Søgeresultat

De ældre er bedre med på den digitale bølge

55 pct. af de ældre borgere mellem 75-89 år har været på internettet inden for de sidste tre måneder. Det er en stigning på 32 procentpoint i forhold til 2010, hvor andelen var helt nede på 23 pct., 7. december 2015 kl. 9:00 ,  , Det viser Danmarks Statistiks nye publikation "It-anvendelse i befolkningen 2015", som belyser danskernes anvendelse af it og internet i bred forstand. Men undersøgelsen adresserer også mere specifikke emner såsom digital kommunikation med det offentlige og danskernes indkøbsvaner ved e-handel. Nedenfor er listet nogle af resultaterne fra årets undersøgelse: , Ældre køber især rejser på internettet, Mens de 16-24-årige køber tøj, film og musik samt computerspil, går de ældre e-handlende efter rejser. Fx har 59 pct. af de 65-74 årige e-handlende købt billetter til fly, tog og færge på nettet i 2015., Danskerne er vilde med nethandel, Flere og flere handler over internettet, og Danmark har en høj andel af e-handlere, når man sammenligner med gennemsnittet for EU. Otte ud af ti danskere e-handler, mens gennemsnittet for EU kun er hver anden. , Blandt årets øvrige resultater er følgende:, 56 pct. af internetbrugerne har streamet musik og 52 pct. af internetbrugerne har streamet film og tv i 2015., 92 pct. af befolkningen har oprettet NemID, som er en forudsætning for at kunne læse digital post fra det offentlige., 75 pct. af de personer, der har brugt mobiltelefon i 2015, er gået på internettet via mobiltelefonen. I 2011 gjaldt dette kun for 33 pct., Danskerne har et betydeligt fokus på it-sikkerheden. Således har 32 pct. af internetbrugerne svaret, at de har afholdt sig fra at afgive personlige oplysninger til sociale medier af sikkerhedsmæssige årsager., Du kan finde publikationen her , www.dst.dk/Publ/ItBefolkning, . For yderligere information kan du kontakte Thomas Lauterbach på 39 17 30 56 eller , tce@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-12-07-de-aeldre-er-bedre-med-paa-den-digitale-boelge

Pressemeddelelse

Fiskere, tjenere og kokke risikerer at dø tidligt

Mandlige fiskere, tjenere og kokke er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø tidligt., 16. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Fiskere, tjenere og kokke risikere at dø tidligt, Mandlige fiskere, tjenere og kokke er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø for tidligt. Deres dødelighed er omkring 70 pct. højere end gennemsnittet. Fiskerne omkommer især i ulykker, mens kokke og tjenere bliver ramt af lungekræft og hjertesygdomme., Det viser den nye publikation , Dødelighed og erhverv 1996-2005 - med et tilbageblik til 1970, , som udkommer i dag. Publikationen beskriver dødeligheden for de forskellige erhverv i Danmark i tiårsperioden 1996-2005. Grundlaget for analysen er alle 20-64-årige 1. januar 1996 med deres daværende erhverv., Flere markante konklusioner fra publikationen følger her:, Landmænd, folkeskolelærere, sygeplejersker og tandlæger har lav dødelighed. , Mandlige læger og politibetjente har også lav dødelighed. , Langvarig arbejdsløshed øger dødeligheden for mænd, men ikke for kvinder. , Kvindelige sygeplejersker og mandlige læger har høj dødelighed som følge af selvmord. , Jo højere uddannelse, des mindre er risikoen for at dø for tidligt. Især for mænd. Mænd uden erhvervsuddannelse har en næsten dobbelt så høj dødelighed som mænd med lang videregående uddannelse, og forskellen er større i dag end for ti år siden. , Dødelighed og erhverv 1996-2005, er på 95 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/14686, . Publikationen kan også købes i trykt form i Danmarks Statistiks boghandel på , www.dst.dk/boghandel, . Prisen er 100 kr., For yderligere oplysninger kontakt venligst specialkonsulent Lisbeth Laursen, tlf. 39 17 31 03, , lil@dst.dk, , eller specialkonsulent Jørn Korsbø Petersen, tlf. 39 17 32 33, , jkp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-12-16-Doedelighed-og-erhverv

