Forside

Søgeresultat

Viser resultat 921 - 930 af 1472

QPRIPEN

Navn, QPRIPEN , Beskrivende navn, Samlede bidrag til private pensionsordninger- kun ordninger med skattefradrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlede indbetalte bidrag til privattegnede pensionsordninger, Det er bidrag, for hvilke der er skattefradrag i indkomstskatten i indbetalingsåret. , Bidragene til privattegnede pensionsordninger fratrækkes ikke i de øvrige indkomstvariable. De betragtes dermed forskelligt fra de arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, QPRIPEN = QPRIPENL+QPRIPENK+bidrag til indeksordning, Hvor:, QPRIPENL er pensionsbidrag til ordninger med løbende udbetalinger, (livrente, rateopsparing i pengeinstitut og rateforsikring i forsikringsselskab)., QPRIPENK er pensionsbidrag til kapitalopsparing i pengeinstitut og kapitalforsikring i forsikringsselskab., Indeksordninger er en særlig pensionsopsparingsform, hvor staten gennem indekstillæg garanterer pensionsopsparingens realværdi. Indeksordninger har ikke kunnet oprettes efter 24. november 1971., Pensionsbidragene er skattefri i det år, hvor de sættes ind i ordningen, jf. pensionsbeskatningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1120 2006., Bidragene til kapitalforsikring og rateforsikring inkluderer eventuelt risikoforsikringspræmie, hvor der kun er udbetaling ved invaliditet eller død før aftalt tidspunkt. , Skattefritagelsen for indbetalinger til kapitalpensioner (samlet for bidrag til arbejdsgiveradministreret og privattegnet kapitalpensionsordning) har et maksimumloft, jf. diverse årgange af publikationen "Skatten" og følgende link:, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/1300.html, Fra og med 1999 indgår kapitalpensionsbidraget i beregningsgrundlaget for topskat, selv om det ikke indgår i de generelle opgørelser af indkomster til beregning af skat. Dvs. at det for mange er blevet mindre fordelagtigt at indbetale til kapitalpensionsordninger., Fra 2010 er der loft over de samlede fradrag i personindkomsten for indbetalinger til rateopsparing, rateforsikring og ophørende livrente. Fradragsloftet gælder for summen af arbejdsgiveradministrede og privattegnede ordninger under et. For tidligere selvstændige samt sportsudøvere under 40 år er der undtagelser fra dette loft, jf. pensionsbeskatningslovens §15A og §15B, jf. følgende link: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133111, Fradragsloft:, 2010 og 2011 100.000 kr., Fra 2013 er der ikke fradrag for indskud i kapitalpensionsordninger i den skattepligtige indkomst., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QPRIPEN har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qpripen

STIP

Navn, STIP , Beskrivende navn, Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1983, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU. STIP inkluderer ikke stipendier fra udlandet., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.23 og benævnes 'Statens uddannelsesstøtte.', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte. STIP inkluderer ikke stipendier fra udlandet, og studielån., Før 1983 ligger beløbet i variablen RESUINK_GL., Fra og med studieåret 1988/89 hæves ydelserne fra Statens Uddannelsesstøtte giver kraftig stigning fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989. Herudover indføres klippekortsordningen med mulighed for at benytte dobbeltklip. Den alders-grænse, hvor SU beløbet er uafhængig af forældrenes indkomst sættes ned fra 22 til 19 år, og fribeløbet sættes samtidig ned., Fribeløbet er siden blevet ekstraordinært forhøjet i 1992 og 1996., I 1993 undtages ungdomsuddannelser fra klippekortsordningen, således at personer i gang med en ungdomsuddannelse (gymnasie o.l.) kan få SU på ubestemt tid., Fra 2004 er inkluderet stipendier efter statens voksenuddannelsesstøtte. De udgør ca. 1 pct. af de samlede stipendier., Fr a2009 inkl. ydelser i forbindelse med VEU. , STIP lå tidligere i variablen RESUINK og RESUINK_GL., Variablen indgår fra 1984 i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, OVRIG_OVERFORSEL_13)., Yderligere information vedrørende SU kan findes i bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven, lovbekendtgørelse nr. 661 2009)., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, STIP har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/stip

TOPSKA

Navn, TOPSKA , Beskrivende navn, Beregnet topskat til staten , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet topskat til staten nedsat med evt. skatteloftsnedslag og evt. nedslag for udenlandsk indkomst. , Topskat betales i 2008 af den del af personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst plus evt. indskud på kapitalpensionsordninger, der overstiger 335.800 kr., I 2008 var skattesatsen på topskatten 15,0 pct. Overstiger kommune- og amtsskatten 32,52 pct., nedsættes topskatteprocenten lige så meget, som kommune- og amtsskatten til sammen overstiger 32,52 pct. som følge af det skrå skatteloft på 59 pct., Personlig indkomst er lig med løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og fratrukket private indbetalinger til pensionsordninger mm. , Nettokapitalindkomst er lig med renteindtægter, aktieudbytter mm. fratrukket renteudgifter., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Beregnet topskat til staten nedsat med evt . skatteloftsnedslag og evt. nedslag for udenlandsk indkomst, men før modregning af virksomhedsskat af hævet opsparet overskud. Ved flere skattepligtsperioder eller ved uskiftet bo er det summen af beregnede skatter., Topskatten blev indført med skattereformen i 1994, Topskattesatsen var på 12,5 pct. ved indførslen i 1994. Den blev gradvist hævet til 15,0 pct. i 1996, hvor den siden har ligget stabilt., For nærmere information om staser og grænser vedrørende mellemskat, se , http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Tilsvarende kan der forekomme ændringer i opgørelsen af indkomstgrundlaget for mellemskat fra år til år. Yderligere information herom i diverse årgange af publikationen "Skatten". , Se variablen STSKAT (statsskat) for en mere komplet gennemgang af skattereformer., Se også vedlagte bilag "Skattereformer 1980-2010.doc" og " skatttesystem2006.doc"., Yderligere information findes også i Danmarks Statistiks årlige publikation "Skatter og afgifter" på: , http:// www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, TOPSKA har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/topska

ARBGHP

Navn, ARBGHP , Beskrivende navn, Udbetalt beløb til arbejdsgivere , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ARBGHP, Det udbetalte dagpengebeløb i danske kroner udbetalt til arbejdsgiveren i tællingsåret som kompensation for udbetalt løn i den periode, der er angivet ved variablene FOERBER (første beregningsdato) og SIDBER (sidste beregningsdato), når borgeren ikke kan arbejde på grund af sygdom eller nyfødt barn. , Detaljeret beskrivelse, ARBGHP, Det udbetalte dagpengebeløb i danske kroner udbetalt til arbejdsgiveren i tællingsåret som kompensation for udbetalt løn i den periode, der er angivet ved variablene FOERBER (første beregningsdato) og SIDBER (sidste beregningsdato), når borgeren ikke kan arbejde på grund af sygdom eller nyfødt barn. , Hvis arbejdsgiveren ikke betaler løn under sygefraværet eller barselsorloven vil ARBGHP have væriden 0. De udbetalte dagpenge vil da figurere i variablen SIKRHP, , ARBGHP og SIKRHP er begge større end nul, hvis der i kun er blevet udebtalt løn i en del af perioden., Beløbet kan vedrøre dagpengedage i tidligere kalenderår., Det samlede udbetalte beløb til arbejdsgiveren i tællingsåret vedrørende den pågældende sag, dvs. de dagpengebeløb, som arbejdsgiveren modtager i tilfælde, hvor han yder fuld eller delvis løn under sygdom eller barsel. , Beløbet forekommer ikke i tilfælde, hvor der kun er udbetalt beløb direkte til sikrede. Variablen har i så fald værdien 0., Beløbet kan vedrøre dagpengedage i tidligere kalenderår., Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer., Væsentlige lovændringer:, 2000: Offentligt ansatte kommer med. , 2000: Barselsorlov til mænd øges med 2 uger., 2002: Samlet barselsorlov op fra 26 til 46 uger. Den 27. marts 2002 trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft. , ..........Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009 fremgår af den vedlagte tabel (se nedenfor). , 2007-2. april: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for den syge, sat op fra 14 dage til 15 dage., 2008-2. juni: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for den syge, sat op fra 15 dage til 21 dage. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året med beløb til arbejdsgiver, Sager med personer der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, og hvor der er udbetalt beløb til arbejdsgiver., Værdisæt, ARBGHP har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/arbghp

FAMPENSIONATP

Navn, FAMPENSIONATP , Beskrivende navn, Pensionsudbetaling fra ATP for familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Familiens samlede udbetalte pensioner fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Variabel indeholder den almindelige ATP-pension samt udbetalinger fra den midlertidige og den særlige pension. (Særlig pension ophører og de sidste udbetalinger kommer 2010)., Beløbene er i kroner og ører. , Detaljeret beskrivelse, ATP udbetales normalt fra folkepensionsalderen (dvs. 67 år frem til medio 2004, herefter er den gradvist nedsat til 65 år for "nye"). Udbetalingerne kan udskydes til 70 år (grænsen er nu forhøjet til 75 år, men det har ikke haft effekt endnu)., Fra 1. juli 1992 overgår efterlevendepension (ægtefæller) fra at være en ydelse der udbetales løbende til at være en engangsydelse. Den registreres ikke som en indkomst og indgår derfor ikke iFAMPENSIONATP. I stedet registreres den som en engangsudbetaling i registeret INHP med variabelnavn ATP_ENGANG. Det giver et stort fald i antal modtagere fra 1992 til 1993. Se også lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v. (lov nr. 372, 1992)., Indbetalinger til den midlertidige pension foregik i 1998. I 1999 afløstes den midlertidige pension af den særlige pension. I 1999-2003 har der været indbetalt til den særlige pension. Ordningen er ophævet, og indestående beløb 2009 er udbetalt i 2009 eller 2010 som engangsudbetaling. Dvs. at beløbet ikke registreres som en indkomst. Beløbet ligger i et særligt register for engangsudbetalinger, INHP, med navnet SP_PENSION. INHP er ikke et højkvalitetsregister., Bemærk, at ATP har været under indfasning i hele perioden (65-årige i 2006 var 23 år i 1964, da ATP indførtes). Dette er en væsentlig årsag til, at antal modtagere, gennemsnitsbeløb og fraktilbeløb vokser relativt kraftigt over hele perioden., Personer med en meget lille samlet ATP-indbetaling får pensionen udbetalt som et engangsbeløb. Sådanne engangsbeløb er ikke inkluderet i FAMPENSIONATP, men i registeret INHP med variabelnavn ATP_ENGANG. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMPENSIONATP har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/fampensionatp

FAMRENTEINDK_13

Navn, FAMRENTEINDK_13 , Beskrivende navn, Familiens samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark undtagen renteindtægt i selvstændig virksomhed , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark undtagen renteindtægt i selvstændig virksomhed, FAMRENTEINDK_13 er baseret på QRENTIND fra Personindkomst og er summen af renteindtægter for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., Renteafkast af boligopsparingsordning, uddannelsesopsparingsordning og børneopsparingskonti er skattefri og dermed ikke inkluderet i FAMRENTEINDK_13 . (oplysninger herom haves ikke). Renteindtægt (og andet kapitalafkast) af opsparing i pensionsordninger er heller ikke inkluderet - det beskattes efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven., Variablen QRENTIND eksisterer fra 1980, Beløb i kr., Detaljeret beskrivelse, FAMRENTEINDK_13 (QRENTIND) indgår i variablen KAPITIALT i Personindkomst ( er ikke dannet for familier) , Hvor:, KAPITIALT er samlet kapitalindkomst ekskl. aktieindkomster og ekskl. kapitalindkomst fra virksomhed (fra 2002), Ændringer i indholdet i variablen QRENTIND:, 1980-82: For ægtefæller er samtlige renteindtægter registreret hos manden., 1980-1986 incl. renter af selvstændiges virksomheds indestående i pengeinstitutter, 1992: Dette år ekskl. renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger i variablen FAMOEVRIGFORMUE)., Fra 2000: Inkl. renter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbevi-ser (før 2000 i variablen øvrig formueindkomst (FAMOEVRIGFORMUE))., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMRENTEINDK_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famrenteindk-13

Ledighed & beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-ansættelser

Beskrivelse, Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Ledighed og beskæftigelsesforanstaltninger der vedrører IDA-ansættelser" indeholder en variabel (ARBLED) fra datasættet ansættelser (IDAN), der vedrører ledighed og beskæftigelse. , Ansættelsesdatasættet indeholder alle typer af ansættelser såsom hovedbeskæftigede, bibeskæftigede lønmodtagere, arbejdsgivere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller, øvrige novemberansættelser, ej-november og vigtigst novemberansættelser. Variablen type angiver, hvilken slags ansættelse der er tale om og skal anvendes, hvis man ønsker at danne delpopulationer af ansættelsesdatasættet. For hver enkel variabel er de populationer, variablen er gældende for, angivet og defineret., Yderligere uddybning af populationerne i ansættelsesdatasættet findes i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA"., Mere information om IDA kan også ses i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, Koblingen til arbejdsstedsdatasættet sker via løbenummeret (LBNR). Man skal imidlertid være opmærksom på, at populationen af arbejdssteder er forskellig i ansættelsesdatasættet (IDAN) og arbejdsstedsdatasættet (IDAS). I ansættelsesdatasættet (IDAN) indgår de såkaldte "fiktive" arbejdssteder. Disse defineres ved variablen LBNR. Løbenummeret forekommer både i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN) og datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS), men de fiktive arbejdssteder forekommer kun i ansættelsesdatasættet. Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, som kan være på både fiktive og ikke-fiktive arbejdssteder, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder. Se LBNR for yderligere information., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se varedeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ARBLED, Ledighedsgrad i arbejdsår (ekskl. ferie)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed---beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser-

QANDPENS

Navn, QANDPENS , Beskrivende navn, Udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner( ekskl.tjenestemandspensioner) og private pensioner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Pensionsudbetalinger fra ordninger i pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter - ordninger med løbende udbetaling eller rateudbetaling, ud-betalinger fra indekskontrakter, skattepligtig pension fra udlandet og arbejds-markedsbidragspligtig pension fra tidligere arbejdsgiver., QANDPENS indeholder ikke disse engangsudbetalinger: , - Hævede kapitalpensioner (variablen KAPPEN), - Pensioner hævet i utide (indgår i variablen HAEVPEN sammen med hævede kapitalpensioner), - Engangsudbetalinger fra lønmodtagernes dyrtidsfond og ATP, herunder særlig pension (SP)., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.16 og benævnes 'Andre pensioner', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, QANDPENS indgår i variablen QPENSIALT Hvor: QPENSIALT er alle pensionsindkomster QANDPENS er lig med summen af QPENSPRI, pension fra udlandet (fra 1998) og pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgiver (fra 1994). QPENSPRI: Pensionsudbetalinger fra ordninger i pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter - ordninger med løbende udbetaling eller rateudbetaling, udbetalinger fra indekskontrakter. QPENSPRI udgør hoveddelen af QANDPENS. Pension fra udlandet ligger før 1998 i variablene RESUINK /RESUINK_GL. Pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgiver ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL. Udbetalinger fra private pensioner mv. (QPENSPRI beløb) ligger før 1991 i variablen RESUINK_GL Hvor RESUINK: Restindkomst inkl. børnebidrag RESUINK_GL er restindkomst inkl. honoraraflønning og børnebidrag Beløbene i variablen QPENSPRI (pensionsudbetalinger fra pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter) er fastlagt i en model, jf. vedlagte bilag,"opgørelse_af_private_pensioner.doc". QANDPENS er derfor behæftet med nogen usikkerhed. Fra 2004 er udbetalinger fra nogle mindre firmapensionskasser inkluderet i opgørelserne, jf. vedlagte bilag., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QANDPENS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qandpens

UFORM

Navn, UFORM , Beskrivende navn, Beskriver måden som uddannelsen tages på. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, På nogle uddannelsesområder findes der varianter af uddannelsesprogrammerne, som også har en selvstændig interesse. Det er fx muligt at gennemføre en erhvervsuddannelse på forskellige måder. Her tænkes fx på mesterlære, voksenlærling, gymnasieadgangsvej mv. Variablen uddannelsesform angiver, hvilken måde uddannelsen er taget på. , Nogle uddannelser foregår på engelsk. Det fremgår også af uformen. , Detaljeret beskrivelse, Eksempler på Uddannelsesformer:, 21 = Lærlinge uddannelse, 41 = EUD praktikvej, 42 = EUD skolevej, 25 = Engelsksprogede udbud, Bilag, Tabel, Populationer:, Personer i elevregistret, Personer i Danmarks Statistiks elevregister, Værdisæt, U061000.TXT_UFORM - Beskriver måden som uddannelsen tages på., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uden nærmere angivelse, 1, Team Danmark, 10, Matematisk-fysisk linie, 11, Matematisk-musisk linie, 12, Matematisk-naturfaglig linie, 13, Matematisk-samfundsfaglig linie, 14, Matematisk-sproglig fælleslinie, 15, Klassisksproglig linie, 16, Musiksproglig linie, 17, Nysproglig linie, 18, Samfundssproglig linie, 19, Sproglig forsøgslinie, 2, Grundkursus i musik, 20, Sproglig linie, 21, Lærlinge, 22, 2 årigt hhx kursus, 25, Engelsksprogede udbud, 26, Erhvervskandidatuddannelse, 27, Engelsk erhvervskandidatuddannelse, 3, BRUGES IKKE, 30, Handelseksamen, 31, EFG, 4, Specialundervisning, 40, Mesterlære, 41, EUD praktikvej, 42, EUD skolevej, 43, Skolepraktik, 44, Voksenerhvervsuddannelse, 45, Gymnasial adgangsvej, 46, Opskoling og merit, 47, EUX praktikvej, 48, EUX skolevej, 49, EUX skolepraktik, 5, Landbrug HF, 50, Gymnasial adgangsvej praktikvej, 51, Gymnasiel adgangsvej skolevej, 55, EUD 20/20 ordning, 56, EUD10, 6, Søfart HF, 60, Maritim uddannelse uden merit, 61, Maritim uddannelse med 6 mdrs. merit, 62, Maritim uddannelse med 12 mdrs. merit, 63, Maritim uddannelse med 18 mdrs. merit, 65, Maritim uddannelse med 30 mdrs. merit, 7, Grundkursus i billedkunst, 8, Matematisk forsøgslinie, 80, Ph.d. 5+3 ordning, 81, Ph.d. 4+4 ordning, 82, Ph.d. 3+5 ordning, 9, Matematisk linie, 90, Åbent uddannelsesforløb

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2/uform

UDEL

Navn, UDEL , Beskrivende navn, Uddannelsesdel , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Nogle uddannelser er kombinationsuddannelser, der kan indberettes således, at de relativt selvstændige dele indberettes hver for sig som sideløbende uddannelser. Der er dog kun tale om dele af det samme uddannelsesprogram, som samlet set er én fuldtidsuddannelse. UDEL angiver, hvilken del af det samlede uddannelsesforløb der er tale om., Detaljeret beskrivelse, På grundskoleuddannelser og gymnasiale uddannelser har der været en specifik interesse i statistiske opgørelser på klassetrin. På disse områder bliver det enkelte klassetrin derfor indberettet som en særskilt uddannelsesdel. Tilsvarende er der på erhvervsuddannelserne (EUD) en interesse i at kunne følge overgangen mellem grundforløb og hovedforløb. Hver del af uddannelsen indberettes derfor som en selvstændig uddannelsesdel. På lange videregående uddannelser kan UDEL fx bruges til at skelne mellem de udelte kandidatuddannelser og de 2-årige kandidatoverbygninger. Eksempler på uddannelsesdele: 00 = Udelt uddannelse 21 = 1. klassetrin (fx 1. g/1. hf/1. hhx/1. htx) 22 = 2. klassetrin (fx 2. g/2. hf/2. hhx/2. htx) 51 = EUD indgangsforløb 53 = EUD indgangsforløb 1 54 = EUD indgangsforløb 2 52 = EUD hovedforløb 60 = Udelt kandidatuddannelse 61 = Bachelor 62 = Kandidatoverbygning, Bilag, Tabel, Populationer:, Personer i elevregistret, Personer i Danmarks Statistiks elevregister, Værdisæt, U061000.TXT_UDEL - Uddannelsesdel, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Udelt uddannelse, 1, 1. år, 10, 10. klasse, 11, 11. klasse, 2, 2. år, 20, 0. klassetrin, 21, 1. klassetrin, 22, 2. klassetrin, 23, 3. klassetrin, 24, 4. klassetrin, 25, 5. klassetrin, 26, 6. klassetrin, 27, 7. klassetrin, 28, 8. klassetrin, 29, 9. klassetrin, 3, 3. år, 30, 10. klassetrin, 31, 11. klassetrin, 4, 4. klasse, 40, FGU basis, 41, FGU spor, 5, 5. klasse, 51, EUD indgangsforløb, 52, EUD hovedforløb, 53, EUD indgangsforløb 1, 54, EUD indgangsforløb 2, 55, EUD EUX studiekompetenceforløb, 6, 6. klasse, 60, Udelt kandidatuddannelse, 61, Bacheloruddannelse, 62, Kandidatoverbygning, 64, Akademisk overbygningsuddannelse, 7, 7. klasse, 71, Bifag, 72, Sidefag, 73, Suppleringsfag, 76, Sidefagssupplering 1/2 år, 8, 8. klasse, 9, 9. klasse, 56, 65

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-3/udel

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation