Søgeresultat

Hver tiende kontanthjælpsmodtager har modtaget kontanthjælp i ti år

6. september 2013 kl. 9:00 ,  , Denne pressemeddelelse er præciseret., 24 pct. af dem, som havde kontanthjælp som hovedindkomstkilde i 2002, modtog også kontanthjælp i 2011. Hovedparten havde dog i mellemtiden haft job eller været på andre ydelser. 10 pct. fik kontanthjælp i alle årene fra 2002 til 2011., Dette er en af konklusionerne i , Indkomster 2011, , der udkommer i dag. Publikationen fokuserer i år særligt på indkomstmobilitet og belyser dermed, hvordan uddannelsesforløb og social mobilitet har påvirket vores indkomstniveau det seneste årti., Indkomster 2011,  tegner i øvrigt et bredt billede af indkomstforholdene i Danmark. Blandt mange andre interessante konklusioner er disse:, Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker i 2011 var 199.000 kr. , Gentofte Kommune var topscorer med en disponibel indkomst på 343.500 kr., mens Langeland lå lavest med 164.500 efterfulgt af Lolland med 167.000 kr. Se interaktivt landkort på , www.dst.dk/indkomster2011, . , (Dette punkt er blevet præciseret i forhold til den oprindelige pressemeddelelse), Den disponible indkomst pr. skattepligtig borger steg med 1,7 pct. fra 2010 til 2011. I samme periode steg erhvervsindkomsten med 0,7 pct., mens overførselsindkomsterne voksede 2,8 pct. , 60.000 personer havde i 2011 en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. mod 56.900 året før. , 9 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2011. Det samme gjaldt for 1,4 pct. af lønmodtagerne. , Uligheden i Danmark er øget. Den såkaldte Gini-koefficient er fra 2010 til 2011 steget fra 27,8 til 28,0. I 2001 lå den på 24,1. , Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/indkomster, ., For yderligere information om Indkomster 2011 er du velkommen til at kontakte Jarl Quitzau, tlf. 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-09-06-Hver-tiende-kontanthjaelpsmodtager-har-modtaget-kontanthjaelp-i-ti-aar

Pressemeddelelse

Akademikere, som var arbejdsløse efter deres uddannelse, pendler længere til arbejde

Akademikere, som ikke finder arbejde umiddelbart efter deres uddannelse, arbejder efterfølgende på et lavere niveau samt pendler længere til arbejde sammenlignet med akademikere, som fandt beskæftigelse hurtigt efter deres studie. Det er nogle af konklusionerne i ny analyse fra Danmarks Statistik, 6. december 2019 kl. 8:00 ,  , I analysen sammenlignes blandt andet arbejdsfunktionen og pendlingsafstanden for nyuddannede, som var henholdsvis beskæftigede og arbejdsløse 3 måneder efter, at de havde færdiggjort en erhvervsuddannelse eller lang videregående uddannelse., 67 pct. af de nyuddannede akademikere, som var arbejdsløse 3 måneder efter uddannelsen, men havde fundet arbejde efter 21 måneder, arbejdede på højeste niveau, hvilket er en lavere andel end nyuddannede akademikere, som var beskæftiget allerede 3 måneder efter uddannelsen (75 pct.)., For erhvervsuddannede gør en lignende tendens sig gældende. Her gælder det fx, at 7 og 12 pct. af de nyuddannede, som var henholdsvis beskæftiget eller arbejdsløs efter deres uddannelse, arbejdede med andet manuelt arbejde, der blandt andet omfatter ufaglært arbejde., Analysen viser også, at akademikere, som var arbejdsløse tre måneder efter deres studie, i gennemsnit pendlede knap 27 km til arbejde. Det er 5 km længere end akademikere, der fandt beskæftigelse umiddelbart efter uddannelsen. Erhvervsuddannede, der var arbejdsløse efter uddannelsen, havde i gennemsnit 20 km til arbejde, hvilket er omkring 1 km længere end erhvervsuddannede, som fandt beskæftigelsen relativt hurtigt efter deres uddannelse., ”Resultaterne kan indikere, at arbejdsløse er villige til at søge mere bredt – både fagligt og geografisk – efter job,” udtaler analysens forfatter, chefkonsulent Michael Drescher og fortsætter:, ”Men resultaterne kan også skyldes, at de dygtigste studenter har lettest ved at finde arbejde. I analysen har vi forsøgt at tage højde for dette ved at korrigere for nogle af de nyuddannedes baggrundskarakteristika, men forhold som fx arbejdsindsats, motivation og erfaring fra eventuelt studiejob, er der imidlertid ikke korrigeret for.”, Læs hele analysen: , Akademikere, som var arbejdsløse efter deres uddannelse, pendler længere til arbejde, Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent, Michael Drescher, , mid@dst.dk, , 39 17 32 28.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-12-06-akademikere-som-var-arbejdsloese-efter-deres-uddannelse

Pressemeddelelse

Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse

Statistikken viser beskæftigelsesudviklingen for de forskellige kunstneriske og kulturelle uddannelser. Statistikken belyser desuden den indkomst, dimittender fra de forskellige uddannelsesretninger opnår. , Introduktion, Kunstneriske og kulturelle uddannelser omfatter kunstneriske uddannelser i arkitektur, billedkunst, design, film, musik og i scenekunst. Hertil kommer uddannelser i konservering og i biblioteks- og informationsvidenskab., Siden 2005 har der været udarbejdet en årlig beskæftigelsesrapport, der redegør for udviklingen i dimittendernes beskæftigelse i relation til det arbejdsmarked, som Kulturministeriets uddannelser uddanner til. I årene 2005-2008 (refererer til det år, beskæftigelsesrapporten bliver udarbejdet) blev beskæftigelsesrapporten udarbejdet af Kulturministeriets Rektorer. Fra 2009 bliver rapporten udarbejdet af Danmarks Statistik under inddragelse af Kulturministeriets Rektorer. Fra 2011 er statistikken suppleret med fem tabeller i statistikbanken under emnegruppen Kulturuddannelser og beskæftigelse., Dokumentation, Beskæftigelsesrapport 2011, Statistikken viser beskæftigelsesudviklingen i en tidsserie. Rapporten vurderer også vilkårene for at opnå en høj grad af beskæftigelse på de forskellige uddannelser i sammenhæng med statistik for den indkomst, dimittenderne opnår., Beskæftigelsesrapport 2011, Kunstneriske og kulturelle uddannelser omfatter kunstneriske uddannelser i arkitektur, billedkunst, design, film, musik og i scenekunst. Hertil kommer uddannelser i konservering og i biblioteks- og informationsvidenskab., Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Elevregistret, Højskolekursister, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Kunstnere i Danmark, Overgangsregistret, Hovedtal, Relateret indhold i Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33, Mail: , psd@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/kulturomraadets-uddannelse-oekonomi-og-beskaeftigelse/kulturomraadets-uddannelse-og-beskaeftigelse

Emneside

Veje

Hvor mange kilometer tilbagelægger biler, lastbiler og busser på de danske veje pr. år? Hvor stort er vejnettet i Danmark? Find statistik om de danske veje.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/trafik-og-infrastruktur/veje

Emneside

Stigende svinepriser trodser overordnet prisfald på animalske produkter

Som eneste animalske produkt oplevede svin prisstigninger fra 2015 til 2016. Det skriver Danmarks Statistik i bogen Jordbrugets prisforhold 2016, der udkommer 11. april 2017., 11. april 2017 kl. 9:00 ,  , Stigningen for svineprisen var på 6 pct., mens mælkeprisen faldt 5 pct. i samme periode. Værst så det ud for priserne på pelsskind, der faldt hele 42 pct. fra 2015 til 2016., Jordbrugets prisforhold 2016, handler om det primære jordbrugs priser og udviklingen i priserne. Publikationen indeholder bl.a.:, Priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de produkter og tjenesteydelser, som de køber for at producere produkterne., Bytteforhold i jordbruget, der beskriver forholdet mellem landbrugets indtægter og udgifter., Mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter., En sammenligning med udvalgte EU-lande., Jordbrugets prisforhold 2016 følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de produkter og tjenesteydelser, som de køber for at producere produkterne. Bogen beskriver også forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget., I bogen beskrives desuden mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter. Det giver et bredere grundlag for at indikere den aktuelle økonomiske udvikling i jordbruget., Endelig indeholder bogen en sammenligning med prisindeks for udvalgte EU-lande., Fortsat forringet bytteforhold, En af bogens konklusioner er, at bytteforholdet for dansk jordbrug har været faldende. I 2016 lå det på indeks 88,6 mod 91,8 i 2015 og 97,4 i 2014. Det betyder, at forholdene for producenterne blev dårligere i 2016, end de var i 2015 og særligt 2014., Prisstigninger på gartneriprodukter, I publikationen kan man yderligere læse detaljeret om priserne på forskellige produkter. Læs fx om lavere priser på de fleste animalske produkter, lavere priser på vegetabilske landbrugsprodukter og overvejende prisstigninger på gartneriprodukter., Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Steffen Møllenberg på tlf.: 39 17 31 16 eller Mona Larsen på tlf.: 39 17 33 99.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-04-10-Stigende-svinepriser-trodser-overordnet-prisfald

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Økonomi

Statistikdokumentationen beskriver statistikkens indhold og kvalitet., Statistikdokumentation fordelt på emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi, Økonomi, Nationalregnskab, Beskæftigelse og løn i nationalregnskab, Boliginvesteringer og reparation (Ophørt), Fast realkapital, Indkomst- og forbrugsfordeling i husholdningssektoren (eksperimentel statistik), Input-output tabeller, Kvartalsvist nationalregnskab (Afsluttet), Multiplikatortabeller, Nationalregnskab, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab, institutionelle sektorer, Produktivitetsudviklingen, Regionale regnskaber, Offentlig økonomi, Budgetter for kommuner og regioner (Ophørt), Budgetter for offentlig forvaltning og service, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, De kommunale budgetter (Ophørt), De kommunale regnskaber (Ophørt), Den offentlige sektors finanser, Det offentlige forskningsbudget, Ejendomsskatter, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Indkomstskat for personer, Kapitelstakster for hvede og byg, Kommunale udskrivningsprocenter, Kommuner og amters finansielle aktiver og passiver (Ophørt), Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver, Kommunernes budgetterede personaleforbrug (Ophørt), Kvartalsvise offentlige finanser (Afsluttet), Nationalregnskab, Nøgletal for kommuneregnskaber, Offentlige finanser, Offentlige restancer, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Regnskaber for kommuner og regioner (Ophørt), Selskabsskatter, Skatter og afgifter (Afsluttet), Skatterestancer (Afsluttet), Sociale udgifter, Udgifter til sundhed (SHA), Udgifter til uddannelse (UOE Finance), Betalingsbalance og udenrigshandel, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika, Udenrigshandel med varer, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika, Udenrigshandel med økologiske varer, Prisindeks, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Industriens produktion og ordreindgang (basisår 2000, -2006) (Ophørt), Købekraftpariteter, Nettoprisindeks, Producent- og importprisindeks for varer, Producentprisindeks for tjenester, Forbrug, Elektronik i hjemmet (Afsluttet), Forbrugerforventninger, Forbrugsundersøgelsen, Fødevareforbrug (Ophørt), Landbrugs- og gartneritællingen, Radio og tv: apparater og distribution (Afsluttet), Ejendomme, Andelsboligsalg, Bekendtgjorte tvangsauktioner, Ejendomssalg, Huslejeindeks for boliger, Lejeindeks for erhvervsejendomme (Eksperimentel statistik), Finansielle markeder , Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse, Penge- og realkreditinstitutter, Renter og aktieindeks

