Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2501 - 2510 af 4751

Danskerne tror ikke, det er særligt sandsynligt at 50 pct. af alle flygtninge kommer i arbejde

Syv ud af ti danskerne mener, at det slet ikke er sandsynligt (35 pct.) eller kun lidt sandsynligt (36 pct.), at halvdelen af alle flygtninge kommer i arbejde. 6 pct. tror, det er meget sandsynligt, mens 22 pct. mener, det er noget sandsynligt., 17. juni 2016 kl. 9:00 , , Syv ud af ti danskerne mener, at det slet ikke er sandsynligt (35 pct.) eller kun lidt sandsynligt (36 pct.), at halvdelen af alle flygtninge kommer i arbejde. 6 pct. tror, det er meget sandsynligt, mens 22 pct. mener, det er noget sandsynligt., Spørgsmålet om flygtninges integration på arbejdsmarkedet er ét ud af 18 i Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm., Dagens undersøgelse viser blandt andet også, at:, Halvdelen af danskerne mener, at tonen i debatten på sociale medier afholder dem fra at udtrykke deres mening og deltage i debatten. Det gælder 46 pct. af mændene og 54 pct. af kvinderne., 61 pct. af danskerne mener ikke, at frivillige bør løse kommunale kernevelfærdsopgaver som fx personlig pleje. Det er især kvinderne, der er imod den løsning., Hver tredje dansker har inden for de seneste fem år skiftet eller overvejet at skifte arbejde på grund af arbejdsmiljøet., 20 pct. af kvinderne mener, at det skal være muligt at dømme en person for voldtægt i sager, hvor det er påstand mod påstand, og der ingen andre beviser er. Kun 8 pct. af mændene mener det samme., Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J25.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-06-17-danskerne-tror-ikke-det-er-saerligt-sandsynligt-at-50-pct-af-alle-flygtninge

Pressemeddelelse

De yngste kriminelle bor i Halsnæs og Vordingborg

Unge mellem 15-19 år i Halsnæs Kommune er mere kriminelle end unge andre steder i Danmark. For de 20-29-årige topper Vordingborg Kommune listen., 18. september 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, De yngste kriminelle bor i Halsnæs og Vordingborg, Unge mellem 15-19 år i Halsnæs Kommune i Nordsjælland er mere kriminelle end unge andre steder i Danmark. For de 20-29-årige topper Vordingborg Kommune listen. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der har set på samtlige strafferetlige afgørelser i 2007., Læs mere i , Netmagasinet Bag Tallene, , der sætter fokus på, hvor i landet de yngste kriminelle bor., Du kan bl.a. også læse, at: , der er størst sandsynlighed for at møde en ung voldsdømt person i Region Syddanmark, de mindst voldelige 15-19-årige bor i Lemvig Kommune, mens Vallensbæk Kommune kan bryste sig med de mindst voldelige 20-29-årige, Struer Kommune udmærker sig med færrest dømte kriminelle 15-19-årige i forhold til befolkningstallet, hvis man ser bort fra de unge på Læsø og Christiansø, som slet ingen dømte kriminelle har, flest 15-19-årige fik dom for indbrud, tyverier og hærværk i forhold til befolkningstallet i Region Hovedstaden. Region Syddanmark topper blandt de 20-29-årige, flest 15-19-årige i Region Nordjylland blev dømt for overtrædelse af færdselsloven. Region Sjælland topper samme liste for de 20-29-årige., Læs mere i , Netmagasinet Bag Tallene, på , www.dst.dk/Statistik/BagTal/2009/2009-09-18-Her-bor-yngste-kriminelle, ., Her kan du også finde både top-10 og bund-10 fordelt på kommuner for de forskellige typer kriminalitet.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-09-18-Her-bor-de-yngste-kriminelle

