Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2401 - 2410 af 4762

    Projektsammenlægning - En mulighed for at lægge projekter sammen under et bredt projekt

    I Forskningsservice tilbyder vi brugere af Danmarks Statistiks mikrodataordninger muligheden for at lægge projekter sammen. Du kan læse mere om fordelene og arbejdsgangen her. , 29. oktober 2025 kl. 14:04 , Af , Carolina Rizzato, Som bruger af Danmarks Statistiks mikrodataordninger, har du mulighed for at sammenlægge to eller flere projekter. Dette vil med den nye prismodel være relevant, da der vil være betaling for antallet af brugere på hvert projekt samt for løbende opdateringer af datapakker på projektet. , Du kan kontakte FSE og få vejledning om: , hvilke af jeres projekter, det kan være hensigtsmæssigt at sammenlægge,, hvordan projektindstillingen kan formuleres og, andre særlige forhold, der kan være relevante for sammenlægningen., Når flere projekter lægges sammen, foretages en individuel vurdering af, om der skal oprettes et nyt projekt eller om projekterne kan lægges sammen under et eksisterende bredt projekt. På Danmarks Statistiks hjemmeside finder du mere information om processen, herunder om levering af grunddata og data fra eksterne kilder samt flytning af øvrige dokumenter og filer fra de udgåede projekter. , Forskningsservice anbefaler, at autoriserede institutioner allerede nu forbereder, hvilke projekter de ønsker at sammenlægge. Vi anbefaler dog, at sammenlægningen først gennemføres, når den nye prismodel træder i kraft i januar 2026., Læs mere om hvordan du kan sammenlægge projekter , her, .,  ,  

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/projektsammenlaegning

    Kommunekort

    Kommunekort giver overblik og mulighed for at sammenligne kommunerne og deres indsatser på en række udvalgte områder., Kommune­regnskaber, Udgifter i alt (netto), Udgifter i alt (brutto), Ældreudgifter (netto), Ældreudgifter (brutto), Folkeskoleudgifter (netto), Folkeskoleudgifter (brutto), Dagtilbudsudgifter (netto), Dagtilbudsudgifter (brutto), Sundhedsudgifter (netto), Kulturudgifter (netto), Kulturudgifter (brutto), Infrastrukturudg. (netto), Infrastrukturudg. (brutto), Arbejdsmarkedsudg. (netto), Arbejdsmarkedsudg. (brutto), Udlignings- og tilskudsbeløb, Langfristet gæld, Anlægsudgifter (netto), Anlægsudgifter (brutto), Udskrivningspct., Ældre­området, Visiteret hjælp, timer, Visiteret hjælp, modtagere, Privat visiteret hjælp, modt., Leveret hjælp, timer, Ventetid på plejebolig, Plejehjem og -bolig, modt., Træning, Forebyggende hjemmebesøg, Handicap og udsatte (voksne), Aktivitets- og samværstilbud, Behandling, Beskyttet beskæftigelse, Længerevarende botilbud, Midlertidige botilbud, Soc.pæd. støtte i botilbudslign. tilbud, Øv. soc.pæd. fx borgernes priv. hjem, Borgerstyret personlig assistance, Kontaktperson for døvblinde, Ledsageordning, Kontant tilskud efter § 95, Gruppebaseret soc.pæd. hjælp/støtte, Individuel tidsbgr. soc.pæd.hjælp/støt, Udsatte børn og unge, Anbringelser, Udsatte børn og unge, Forebyggende foranstaltninger, Sygefravær, Sygefravær, Børne­pasning, Takster, børnehave 3-5 år, Indkomster, Lavindkomst, Skattepligtig indkomst, Indkomstulighed (P90/10), Arbejds­løshed, Bruttoledige, Langtidsledige

    https://www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort

    PNRB

    Navn, PNRB , Beskrivende navn, Personnummer, barn , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Personnummer, barn , Detaljeret beskrivelse, Variablen er kun udfyldt, hvis der i grundregistrene findes en henvisning til en mor eller far. Den samme person kan både optræde som barn (pnrb) og forælder (pnrm/pnrf), hvis personen har en henvisning til mindst en af sine forældre og selv er blevet forælder., Variablen er gyldig for børn født fra 1942., Populationer:, Børn i Fertilitetsdatabasen, "Børn" i Fertilitetsdatabasen er primært identificeret ud fra befolkningsstatistikregisteret(CPR) og det medicinske fødselsregister (MFR). Som "Børn" er udtrukket personer, der er født fra og med 1942, som er det første år, de ældste kvinder i populationen (kvinder født i 1930) har kunnet få et barn. Dette udtræk er foretaget første gang for 1. januar 1989 og derefter suppleret med oplysninger om børn, der kunne identificeres i tidligere registerårgange, tilbage til 1979. Desuden er der hentet oplysninger om alle børn, født i Danmark fra 1973-1989, begge år inklusive, såvel levende- som dødfødte, fra MFR. Ved de efterfølgende årlige opdateringer identificeres børnene fra bege kilder., Værdisæt, PNRB har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fertilitet/pnrb

    Højtuddannede, kvinder og københavnere har størst kulturforbrug

    16 pct. af befolkningen har et stort og bredt forbrug af kultur. Herunder er kvinder, personer med en høj uddannelse og personer med bopæl i hovedstaden overrepræsenterede., 13. oktober 2021 kl. 8:00 ,  , En ny analyse fra Danmarks Statistik tegner et billede af, at det er højtuddannede, kvinder og personer bosat i hovedstaden, der typisk vil have det største forbrug af kultur både inden for og uden for hjemmet., Analysen opdeler Danmarks befolkning fra 16 år og op i fem grupper med forskellige kulturvaner på basis af data fra Kulturvaneundersøgelsen 2018-19., Udover at opdele befolkningen i grupper ser analysen også nærmere på, hvem der typisk tilhører de forskellige grupper. Her konkluderes det bl.a., at 16 pct. af befolkningen har et bredt og højt kulturforbrug, og at der i denne gruppe er en overvægt af højtuddannede, kvinder og personer med bopæl i hovedstaden., ”Denne gruppe består af ca. 800.000 personer, der bruger stort set alle typer kultur mere end den gennemsnitlige dansker. Næsten to ud af tre personer i denne gruppe er kvinder,” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Agnes Tassy., Det er især på kulturtilbud uden for hjemmet såsom museumsbesøg, klassiske koncerter og klassisk scenekunst fx teater, skuespil, musical, opera eller ballet, at gruppen skiller sig ud fra gennemsnittet., Læs hele analysen her, ., Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på 24 81 48 78 eller , ata@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-10-13-hoejtuddannede-kvinder-og-koebenhavnere-har-stoerst-kulturforbrug

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation