Søgeresultat

Benyttelseskode, v1:1992

Navn: , BENYTKOD_V1_1992 , Beskrivelse: , Benyttelseskode angiver en ejendoms benyttelse, som den er blevet fastlagt i forbindelse med en ejendomsvurdering. Benyttelseskoden bør i højere grad angive ejendommens karakter end ejendommens faktiske benyttelse. Ligeledes bør benyttelseskoden i højere grad angive ejendommens lovlige benyttelse end ejendommens faktiske benyttelse., I henhold til VUL § 33, stk. 1, skal told- og skatteforvaltningen i forbindelse med ejendomsvurderingen træffe bestemmelse om, til hvilken benyttelse en ejendom skal henføres. Henførelsen til en benyttelse sker ud fra et skøn over, i hvilken af de oprettede benyttelseskodekategorier ejendommen mest hensigtsmæssigt kan indplaceres. Der er ikke tale om en objektiv afgrænsning. Henførelsen til en benyttelse sker først og fremmest af statistik- og styringshensyn, således at ens ejendomme kan behandles ensartet i vurderingsprocessen., Gyldig fra: , 1. januar 1992 , Kontor: , Priser og Forbrug , Kontaktperson: , Jakob Holmgaard, , jho@dst.dk, , tlf. 24 87 64 56 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 00: Undtaget fra vurdering, 01: Beboelse, 02: Beboelse og forretning, 03: Forretning, 04: Fabrik og lager, 05: Landbrug, bebygget, 06: Særskilt vurderet skov og plantage, 07: Frugtplantage, gartneri og planteskole, 08: Sommerhus, 09: Ubebygget areal, 10: Statsejendom, 11: Kommunal beboelses- og forretningsejendom, 12: Andre bebyggede kommunale ejendomme, 13: Anden vurdering, 14: Ejendom vurderet til 0, 16: Udgået ejendom eller nummer, 17: Ubebygget landbrugslod, m.v., 20: Moderejendom for ejerlejligheder, 21: Etagejerlejlighed med 1 lejlighed, 22: Beboelses- og forretningsejerlejlighed, 23: Forretningsejerlejlighed, 24: Fabriks- og lagerejerlejlighed, 25: Øvrige ejerlejligheder, 26: Ejerlejlighed i lav bebyggelse, 27: Ejerlejlighed i rækkehus, 28: Ejerlejlighed til sommerbeboelse på fremmed grund, 29: Anden ejerlejlighed på fremmed grund, 31: Støttet andelsbolig, 33: Private institutions- og serviceejendomme, 34: Visse erhvervsejendomme, 41: Beboelse på fremmed grund, 42: Beboelse og forretning på fremmed grund, 43: Ren forretning på fremmed grund, 44: Fabrik og lager på fremmed grund, 45: Andre bygninger på fremmed grund, 48: Sommerhus (kolonihavehus) på fremmed grund, 49: Arealer med bygning på fremmed grund, 78: Sommerhus på fremmed grund, forbigået ved vurderingen, 79: Anden bygning på fremmed grund, forbigået ved vurderingen, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Benyttelseskode, v1:1992, 1. januar 1992, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/benytkod

Adresser

Hvor kan jeg finde adresselister? , Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Adresser og email på alle typer uddannelsesinstitutioner kan findes i , Institutionsregisteret, (Børne- og undervisningsministeriet) – se , statistik.uni-c.dk, Adresser og email på kommuner kan findes i en excel-fil hos , KL,  (, nederst på siden, )., Adresser på virksomheder , Oversigter - fx afgrænset til brancher - kan købes hos Danmarks Statistik. Kontakt , DST Consulting, . , Alternativt kan enkeltopslag foretages gratis i , CVR,  hos Erhvervsstyrelsen. , Andre typer af udtræk fra , CVR - Det Centrale Virksomhedsregister, ., Adresser på personer , Private virksomheder, foreninger, fonde m.v. kan købe adgang til navne- og adresseoplysninger om egne kunder eller medlemmer hos , CPR - Det Centrale Personregister, ., Privatpersoner kan anmode om bl.a. adresseoplysninger på andre personer via en kommune. Vejledning findes hos , CPR, . Selve adresseforespørgelsen foretages via , borger.dk,  , [Denne side er senest revideret juli 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/adresser