Pressemeddelelse

Hver tiende kontanthjælpsmodtager har modtaget kontanthjælp i ti år

6. september 2013 kl. 9:00 , , Denne pressemeddelelse er præciseret., 24 pct. af dem, som havde kontanthjælp som hovedindkomstkilde i 2002, modtog også kontanthjælp i 2011. Hovedparten havde dog i mellemtiden haft job eller været på andre ydelser. 10 pct. fik kontanthjælp i alle årene fra 2002 til 2011., Dette er en af konklusionerne i , Indkomster 2011, , der udkommer i dag. Publikationen fokuserer i år særligt på indkomstmobilitet og belyser dermed, hvordan uddannelsesforløb og social mobilitet har påvirket vores indkomstniveau det seneste årti., Indkomster 2011, tegner i øvrigt et bredt billede af indkomstforholdene i Danmark. Blandt mange andre interessante konklusioner er disse:, Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker i 2011 var 199.000 kr. , Gentofte Kommune var topscorer med en disponibel indkomst på 343.500 kr., mens Langeland lå lavest med 164.500 efterfulgt af Lolland med 167.000 kr. Se interaktivt landkort på , www.dst.dk/indkomster2011, . , (Dette punkt er blevet præciseret i forhold til den oprindelige pressemeddelelse), Den disponible indkomst pr. skattepligtig borger steg med 1,7 pct. fra 2010 til 2011. I samme periode steg erhvervsindkomsten med 0,7 pct., mens overførselsindkomsterne voksede 2,8 pct. , 60.000 personer havde i 2011 en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. mod 56.900 året før. , 9 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2011. Det samme gjaldt for 1,4 pct. af lønmodtagerne. , Uligheden i Danmark er øget. Den såkaldte Gini-koefficient er fra 2010 til 2011 steget fra 27,8 til 28,0. I 2001 lå den på 24,1. , Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/indkomster, ., For yderligere information om Indkomster 2011 er du velkommen til at kontakte Jarl Quitzau, tlf. 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-09-06-Hver-tiende-kontanthjaelpsmodtager-har-modtaget-kontanthjaelp-i-ti-aar

Pressemeddelelse

Akademikere, som var arbejdsløse efter deres uddannelse, pendler længere til arbejde

Akademikere, som ikke finder arbejde umiddelbart efter deres uddannelse, arbejder efterfølgende på et lavere niveau samt pendler længere til arbejde sammenlignet med akademikere, som fandt beskæftigelse hurtigt efter deres studie. Det er nogle af konklusionerne i ny analyse fra Danmarks Statistik, 6. december 2019 kl. 8:00 , , I analysen sammenlignes blandt andet arbejdsfunktionen og pendlingsafstanden for nyuddannede, som var henholdsvis beskæftigede og arbejdsløse 3 måneder efter, at de havde færdiggjort en erhvervsuddannelse eller lang videregående uddannelse., 67 pct. af de nyuddannede akademikere, som var arbejdsløse 3 måneder efter uddannelsen, men havde fundet arbejde efter 21 måneder, arbejdede på højeste niveau, hvilket er en lavere andel end nyuddannede akademikere, som var beskæftiget allerede 3 måneder efter uddannelsen (75 pct.)., For erhvervsuddannede gør en lignende tendens sig gældende. Her gælder det fx, at 7 og 12 pct. af de nyuddannede, som var henholdsvis beskæftiget eller arbejdsløs efter deres uddannelse, arbejdede med andet manuelt arbejde, der blandt andet omfatter ufaglært arbejde., Analysen viser også, at akademikere, som var arbejdsløse tre måneder efter deres studie, i gennemsnit pendlede knap 27 km til arbejde. Det er 5 km længere end akademikere, der fandt beskæftigelse umiddelbart efter uddannelsen. Erhvervsuddannede, der var arbejdsløse efter uddannelsen, havde i gennemsnit 20 km til arbejde, hvilket er omkring 1 km længere end erhvervsuddannede, som fandt beskæftigelsen relativt hurtigt efter deres uddannelse., ”Resultaterne kan indikere, at arbejdsløse er villige til at søge mere bredt – både fagligt og geografisk – efter job,” udtaler analysens forfatter, chefkonsulent Michael Drescher og fortsætter:, ”Men resultaterne kan også skyldes, at de dygtigste studenter har lettest ved at finde arbejde. I analysen har vi forsøgt at tage højde for dette ved at korrigere for nogle af de nyuddannedes baggrundskarakteristika, men forhold som fx arbejdsindsats, motivation og erfaring fra eventuelt studiejob, er der imidlertid ikke korrigeret for.”, Læs hele analysen: , Akademikere, som var arbejdsløse efter deres uddannelse, pendler længere til arbejde, Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent, Michael Drescher, , mid@dst.dk, , 39 17 32 28.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-12-06-akademikere-som-var-arbejdsloese-efter-deres-uddannelse

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Salg af alkohol og tobak

Kontaktinfo, Priser og Forbrug , Christian Lindeskov , 21 22 28 57 , CHL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Salg af alkohol og tobak 2022 , Tidligere versioner, Salg af alkohol og tobak 2021, Forbrug og salg af alkohol og tobak 2020, Forbrug og salg af alkohol og tobak 2019, Forbrug og salg af alkohol og tobak 2018, Forbrug af alkohol og tobak 2012, Statistikken belyser salget af tobak og alkohol i Danmark. Salgsstatistikken er udarbejdet siden 1939 og går tilbage til 1921., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse gjort på grundlag af afgifter indbetalt til SKAT. Statistikken er opdelt efter varetype i første omsætningsled, dvs. typisk fra salg fra producent eller grossist til detailhandelsledet., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indhentes fra skattemyndighederne, som også foretager grundlæggende datavalidering. Data korrigeres for bryggeriernes moderationsordning før de offentliggøres. Det afgiftsbelagte salg er således salg af alkohol og tobak til detailhandlen. Indtægterne fra afgifterne omregnes til mængder på baggrund at Skatteforvaltningens afgiftsklasser., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er en oversigtsmæssig orientering til institutioner, som fx brancheorganisationer og producenter inden for produktion af alkohol og tobak, og andre med interesse for emnet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data dækker det samlede afgiftsbaserede salg på alkohol og tobak. Det offentliggøres kun endelige tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer årlig og normalt uden forsinkelser i forhold til annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Danmarks Statistik har beregnet variationer af denne statistik siden 1921. Databrud opstår ved ændringer i regler og afgifter på alkohol- og tobaksområdet. Der er ikke umiddelbart kendskab til en direkte sammenlignelig statistik på internationalt niveau., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Forbrug og salg af alkohol og tobak, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, og , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/salg-af-alkohol-og-tobak

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Huslejeindeks for boliger

Kontaktinfo, Priser og forbrug, Økonomisk Statistik. , Martin Sædholm Nielsen , 24 49 72 81 , mne@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Huslejeindeks for boliger 2021 , Tidligere versioner, Formålet med denne statistik er at måle udviklingen i huslejen på lejeboliger. Statistikken er en ny selvstændig statistik for området og offentliggøres første gang i 2022 med tal for 2021 og frem., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af huslejeudviklingen før boligstøtte, for private, almene og andelsboliger fordelt på regioner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Huslejeindeks for boliger er baseret på et repræsentativt udsnit af privatejede og almene lejeboliger, der er udlejet til private husholdninger, samt andelsboliger., Huslejeudviklingen for de almene lejeboliger er baseret på administrative data fra Landsbyggefonden og dækker således hele populationen af almene lejeboliger. , Privatejede lejeboliger er dækket af en stikprøve på ca. 110.000 boliger ud af en population på ca. 500.000 privatejede lejeboliger. Udviklingen af boligafgifter i andelsboliger er dækket med en stikprøve på ca. 600 andelsboliger., Almene lejeboliger og private lejeboliger udgør hver især ca. knap halvdelen af det samlede lejeboligmarked mens andelsboliger udgør ca. 10 procent. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med Huslejeindeks for boliger er at måle udviklingen i huslejen for lejeboliger i Danmark., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er ikke muligt at kvantificere usikkerheden i huslejeindeks for boliger, da stikprøven bag ikke er trukket simpelt tilfældigt. Men for de almene lejeboliger er statistikken baseret på populationen af lejeboliger, hvorfor der her ikke er stikprøveusikkerhed. For de private lejeboliger består stikprøven af ca. 110.000 lejeboliger ud af en population på ca. 500.000 lejeboliger, så her er der begrænset stikprøveusikkerhed. Udviklingen af boligafgifter i andelsboliger er dækket med en stikprøve på ca. 600 andelsboliger, så her er der stikprøveusikkerhed. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Huslejeindekset offentliggøres den 15. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden. Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Opgørelsen er udarbejdet på en ensartet måde siden 2021. Statistikken er ikke nødvendigvis direkte sammenlignelig med andre statistikker, der belyser samme område, da metoden for opgørelserne kan afvige. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , husleje og ledige lejemål, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/huslejeindeks-for-boliger

Statistikdokumentation

Flere virksomheder bruger videomøder

Stadig flere virksomheder vælger at skifte transporten ud med fladskærm og videolink, når der skal holdes møder. I 2011 anvendte 18 pct. af alle virksomheder videomøder mod 14 pct. i 2010., 30. november 2011 kl. 0:00 , , Flere virksomheder bruger videomøder, Stadig flere virksomheder vælger at skifte transporten ud med fladskærm og videolink, når der skal holdes møder. I 2011 anvendte 18 pct. af alle virksomheder videomøder mod 14 pct. i 2010. Det er især inden for information og kommunikation og i virksomheder med over 100 ansatte, videomøder er populære. , Det er én ud af mange konklusioner i publikationen , Danske virksomheders brug af it 2011, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , Her kan du også læse, at: , 47 pct. af virksomhederne har en it-sikkerhedspolitik som gennemgås regelmæssig - en stigning fra 43 pct. i 2010. , 45 pct. af virksomhederne har reduceret energiforbrug fra it-udstyr mod 40 pct. i 2010. 43 pct. har desuden reduceret energiforbrug i øvrige aktiviteter ved hjælp af it. I 2010 var det 37 pct., Der har været en pæn stigning i andelen af virksomheder, der har indført nyt it-udstyr de seneste to år fra 59 pct. i 2010 til 68 pct. i 2011. Det gælder især de mindre virksomheder med 10-49 ansatte. , Hver tredje ansat i danske virksomheder er udstyret med bærbar pc, mobiltelefon eller lignende med 3G eller hurtigere forbindelse. , 84 pct. af virksomhederne har prøvet at indsende oplysninger i webformularer til myndighederne i 2010. Det er en mærkbar stigning fra 71 pct. i 2009. , For yderligere oplysninger kontakt Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, mail , mlu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-11-30-Flere-virksomheder-bruger-videomoeder

Pressemeddelelse

86 nye tabeller sætter fokus på ligestilling

I dag udkommer en lang række nye indikatorer, der skal bidrage til at synliggøre, hvordan det går med ligestilling mellem kvinder og mænd i Danmark., 1. juni 2017 kl. 9:00 , , Uanset om det er i privaten, i medierne eller indenfor politik er ligestilling mellem kvinder og mænd et af de emner, der altid synes at kunne sætte gang i en livlig debat. Har kønnene samme muligheder og vilkår indenfor fx uddannelse, arbejde og familie?, I dag offentliggør Danmarks Statistik 86 nye ligestillingstabeller, der skal gøre det lettere at forholde sig til, hvordan ligestillingen mellem mænd og kvinder i Danmark har det., Ud fra tabellerne har Danmarks Statistik sammensat en række indikatorer, der via en ny , temaside, giver et hurtigt overblik., Indikatorerne dækker følgende ni områder:, Demokrati og ledelse, Familie, Uddannelse, Arbejde, Løn , Indkomst, Helbred, Tryghed, Kultur , Indikatorerne belyser ikke årsagerne til forskellene mellem mænd og kvinders forhold, men kan hjælpe til at perspektivere debatten om ligestilling og vise, om der sker ændringer på fokusområderne., Mulighed for at dykke dybere, Indikatorerne på den nye , temaside, fokuserer på udvalgte emner. De opgør bl.a. ting som forskellen i gennemsnitlig antal arbejdstimer per uge for mænd og kvinder med hjemmeboende børn under seks år eller hvor mange henholdsvis drenge og piger, der modtager specialundervisning i grundskolen., I de underliggende tabeller i Statistikbanken er det muligt at se bredere på emnerne. Her finder du flere indikatorer, og du kan selv vælge flere detaljer som fx inddeling på alder, geografi, familietype og herkomst., Både indikatorerne på , temasiden, og de underliggende tabeller opdateres løbende, så de generelt afspejler de nyeste data om de emner, de beskriver., Her kan du finde den nye , temaside om ligestilling, ., Har du nogen spørgsmål vedrørende siden, er du velkommen til at kontakte Annemette Lindhardt Olsen på telefon: 39 17 30 13 eller mail: , alo@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-06-01-86-nye-tabeller-saetter-fokus-paa-ligestilling

