Søgeresultat

Det standardberegnede lønindeks sættes på pause frem til maj 2023

Danmarks Statistik har besluttet at sætte udgivelsen af det standardberegnede lønindeks på pause frem til maj 2023, mens vi giver indekset et serviceeftersyn., 24. februar 2022 kl. 10:00 - Opdateret 28. oktober 2022 kl. 13:45 ,  , Det fremgik tidligere af denne tekst, at det standardberegnede lønindeks var sat på pause indtil august 2022, som sidenhen blev udskudt til november 2022. Nu har vi valgt at sætte tidspunktet for færdiggørelsen af serviceeftersynet til maj 2023, da det er væsentligt for os, at alle de parter, der er inviteret til at følge og kommentere på arbejdet med serviceeftersynet, har tilstrækkelig mulighed og tid til at stille spørgsmål til metodevalg og dokumentation og få fyldestgørende svar.,  , Vi forventer at genoptage vores udgivelser af det standardberegnede lønindeks med opgørelsen fra 1. kvartal 2023 i slutningen af maj, når arbejdet er afsluttet. , Det implicitte lønindeks vil fortsat blive opdateret planmæssigt i Statistikbanken, men vi er klar over, at det er til gene for mange aktører, at vi er nødsaget til at sætte udgivelserne af det standardberegnede lønindeks på pause frem til maj 2023. ,  , Er du journalist, er du velkommen til at kontakte pressechef Majken Lenskjold på tlf. 22 42 07 48 eller mail: , mle@dst.dk, Har du faglige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ledende chefkonsulent Jesper Moltrup-Nielsen på tlf. 24 81 16 97 eller mail: , jmn@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-02-24-det-standardberegnede-loenindeks-saettes-paa-pause

Pressemeddelelse

Nationalregnskab 2018 november-version er på trapperne

Nationalregnskabet giver det bedst mulige billede af Danmarks økonomiske udvikling med den viden vi har aktuelt. Tolkningen af tallene kan lettes ved at læse dem i sammenhæng med nogle nylige udgivelser., 5. november 2019 kl. 10:00 ,  , Torsdag 7. november kl. 8.00 offentliggør Danmarks Statistik Nationalregnskab 2018 november-version. For at nuancere brugen og tolkningen af nationalregnskabet har rigsstatistiker Jørgen Elmeskov tidligere på efteråret udgivet klummen , Globalisering og handel med intellektuel ejendom kan udfordre tolkning af bnp-tal, . Klummen skitserer nogle af de udfordringer, der er i forhold til produktionen af nationalregnskabet, og som skal tages i betragtning, når man fortolker på tallene., Nationalregnskabet indeholder data fra stort set alle hjørner af økonomisk statistik, og det skal således også ses i forhold til andre offentliggørelser af statistik fra Danmarks Statistik.  , Forud for offentliggørelsen er det blandt andet relevant at henvise til , Nyt fra Danmarks Statistik om Betalingsbalancen over for udlandet august 2019, , som udkom 9. oktober 2019., Få mere at vide om Danmarks bruttonationalprodukt, Hvis du har spørgsmål vedrørende produktionen af nationalregnskabet, er du velkommen til at kontakte Bo Siemsen på , bsm@dst.dk, eller 39 17 30 69 . For spørgsmål af en mere generel karakter er du velkommen til at kontakte pressemedarbejder Henrik Wanscher på , hew@dst.dk, eller 39 17 31 66.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-11-05-nationalregnskab-2018-november-version

Pressemeddelelse

Huskøbere kan spare penge ved at slå til i det sene efterår og den tidlige vinter

Danmarks Statistik kortlægger i ny analyse systematiske sæsonudsving på boligmarkedet. Analysen viser, at udsvingene i salget også smitter af på priserne., 31. oktober 2019 kl. 8:00 ,  , Der er sæsonudsving på det danske boligmarked for enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse, både hvad angår deres pris, og hvor mange boliger der sælges. , Boligsalget af ejerlejligheder og enfamiliehuse er størst i forårsmånederne (2. kvartal) og mindst i vintermånederne (4. kvartal). Boligpriserne har samme sæsonmønster, men med mindre relative udsving. , ”Svingningerne i boligpriserne betyder, at man kan beregne en hypotetisk besparelse ved at købe i 4. kvartal fremfor 2. kvartal, som er på ca. 18.000 kr. pr. million for enfamiliehuse og ejerlejligheder,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Jakob Holmgaard. , For sommerhusene gælder, at priserne er højest i sommermånederne, som udgør 3. kvartal og lavest i vinter/forårsmånederne i 1. kvartal.  , ”For sommerhuse er sæsonsvingningerne i priser endnu større,” forklarer fuldmægtig Jakob Holmgaard. , ”Prisspændet mellem det dyreste og billigste kvartal er for sommerhusene 36.000 kr. pr. million, som sommerhuset koster. ”, Læs hele analysen her, Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig i Danmarks Statistik Jakob Holmgaard på , JHO@dst.dk, , 3917 3124 (for spørgsmål vedr. boligpriser) eller kontorchef Peter Stoltze på , PSL@dst.dk, , 3917 3827 (for spørgsmål vedr. sæsonkorrektion).

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-10-31-huskoebere-kan-spare-penge-ved-at-slaa-til-i-det-sene-efteraar

Pressemeddelelse

Formidling af valgresultater til pressen

Danmarks Statistik udarbejder opgørelser af resultater fra valg til Folketinget, valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemninger. Resultaterne offentliggøres løbende på valgaftenen og i dagene derefter. Danmarks Statistik udarbejder resultatopgørelserne på vegne af Økonomi- og Indenrigsministeriet., 16. maj 2019 kl. 14:40 ,  , Danmarks Statistik vil i forbindelse med afholdelse af Europa-Parlamentsvalget 26. maj og folketingsvalget 5. juni 2019 tilbyde pressen adgang til resultaterne i elektronisk form., Danmarks Statistiks elektroniske resultatformidling gennemføres ved disse valg sådan, at data vil være tilgængelige i XML-format på Danmarks Statistiks hjemmeside , http://www.dst.dk/valg/index.htm, Oversigtsdata fra de sidste valg kan allerede nu afhentes til test., Filer og tekniske specifikationer kan hentes på denne side: , http://www.dst.dk/valg/xml.htm, På valgaftenen formidles resultater på opstillingskredse, storkredse, landsdele og hele landet., På fintællingsdagen (dagen efter valget) formidles desuden kandidaternes stemmer på opstillingskredse og udvælgelsen af valgte kandidater., Generelle spørgsmål kan rettes til chefkonsulent Helle Stender, , hgs@dst.dk, ., Tekniske spørgsmål kan rettes til systemudvikler Michael Pedersen, , mip@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-05-16-formidling-af-valgresultater-til-pressen

Pressemeddelelse

Modelversion Oktober 2020 har kraftigere førsteårseffekter

23. december 2021 kl. 0:00 ,  , Modelversion Oktober 2020 har kraftigere førsteårseffekter, 23-12-2021, Finanseffekterne er i de fleste tilfælde blevet kraftigere i modelversionen Okt20. Nedenstående tabel viser et par udvalgte eksempler, hvor der sammenlignes med forgængeren Jun19. , Finanseffekten måler kortsigtede afledte effekter på økonomien ved en ændring i et finanspolitisk instrument. De øgede førsteårs effekter i Okt20 afspejler sig i kraftigere effekter på fx BNP, investeringer eller beskæftigelse. Aktivitetseffekten er et vigtigt mål for finanspolitikken. Økonomisk aktivitet giver tilbageløb i de offentlige kasser gennem bl.a. afgifter og skatter. Mere aktivitet giver mere tilbageløb. Derved bliver den samlede effekt på de offentlige finanser mindre i den nye model. Effekten på de offentlige finanser kaldes budgeteffekten. Budgeteffekten måler trækket på de offentlige finanser. , Se den samlede analyse af førsteårseffekterne , her, (eller i , Shg04221, ), Baggrunden for de ændrede førsteårseffekter er en ny relation for boliginvesteringerne. Okt20-modellen har et bedre fit end Jun19-modellen, jf. ovenstående figur. De faktiske boliginvesteringer (blå kurve) sammenlignes med de modelberegnede investeringer i modelversion Okt20 (orange kurve) og Jun19 (stiplet, grå kurve). Det er især tydeligt i årene omkring finanskrisen, hvor der er store konjunkturbevægelser. Den nye relation giver kraftigere konjunktureffekter. , Se mere om ændringerne i boligmodellen i , SHG04620, . ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2021/modelversion-oktober-2020-har-kraftigere-foersteaarseffekter