Ofte stillede spørgsmål

Flest fra Hovedstaden får en videregående uddannelse

26. september 2013 kl. 9:00 ,  , Andelen af 35-årige, der fuldfører en videregående uddannelse, er højere for dem, der har taget deres grundskoleuddannelse i Region Hovedstaden sammenlignet med de øvrige regioner. I 2012 var andelen her 43 pct. Det fremgår af , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 508, som Danmarks Statistik udgiver i dag., Region Hovedstaden blev efterfulgt af Region Midtjylland med 42 pct., Nordjylland med 41 pct. og Syddanmark med 40 pct., mens Region Sjælland halter lidt efter med 37 pct. Tendensen er den samme i hele perioden 2002-2012., I , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 508 kan du også læse, hvordan 35-åriges uddannelse hænger sammen med den højst uddannede forælders uddannelse., For yderligere information om udgivelsen er du velkommen til at kontakte Lene Riberholdt, tlf. 39 17 31 85, , lri@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-09-24-Flest-fra-Hovedstaden-faar-en-videregaaende-uddannelse

Pressemeddelelse

ANSTIL

Navn, ANSTIL , Beskrivende navn, Ansat til dato i det aktuelle år. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Slutdato for ansættelsesforholdet i det aktuelle år. , Detaljeret beskrivelse, Slutdato for ansættelsesforholdet i det aktuelle år. Hvis slutdatoen er udfyldt på oplysningssedlen fremgår det af felt 8. Slutdatoen angives som "dag måned". Sammen med ANSFRA (Ansat fra dato i det aktuelle år) bruges variablen til at afgøre, om ansættelsesforholdet er gældende ultimo november. ANSFRA og ANSTIL er kun information for det enkelte år, og siger som sådan ikke noget om, hvornår den enkelte lønmodtager oprindelig er ansat i virksomheden. , Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, ANSTIL har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/anstil

Er dit navn på vej op eller ned?

Popularitet er en flygtig størrelse - især når vi taler om fornavne. Lad navnebarometeret tjekke udviklingen i dit navns popularitet. Hvornår toppede det? Hvornår begyndte nedturen? Eller er dit navn på vej mod toppen?, 14. januar 2005 kl. 0:00 ,  , Fra i dag giver navnestatistikken mulighed for at belyse udviklingen i fornavnenes popularitet fra 1985 til 2003. Med navnebarometeret kan du selv undersøge, om et fornavn er blevet mere eller mindre populært i løbet af de seneste år. Du skal blot indtaste et fornavn i rubrikken på , www.dst.dk/navnebarometer, . Herefter vil en kurve præsentere udviklingen i navnets popularitet. Navnebarometeret giver mulighed for at sammenligne to navne i én figur. , Her sammenligner vi udviklingen i brugen af de royale fornavne Nikolai og Felix: , Samtidig udsender Danmarks Statistik i dag navnestatistikken for 1. halvår af 2004. , Statistikken viser, at Emma og Mathias var de mest populære fornavne i 1. halvår af 2004. Til gengæld oplevede Sebastian og Frida den største fremgang i samme periode. , Find navnebarometeret på , www.dst.dk/navnebarometer, Læs mere om de mest populære fornavne i 1. halvår af 2004 i , Nyt fra Danmarks Statistik, på , www.dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-14-Navnebarometer

Bag tallene

YDLANT

Navn, YDLANT , Beskrivende navn, Antal ydelser under specialet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, YDLANT (antal ydelser under specialet) angiver antallet af ens ydelser på den pågældende record. Dvs. antallet af ens ydelser pr. regning fra læge mv. til sygesikringen., Detaljeret beskrivelse, Hvis den samme person har været til samme læge og har fået den samme ydelse ved samme kontakt, er det samlede antal ydelser anført på den pågældende records variabel YDLANT. YDLANT bruges til beregning af det samlede antal kontakter aggregeret på personniveau, dvs. til beregning af KONTAKTAGG., Bilag, Graf - YDLANT 1990-2005, Tabel - YDLANT 1990-2005, Graf 2005-2019, Tabel 2005-2019, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, YDLANT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser/ydlant

Automatisk indberetning godstransport med lastbiler

For systemudviklere, Som led i projektet Automatisk erhvervsrapportering er der gennemført en analyse, som har vist, at det er muligt at udvikle en indberetningsløsning, så indberetning til Godstransport med lastbiler kan automatiseres. , Analysen er baseret på et pilotforsøg, som beskriver muligheden for at basere indberetningen til statistikken på oplysninger, som allerede findes i de forskellige systemer, som virksomheden anvender i deres daglige drift. Pilotforsøget er gennemført på grundlag af data, som stilles til rådighed af transportvirksomheder, som har indvilliget i at deltage i pilotundersøgelsen., Analysen er beskrevet i nedenstående rapport, som er udarbejdet af BaseOnline, baseret på dialog med de pågældende systemleverandører., Resumé af rapporten, Indberetning til Godstransport med lastbiler omfatter en række overordnede oplysninger om kørte kilometre og køretøjets sammensætning, samt en række detaljerede oplysninger om de enkelte ture, herunder start- og slut-lokation for turene samt oplysninger om godsets art., Rapport om automatisk indberetning til godstransport med lastbiler, For yderligere oplysninger kan Danmarks Statistik kontaktes på , transport@dst.dk, eller tlf. , 39 17 39 00, ., Overordnet arkitektur, Kørte kilometre, Køretøjsdata, De enkelte ture

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/godstransport-med-lastbiler/automatisk-indberetning-godstransport-med-lastbiler

Vi bliver flere ældre

Danmarks Statistik udgiver i dag Befolkningsfremskrivninger 2010-2050. Heri offentliggøres en række hovedresultater fra Danmarks Statistiks lands­fremskriv­ning og regionale befolkningsfremskrivninger., 18. maj 2010 kl. 0:00 ,  , Vi bliver flere ældre, Danmarks Statistik udgiver i dag , Befolkningsfremskrivninger 2010-2050, ., Heri offentliggøres en række hovedresultater fra Danmarks Statistiks lands­fremskriv­ning og regionale befolkningsfremskrivninger. ,   ,  , Læs i vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik nr. 219, at: ,  , 25 pct. vil være over 65 år i 2042 , Der vil være flere ældre i udkantsområderne som Læsø og Ærø , I 2050 er vi 6 mio. indbyggere.,  , Landsfremskrivningen omfatter hele Danmark i perioden 2010 -2050, mens fremskrivninger på landsdele og på kommuneniveau går frem til 2040. , Fremskrivningerne viser, hvordan de seneste års tendenser i fertilitet, dødelighed og flyt­ninger vil påvirke be­folkningens størrelse og sammensætning fremover. , For yderligere oplysninger kontakt Thomas Nielsen, tlf. 39 17 33 14,  , tmn@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-05-18-Flere-aeldre

Pressemeddelelse

Københavnere køber rejser på nettet - jyder køber tøj

Flere og flere danskere handler på internettet. Næsten to ud af tre - svarende til 2,6 mio. - har handlet på nettet inden for det seneste år., 18. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Københavnere køber rejser på nettet - jyder køber tøj, Flere og flere danskere handler på internettet. Næsten to ud af tre - svarende til 2,6 mio. - har handlet på nettet inden for det seneste år., Københavnere er de flittigste til at handle på nettet, hvor de især elsker at købe rejser og billetter til koncerter og teater. Til gengæld kan de ikke følge med jyderne, når det gælder om at købe tøj og fritidsudstyr., Du kan læse mere om danskernes brug af internet i 2009 generelt og fordelt på regioner i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 280, ., For yderligere oplysninger kontakt fuldmægtig Agnes Tassy på tlf. 39 17 33 67, , ata@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-06-18-Koebenhavnere-koeber-rejser-paa-nettet

Pressemeddelelse

Verdensmål Indikator: 5.4.1 - Tid på ulønnet hus- og omsorgsarbejde

Andel af tid, der er anvendt på ulønnet hus- og omsorgsarbejde (pct. pr. døgn), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 1964, 1975, 1987, 2001, 2009, 2017, Mænd, 2,0, 4,9, 6,7, 10,0, 11,3, 10,4, Kvinder, 18,3, 15,2, 12,9, 14,6, 15,8, 14,2, Download data, Forklaring, Dataene stammer fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. En nyere undersøgelse samt data, er endnu ikke tilgængelige. Indikatoren forventes tidligst opdateret i 2026. Indikatoren er baseret på FN’s definition., Senest opdateret:, 21-01-2020

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/05-ligestilling-mellem-koennene/delmaal-04/indikator-1