Pressemeddelelse

Hver ottende familie har negativ formue

13 pct. af de danske familier har underskud, når nettoformuen gøres op. Nettoformuen er familiens formue, herunder pensionsopsparing, efter at gælden er trukket fra., 27. januar 2016 kl. 9:00 ,  , Ser man nærmere på indkomstgrupperne, er der stor forskel på, hvor stor en andel af familierne, der har underskud. Blandt den femtedel af familierne, der har lavest indkomst, har 27 pct. en negativ nettoformue, mens det gælder 4 pct. af den femtedel af familierne, der har de højeste indkomster., Disse tal og mange andre findes i Danmarks Statistiks nye løbende , formuestatistik, , som giver et overblik over danskernes formuer og gæld for første gang, siden formueskatten blev afskaffet i 1997. Sammenhængen med familiernes indkomster er også belyst i dagens udgivelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, , der bl.a. viser, at danske familier i gennemsnit har en formue på 1,7 mio. kr., Ud over sammenhængen mellem formuer og indkomster belyser den nye statistik også sammensætningen af formue og gæld blandt par og enlige i forskellige aldersklasser. Da alle formue- og gældsoplysninger findes på individniveau, kan de kombineres med baggrundsoplysninger om fx geografi, socioøkonomisk gruppe, uddannelsesniveau og boligforhold., De nye statistikker præsenteres i Danmarks Statistik kl. 13.00-14.30 i dag, hvor et panel bestående af Thomas Bernt Henriksen fra Dagbladet Børsen, Las Olsen fra Danske Bank, Peter Storgaard fra Nationalbanken og Tove Foxman fra PensionDanmark vil give deres bud på, hvordan man kan udnytte den nye viden. Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig på , www.dst.dk/arrangementer, ., Læs mere om formuestatistikken på , www.dst.dk/da/Statistik/emner/formue-og-gaeld, . For yderligere information kan du kontakte Bo Møller på 39 17 31 04 eller , bom@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-01-27-hver-ottende-familie-har-negativ-formue

Pressemeddelelse

Kontinuerlig forskning og udvikling giver værditilvækst

17. oktober 2014 kl. 9:00 ,  , Danske virksomheder, der kontinuerligt satser på forskning og udvikling (FoU), har større stigninger i værditilvæksten end landets øvrige virksomheder. Værditilvæksten i virksomheder med kontinuerlig FoU-indsats steg med 13 pct. fra 2009 til 2012, mens de øvrige virksomheder havde en negativ vækst på -1 pct., De kontinuerligt FoU-udførende virksomheders andel af den samlede værditilvækst i danske virksomheder steg fra 40 pct. i 2009 til 44 pct. i 2012. , I Danmarks Statistiks undersøgelse er kontinuerlig FoU afgrænset til virksomheder, som selv udførte FoU eller købte eksterne FoU-tjenester i alle årene 2009-2012., 3 pct. af BNP, Både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge forsknings og udviklings andel af bruttonationalproduktet (BNP). Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 1998 til 3,0 pct. i 2012, hvoraf erhvervslivet stod for 2,0 pct. af BNP og det offentlige for 1,0 pct. af BNP. I alt brugte erhvervslivet og det offentlige 56 mia. kr. på FoU i 2012., FoU-personalets samlede indsats svarer til 58.700 årsværk (fuldtidsstillinger) i 2012. Af de samlede årsværk bidrog erhvervslivet med 63 pct. , Ny publikation om innovation og forskning, Konklusionerne fremgår af Innovation og forskning 2014, der udkommer i dag og kan hentes gratis på , www.dst.dk/publ/innovaforsk, . Publikationen tegner i år et portræt af de forskningsaktive virksomheder, men beskæftiger sig også med bl.a. innovation., Innovation vil sige, at en virksomhed har introduceret nye produkter, produktionsprocesser, markedsføringsmetoder eller nye organisatoriske metoder. 46 pct. af de danske virksomheder var innovative i 2012., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Jens Brodersen, tlf. 39 17 30 57, , jbr@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-10-17-kontinuerlig-forskning-og-udvikling

Pressemeddelelse

Religion

Hvor mange medlemmer har de forskellige trossamfund?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet. , Hos Danmarks Statistik finder du kirkestatistik med oplysninger om antal medlemmer af folkekirken, ind- og udmeldelser samt kirkelige handlinger som dåb, begravelse, konfirmation, vielser fra 2006/2007 og frem på emnesiden , Folkekirke,  og i , Statistikbanken, ., I to bøger udarbejdet af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter tegnes et billede af danskernes , religiøsitet og forholdet til folkekirken anno 2020, ., Hos Kirkeministeriet findes , oversigtstabeller, vedr. kirkelige handlinger i den danske folkekirke samt overblik over kirkens økonomi.  , Center for SamtidsReligion (CSR) på Aarhus Universitet står bag søgebasen ", Godkendte trossamfund i Danmark, ", hvor man kan finde tal og oplysninger om godkendte og anerkendte trossamfund i Danmark i dag. Her kan man bl.a. finde statistik over antallet af medlemmer af de enkelte trossamfund. CSR udgiver også årbogen ", Religion i Danmark, ". , På Kristeligt Dagblads portal , Religion.dk,   kan du søge oplysninger om kristendom, islam, buddhisme, jødedom og andre religioner i Danmark og resten af verden. På deres side , Kan man tælle religion, findes bl.a. et skøn over antallet af muslimer i Danmark. , I bogen "Tørre tal om troen. Religionsdemografi i det 21. århundrede" fra 2007 forsøger religionsforskere at sætte tal på forskellige religioner i Danmark. Find bogen på , bibliotek.dk, Internationalt, Analysefirmaet Ipsos har lavet en undersøgelse af synspunkter på religion. Se , nyhedsbrevet, udgivet i forbindelse med undersøgelsen, med mulighed for at downloade mere detaljerede tabeller med data om de 26 lande i undersøgelsen., I , FN's Demographic Statistics Database, findes en tabel med oplysninger om religiøst tilhørsforhold for befolkningen i 112 af verdens lande.,  , [Denne side er senest revideret oktober 2023]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/religion

Ofte stillede spørgsmål

Hovedrevision af nationalregnskabet på vej

21. januar 2014 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik offentliggør hovedreviderede tal for nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance 15. september 2014, men fra i dag findes en beskrivelse af ændringerne og en foreløbig vurdering af revisionens effekter for økonomiske nøgletal på www.dst.dk/revision2014., Revisionens effekter er på nuværende tidspunkt opgjort for 2008, hvor BNP bliver 2,5 pct. større efter de nye principper. Effekten på BNP varierer mellem årene og forventes i 2000-2008 at ligge mellem 2,5 og 3,1 pct. Årene efter 2008 er endnu ikke opgjort. At BNP efter revisionen opgøres til at være større betyder ikke, at Danmark med et snuptag er blevet rigere. Det betyder derimod, at statistikken beskriver økonomien bedre., De reviderede tal vil give et mere tidssvarende billede af økonomien. En af de største ændringer i nationalregnskabet er, at værdier skabt gennem forskning og udvikling betragtes som en investering snarere end – som hidtil - omkostninger ved produktion. , På det offentlige område sker der ændringer i hvilke institutioner, der regnes med til den offentlige sektor. Afgrænsningen af, hvilke betalinger til det offentlige, der betragtes som skatter, ændres også, hvilket medvirker til, at det opgjorte skattetryk falder., Statistikker om nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance udarbejdes efter internationalt fastsatte principper. Overgangen til de nye principper er ligeledes aftalt internationalt og gennemføres i alle EU-lande. I EU følges principperne i , European System of Accounts 2010 (ESA 2010), . Ud over de internationalt vedtagne ændringer sker der samtidig en national data- og metoderevision, der forbedrer kvaliteten i statistikkerne. , Eurostat har netop offentliggjort deres samlede vurdering af revisionens effekter på BNP i de enkelte EU-lande. Deres beregninger omfatter kun de ændrede internationale principper for nationalregnskabet og ikke data- og metoderevisioner., Du kan læse mere på www.dst.dk/revision2014, som vil blive opdateret løbende, og for yderligere information kan du kontakte Ole Berner på 39 17 30 61 eller obe@dst.dk.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-01-21-Hovedrevision-af-nationalregnskabet-paa-vej

Pressemeddelelse

FAMTYPE

Navn, FAMTYPE , Beskrivende navn, familietype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, 1 Ægtepar med forskelligt køn (fra 2015) , 2 Registreret partnerskab , 3 Samlevende par , 4 Samboende par , 6 Enlig mænd (herunder også ikke hjemmeboende børn), 7 Enlig kvinder (herunder også ikke hjemmeboende børn), 8 Ægtepar med samme køn (fra 2015) , Detaljeret beskrivelse, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, D260206.TXT_FAMTYPE - familietype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ingen oplysninger, 1, Ægtepar forskelligt køn, 14-12-2014, 2, Registreret partnerskab, 3, Samlevende par, 4, Samboende par, 6, Enlig mænd (herunder også ikke hjemmeboende børn), 7, Enlig kvinder (herunder også ikke hjemmeboende børn), 8, Ægtepar samme køn, 14-12-2014

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famtype

FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE

Navn, FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE , Beskrivende navn, Antal fuldt skattepligtige voksne i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 09-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal fuld skattepligtige voksne i familien: Hjemmeboende børn under 25 år tæller ikke som voksen, 0 = 0 antal skattepligtige i familien, 1 = 1 skattepligtig voksen i familien, 2 = 2 skattepligtige voksne i familien , Detaljeret beskrivelse, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, D260206.TXT_FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE - Antal fuldt skattepligtige voksne i familien, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ingen fuldt skattepligtig voksen i familien, 1, 1 fuldt skattepligtig voksen i familien, 2, 2 fuldt skattepligtige voksene i familien

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famantalfskattepligtige

Spædbarnsdødeligheden i Danmark er lav, men langt fra Europas laveste

4 ud af 1.000 nyfødte i Danmark dør inden for deres første leveår. Dermed er spædbarnsdødeligheden i Danmark lidt højere end gennemsnittet i Europa. , 27. juni 2017 kl. 15:30 , Af , Laust Hvas Mortensen, Et ofte anvendt mål for nyfødtes sundhed er spædbarnsdødeligheden, som er dødeligheden i det første leveår. Spædbarnsdødeligheden har oplevet et enormt fald i hele verden, lige så længe man har kunnet måle det. De fleste europæiske lande har bevæget sig fra en situation omkring år 1900, hvor mindst hver tiende nyfødte døde indenfor det første leveår til en situation, hvor under fire ud af 1.000 dør, inden de fylder et år.  , Kilde: Eurostat (, http://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-datasets/-/DEMO_MINFIND, ), Udviklingen i Danmark har fulgt udviklingen i resten af Europa, men zoomer man ind på situation i 2015, så er Danmark langt fra at have den laveste spædbarnsdødelighed i Europa. Faktisk ligger spædbarnsdødeligheden lidt over gennemsnittet for Europa og langt over niveauet i de andre nordiske lande. , De fleste børn, der dør i deres første leveår, dør i løbet af deres første 28 levedage. Dødeligheden i denne periode betegnes som neonatal dødelighed. Årsagerne er typisk for tidlig fødsel, medfødte misdannelser eller andre problemer, der er til stede allerede ved fødslen, og monitoreres bl.a. fordi mange af de neonatale dødsfald finder sted på hospitalerne og derfor er påvirket af behandlingskvaliteten., Kilde: Eurostat (, http://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-datasets/-/DEMO_MINFIND, ), Ikke alle lande opgør den neonatale dødelighed, men sammenligner man de europæiske lande, der gør, så ligger Danmarks også her markant højere i mange andre lande, herunder de andre nordiske lande. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-06-27-spaedbarnsdoedeligheden-i-danmark

Bag tallene

Statistikdokumentation: Transport i rørledninger

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Henriette Erichsen , 29 77 56 38 , HEE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Transport i rørledninger 2022 , Tidligere versioner, Statistikken belyser udviklingen i det overordnede rørledningsnet og i transporten af olie og naturgas i rørledninger, med tal fra 1982 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af transport i 1.000 ton og mio. tonkilometer i rørledninger efter produkt, herunder naturgas og naturgas til udlandet, samt råolie inkl. og ekskl. vand., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles årligt fra firmaer med transportaktiviteter i rørledninger i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Validering af data foretages ved kontrol for væsentlige afvigelser i forhold til tidligere indberetninger samt afvigelser i forhold til produktionen af olie og naturgas., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant i forhold til at komplettere de øvrige transportstatistikker således, at alle transportformer er dækket. Statistikken dækker de samme primære variable som de øvrige transportstatistikker: transportarbejdet, infrastruktur og investeringer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en totaltælling hos få og store aktører med 100 pct. svarrate. Den transporterede mængde er i god overensstemmelse med oplysninger om produktionen af olie og naturgas., Der er foretages sjældent revisioner i tidligere år og forekommer kun, hvis der findes fejl i indberetningerne, som påvirker tidligere år. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives mellem 250 og 300 dage efter referenceårets udløb., Statistikken er fra 2011 blevet offentliggjort på det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken udarbejdes efter fælles europæiske retningslinjer og er sammenlignelig med statistik fra det øvrige EU., Der findes en konsistent tidsserie fra 1982., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres årligt i tabeller i Statistikbanken under henholdsvis , Godstransport, og , Trafik og infrastruktur, ., Der publiceres også udvalgte serier i den tværgående publikation , Statistisk Tiårsoversigt, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/transport-i-roerledninger

Statistikdokumentation