Effekter af Corona epidemien

25. marts 2020 kl. 0:00 ,  , Effekter af Corona epidemien, 25-03-2020, Modelgruppen har udviklet et modul til ADAM, der kan beregne makroøkonomiske effekter af Corona epidemien. Covid19-modulet sammenvejer brugervalgte forudsætninger om epidemiens længde og dybde og beregner effekten. Hjælpe- og krisepakker er med i modulet. , Figuren viser effekter på bnp under antagelse af at det private forbrug af tjenester, turisme mv rammes hårdt parret med et dyk på verdensmarkedet (blå kurve). Alternativet (gul kurve) forudsætter et endnu kraftigere fald i verdensmarkedet, samt at ekstraordinært tilbageholdende forbrugere og investorer forstærker faldet i indenlandsk efterspørgsel. Økonomien påvirkes negativt når efterspøgslen falder og produktionen lukkes ned. Krisepakkerne holder hånden under beskæftigelse og indkomst, men virksomheder+selvstændige bliver pressede og det er uundgåeligt at ledigheden stiger. Covid19-modulet gør det lettere at holde styr på forudsætningerne og at prøve nye forudsætninger., Modulet er udviklet til modelversionen jun19, og brugere af ADAM kan få modulet tilsendt ved henvendelse til modelgruppen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/effekter-af-corona-epidemien

Dynamiske effekter af offentlige udgifter er blandt de nye regneeksempler til ADAM

10. januar 2020 kl. 0:00 ,  , Dynamiske effekter af offentlige udgifter er blandt de nye regneeksempler til ADAM, 10-01-2020, Dynamiske effekter af skatter og offentlige udgifter er med i den nye samling af eksempler til ADAMs brugere. Eksempelvis vises hvordan et topskattefald på 0.86 pct.point kan kombineres med dynamiske effekter. Dynamiske effekter øger arbejdstiden og multiplikatorne flyttes., En ufinansieret topskattelettelse øger privat disponibel indkomst og giver positive effekter på det private forbrug. Medregnes dynamiske effekter i timeudbuddet af arbejdskraft bliver virkningen stærkere. På langt øges timeudbuddet med ca. 0.025 pct. og effekten på det private forbrug bliver 8 pct. større. Arbejdsudbudseffekten øger effekten på forbruget fra 0.139 pct. til 0.151 pct., ATP og obligatorisk opsparing for modtagere af sociale ydelser samt kompensation for tabt rentefradrag (skattenedslag) er blandt de nye eksempler, som i øvrigt er knyttet modelversionen Jun19. , De nye eksempler findes i den seneste , eksempelsamling.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/dynamiske-effekter-af-offentlige-udgifter-er-blandt-de-nye-regneeksempler-til-adam

Nyt forbrugssystem i betaversion af ADAM Oktober 2020

15. oktober 2020 kl. 0:00 ,  , Nyt forbrugssystem i betaversion af ADAM Oktober 2020, 15-10-2020, Corona pandemien har givet væsentlige ændringer i danskernes forbrugsmønstre og faldet i turistindtægterne er kraftigt. Der har givet anledning til en ændringen i Adams ligninger for fordelingen af forbrugsefterspørgslen. Der er indarbejdet nye data for turistindtægterne i perioden 2000-2018 og forbrugssystemet er tilpasset sådan at forbrugsbeslutning for danskere og udenlandske turister er adskilt. Det samlede forbrugssystem er estimeret på data tilbage til 1967.     , Indholdet af Adam Okt20 forventes at blive , 1., Langsigtede strukturelle niveauer, 2., Io rettelser og forbedringer, 3., Øvrige ændringer, Den første betaversionen indeholder mange ændringer. Der er fx nyt forbrugssystem, mediecheck og skattefri engangstilskud til offentlig forsørgede samt reestimationer af henholdsvis makroforbrug, forbrugssystem, lagerinvesteringsrelationer og prisrelationer. Betaversion indeholder også ændringer i io-ligningerne. Men der forventes flere ændringer i løbet af betaperioden. Den første version har ikke ’langsigtede strukturelle niveauer’ med. , Adam oktober 2020 bruger Gekko version 2.5. Brugere af ADAM kan få betaversionen ved henvendelse til modelgruppen., Læs mere om modelversionen oktober 2020 her: , Vedrørende okt20, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/nyt-forbrugssystem-i-betaversion-af-adam-oktober-2020

Ny version af ADAM med nyt IO-system

13. december 2019 kl. 0:00 ,  , Ny version af ADAM med nyt IO-system, 13-12-2019, Stærke forbedringer i input-output systemet og ændringer i ATP-indbetalingerne er de væsentligste ændringer i den endelige udgave af modelversionen ADAM juni 2019., IO relationerne er gennemgået og omskrevet for at sikre konsistens i både mængde- og prissammenbindingen marginale ved forskydninger i sammensætningen. Ændringer i ATP indbetalinger og relationerne for sociale ydelser er medtaget for at kunne håndtere afskaffelsen af satsreguleringspuljen., Ændringerne betyder kun lidt for modellens samlede egenskaber. Man kan illustrere forskellen til den tidligere modelversion med et regneeksempel, hvor det offentlige forbrug udvides med 0.1 pct. af BNP. Det svarer til knap 5.000 personer i offentlig beskæftigelse og en stigning i det offentlige forbrug på 0.6 pct., Ovenstående figur viser effekten på beskæftigelsen i den tidligere model (Okt18) og i den nye model (Jun19). Den samlede beskæftigelsen reagerer kraftigere på kort og mellemlangt sigt i den nye model. På langt sigt er effekterne ens i de to modeller., Der findes også opdateret dokumentation af modellen her: , Vedrørende Jun19, , , førsteårseffekter, , , standardmultiplikatorer, og , eksempelsamling, .  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/ny-version-af-adam-med-nyt-io-system

ADAM modelversion juni 2019

16. juli 2019 kl. 0:00 ,  , ADAM modelversion juni 2019, 16-07-2019 , Modelversionen juni 2019 er nu klar i beta udgave. Versionen afløser modelversionen fra oktober 2018 (Okt18)., Der er ændringer i modellens input-output ligninger, hvor der i ligningerne for io-cellekoefficienterne fremover vil være tilknyttet både et mængde-jled og et pris-jled. Ændringen sikrer at justeringer i cellernes jled ikke skaber inkonsistens i modellen., En typisk ligning for io-cellekoefficienten fra fødevareproduktion til privat forbrug af fødevarer ser i Jun19 ud som  følger, aXnf_Cf = (aXnf_Cf(-1) - (am01_cf(-1)*(kfmz01-1)+JDam01_cf)*pm01(-1)/pxnf(-1)  + JDaXnf_Cf)*(1+JRpXnf_Cf) , Det fremgår at ligningen har to jled, hvor der i Okt18 blot er inkluderet et enkelt jled, som både skulle fange pris- og mængdejusteringer i modellen. Dette skaber ofte inkonsistenser ved justeringer, og med inklusionen af et ekstra pris-jled (her jrpxnf_cf), er det nu muligt at adskille stød til mængder og priser. , Se papiret , JAO02119, ., Af hensyn til produktivitetsanalyser er der ændret i ligningerne for offentlig produktion. Der er ændret i modellens relationer for offentlig varekøb (fVm01 og fVe01). Disse følger nu den offentlige produktion (fXo1) fremfor offentligt BVT (fYfo1). Herudover er der ændret i relationerne for fXqz_co og pxqz_co., Se papiret , TMK03918, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/adam-modelversion-juni-2019