Søgeresultat

Statistikdokumentation: Transport i rørledninger

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Henriette Erichsen , 29 77 56 38 , HEE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Transport i rørledninger 2022 , Tidligere versioner, Statistikken belyser udviklingen i det overordnede rørledningsnet og i transporten af olie og naturgas i rørledninger, med tal fra 1982 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af transport i 1.000 ton og mio. tonkilometer i rørledninger efter produkt, herunder naturgas og naturgas til udlandet, samt råolie inkl. og ekskl. vand., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles årligt fra firmaer med transportaktiviteter i rørledninger i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Validering af data foretages ved kontrol for væsentlige afvigelser i forhold til tidligere indberetninger samt afvigelser i forhold til produktionen af olie og naturgas., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant i forhold til at komplettere de øvrige transportstatistikker således, at alle transportformer er dækket. Statistikken dækker de samme primære variable som de øvrige transportstatistikker: transportarbejdet, infrastruktur og investeringer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en totaltælling hos få og store aktører med 100 pct. svarrate. Den transporterede mængde er i god overensstemmelse med oplysninger om produktionen af olie og naturgas., Der er foretages sjældent revisioner i tidligere år og forekommer kun, hvis der findes fejl i indberetningerne, som påvirker tidligere år. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives mellem 250 og 300 dage efter referenceårets udløb., Statistikken er fra 2011 blevet offentliggjort på det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken udarbejdes efter fælles europæiske retningslinjer og er sammenlignelig med statistik fra det øvrige EU., Der findes en konsistent tidsserie fra 1982., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres årligt i tabeller i Statistikbanken under henholdsvis , Godstransport, og , Trafik og infrastruktur, ., Der publiceres også udvalgte serier i den tværgående publikation , Statistisk Tiårsoversigt, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/transport-i-roerledninger

Statistikdokumentation

PLADS

Navn, PLADS , Beskrivende navn, Familiestatus , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1986, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, En persons status i familien, , Detaljeret beskrivelse, Angiver en persons status i familien, dvs. om en person (1) er familiens identificerende person, (2) er partner til denne person eller (3) er et hjemmeboende barn., PLADS har 3 værdier: 1, 2 og 3., 1. Familiens identificerende person: I en parfamilie, hvor parret består af en mand og en kvinde, er den identificerende person lig med kvinden. I alle andre familier er den identificerende person lig med familiens ældste person., 2. Partneren er den anden person i parret. Vedkommende er enten ægtefælle eller registreret partner til den identificerende person, eller vedkommende er samlevende eller samboende med den identificerende person, se beskrivelse af familietyper., 3. Et hjemmeboende barn er en person, der er under 25 år, som bor på samme adresse som mindst én af sine forældre, som aldrig har været gift eller registreret partner (civilstand = ugift), og som ikke selv er far eller mor til nogen, der bor eller har boet i Danmark., Variablen gælder fra 1986 for E-familier (se definition herfor under variablen FAMILIE_ID) . For perioden 1980 - 2007 findes en tilsvarende variabel ved navn C_STATUS for C-familier. , Bilag, tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_FAM_PLADS - Familiestatus, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Hovedperson, 2, Ægtefælle/partner, 3, hjemmeboende barn

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/plads

KONT_GL

Navn, KONT_GL , Beskrivende navn, Kontanthjælpsydelser 1980 - 1993 , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-1993, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kontanthjælpsydelser 1980-1993., 1980-1982 indeholder variablen også revalideringsydelser., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Kontanthjælpsydelser 1980-1993 efter lov om social bistand (bistandsloven), , 1980-1982 inkl. revalideringsydelser., Hjælp efter bistandslovens §37-42 om forbigående hjælp og §43-45 om varig , hjælp, samt hjælp efter kapitel 11 om hjælp i særlige tilfælde, indgår ikke i KONT_GL., Fra 1983 indeholder variablen ikke hjælp efter § 42 (revalideringsydelse)., Beløbet indgår ikke i den skattepligtige indkomst, men nedsætter personfradraget ( for sambeskattede hos den ægtefælle med størst skattepligtig indkomst), Fra 1994, se variablen KONTHJ (kontanthjælp) og KHFLYGT(aktivering af kontanthjælpsmodtagere), Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, KONT_GL har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/kont-gl

FAKTA: Der er kommet flere studerende per kollegiebeboer

Efter Regeringens udmelding om at løse behovet for studieboliger ved at tillade kommuner at se bort fra lokalplaner i forbindelse med etablering af containerboliger eller barakker, har Danmarks Statistik set på tallene., 26. januar 2017 kl. 9:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Regeringen foreslår en ændring af den gældende planlov. På den måde vil kommuner i fremtiden kunne etablere containerboliger og barakker til studerende. Nu viser tal fra Danmarks Statistik, at særligt landets fire største byer har fået flere studerende på videregående uddannelser de seneste seks år. I samme periode har antallet af beboere på kollegier udviklet sig i mindre grad., Bemærk, at kommunerne København og Frederiksberg er lagt sammen., For de fire områder var antallet af studerende i alderen 18 til 29 år på videregående uddannelser 106.040 i 2010, mens det i 2016 var 146.857 studerende, hvilket er en stigning på 38 pct., I samme periode er udviklingen for antallet af personer fra 18 til 29 år, der bor på kollegier gået langsommere, når man ser på de fire områder. I 2010 var antallet 19.036, og i 2016 var det steget til 20.947, hvilket er en udvikling på plus 10 pct., I 2010 var der altså 18 personer mellem 18-29 år, som boede på et kollegium, for hver gang der var 100 studerende på en videregående uddannelse i samme aldersgruppe. Seks år senere er tallet faldet til 14,3 personer., Se tallene for de studerende og beboere på kollegier for alle landets kommuner her.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-01-26-fakta-der-er-kommet-flere-studerende-per-kollegiebeboer

Bag tallene

YDERSAMT

Navn, YDERSAMT , Beskrivende navn, Yders amt , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, YDERSAMT angiver indtil 2007, hvilket amt og fra 2007 hvilken region yderen (lægen mv.) hører til og dermed modtager betaling fra., Detaljeret beskrivelse, YDERSAMT anvendes ikke af Danmarks Statistik. , Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, D280450.TXT_YDERSAMT - Yders amt, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 000, Uoplyst, 01-01-2007, 001, Hovedstadsregionen, 31-12-2006, 011, København og Frederiksberg kommuner, 31-12-2006, 012, Københavns amtskommune, 31-12-2006, 013, Frederiksborg amtskommune, 31-12-2006, 014, Roskilde amtskommune, 31-12-2006, 021, Vestsjællands amtskommune, 31-12-2006, 022, Storstrøms amtskommune, 31-12-2006, 023, Bornholms amtskommune, 31-12-2006, 024, Fyns amtskommune, 31-12-2006, 031, Sønderjyllands amtskommune, 31-12-2006, 032, Ribe amtskommune, 31-12-2006, 033, Vejle amtskommune, 31-12-2006, 034, Ringkøbing amtskommune, 31-12-2006, 035, Århus amtskommune, 31-12-2006, 036, Viborg amtskommune, 31-12-2006, 037, Nordjyllands amtskommune, 31-12-2006, 081, Nordjylland, 01-01-2007, 082, Midtjylland, 01-01-2007, 083, Syddanmark, 01-01-2007, 084, Hovedstaden, 01-01-2007, 085, Sjælland, 01-01-2007, 090, Grønlands kommuner, 31-12-2006, 099, Uoplyst amt, 31-12-2006

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser/ydersamt

Tal på arbejdsstyrken

Arbejdskraftundersøgelsen fra Danmarks Statistik undersøger hvert kvartal omkring 11.000 danskeres tilknytning til arbejdsmarkedet., 2. maj 2002 kl. 0:00 ,  , Selvstændige har en normal arbejdstid på 48 timer om ugen, mens lønmodtagere arbejder 35 timer i gennemsnit. Mænd arbejder 39 timer om ugen, og kvinder arbejder i gennemsnit 33 timer. Og hver tiende beskæftigede har et bijob. , Det er bare nogle af de mange, mange resultater, Arbejdskraftundersøgelsen hvert kvartal indsamler om danskeres tilknytning til arbejdsmarkedet - det vil sige, hvor stor en andel der er beskæftigede, arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. Arbejdskraftundersøgelsen undersøger også danskernes arbejdstid, hvor mange der arbejder heltid og deltid, hvor mange der har bijob, hvor meget folk arbejder over, bruger af flekstid og søger nye jobs., Hvert kvartal bliver omkring 11.000 interviewet og på årsbasis bliver det omkring 44.000 danskere i alderen 15-66 år, der hovedsagligt ringes op af Danmarks Statistik for at deltage i den interviewundersøgelse, som Arbejdskraftundersøgelsen bygger på. Resultaterne af undersøgelsen bliver offentliggjort i kort form i , Nyt fra Danmarks Statistik , og i , Statistiske Efterretninger , i en mere dybtgående form. Ud over de publicerede opgørelser giver datamaterialet mulighed for en lang række specialkørsler for interesserede kunder., Internationale sammenligninger, Undersøgelsen så først og fremmest dagens lys, fordi der var brug for sammenlignelige tal om arbejdsstyrken i hele EU. Undersøgelsen bliver derfor gennemføret i alle EU-lande efter de samme retningslinier, og den er derfor meget velegnet til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik. , Fx viser de internationale sammenligninger, at Danmark kun er overgået af Storbritannien, når det handler om, hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder helt eller delvist hjemme fra privaten. Resultaterne fra , Labour Force survey 2000 , viser, at 21 pct. af alle danske beskæftigede arbejdede helt eller delvist hjemme - i Storbritannien var andelen oppe på 24 pct. , Der er langt fra Storbritannien og Danmarks store brug af hjemmearbejde til de andre lande - i EU ligger gennemsnittet på 11 pct. I Sverige og Norge arbejder henholdsvis 12 og 11 pct. af de beskæftigede hjemme. , Arbejdskraftundersøgelsen blev første gang gennemført i Danmark i 1984 på foranledning af EU. Resultaterne bliver hvert år offentliggjort for samtlige lande af EU's statistiske kontor, Eurostat, i publikationen , Labour Force Survey.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-02-Arbejdsstyrken

Bag tallene

SLAGVOLUMEN

Navn, SLAGVOLUMEN , Beskrivende navn, Motorens slagvolumen i ccm. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-09-2003, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Motorens slagvolumen. Angives i ccm (kubikcentimeter). , Detaljeret beskrivelse, Motorens slagvolumen. Angives i ccm (kubikcentimeter). , For stempelmotorer beregnes slagvolumen som stempelareal × slaglængde (stempelvandring) × cylinderantal., For wankelmotorer beregnes slagvolumen som 3 × (kvadratrod)3 × R × w × e × antal rotorer, hvor, R = rotor radius , W = rotor bredde, e = excentrisk forskydning, Kan sammen med energieffektivitet (km/l) og motoreffekt belyse motorernes tekniske udvikling over tid., Bilag, Tabel - Slagvolumen Busser, Graf - Slagvolumen Busser, Graf - Slagvolumen Knallert30, Tabel - Slagvolumen Busser, Graf - Slagvolumen Knallert45, Tabel - Slagvolumen Knallert45, Graf - Slagvolumen Lastbiler, Tabel - Slagvolumen Lastbiler, Graf - Slagvolumen MC, Tabel - Slagvolumen MC, Graf - Slagvolumen Personbiler, Tabel - Slagvolumen Personbiler, Graf - Slagvolumen Sættevogntrækkere, Tabel - Slagvolumen Sættevogntrækkere, Graf - Slagvolumen Traktorer, Tabel - Slagvolumen Traktorer, Graf - Slagvolumen Varebiler, Tabel - Slagvolumen Varebiler, Populationer:, Motorkøretøjer (person-, vare- og lastbiler, busser, MC, traktorer og knallerter), Gyldig fra 1992. Tabellen med fordelinger på drivkrafttype indeholder også ikke-motorkøretøjer, fx påhængsvogne, som ikke har kodning for drivkrafttype. , Værdisæt, SLAGVOLUMEN har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/motorkoeretoejer/slagvolumen

Nyt og meddelelser: Din direkte adgang til information og opdateringer fra Forskningsservice

Fra den 1. juli 2025 samler Forskningsservice alle vigtige nyheder og servicemeddelelser om fx grunddata, tekniske ændringer og servicetiltag på ét sted – nemlig under Nyt og meddelelser på Forskningsservices hjemmeside. , 9. juli 2025 kl. 11:46 , Af , Sabrina Hilstrøm, Forskningsservice arbejder løbende på at styrke både formidling og service over for vores mange brugere. Som et nyt skridt i den retning har Forskningsservice nu lanceret en ny nyhedssektion på Danmarks Statistiks hjemmeside, hvor du fra og med den 1.juli 2025 har adgang til alle aktuelle opdateringer og nyheder – samlet ét sted og tilgængelige, præcis når du har brug for dem., Hold dig opdateret: Dét finder du under Nyt og meddelelser, På , Nyt og meddelelser, kan du løbende holde dig opdateret om fx adgang til nye grundregistre, væsentlige ændringer i grunddata, forsinkelser og andre relevante forhold. Disse opdateringer finder du i artiklerne med titlen ”Nyt om grundregistre”, som offentliggøres kvartalvist, men opdateres løbende inden for kvartalet. Datoen for seneste opdatering står i artiklens titel. Se fx denne måneds kvartalvise artikel her:, Gå til Nyt om grunddata – 2. kvartal 2025,  , Derudover kan du finde relevante servicemeddelelser om blandt andet:, 1., Nye servicetiltag eller ændringer, 2., Lancering af ny funktionalitet i DDV, 3., Genkørsler i forbindelse med f.eks. pludseligt opståede fejl, 4., Ændringer i regler og processer, 5., Forbedringer på FSEs hjemmeside, Nyt og meddelelser, fungerer også som et arkiv for uddybende artikler fra Forskningsservices nyhedsbrev Nyt fra Forskningsservice, så du har adgang til al brugerrettet information – også det, du måske gik glip af eller ikke fik læst., Vi håber, at , Nyt og meddelelser , bliver et nyttigt værktøj i din hverdag – hvad enten du har brug for et hurtigt overblik eller søger svar på noget mere specifikt som fx genkørsler eller ændringer i telefontider hos Forskningsservices Callcenter. ,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/din-direkte-adgang-til-information

Kvinder har sværere ved at finde praktikplads end mænd

På erhvervsuddannelserne lykkes det i højere grad mænd end kvinder at finde en praktikplads, der er nødvendig for at gennemføre uddannelsen, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 21. maj 2019 kl. 8:00 ,  , Analysen ”, Hvilke erhvervsuddannelseselever finder en praktikplads hos en virksomhed, og hvilke gør ikke?, ” , som Danmarks Statistik offentliggør i dag, viser, at ud af de 32.000 elever, som afsluttede erhvervsuddannelsens grundforløb 2 i skoleåret 2016/2017, havde 53 pct. fundet virksomhedspraktik efter seks måneder, mens 22 pct. hverken var i virksomhedspraktik, skolepraktik eller i gang med en anden ordinær uddannelse.  , Kvinder er overrepræsenteret i gruppen uden praktikplads med 13 procentpoint, når der måles på forskellen mellem andel kvinder blandt elever uden praktikplads og andel kvinder blandt elever i virksomhedspraktik. Også når man tager højde for elevernes baggrundskarakteristika som fx alder, herkomst, type af erhvervsuddannelse og karakter fra grundskolen, har kvinder en lavere sandsynlighed for at komme i virksomhedspraktik end mænd. , ”De seneste år har der været fokus på erhvervsuddannelseselever og deres mulighed for at få praktikpladser ude i virksomhederne. Med analysen får vi viden om, hvilke elever, som har svært ved at finde en praktikplads. Vi kan eksempelvis se, at kvinder på visse områder har noget sværere ved at finde en praktikplads end mænd,” siger Kasper Marc Rose Nielsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik, der har skrevet analysen. , Analysen indgår i en kommende publikation om erhvervsuddannelserne, som udkommer d. 28. maj 2019. Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Kasper Marc Rose Nielsen på , kmn@dst.dk, eller 3917 3313.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-05-20-kvinder-har-svaerere-ved-at-finde-praktikplads

Pressemeddelelse

Danmarks Statistik overtager opgørelse af valg

Resultater fra valget til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven vil kunne ses på Danmarks Statistiks valgside., 22. maj 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danmarks Statistik overtager opgørelse af valg, Når der 7. juni er valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven, er det Danmarks Statistik, som står for indsamling og offentliggørelse af valgresultater. Offentliggørelsen vil ske på Danmarks Statistiks valgside , www.dst.dk/valg, ., Resultater for alle 92 opstillingskredse vil blive lagt på valgsiden i løbet af valgaftenen for begge valg. Vedrørende Europa-Parlamentsvalget er der dog det særlige forhold, at resultater først må offentliggøres, når det sidste valgsted i EU lukker. Det sker kl. 22., Personlige stemmer til Europa-Parlamentsvalget vil først blive talt op på fintællingsdagen 8. juni, og det er derfor kun de valgte kandidaters fordeling på partier og ikke navnene på de valgte, som er kendt på selve valgaftenen., Valgdeltagelsen har stor indflydelse, I folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven deltager Grønland og Færøerne også, og valgaftensresultater derfra forventes først klar tidligt på morgenen 8. juni. Ud over at der skal være flere ja- end nej-stemmer til Folkeafstemningen, er det også et krav, at mindst 40 pct. af de stemmeberettigede stemmer ja. Valgdeltagelsen kan derfor have stor indflydelse på udfaldet af folkeafstemningen., På , www.dst.dk/valg, findes der allerede nu kandidatstatistik for Europa-Parlamentsvalget og fortegnelse over alle kandidater. Inden valget vil der desuden blive offentliggjort vælgertal for begge valg på valgsiden., For yderligere oplysninger om Danmarks Statistiks opgørelse af valg kan du kontakte Thomas Michael Nielsen på tlf. 39 17 33 14 eller Helle Stender på tlf. 39 17 30 95., På selve valgaftenen søndag 7. juni kan Danmarks Statistik kontaktes på tlf. 39 17 33 00.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-05-22-Danmarks-Statistik-overtager-opgoerelse-af-valg

Pressemeddelelse