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation?subject=3

Spædbarnsdødeligheden i Danmark er lav, men langt fra Europas laveste

4 ud af 1.000 nyfødte i Danmark dør inden for deres første leveår. Dermed er spædbarnsdødeligheden i Danmark lidt højere end gennemsnittet i Europa. , 27. juni 2017 kl. 15:30 , Af , Laust Hvas Mortensen, Et ofte anvendt mål for nyfødtes sundhed er spædbarnsdødeligheden, som er dødeligheden i det første leveår. Spædbarnsdødeligheden har oplevet et enormt fald i hele verden, lige så længe man har kunnet måle det. De fleste europæiske lande har bevæget sig fra en situation omkring år 1900, hvor mindst hver tiende nyfødte døde indenfor det første leveår til en situation, hvor under fire ud af 1.000 dør, inden de fylder et år.  , Kilde: Eurostat (, http://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-datasets/-/DEMO_MINFIND, ), Udviklingen i Danmark har fulgt udviklingen i resten af Europa, men zoomer man ind på situation i 2015, så er Danmark langt fra at have den laveste spædbarnsdødelighed i Europa. Faktisk ligger spædbarnsdødeligheden lidt over gennemsnittet for Europa og langt over niveauet i de andre nordiske lande. , De fleste børn, der dør i deres første leveår, dør i løbet af deres første 28 levedage. Dødeligheden i denne periode betegnes som neonatal dødelighed. Årsagerne er typisk for tidlig fødsel, medfødte misdannelser eller andre problemer, der er til stede allerede ved fødslen, og monitoreres bl.a. fordi mange af de neonatale dødsfald finder sted på hospitalerne og derfor er påvirket af behandlingskvaliteten., Kilde: Eurostat (, http://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-datasets/-/DEMO_MINFIND, ), Ikke alle lande opgør den neonatale dødelighed, men sammenligner man de europæiske lande, der gør, så ligger Danmarks også her markant højere i mange andre lande, herunder de andre nordiske lande. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-06-27-spaedbarnsdoedeligheden-i-danmark

Bag tallene

Hver ottende familie har negativ formue

13 pct. af de danske familier har underskud, når nettoformuen gøres op. Nettoformuen er familiens formue, herunder pensionsopsparing, efter at gælden er trukket fra., 27. januar 2016 kl. 9:00 ,  , Ser man nærmere på indkomstgrupperne, er der stor forskel på, hvor stor en andel af familierne, der har underskud. Blandt den femtedel af familierne, der har lavest indkomst, har 27 pct. en negativ nettoformue, mens det gælder 4 pct. af den femtedel af familierne, der har de højeste indkomster., Disse tal og mange andre findes i Danmarks Statistiks nye løbende , formuestatistik, , som giver et overblik over danskernes formuer og gæld for første gang, siden formueskatten blev afskaffet i 1997. Sammenhængen med familiernes indkomster er også belyst i dagens udgivelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, , der bl.a. viser, at danske familier i gennemsnit har en formue på 1,7 mio. kr., Ud over sammenhængen mellem formuer og indkomster belyser den nye statistik også sammensætningen af formue og gæld blandt par og enlige i forskellige aldersklasser. Da alle formue- og gældsoplysninger findes på individniveau, kan de kombineres med baggrundsoplysninger om fx geografi, socioøkonomisk gruppe, uddannelsesniveau og boligforhold., De nye statistikker præsenteres i Danmarks Statistik kl. 13.00-14.30 i dag, hvor et panel bestående af Thomas Bernt Henriksen fra Dagbladet Børsen, Las Olsen fra Danske Bank, Peter Storgaard fra Nationalbanken og Tove Foxman fra PensionDanmark vil give deres bud på, hvordan man kan udnytte den nye viden. Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig på , www.dst.dk/arrangementer, ., Læs mere om formuestatistikken på , www.dst.dk/da/Statistik/emner/formue-og-gaeld, . For yderligere information kan du kontakte Bo Møller på 39 17 31 04 eller , bom@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-01-27-hver-ottende-familie-har-negativ-formue

Pressemeddelelse

Kontinuerlig forskning og udvikling giver værditilvækst

17. oktober 2014 kl. 9:00 ,  , Danske virksomheder, der kontinuerligt satser på forskning og udvikling (FoU), har større stigninger i værditilvæksten end landets øvrige virksomheder. Værditilvæksten i virksomheder med kontinuerlig FoU-indsats steg med 13 pct. fra 2009 til 2012, mens de øvrige virksomheder havde en negativ vækst på -1 pct., De kontinuerligt FoU-udførende virksomheders andel af den samlede værditilvækst i danske virksomheder steg fra 40 pct. i 2009 til 44 pct. i 2012. , I Danmarks Statistiks undersøgelse er kontinuerlig FoU afgrænset til virksomheder, som selv udførte FoU eller købte eksterne FoU-tjenester i alle årene 2009-2012., 3 pct. af BNP, Både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge forsknings og udviklings andel af bruttonationalproduktet (BNP). Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 1998 til 3,0 pct. i 2012, hvoraf erhvervslivet stod for 2,0 pct. af BNP og det offentlige for 1,0 pct. af BNP. I alt brugte erhvervslivet og det offentlige 56 mia. kr. på FoU i 2012., FoU-personalets samlede indsats svarer til 58.700 årsværk (fuldtidsstillinger) i 2012. Af de samlede årsværk bidrog erhvervslivet med 63 pct. , Ny publikation om innovation og forskning, Konklusionerne fremgår af Innovation og forskning 2014, der udkommer i dag og kan hentes gratis på , www.dst.dk/publ/innovaforsk, . Publikationen tegner i år et portræt af de forskningsaktive virksomheder, men beskæftiger sig også med bl.a. innovation., Innovation vil sige, at en virksomhed har introduceret nye produkter, produktionsprocesser, markedsføringsmetoder eller nye organisatoriske metoder. 46 pct. af de danske virksomheder var innovative i 2012., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Jens Brodersen, tlf. 39 17 30 57, , jbr@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-10-17-kontinuerlig-forskning-og-udvikling

Pressemeddelelse

Religion

Hvor mange medlemmer har de forskellige trossamfund?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet. , Hos Danmarks Statistik finder du kirkestatistik med oplysninger om antal medlemmer af folkekirken, ind- og udmeldelser samt kirkelige handlinger som dåb, begravelse, konfirmation, vielser fra 2006/2007 og frem på emnesiden , Folkekirke,  og i , Statistikbanken, ., I to bøger udarbejdet af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter tegnes et billede af danskernes , religiøsitet og forholdet til folkekirken anno 2020, ., Hos Kirkeministeriet findes , oversigtstabeller, vedr. kirkelige handlinger i den danske folkekirke samt overblik over kirkens økonomi.  , Center for SamtidsReligion (CSR) på Aarhus Universitet står bag søgebasen ", Godkendte trossamfund i Danmark, ", hvor man kan finde tal og oplysninger om godkendte og anerkendte trossamfund i Danmark i dag. Her kan man bl.a. finde statistik over antallet af medlemmer af de enkelte trossamfund. CSR udgiver også årbogen ", Religion i Danmark, ". , På Kristeligt Dagblads portal , Religion.dk,   kan du søge oplysninger om kristendom, islam, buddhisme, jødedom og andre religioner i Danmark og resten af verden. På deres side , Kan man tælle religion, findes bl.a. et skøn over antallet af muslimer i Danmark. , I bogen "Tørre tal om troen. Religionsdemografi i det 21. århundrede" fra 2007 forsøger religionsforskere at sætte tal på forskellige religioner i Danmark. Find bogen på , bibliotek.dk, Internationalt, Analysefirmaet Ipsos har lavet en undersøgelse af synspunkter på religion. Se , nyhedsbrevet, udgivet i forbindelse med undersøgelsen, med mulighed for at downloade mere detaljerede tabeller med data om de 26 lande i undersøgelsen., I , FN's Demographic Statistics Database, findes en tabel med oplysninger om religiøst tilhørsforhold for befolkningen i 112 af verdens lande.,  , [Denne side er senest revideret oktober 2023]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/religion

Ofte stillede spørgsmål