Søgeresultat

To ud af tre ejere med hus på tvangsauktion er enlige

For to ud af tre ejere af de huse, der blev sat på tvangsauktion i 2020, var der tale om en enlig husejer. Disse enlige er i højere grad end resten af befolkningen blevet enlige inden for de seneste tre år., 9. november 2022 kl. 8:00 ,  , Når et hus blev sat på tvangsauktion i 2020, var det i 66 pct. af tilfældene en enlig husejer, der stod på skødet. Det vil sige, at familien bestod af én voksen. Til sammenligning var 27 pct. af alle husejere enlige, mens 55 pct. af alle familietyper i befolkningen bestod af en enlig voksen. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, der ser på bekendtgjorte tvangsauktioner i 2020., ”Der er større risiko for, at ens hus ender på tvangsauktion, når man er enlig husejer. Det kan skyldes, at enlige er langt mere sårbare over for indkomsttab, hvis de eksempelvis mister deres job eller bliver syge, når de sidder alene med regningerne,” siger Vivi Andersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Antalsmæssigt er det dog stadig få enlige, hvis hus ender som en bekendtgjort tvangsauktion. Under 1 pct. af landets enlige husejere måtte se deres hus ende på tvangsauktion i 2020., Flere er blevet enlige forud for tvangsauktion, Analysen viser også, at familietypen i højere grad har ændret sig inden for de seneste tre år i familier med huse på tvangsauktion end i befolkningen generelt. Kigger man på de familier, hvis hus var på tvangsauktion i 2020, var 56 pct. af dem enlige i 2017. I 2020 var 66 pct. af dem enlige, så der har været et skift i familietype for flere af familierne med hus på tvangsauktion i 2020. I den treårige periode har der kun været en marginal stigning i, hvor mange i befolkningen og blandt husejere generelt, hvis familietype har ændret sig til enlig., ”Netop ændringen i familietype fra par til enlig kan være én af forklaringerne på, at huset ender på tvangsauktion, da det kan betyde én mindre til at dække udgifterne til boliglånet,” forklarer Vivi Andersen., Fra 2018 til 2021 er antallet af huse på tvangsauktion næsten halveret fra knap 2.800 i 2018 til 1.400 i 2021. I 2020 var der flest tvangsauktioner i Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune., Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Vivi Andersen på , vra@dst.dk, eller tlf.: 3317 3443 eller Fenja Søndergaard Møller på , fsm@dst.dk, eller tlf. 2362 6299.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-11-09-to-ud-af-tre-ejere-med-hus-paa-tvangsauktion-er-enlige

Pressemeddelelse

Færre landbrug producerer for meget gødning

Stadigt færre danske landbrug producerer mere gødning, end de må sprede på egen jord., 1. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Færre landbrug producerer for meget gødning, Stadigt færre danske landbrug producerer mere gødning, end de må sprede på egen jord (ikke-harmoniske bedrifter). Antallet af ikke-harmoniske bedrifter faldt således i 2007 fra 13 pct. til 11 pct. i 2008. Antallet har været faldende siden 2004, hvor ikke-harmoniske bedrifter toppede med en andel på 16 pct. af alle landbrug., Strukturændringen i landbruget har medført færre landbrug. Samtidig er antallet af landbrug med store besætninger steget. På 15 år er antallet af landbrug og antallet af dyreenheder på disse landbrug tredoblet. Samtidig er det tilhørende areal seksdoblet., Landbrug med store besætninger ligger overvejende i Jylland. Således ligger 2.000 ud af 2.500 landbrug vest for Storebælt., Der er stor forskel mellem de forskellige landsdele. Antallet af ikke- harmoniske landbrug er størst vest for Storebælt. Det skyldes bl.a. at flere end 80 pct. af dyreenhederne, overvejende kvæg og svin, findes i Jylland. Af samme grund er husdyrtætheden størst i Jylland., Se i , Statistiske Efterretninger, Landbrug 2009:12, , hvordan tallene er i din landsdel., For yderligere oplysninger kontakt Mona Larsen, tlf 39 17 33 99, , mla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-07-01-Faerre-landbrug-producerer-for-meget-goedning

Pressemeddelelse

Hvordan måler man fattigdom?

12. september 2012 kl. 0:00 ,  , Der har i Danmark været debat om fattigdom og måling af fattigdom. I en ny publikation fra Danmarks Statistik om danskernes levevilkår sættes der særlig fokus på måling af fattigdom., Både Eurostat og OECD anvender begrebet ”i risiko for fattigdom”, men definerer det forskelligt. Eurostat definerer begrebet som den andel af befolkningen, der har en disponibel indkomst, som er mindre end 60 pct. af medianindkomsten. OECD anvender en grænse på 50 pct. af medianindkomsten. Fattigdom defineres herved af begge organisationer som den andel af befolkningen, der har de laveste disponible indkomster:, • 12,4 pct. af danskerne var i 2010 i risiko for fattigdom, når man anvender Eurostats mål., • 7,4 pct. af danskerne var i 2010 i risiko for fattigdom, når man anvender OECD’s mål., Måler man risikoen for fattigdom over tid med Eurostats definition, har 2,6 pct. af danskerne været i risiko for fattigdom mindst 5 år i træk., Kombinerer man målet om ”risiko for fattigdom” med et mål om, hvorvidt der er goder folk ikke har råd til (såkaldte materielle afsavn), og om de har en meget lav beskæftigelse (såkaldt lav arbejdsintensitet), viser det sig, at 9,6 pct. af dem, der indgår i målingen, både er ”i risiko for fattigdom”, har ”materielle afsavn” og ”lav arbejdsintensitet” (Eurostats definition)., Beder man danskerne om selv at vurdere deres økonomi, viser det sig, at 5 pct. har svært og 4 pct. meget svært ved at få pengene til at slå til, mens halvdelen har det let (22 pct.) eller meget let (28 pct.)., Levevilkår ser i øvrigt nærmere på levevilkår i forhold til indkomst, fattigdom og forbrug, tilknytning til arbejdsmarkedet, boligforhold, helbred og social deltagelse., Hent gratis pdf-version af publikationen Levevilkår  , Yderligere oplysninger: Kontakt afdelingsdirektør Niels Ploug på 20 33 08 75 eller , npl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-09-12-hvordan-maaler-man-fattigdom

Pressemeddelelse

Fald i anmeldelser om røveri og dokumentfalsk i 2021

Færre straffelovsovertrædelser blev anmeldt i 2021, og det var især et fald i anmeldte forbrydelser såsom røveri, tyveri, dokumentfalsk og indbrud, der trak ned. Omvendt modtog politiet flere anmeldelser om seksualforbrydelser., 14. december 2022 kl. 8:00 ,  , Antallet af anmeldelser for straffelovsovertrædelser faldt fra 325.500 i 2020 til 289.500 i 2021 svarende til 11 pct. Faldet findes især inden for såkaldte ejendomsforbrydelser, der blandt andet omfatter dokumentfalsk og røveri, hvor de største procentvise fald i anmeldelser med henholdsvis 26 pct. og 21 pct. kunne ses. Det viser en , ny publikation fra Danmarks Statistik om kriminalitet i Danmark, ., ”Antallet af anmeldte forbrydelser mod personlig ejendom har været faldende i flere år, dog med en mindre stigning fra 2015 til 2016. Herefter har antallet igen været faldende og er i alt faldet 45 pct. siden 2011,” siger Isabell Hartvig Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Under ejendomsforbrydelser, som udgør 83 pct. af alle anmeldte straffelovsovertrædelser, findes også bl.a. indbrud, hærværk og tyveri af køretøjer og cykler. Disse typer af forbrydelser havde alle markant færre anmeldelser i 2021 sammenlignet med 2020.  Til gengæld steg antallet af anmeldelser om hæleri med 29 pct., Stigning i anmeldte seksualforbrydelser,  , Selvom det overordnede antal af anmeldelser for straffelovsovertrædelser faldt med 11 pct., er det ikke alle typer af overtrædelser, der faldt. F.eks. steg antallet af anmeldte seksualforbrydelser med 16 pct. Herunder blev 88 pct. flere voldtægter og lignende anmeldt, mens andelen af rejste sigtelser steg fra 64 pct. til 72 pct., ”I 2021 modtog politiet 2.150 anmeldelser om voldtægt, hvilket er 1.000 flere end i 2020. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at den nye samtykkelov trådte i kraft i 2021,” forklarer Isabell Hartvig Larsen., Der blev også anmeldt flere blufærdighedskrænkelser, som steg med 15 pct., men her faldt andelen af rejste sigtelser fra 60 pct. til 54 pct., Se mere i publikationen , Kriminalitet, ., Har du spørgsmål til tallene i publikationen, er du velkommen til at kontakte Isabell Hartvig Larsen på , ibc@dst.dk, eller tlf. 39 17 33 06 eller Iben Pedersen på , ipe@dst.dk, eller tlf. 39 17 36 03

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-12-14-fald-i-anmeldelser-om-roeveri-og-dokumentfalsk-i-2021

Pressemeddelelse

Danskerne er imod kvoter for kvinder i bestyrelser

68 pct. af danskerne vil ikke have kvoter for, hvor mange kvinder der skal være i private virksomheders bestyrelser, sådan som man har gjort i Norge., 11. juni 2015 kl. 9:00 ,  , Det er særligt mændene, der med 74 pct. svarer nej til kvoter for kvinder i bestyrelserne. Blandt kvinderne er det 61 pct., der siger nej. 27 pct. af kvinderne og 19 pct. af mændene er for, mens resten svarer ved ikke. Dem, der er mest stemt for kvoterne, er nordjyderne med 28 pct., mens dem, der er mest imod, er midtjyderne med kun 19 pct. , Spørgsmålet om kvoter for kvinder i bestyrelser er et ud af 30 i Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm. Dagens undersøgelse viser blandt andet også, at:, • Heller ikke for mænds barselsorlov mener danskerne, at der bør indføres kvoter. Særligt mændene er imod med 56 pct., mens 45 pct. af kvinderne er imod. Flest unge er for, mens de ældre er de mest skeptiske., • 72 pct. af danskerne også er imod at indføre et kvotesystem for folketingsmedlemmernes uddannelsesniveau. Det er særligt de 16-29-årige, der er imod med 79 pct., • 94 pct. af danskerne mener, at det er godt at integrere aktiviteter som sport, skak eller musik i skoledagen. Der er bred enighed på tværs af køn, alder og uddannelsesniveau., • 56 pct. af de 30-59-årige mener, at de sparer tilstrækkeligt op til pension, mens 33 pct. i den aldersgruppe siger, de ikke gør. , Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J19.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-06-11-danskerne-er-imod-kvoter-for-kvinder-i-bestyrelser

Pressemeddelelse

Langt færre dør i trafikken

14. november 2001 kl. 0:00 ,  , Fra 1986 til 2000 er antallet af personer, der dør i trafikken, faldet med 31 pct. I 1986 døde 723 personer i trafikuheld - i 2000 var antallet nede på 498. Samtidig er antallet af trafikuheld faldet med 34 pct. siden 1986. I 1986 skete der 11.170 trafikuheld - i 2000 var antallet faldet til 7.346. I samme periode er biltrafikken vokset med 59 pct., hvorimod niveauet for cykel- og knallerttrafikken var det samme i 2000 som i 1986. Det viser bogen , Færdselsuheld 2000, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , Der dør også færre i trafikuheld, hvor én af de implicerede er spirituspåvirket. Siden 1986 er antallet af dræbte i spiritusuheld faldet med 48 pct., mens antallet af spiritusuheld er faldet med 44 pct. , Det er først og fremmest 18-19-årige mænd, der kommer galt af sted i trafikken, idet de har mere end fire gange så mange skader som gennemsnittet af befolkningen. De fleste færdselsuheld i 2000 skete i maj - her var der gennemsnitligt 23 uheld pr. dag, hvor gennemsnittet for hele 2000 var på 20 uheld dagligt. De fleste uheld sker i myldretiden om eftermiddagen fra kl. 15 til 16, og fredag er den farligste dag at færdes i trafikken. Om fredagen sker der i gennemsnit 24,8 uheld, mens søndag er sikrest med gennemsnitlig 15 uheld. Der sker flest trafikuheld i byområderne, men uheldene uden for byzone er langt alvorligere. 60 pct. af alle trafikuheld skete i 2000 i byområder, men to tredjedele af alle trafikdrab fandt sted uden for byzonerne. , Den største enkelte uheldssituation er eneuheld, som udgør 21 pct. af alle uheld. Det gælder også trafikuheld, hvor der er personer, der bliver dræbt. 23 pct. af alle trafikdrab sker ved eneuheld. , Færdselsuheld 2000, er på 144 sider og koster 232 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/14-11-2001-trafikken

