Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2171 - 2180 af 4762

    SUNDHEDSBIDRAG

    Navn, SUNDHEDSBIDRAG , Beskrivende navn, Sundhedsbidrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Skat/bidrag på otte pct. af den skattepligtige indkomst nedsat med skatteværdi af personfradrag og evt. nedslag for udenlandsk indkomst., Sundhedsbidraget var 8 % i perioden 2007-2011 og faldt fra og med 2012 med 1 procentpoint om året. Bidraget var således 1 % i 2018, og fra og med 2019 eksisterer bidraget ikke længere i det danske skattesystem.[1] Bundskatten steg i samme periode med 1 procentpoint årligt, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, I forbindelse med kommunalreformen 2007 ophører amtsskatterne., Der indføres et sundhedsbidrag på otte pct. af den skattepligtige indkomst (jf. variablen QSPLINSK)., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, SUNDHEDSBIDRAG har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/sundhedsbidrag

    Socioøkonomisk Klassifikation (SOCIO02), v1:2002

    Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , SOCIO02_V1_2002 , Beskrivelse: , Den socioøkonomiske klassifikation SOCIO02 blev dannet første gang for indkomståret 2002 og afløste SOCIO, som dækker perioden fra 1994 til 2001. Den socioøkonomiske klassifikation dannes ud fra oplysninger om væsentligste indkomstkilde for personen. Ud fra indkomstkilden fastlægges, om personen er selvstændig erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken, herunder pensionist, kontanthjælpsmodtager eller uddannelsessøgende., Gyldig fra: , 1. januar 2002 , Gyldig til: , 31. december 2013 , Kontor: , Arbejde og Indkomst , Kontaktperson: , Jarl Christian Quitzau, , jaq@dst.dk, , tlf. 23 42 35 03 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Erhvervsaktiv, 11: Selvstændige, 111: Selvstændige erhvervsdrivende med 10 eller flere ansatte, 112: Selvstændige erhvervsdrivende med 5-9 ansatte, 113: Selvstændige erhvervsdrivende med 1-4 ansatte, 114: Selvstændige erhvervsdrivende uden ansatte, 12: Medarbejdende ægtefæller, 120: Medarbejdende ægtefæller, 13: Lønmodtagere, 131: Lønmodtagere med ledelsesarbejde, 132: Lønmodtagere i arbejde der forudsætter færdigheder på højeste niveau, 133: Lønmodtagere i arbejde der forudsætter færdigheder på mellemniveau, 134: Lønmodtagere i arbejde der forudsætter færdigheder på grundniveau, 135: Andre lønmodtagere, 139: Lønmodtagere uden nærmere angivelse, 2: Midlertidig ikke erhvervsaktive, 21: Arbejdsløs mindst halvdelen af året, 210: Arbejdsløs mindst halvdelen af året (nettoledighed), 22: Sygedagpenge, orlov mv., 220: Modtagere af dagpenge (aktivering o. lign.,sygdom, barsel og orlov), 3: Ikke erhvervsaktive, 31: Under uddannelse, 310: Elever min. 15 år, under uddannelse, 32: Pensionist/efterløn, 321: Førtidspensionister, 322: Folkepensionister, 323: Efterlønsmodtagere mv., 33: Kontanthjælp, 330: Kontanthjælpsmodtager, 4: Andre og børn, 41: Andre, 410: Andre personer uden for arbejdsstyrken, 42: Børn, 420: Børn, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Socioøkonomisk Klassifikation (SOCIO13), v1:2014, 1. januar 2014, Fortsat gyldig, Socioøkonomisk Klassifikation (SOCIO02), v1:2002, 1. januar 2002, 31. december 2013, Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation (SOCIO), v1:1997, 1. januar 1994, 31. december 2001, Stillingsgruppering (NYSTGR), v1:1980, 1. januar 1980, 31. december 1995

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio?id=33735884-a622-4644-a4ec-7526ed2ada55

    Over en tredjedel af svenske og norske læger uddannet i Danmark er udvandret tre år efter uddannelsen

    Flere og flere af de læger, der arbejder i Danmark, er indvandrere, som har taget deres lægeuddannelse i Danmark. Men mange nyuddannede er udvandret tre år efter endt uddannelse., 22. august 2019 kl. 8:00 ,  , 35 procent af svenskere og 42 procent af nordmænd, der har taget deres lægeuddannelse og er blevet autoriseret som læge i Danmark, er udvandret igen tre år efter de har fået deres autorisation. , Blandt indvandrere fra øvrige lande er 26 pct. udvandret efter tre år. Opgørelsen er her afgrænset til personer, som var over 20 år, da de indvandrede til Danmark., Ovenstående er en af konklusionerne i analysen  , ”Et stigende antal indvandrere med dansk lægeuddannelse arbejder som læge i Danmark”, , som Danmarks Statistik udgiver i dag., Analysen viser også: , I 2017 arbejdede godt 1.600 indvandrere med en dansk lægeuddannelse som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark, hvilket er en stigning på knap 700 personer siden 2010., Indvandrere med dansk lægeuddannelse udgjorde i 2017 godt 7 pct. af samtlige hospitalslæger og praktiserende læger mod knap 5 pct. i 2010., 58 pct. af indvandrere med dansk lægeuddannelse er kvinder mod 52 pct. af lægerne med dansk oprindelse, Har du , spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Pernille Stender på 39 17 34 04 eller , psd, @dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-08-22-over-en-tredjedel-af-svenske-og-norske-laeger-uddannet-i-danmark-er-udvandret

    Pressemeddelelse

    Forskningsservice relancerer hjemmeside med fokus på brugervenlighed

    Forskningsservice har relanceret sin hjemmeside med fokus på enkel navigation og bedre overblik over dataadgang. Den nye side bygger på brugernes feedback og gør det lettere at finde vej gennem hele processen - fra introduktion til mikrodata til bestilling og sikker hjemtagning af data., 23. april 2025 kl. 10:47 , Af , Ronaldas Aliubavicius, På baggrund af resultaterne fra en omfattende brugerundersøgelse i 2024 og feedback fra jer, vores brugere, har Forskningsservice arbejdet målrettet på at forbedre sin hjemmeside. Derfor er Danmarks Statistik glade for at kunne præsentere Forskningsservices opdaterede hjemmeside under ’Data til forskning’, som blev lanceret den 26. marts 2025., Formålet med relanceringen er at gøre det lettere for dig at finde de oplysninger, du har brug for, og at guide dig nemt gennem processen – fra introduktion til Danmarks Statistiks Mikrodataordninger til autorisation og bestilling af data., Ud over et design med fokus på enkel navigation og brugervenlighed, så du hurtigt kan få adgang til de data, du behøver, har Forskningsservice også udvidet sin regelformidling om hjemtag og datasikkerhed. Desuden er hjemmesiden nu oversat til engelsk til fordel for internationale brugere., Gå til Data til forskning - Danmarks Statistik, Click here to visit Data for research - Statistics Denmark

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/forskningsservice-relancerer-hjemmeside-med-fokus-paa-brugervenlighed

    Skattenedsættelse til boligejere får størst betydning i hovedstadsområdet

    Flest i hovedstadsområdet vil få gavn af Regeringens forslag om at sænke ejendomsværdiskatten på de dyreste boliger, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er samtidig i København, Gentofte og Frederiksberg, at det samlede boligskattetryk er lavest., 31. januar 2017 kl. 15:00 ,  , Forhandlingerne om et nyt ejendomsskattesystem begyndte i dag på Christiansborg., Regeringen lægger op til, at man dropper den progressive beskatning af boligen, hvor ejendommes værdi over tre millioner kroner bliver beskattet hårdere end resten af deres værdi., Danmarks Statistik har for nylig lavet , en analyse af boligskattetrykket, , der ser både på ejendomsskatten, som nu er til forhandling, og grundskylden, som betales til kommunerne. Analysen viser, at det samlede boligskattetryk er lavest i København og Gentofte, og i ø-kommunerne Læsø, Samsø og Langeland, samt i Thisted, Skive og Vesthimmerland., Det samlede boligskattetryk fordelt på kommuner, Regeringen lægger op til at sætte skatten ned for de dyreste boliger, som ifølge , Danmarks Statistiks tal for gennemsnitspriser for boliger, er koncentreret omkring de store byer. I Gentofte nord for København var markedsværdien på en bolig i gennemsnit 5,1 mio. kr. i 2014, mens boligerne i Lolland Kommune stod til i gennemsnit 640.000 kr., Danmarks Statistik offentliggør i øvrigt , nye tal for boligernes markedsværdi, onsdag morgen kl. 9:00. , Den gennemsnitlige markedsværdi på boliger fordelt på kommuner,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-01-31-skattenedsaettelse-til-boligejere

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation