Søgeresultat

Langt færre dør i trafikken

14. november 2001 kl. 0:00 ,  , Fra 1986 til 2000 er antallet af personer, der dør i trafikken, faldet med 31 pct. I 1986 døde 723 personer i trafikuheld - i 2000 var antallet nede på 498. Samtidig er antallet af trafikuheld faldet med 34 pct. siden 1986. I 1986 skete der 11.170 trafikuheld - i 2000 var antallet faldet til 7.346. I samme periode er biltrafikken vokset med 59 pct., hvorimod niveauet for cykel- og knallerttrafikken var det samme i 2000 som i 1986. Det viser bogen , Færdselsuheld 2000, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , Der dør også færre i trafikuheld, hvor én af de implicerede er spirituspåvirket. Siden 1986 er antallet af dræbte i spiritusuheld faldet med 48 pct., mens antallet af spiritusuheld er faldet med 44 pct. , Det er først og fremmest 18-19-årige mænd, der kommer galt af sted i trafikken, idet de har mere end fire gange så mange skader som gennemsnittet af befolkningen. De fleste færdselsuheld i 2000 skete i maj - her var der gennemsnitligt 23 uheld pr. dag, hvor gennemsnittet for hele 2000 var på 20 uheld dagligt. De fleste uheld sker i myldretiden om eftermiddagen fra kl. 15 til 16, og fredag er den farligste dag at færdes i trafikken. Om fredagen sker der i gennemsnit 24,8 uheld, mens søndag er sikrest med gennemsnitlig 15 uheld. Der sker flest trafikuheld i byområderne, men uheldene uden for byzone er langt alvorligere. 60 pct. af alle trafikuheld skete i 2000 i byområder, men to tredjedele af alle trafikdrab fandt sted uden for byzonerne. , Den største enkelte uheldssituation er eneuheld, som udgør 21 pct. af alle uheld. Det gælder også trafikuheld, hvor der er personer, der bliver dræbt. 23 pct. af alle trafikdrab sker ved eneuheld. , Færdselsuheld 2000, er på 144 sider og koster 232 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/14-11-2001-trafikken

Pressemeddelelse

ANDOVERFORSEL

Navn, ANDOVERFORSEL , Beskrivende navn, Andre overførsler består af SU, boligstøtte og børnetilskud. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Andre overførsler er en sumvariabel og beregnes som summen af SU, boligstøtte og børnetilskud/børnefamilieydelse. , Boligstøtten er lagt på hos den person i familien, der har søgt støtten. , Børnetilskuddet er lagt til den voksne i familier med en voksen, og i familier med to voksne er børnetilskuddet oftest lagt til hos kvinden., Eksisterer fra 1984 til 2013., ANDOVERFORSEL = OVRIG_OVERFORSEL_13+ GRON_CHECK (2010-), I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.22 og benævnes 'Andre overførselsindkomster', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, ANDOVERFORSEL=KORSTOETT+KORYDIAL+STIP, Hvor:, KORSTOETT er boligstøtte/boligydelse, KORYDIAL er børnetilskud/børnefamilieydelse, STIP er stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte., Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte ligger før 1983 i variablen RESUINK_GL., Boligstøtte og børnetilskud er skattefri overførsler. De indgår ikke i indkomst-statistikken før 1984., Reglerne for børnetilskud og børnefamilieydelse ændres i 1987, hvilket giver en kraftig stigning i 1987 og 1988. For yderligere detaljer, se variablen KORYDIAL., En større reform af Statens Uddannelsesstøtte fra og med studieåret 1988/89 giver anledning til en kraftig stigning i STIP fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989 - for yderligere detaljer se variablen STIP., Læs mere om ændringerne i undervariablene under de enkelte variable., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, ANDOVERFORSEL har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/andoverforsel

FAMTYPE

Navn, FAMTYPE , Beskrivende navn, familietype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, 1 Ægtepar med forskelligt køn (fra 2015) , 2 Registreret partnerskab , 3 Samlevende par , 4 Samboende par , 6 Enlig mænd (herunder også ikke hjemmeboende børn), 7 Enlig kvinder (herunder også ikke hjemmeboende børn), 8 Ægtepar med samme køn (fra 2015) , Detaljeret beskrivelse, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, D260206.TXT_FAMTYPE - familietype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ingen oplysninger, 1, Ægtepar forskelligt køn, 14-12-2014, 2, Registreret partnerskab, 3, Samlevende par, 4, Samboende par, 6, Enlig mænd (herunder også ikke hjemmeboende børn), 7, Enlig kvinder (herunder også ikke hjemmeboende børn), 8, Ægtepar samme køn, 14-12-2014

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famtype

FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE

Navn, FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE , Beskrivende navn, Antal fuldt skattepligtige voksne i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 09-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal fuld skattepligtige voksne i familien: Hjemmeboende børn under 25 år tæller ikke som voksen, 0 = 0 antal skattepligtige i familien, 1 = 1 skattepligtig voksen i familien, 2 = 2 skattepligtige voksne i familien , Detaljeret beskrivelse, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, D260206.TXT_FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE - Antal fuldt skattepligtige voksne i familien, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ingen fuldt skattepligtig voksen i familien, 1, 1 fuldt skattepligtig voksen i familien, 2, 2 fuldt skattepligtige voksene i familien

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famantalfskattepligtige

Statistikdokumentation: Takster for børnepasning

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Annemarie Schriver , 40 18 43 54 , RIE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Takster for børnepasning 2025 , Tidligere versioner, Takster for børnepasning 2024, Takster for børnepasning 2023, Takster for børnepasning 2022, Takster for børnepasning 2021, Takster for børnepasning 2020, Takster for børnepasning 2019, Takster for børnepasning 2018, Formålet med statistikken over årstakster for børnepasning er at belyse de kommunalt besluttede årstakster for dagpleje, daginstitutioner, fritidshjem, klubber og skolefritidsordninger. , Indhold, Årstakster er årlig opgørelse af taksterne for børnepasning opgjort i offentlige og selvejende institutioner i kroner. Takster for private institutioner er ikke medtaget, da disse selvstændigt sætter deres takster., Taksterne offentliggøres i Statistikbanken under emnet Borgere og dernæst Husstande og familier. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og leveres valideret til Danmarks Statistik. Danmarks Statistik gennemfører dog et overordnet makrotjek af data og sammenligner på tværs af årene. Når data er valideret udregnes landstotalen for de enkelte pasningstilbud på baggrund af de kommunale vægtede andele af børn. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, kommuner og personer i erhvervslivet, som grundlag for prognoser og analyser. Der er ikke foretaget brugerundersøgelser eller afholdt brugerfora. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen vurderes til at være god. Taksterne er fastlagt af kommunerne i forbindelse med budgetlægning i efteråret forud for tællingsåret. Tallene bliver indsamlet og kontrolleret af Indenrigs- og Boligministeriet og efterkontrolleret af Danmarks Statistik. , Kommunerne kan dog vælge at ændre deres takster i løbet af året, hvilket statistikken ikke justeres for. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres medio april, fire måneder efter referencetidspunktet., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1987, men der er foretaget flere ændringer i opgørelsesmåden efterfølgende. I sin nuværende form er den sammenlignelig fra 2007, hvor der dog er indført forskellige vægtede gennemsnit efterfølgende. Sammenligninger af landsgennemsnittet over tid påvirkes derfor af antallet af institutioner og børn i kommunerne. Kommuner med mange børn og institutioner har højere vægt i sammenligninger af landsgennemsnittet. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Børnepasning, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/takster-for-boernepasning

Statistikdokumentation

Betalingsbalancen i 60 år: fra underskud til overskud

2. december 2014 kl. 9:00 ,  , Årtiers underskud bragte betalingsbalancen i centrum af den økonomiske og politiske debat frem til 1990. Siden er billedet vendt. Mange års overskud på vare- og tjenestehandlen med udlandet har givet os en stigende nettoformue over for udlandet og et stigende overskud på betalingsbalancen, der udgjorde 7 pct. af BNP i 2013. , Det beskriver temakapitlet i årspublikationen , Danmarks udenrigsøkonomi 2013, , som udkommer i dag. Temakapitlet om betalingsbalancen dykker bl.a. ned i de mekanismer, der har medført en stor forbedring af betalingsbalancen over tid uden samtidig at give en stigning i arbejdsløsheden., Ud over betalingsbalancen giver publikationen en status på den danske udenrigshandel 2013. Den viser bl.a., at:, Danmarks eksport udgjorde 54 pct. af BNP i 2013, og det er dobbelt så stor en andel som i 1973. Efter store fald i 2009 er eksporten tilbage på niveauet før krisen. , Globaliseringen har særlig sat fart på tjenestehandlen de seneste 15 år, så eksporten af tjenester nu udgør 20 pct. af BNP. , I 2013 havde vi et overskud på handelsbalancen på 78 mia. kr., mens tjenestehandlen gav et overskud på 42 mia. kr. , Selv om Danmark handler med mere end 200 lande, står nærmarkederne Tyskland, Sverige og Storbritannien for 39 pct. af varehandlen. Fjernere lande som USA og Kina er dog med i topti over de største eksportmarkeder. , Hent bogen gratis eller køb den i trykt udgave, For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Agnes Urup på tlf. 39 17 31 83, , anu@dst.dk, eller Dan Knudsen ang. temakapitlet på tlf. 39 17 32 08, , dkn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-12-02-Betalingsbalancen-i-60-aar-fra-underskud-til-overskud

Pressemeddelelse

Bedre overblik over aktiemarkedet

25. november 1999 kl. 0:00 ,  , Mandag udsender Danmarks Statistik for første gang en oversigt over ejerstrukturen for alle danske børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser. , I oversigten bliver kursværdien af de børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser opdelt bl.a. på ejernes sektorer og udstedernes brancher, hvilket ikke tidligere har været muligt. Den nye statistik giver dermed et godt overblik over, hvem der udsteder og ejer aktier og investeringsbeviser. , Opgørelsen viser bl.a., hvor stor en andel eksempelvis husholdningerne eller forsikrings- og pensionsselskaber ejer af aktier indenfor de forskellige brancher. , Den nye aktiestatistik, som fremover vil udkomme en gang i kvartalet, bygger på informationer indhentet fra Værdipapir-centralen, Københavns Fondsbørs og Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske register. Resultaterne dækker i denne omgang de seneste fem kvartaler til og med 3. kvartal 1999. , Tilsvarende tal for obligationer er gennem en årrække blevet offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik og Statistiske Efterretninger. Den seneste opgørelse er fra den 11. november 1999. , Undersøgelsens resultater offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik, der kan hentes gratis mandag den 29. november fra kl. 9.30 i receptionen i Danmarks Statistik, Sejrøgade 11.Allerede nu kan du læse mere om undersøgelsen i kvalitetsdeklarationen på Danmarks Statistiks hjemmeside , www.dst.dk/kvalitetsdeklaration, under emnegruppe Penge- og kapitalmarked. , Henvendelse: , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk, Vil du rekvirere mere materiale?, Rosendahls Boghandel, 43 22 73 00, E-post: , boghandel@rosendahls.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/25-11-1999-aktiemarkedet

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Huslejeindeks for boliger

Kontaktinfo, Priser og forbrug, Økonomisk Statistik. , Martin Sædholm Nielsen , 24 49 72 81 , mne@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Huslejeindeks for boliger 2021 , Tidligere versioner, Formålet med denne statistik er at måle udviklingen i huslejen på lejeboliger. Statistikken er en ny selvstændig statistik for området og offentliggøres første gang i 2022 med tal for 2021 og frem., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af huslejeudviklingen før boligstøtte, for private, almene og andelsboliger fordelt på regioner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Huslejeindeks for boliger er baseret på et repræsentativt udsnit af privatejede og almene lejeboliger, der er udlejet til private husholdninger, samt andelsboliger., Huslejeudviklingen for de almene lejeboliger er baseret på administrative data fra Landsbyggefonden og dækker således hele populationen af almene lejeboliger. , Privatejede lejeboliger er dækket af en stikprøve på ca. 110.000 boliger ud af en population på ca. 500.000 privatejede lejeboliger. Udviklingen af boligafgifter i andelsboliger er dækket med en stikprøve på ca. 600 andelsboliger., Almene lejeboliger og private lejeboliger udgør hver især ca. knap halvdelen af det samlede lejeboligmarked mens andelsboliger udgør ca. 10 procent. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med Huslejeindeks for boliger er at måle udviklingen i huslejen for lejeboliger i Danmark., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er ikke muligt at kvantificere usikkerheden i huslejeindeks for boliger, da stikprøven bag ikke er trukket simpelt tilfældigt. Men for de almene lejeboliger er statistikken baseret på populationen af lejeboliger, hvorfor der her ikke er stikprøveusikkerhed. For de private lejeboliger består stikprøven af ca. 110.000 lejeboliger ud af en population på ca. 500.000 lejeboliger, så her er der begrænset stikprøveusikkerhed. Udviklingen af boligafgifter i andelsboliger er dækket med en stikprøve på ca. 600 andelsboliger, så her er der stikprøveusikkerhed. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Huslejeindekset offentliggøres den 15. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden. Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Opgørelsen er udarbejdet på en ensartet måde siden 2021. Statistikken er ikke nødvendigvis direkte sammenlignelig med andre statistikker, der belyser samme område, da metoden for opgørelserne kan afvige. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , husleje og ledige lejemål, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/huslejeindeks-for-boliger

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Livskvalitetsindikatorer

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Jarl Christian Quitzau , 23 42 35 03 , JAQ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Livskvalitetsindikatorer 2015 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken er at belyse forskellige aspekter af danskernes livskvalitet. Der skelnes mellem subjektive og objektive livskvalitetsindikatorer. Datagrundlaget for de subjektive indikatorer er en spørgeskemaundersøgelse, hvor der spørges til folks tilfredshed med livet, deres økonomiske situation, sociale relationer, arbejde, helbred, følelse af tryghed, tillid til politikere mv. De objektive indikatorer er baseret på registerdata om bl.a. indkomst, beskæftigelse, uddannelse, lægekontakt, anmeldte forbrydelser og valgdeltagelse. Denne statistik er kun offentliggort for 2015, og der er ikke umiddelbart planer om opdatering med nyere år., Indhold, Statistikken indeholder oplysninger om danskernes objektive og subjektive livskvalitet på individniveau. De objektive indikatorer dækker hele landet, mens de subjektive indikatorer er indsamlet for 38 af landets 98 kommuner og har desuden en landstotal. Det er første gang at undersøgelsen gennemføres, og det vides ikke om den fortsættes i fremtiden., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der foretages en skemaindsamling af 38 spørgsmål om livskvalitet indsamlet fra 42.500 voksne personer. Disse data (spørgsmål) opregnes og klassificeres efter alder, køn, indkomst, uddannelse og socioøkonomisk status. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Denne statistik er primært relevant for den brede offentlighed og politikere. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er vurderingen at præcision og pålidelighed er stor nok til at kunne repræsentere den samlede danske voksne befolkning. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Undersøgelsen udkommer i september 2016, og de seneste indsamlede data stammer fra februar 2016 , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der foretages lignende undersøgelser i EU og OECD, men undersøgelserne er ikke direkte sammenlignelige, Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken er tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside https://www.dst.dk herunder en interaktiv web-site og Statistikbanken, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/livskvalitetsindikatorer

Statistikdokumentation

Børn med uuddannede forældre mest på sygehus

621.000 personer var indlagt på sygehus én eller flere gange i 2007., 4. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Børn med uuddannede forældre mest på sygehus, 621.000 personer var indlagt på sygehus én eller flere gange i 2007., Dette og meget mere kan du læse om i Statistiske Efterretninger, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2009:7., Læs bl.a. også, at:, Børn med uuddannede forældre er mest på sygehus. , Børn, der bor i familier, hvor der er modtaget kontanthjælp, er oftere indlagt på sygehus end andre børn. , Enlige indlægges oftere end gifte. , Kvinder inden for , Lastbil- og bustransportarbejde, har den største indlæggelseshyppighed. For mændene gælder det inden for , Betjening af maskiner inden for træindustrien, . , Mændene bliver oftest indlagt med sygdomme i kredsløbsorganer, mens kvinderne oftest indlægges med sygdomme i svangerskab, under fødsel og i barselseng. , På Bornholm ligger man på sygehuset i længst tid - på Fyn i kortest tid. , Små børn bliver oftest indlagt med sygdomme i åndedrætsorganer. , Blandt de indlagte mænd er der flest personer i aldersgruppen 55-64 år, mens der hos kvinderne er flest i aldersgruppen 75-84 år., Du kan også læse om udskrivningsdiagnose, indlæggelseshyppigheder efter familietype, socioøkonomisk status, uddannelse, erhverv, bolig samt efter herkomst og landegruppe. Desuden er der tal på indlæggelses-hyppigheder og sengedagsforbrug efter geografi., Se hvordan det ser ud i netop din landsdel i , Statistiske Efterretning, , Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2009:7, ., For yderligere oplysninger kontakt , Lisbeth Laursen, , tlf. 39 17 31 03, , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-06-04-Boern-med-uuddannede-foraeldre

Pressemeddelelse