Pressemeddelelse

ANDOVERFORSEL

Navn, ANDOVERFORSEL , Beskrivende navn, Andre overførsler består af SU, boligstøtte og børnetilskud. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Andre overførsler er en sumvariabel og beregnes som summen af SU, boligstøtte og børnetilskud/børnefamilieydelse. , Boligstøtten er lagt på hos den person i familien, der har søgt støtten. , Børnetilskuddet er lagt til den voksne i familier med en voksen, og i familier med to voksne er børnetilskuddet oftest lagt til hos kvinden., Eksisterer fra 1984 til 2013., ANDOVERFORSEL = OVRIG_OVERFORSEL_13+ GRON_CHECK (2010-), I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.22 og benævnes 'Andre overførselsindkomster', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, ANDOVERFORSEL=KORSTOETT+KORYDIAL+STIP, Hvor:, KORSTOETT er boligstøtte/boligydelse, KORYDIAL er børnetilskud/børnefamilieydelse, STIP er stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte., Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte ligger før 1983 i variablen RESUINK_GL., Boligstøtte og børnetilskud er skattefri overførsler. De indgår ikke i indkomst-statistikken før 1984., Reglerne for børnetilskud og børnefamilieydelse ændres i 1987, hvilket giver en kraftig stigning i 1987 og 1988. For yderligere detaljer, se variablen KORYDIAL., En større reform af Statens Uddannelsesstøtte fra og med studieåret 1988/89 giver anledning til en kraftig stigning i STIP fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989 - for yderligere detaljer se variablen STIP., Læs mere om ændringerne i undervariablene under de enkelte variable., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, ANDOVERFORSEL har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/andoverforsel

FAMTYPE

Navn, FAMTYPE , Beskrivende navn, familietype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, 1 Ægtepar med forskelligt køn (fra 2015) , 2 Registreret partnerskab , 3 Samlevende par , 4 Samboende par , 6 Enlig mænd (herunder også ikke hjemmeboende børn), 7 Enlig kvinder (herunder også ikke hjemmeboende børn), 8 Ægtepar med samme køn (fra 2015) , Detaljeret beskrivelse, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, D260206.TXT_FAMTYPE - familietype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ingen oplysninger, 1, Ægtepar forskelligt køn, 14-12-2014, 2, Registreret partnerskab, 3, Samlevende par, 4, Samboende par, 6, Enlig mænd (herunder også ikke hjemmeboende børn), 7, Enlig kvinder (herunder også ikke hjemmeboende børn), 8, Ægtepar samme køn, 14-12-2014

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famtype

FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE

Navn, FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE , Beskrivende navn, Antal fuldt skattepligtige voksne i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 09-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal fuld skattepligtige voksne i familien: Hjemmeboende børn under 25 år tæller ikke som voksen, 0 = 0 antal skattepligtige i familien, 1 = 1 skattepligtig voksen i familien, 2 = 2 skattepligtige voksne i familien , Detaljeret beskrivelse, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, D260206.TXT_FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE - Antal fuldt skattepligtige voksne i familien, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ingen fuldt skattepligtig voksen i familien, 1, 1 fuldt skattepligtig voksen i familien, 2, 2 fuldt skattepligtige voksene i familien

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famantalfskattepligtige

Statistikdokumentation: Asylansøgninger og opholdstilladelser

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Annemette Lindhardt Olsen , 20 59 02 47 , ALO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2022 , Tidligere versioner, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2019, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2016, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2015, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2013, Statistikken belyser udviklingen i antallet af søgte og givne opholdstilladelser i Danmark., Danmarks Statistik begyndte offentliggørelsen af oplysninger om asylansøgninger og opholdstilladelser i 1989. Statistikken om asylansøgere og flygtninge går tilbage til 1984, mens statistikken over opholdstilladelser uden for flygtningeområdet kun findes fra 1988., Fra 1997 findes der opholdstilladelser på individniveau for indvandrede personer med statsborgerskab uden for Danmark og Norden., Indhold, Statistikken indeholder oplysninger om antallet af modtagne asylansøgninger, ansøgerens statsborgerskab samt oplysning om hvorvidt ansøgningen om asyl i Danmark er indgivet i Danmark eller i udlandet. Siden 1. juli 2002 har det dog ikke været muligt at søge om asyl fra udlandet., Desuden indeholder statistikken oplysninger om tildelte opholdstilladelser fordelt på grundlaget for tilladelsen og ansøgerens statsborgerskab., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen er den myndighed, som modtager og behandler ansøgninger om asyl samt anden opholdstilladelse., Antallet af asylansøgninger og opholdstilladelser fejlsøges ikke. Oplysninger om indvandredes opholdstilladelse samt oplysninger om indvandreres første og nuværende opholdsgrundlag indeholder imputerede data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ministerier, politiske partier, pressen og privatpersoner anvender statistikken til offentlige og private planlægningsformål samt som indspark til den offentlige debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det vurderes, at kvaliteten af oplysningerne gennemgående er høj., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestidspunktet er ca. 45 dage efter kvartalets afslutning., Indvandringer med oplysninger om opholdstilladelse udkommer også ca. 45 dage efter kvartalets afslutning., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig over tid og kan også sammenlignes internationalt., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikbanken., Årspublikationer: , Statistisk tiårsoversigt, og , Indvandrere i Danmark, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/asylansoegninger-og-opholdstilladelser

Statistikdokumentation