Pressemeddelelse

Vi lever fire år længere end i 2000

Danske mænd levede i gennemsnit 78,6 år og kvinderne 82,5 år i 2015. Det er en stigning på mere end 8 år for begge køn siden 1962. , 3. november 2016 kl. 9:00 , , Alene siden år 2000 er der tale om en stigning på 4,3 år for mænd og 3,5 år for kvinder. De højest uddannede lever fem år længere end dem, der kun har en grundskoleuddannelse, og er man gift lever man i gennemsnit 3,8 år længere, end hvis man ikke er., Disse tal og mange flere om den danske befolkning kan læses i publikationen , Befolkningens udvikling 2015, , der udkommer i dag. Ud over at give et portræt af nutiden beskriver bogen også udviklingen i befolkningen over en længere årrække., Man kan blandt andet læse, at: , Efter en årrække med nedgang er der siden 2013 blevet født flere levendefødte børn i Danmark. I 2013 blev der født 55.873 børn og i 2015 var antallet 58.205, Flere er indvandret til Danmark. Indvandringen lå 24.751 personer højere i 2015 end gennemsnittet for de seneste ti år. 23 pct. af dem, som indvandrede i 2015, var danske statsborgere., Befolkningens gennemsnitsalder er steget fra 38,0 i 1986 til 41,2 i 2016., I 2015 gik 34.822 ægteskaber i opløsning – halvdelen pga. dødsfald og den anden halvdel på grund af skilsmisse. Hver anden skilsmisse sker inden for ti års ægteskab, mens 9 pct. sker efter mindst 25 års ægteskab., Hent publikationen gratis, , For yderligere information er du velkommen til at kontakte Annemette Lindhardt Olsen, tlf. 39 17 30 13, , alo@dst.dk, eller Connie Østberg, tlf. 39 17 33 84, , cbn@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-11-03-vi-lever-fire-aar-laengere-end-i-2000

Pressemeddelelse

Restancer til det offentlige

Udviklingen i offentlige restancer , Introduktion, En restance er personers og virksomheders gæld til det offentlige, der ikke er blevet betalt rettidigt., Restancer påvirker det offentliges likviditet, og såfremt restancer ikke kan inddrives også det offentliges under-/overskud., I tabellerne indgår skatterestancerne med deres nominelle værdi, dvs. til kurs 100. I overensstemmelse med den europæiske nationalregnskabsmanual har Danmarks Statistik i de nationalregnskabsmæssige opgørelser for årene 2013-2017 nedskrevet skatterestancerne til deres kursværdi, dvs. den nominelle værdi ganget med den estimerede sandsynlighed for, at gælden kan inddrives. De heraf afstedkomne afskrivninger kan betragtes som ekstraordinære afskrivninger. De samlede skatteafskrivninger, dvs. de ekstraordinære plus de ordinære afskrivninger, der foretages som følge af at nogle restancer ikke længere er retskraftige, kan ses i Statistikbanken i tabellen SKRES2., Dokumentation, Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Offentlige restancer, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Offentlige restancer (OFFRES10), Relateret indhold i Restancer til det offentlige, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Martin Rune Rasmussen, Telefon: 24 77 42 71, Mail: , mra@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/restancer-til-det-offentlige

Emneside

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation