante besøg i tidligere år også er inkluderet. , Hvis en person har haft mere end et besøg på samme dato knyttet til samme ambulante kontakt, registreres dette som ét besøg. , Variablen opgøres kun, såfremt der i kalenderåret har været ambulante besøg. Den har fortrinsvis administrativ betydning. , Variablen dannes af Danmarks Statistik og er således ikke at finde i Landspatientregisteret. , Detaljeret beskrivelse, ANT_BES angiver det samlede antal ambulante besøg i forbindelse med en patients ambulante kontakt. , Variablen bruges ikke til den statistiske opgørelse af ambulante behandlinger., Graf og tabel vist under højkvalitetsdokumenter: , SYAM vedrører ambulante kontakter, Gennemsnittet angiver det gennemsnitlige antal besøg for en ambulant kontakt, mens spredningen angiver afvigelsen fra gennemsnittet beregnet på en kvadratisk skala, dvs. kvadratroden af variansen. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ambulante indlæggelser i løbet af året., Alle ambulante indlæggelser i løbet af året på offentlige somatiske sygehusafdelinger. , Værdisæt, ANT_BES har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger/ant-bes

PENSALD

Navn, PENSALD , Beskrivende navn, Alder ved pensionering (offentlig) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Alder ved modtagelse af offentlig pension (seneste)., Detaljeret beskrivelse, Alder ved pensionering opgøres ud fra statusoplysninger vedrørende den primære arbejdsstilling for to på hinanden følgende år. Hvis der forekommer ændringer i arbejdsstillingen fra det forrige år til status som folkepensionist/pensionist, førtidspensionist eller tjenestemandspensionist (PSTILL-koderne 92, 93, 94) i det aktuelle år, sættes alderen ved pensionering lig alderen på novembertidspunktet (ALDERNOV), dvs. alderen for det pågældende år. , Er der ændringer i arbejdsstillingen fra en status som pensionist i det forrige år til det aktuelle, sættes alderen ved pensionering til 0. Er der ingen ændringer i status som pensionist, bibeholdes den alder, der optræder for den enkelte person., Personer, der modtog pension ved starttidpunktet (1980), er forsynet med værdien: alder + 500. Værdisættet kan derfor antage følgende værdier:, - Irrelevant, 0 Ophør af pensionstsituation, 1-999 Alder (på tællingstidspunkt), Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, PENSALD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/pensald

Arkiv

Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2025, Nyt fra Forskningsservice 2024, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2023, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2022, Nyt fra Forskningsservice 1.-2. kvartal 2022, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2021, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2020, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2019, Ekstra Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2019, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2019, NYT - 2_kvartal_upload til hjemmeside, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2023, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2023, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2018, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2018, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2017, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2017, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2017, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2016, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2016, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2015, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2015, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2015, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2014, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2013, Nyt fra Forskningsservice 2 kvartal 2013, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2012, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2012, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2012, Ekstra Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2011, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2011, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2011, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2010, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2010, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2010, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2009, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2009

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/arkiv

Valideret mandatfordeling klar senest fredag

Danmarks Statistik er godt i gang med at validere resultaterne af opstillingskredsenes fintælling og forventer at kunne offentliggøre mandatfordelingen senest fredag den 4. november kl. 12., 3. november 2022 kl. 17:00 ,  , Her vil Danmarks Statistik offentliggøre den validerede mandatfordeling på landsplan. Dvs. hvor mange mandater hvert parti har fået., Vi forventer at kunne melde fordeling af kredsmandater, tillægsmandater, valgte kandidater og stedfortræderrækkefølge ud inden for den kommende uge., Forsinkelsen skyldes som tidligere oplyst, at valgresultatet ved dette folketingsvalg har ligget meget tæt, og at stemmeafgivelsen har aktiveret en særlig fordelingsregel i folketingsvalglovens § 77, stk. 4. Denne regel tager sigte på en situation, der ikke er forekommet siden 1947. , Danmarks Statistik er derfor nødt til at supplere valgsystemets beregninger med en særlig grundig kvalitetssikring, som tager ekstra tid.,  , Fakta om folketingsvalglovens § 77, Ved opgørelsen af folketingsvalg fordeles først kredsmandaterne ved hjælp af d’Hondts metode. Derefter fordeles tillægsmandaterne ved hjælp af største brøks metode., Folketingsvalgloven indeholder i § 77 reglerne om fordeling af tillægsmandater. I bestemmelsens stk. 4 er der taget højde for den situation, hvor et parti har fået flere kredsmandater end dets samlede stemmetal på landsplan berettiger til. Denne situation kan opstå, fordi kredsmandaterne fordeles efter en anden metode end tillægsmandaterne. Stk. 4 fastslår, at hvis den situation opstår, beholder partiet alle sine kredsmandater. Derefter beregner man fordelingen af tillægsmandaterne blandt de øvrige partier., Kontakt:, Pressechef Majken Lenskjold tlf. 22 42 07 48 eller , mle@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-11-03-valideret-mandatfordeling-klar-senest-fredag

Pressemeddelelse

FAKTA: Der er kommet flere studerende per kollegiebeboer

Efter Regeringens udmelding om at løse behovet for studieboliger ved at tillade kommuner at se bort fra lokalplaner i forbindelse med etablering af containerboliger eller barakker, har Danmarks Statistik set på tallene., 26. januar 2017 kl. 9:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Regeringen foreslår en ændring af den gældende planlov. På den måde vil kommuner i fremtiden kunne etablere containerboliger og barakker til studerende. Nu viser tal fra Danmarks Statistik, at særligt landets fire største byer har fået flere studerende på videregående uddannelser de seneste seks år. I samme periode har antallet af beboere på kollegier udviklet sig i mindre grad., Bemærk, at kommunerne København og Frederiksberg er lagt sammen., For de fire områder var antallet af studerende i alderen 18 til 29 år på videregående uddannelser 106.040 i 2010, mens det i 2016 var 146.857 studerende, hvilket er en stigning på 38 pct., I samme periode er udviklingen for antallet af personer fra 18 til 29 år, der bor på kollegier gået langsommere, når man ser på de fire områder. I 2010 var antallet 19.036, og i 2016 var det steget til 20.947, hvilket er en udvikling på plus 10 pct., I 2010 var der altså 18 personer mellem 18-29 år, som boede på et kollegium, for hver gang der var 100 studerende på en videregående uddannelse i samme aldersgruppe. Seks år senere er tallet faldet til 14,3 personer., Se tallene for de studerende og beboere på kollegier for alle landets kommuner her.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-01-26-fakta-der-er-kommet-flere-studerende-per-kollegiebeboer

Bag tallene

HELAAR

Navn, HELAAR , Beskrivende navn, Varighed af modtagelsen af hjælp , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Brøk dannet som antal dage i udbetalingsperioden divideret med antal dage i året., Detaljeret beskrivelse, Brøk dannet som antal dage i udbetalingsperioden divideret med antal dage i året., Fra og med 2007 ændredes tidsangivelsen for en udbetaling fra at være en kalendermåned til at være en periode angivet med en startdato og en slutdato., For at skabe konsistens med registreringsmåden i perioden 1994-2006, er udbetalt beløb i måneden beregnet ud fra, hvilken måned den sidste dag i den periode, som udbetalingen dækker, ligger i. , For at bevare noget af den oprindelige information dannes brøken HELAAR beregnet som antal dage i udbetalingsperioden divideret med antal dage i året (365 dage hhv. 366 for skudår). , HELAAR dannes for hver kombination af person og ydelsesart., Da en person kan have modtaget flere typer af ydelser i løbet af året, er denne andel ikke kun beregnet for de enkelte ydelser, men også for nogle almindeligt brugte aggregeringer: KONTANTHJÆLP, REVALIDERING, AKTIVEREDE, INTRODUKTIONSYDELSE, LEDIGHEDSYDELSE og FORSØRGELSESYDELSE I ALT., For "hjælp i særlige tilfælde" henets data som før 2007 fra kommunernes økonomisystemerne. Da "hjælp i særlige tilfælde" ikke altid er knyttet til en periode, kan variablen HELAAR være missing (ikke beregnet)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Kontanthjælpsmodtagere, Personer, som har modtaget kontanthjælp i Danmark i løbet af året , Værdisæt, HELAAR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-/helaar

SLAGVOLUMEN

Navn, SLAGVOLUMEN , Beskrivende navn, Motorens slagvolumen i ccm. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-09-2003, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Motorens slagvolumen. Angives i ccm (kubikcentimeter). , Detaljeret beskrivelse, Motorens slagvolumen. Angives i ccm (kubikcentimeter). , For stempelmotorer beregnes slagvolumen som stempelareal × slaglængde (stempelvandring) × cylinderantal., For wankelmotorer beregnes slagvolumen som 3 × (kvadratrod)3 × R × w × e × antal rotorer, hvor, R = rotor radius , W = rotor bredde, e = excentrisk forskydning, Kan sammen med energieffektivitet (km/l) og motoreffekt belyse motorernes tekniske udvikling over tid., Bilag, Tabel - Slagvolumen Busser, Graf - Slagvolumen Busser, Graf - Slagvolumen Knallert30, Tabel - Slagvolumen Busser, Graf - Slagvolumen Knallert45, Tabel - Slagvolumen Knallert45, Graf - Slagvolumen Lastbiler, Tabel - Slagvolumen Lastbiler, Graf - Slagvolumen MC, Tabel - Slagvolumen MC, Graf - Slagvolumen Personbiler, Tabel - Slagvolumen Personbiler, Graf - Slagvolumen Sættevogntrækkere, Tabel - Slagvolumen Sættevogntrækkere, Graf - Slagvolumen Traktorer, Tabel - Slagvolumen Traktorer, Graf - Slagvolumen Varebiler, Tabel - Slagvolumen Varebiler, Populationer:, Motorkøretøjer (person-, vare- og lastbiler, busser, MC, traktorer og knallerter), Gyldig fra 1992. Tabellen med fordelinger på drivkrafttype indeholder også ikke-motorkøretøjer, fx påhængsvogne, som ikke har kodning for drivkrafttype. , Værdisæt, SLAGVOLUMEN har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/motorkoeretoejer/slagvolumen

Nyt og meddelelser: Din direkte adgang til information og opdateringer fra Forskningsservice

Fra den 1. juli 2025 samler Forskningsservice alle vigtige nyheder og servicemeddelelser om fx grunddata, tekniske ændringer og servicetiltag på ét sted – nemlig under Nyt og meddelelser på Forskningsservices hjemmeside. , 9. juli 2025 kl. 11:46 , Af , Sabrina Hilstrøm, Forskningsservice arbejder løbende på at styrke både formidling og service over for vores mange brugere. Som et nyt skridt i den retning har Forskningsservice nu lanceret en ny nyhedssektion på Danmarks Statistiks hjemmeside, hvor du fra og med den 1.juli 2025 har adgang til alle aktuelle opdateringer og nyheder – samlet ét sted og tilgængelige, præcis når du har brug for dem., Hold dig opdateret: Dét finder du under Nyt og meddelelser, På , Nyt og meddelelser, kan du løbende holde dig opdateret om fx adgang til nye grundregistre, væsentlige ændringer i grunddata, forsinkelser og andre relevante forhold. Disse opdateringer finder du i artiklerne med titlen ”Nyt om grundregistre”, som offentliggøres kvartalvist, men opdateres løbende inden for kvartalet. Datoen for seneste opdatering står i artiklens titel. Se fx denne måneds kvartalvise artikel her:, Gå til Nyt om grunddata – 2. kvartal 2025,  , Derudover kan du finde relevante servicemeddelelser om blandt andet:, 1., Nye servicetiltag eller ændringer, 2., Lancering af ny funktionalitet i DDV, 3., Genkørsler i forbindelse med f.eks. pludseligt opståede fejl, 4., Ændringer i regler og processer, 5., Forbedringer på FSEs hjemmeside, Nyt og meddelelser, fungerer også som et arkiv for uddybende artikler fra Forskningsservices nyhedsbrev Nyt fra Forskningsservice, så du har adgang til al brugerrettet information – også det, du måske gik glip af eller ikke fik læst., Vi håber, at , Nyt og meddelelser , bliver et nyttigt værktøj i din hverdag – hvad enten du har brug for et hurtigt overblik eller søger svar på noget mere specifikt som fx genkørsler eller ændringer i telefontider hos Forskningsservices Callcenter. ,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/din-direkte-adgang-til-information