Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1711 - 1720 af 2287

    SKATMVIALT_13

    Navn, SKATMVIALT_13 , Beskrivende navn, Skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension i alt. ekskl. kirkeskat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Skat mv. i alt omfatter slutskat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension. , Variablen består af statsskat, amtsskat (1987-2006), sundhedsbidrag (fra 2007), kommuneskat, særlig indkomstskat (før 1996), foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1987), ejendomsværdiskat (fra 2000) samt skat af aktieudbytter og aktieavancer. (dvs. at varaiblen er ekskl. ejendomsskatter af boliger)., Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg samt fra 1994 arbejdsmarkedsbidrag og 1998-2003 særligt pensionsbidrag., I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 benævnes variablen '32 skat mv.', Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable, SKATMVIALT_13= SKATTOT_13+ ARBBIDMVALM, Hvor:, SKATTOT_13 er samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat og ekskl. kirkeskat, ARBBIDMVALM er arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension af erhvervsindkomst., Sammenhæng med definitioner fra før 2013 revisionen, SKATMVIALT_13 = SKATMVIALT_NY - KISKAT, Hvor: , SKATMVIALT_NY er samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat, KISKAT er kirkeskat., Ændringer over tid, I 1994 inkluderes arbejdsmarkedsbidrag, og i perioden 1998-2003 indeholder variablen også særligt pensionsbidrag., Personskattesystemet er blevet ændret en del gange, jf. vedlagte dokument "Skattereformer 1980-2010.doc"., Fra 1983: Ægtefællers formueindkomst (lejeværdi af egen bolig, renteindtægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter, hvor stor en del af formueposterne de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos manden, hvis personerne havde været gift hele året., Fra 1987: Skattereform bevirker, at fradragsværdien af negativ nettokapital-indkomst frem til 1990 reduceres til ca. 50 pct., og marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist frem til 1993 (se også publikationen "Skatten", diverse årgange). Reglerne for fradrag for pensionsopsparing blev også ændret i forbindelse med skattereformen, se publikationen "Skatten EXTRA/86"., 1990: Fra 1. oktober bruttofiseres revalideringsydelsen - beløbet hæves og gøres samtidig skattepligtigt., Fra 1991: Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning"., Fra 1994: Bruttofisering og skattereform med virkning fra 1994., Kontanthjælpen hæves og gøres skattepligtig. Det særlige fradrag for pensionister fjernes. , Fra 1994: Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre SKATTOT_NY for erhvervsaktive); til gengæld indføres arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst før fradrag (se variablen ARBBIDMVALM). For erhvervsaktive er ændringen i variablen SKATMVIALT_NY mindre end ændringen i variablen SKATTOT_NY fra 1993 til 1994., 1997: Formueskatten afskaffes., 1998-2003: Særlig pensionsopsparing for alle mellem 17 år og folkepensions-alderen 67 (65) år betyder, at der indsættes 1 pct. af løn og overskud af selvstændig virksomhed på en konto i ATP., 1998: Pinsepakken (se bilag om skattereformer)., Fra 2000: Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig., Grøn check er ikke modregnet i skattevariablen her, men forskudsskat og restskat er korrigeret for grøn check., Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. Fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækket 0,1 pct. færre personer med skat mv. i alt forskellig fra nul sammenlignet med novemberudtrækket. Det gennemsnitlige beløb er 0,4 pct. mindre i augustudtrækket end i novemberudtrækket., Se også vedlagte bilag "Skattereformer 1980-2014.doc", "skattesystem2015.doc" og "aktieindkomstindberetning_13", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne" under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1 og alderen ultimo året større end 14. , Værdisæt, SKATMVIALT_13 har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/skatmvialt-13

    ERHVERVSINDK_GL

    Navn, ERHVERVSINDK_GL , Beskrivende navn, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Løn (skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner) og nettooverskud (nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. overskud af udenlandsk virksomhed og nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle)., Erhvervsindkomsten er før kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i selvstændiges virksomhed, og ekskl bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger., Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., Eksisterer fra 1980 til 2013, Afløses af variablen ERHVERVSINDK_13., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable., ERHVERVSINDK_GL=LOENMV+NETOVSKUD_GL, , hvor:, - LOEMNMV er løn mv., - NETOVSKUD_GL er nettooverskud af selvstændig virksomhed før kapitalindtægter og -udgifter., Sammenhæng med definitioner fra 2013 definition, ERHVERVSINDK_GL=ERHVERVSINDK_13(1987-) - KAPITVIRK(2002-2013) + RNTUDIOV + HONNY(1994-2013) -ADAGPAGN (2002-2013) - ADAGPAG(1994-2001) - (forskerløn 2004- 2007), Hvor:, KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virksomhed ( kan dannes ud fra en række variable for pridoen 1987-2001), RNTUDIOV er renteudgifter i selvstændig virksomhed, ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger, varierer over tid), ADAGPAG er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger, varierer over tid) samt vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver. , HONNY er B-skattepligtig og arbejdsmarkedsbidragspligtig honorarer (konsulentvirksomhed og foredrag). , Af disse variable er RNTUDIOV langt den største., Ændringer over tid., Syge-/barselsdagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende har i en periode fejlagtigt været lagt til overskud af selvstændig virksomhed , jf. variablen NETOVSKUD_GL., For yderligere information, se under variablene LOENMV og NETOVSKUD_GL., Fra 1994 er dannet variablen ERHVERVSINDK, som er lig ERHVERVSINDK_GL tillagt honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig), De væsentligste ændringer er følgende:, 1983 inkluderes løn fra udlandet, som er lempelsesberettiget efter ligningslovens § 33A (ny exemption, lå tidligere i RESUINK_GL (indkomster der ikke har kunnet klassificeres))., 1993 inkluderes værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL, se også variablen COEFRYNS (skattepligtig værdi af lønmodtageres frynsegoder))., Før 1994 er lønnen først og fremmest opgjort ud fra oplysninger fra SKATs oplysningsseddelregister samt for perioden 1980 til 1988 også ud fra særskilte oplysninger om sømandsindkomster. Med arbejdsmarkedsbidragets indførelse i 1994 adskilles hoveddelen af lønnen fra overførselsindkomsterne i SKATs slutligningsregister. Lønnen opgøres derfor fra 1994 først og fremmest ud fra slutligningsregisteret, 1994 inkluderes værdi af fri bil, fri telefon, fri kost, fri tv-licens mv. (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL, se også variablen CORFYNS)., 1994 inkluderes ekstraordinær stor indtægt, som følge af opfinderarbejde o.l. (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL)., 1994 inkluderes løn, som er skattefri (udbetalt af DANIDA m.fl. samt arbejde på Færøerne og Grønland)., 1994 inkluderes nettooverskud af udenlandsk virksomhed (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL)., 1995 inkluderes jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablen RESUINK_GL og RESUINK, se også variablen QSAR (særlig indkomst))., Fra 1999 inkluderes værdi af køb eller tegningsret til aktier for medarbejdere mv (indgår ikke før 1999 i indkomsten). Deter det beløb der kommer til beskatning, som indgår i erhvervsindkomsten, . jf. ligningslovens § 16 og 28., Aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift (indgår i årene 2001 til 2003) i erhvervsindkomsten., Fra 2002 inkluderes løn til udenlandske forskere og specialister, som beskattes efter Kildeskattelovens § 48E (forskerordningen). Ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i SKATs almindelige indberetningssystem (oplysningssedlerne, COR); specielt mangler mange for 2003. Denne lønindkomst indgår ikke fra 2004 til 2007. Fra 2008 indgår indkomst for alle, som er berørt af forskerordningen., Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK til ERHVERVSINDK_GL ( i LOENMV) (for 2012 13713 personer med i alt 4,4 mia. kr.)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, ERHVERVSINDK_GL har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/erhvervsindk-gl

    FRAVTIMER

    Navn, FRAVTIMER , Beskrivende navn, Fraværstimer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fraværstimer angiver antal fraværstimer i den del af fraværsperioden, der ligger i tællingsåret. Hvis antal fraværstimer i perioden ikke er angivet i indberetningen, beregnes fraværstimerne under antagelse af, at personen har en 5-dags uge, og at personen har været fraværende hele dagen. Ved beregning af fraværstimerne tages der højde for, om personen arbejder fuldtid eller deltid. En person, der arbejder fuldtid hele ugen antages at have en arbejdsuge på 37 timer., Detaljeret beskrivelse, Fraværstimer er det antal fraværstimer, som en ansat har været fraværende i en fraværsperiode i tællingsåret. Fraværstimerne indberettes for både korte og lange perioder. For uafsluttede perioder og perioder, som er startet året før indgår kun de fraværstimer, der ligger i tællingsåret. Fraværstimerne omfatter kun fravær, hvor medarbejderen modtager en betaling fra enten virksomheden, kommunen eller staten. , Private virksomheder og offentlige virksomheder/institutioner skal indberette alle fraværsperioder, som en ansat har haft i året. Perioden registreres med en start- og en slutdato samt med hver periodes varighed i timer og minutter. Det er dog ikke muligt for alle at indberette timer og minutter. Hvis de faktiske fraværstimer ikke er indberettet, antages de at have en femdags arbejdsuge, og at fraværet varer en hel dag. Fraværstimerne beregnes ud fra fraværsperiodens længde og beskæftigelsesgraden, som hentes fra Lønstrukturstatistikken. En fuld arbejdsuge antages at være på 37 timer. De faktiske fraværstimer er ikke indberettet for staten, når det gælder perioder, der varer hele dagen. For visse kommuner og regioner er fraværstimerne frem til 2016 endvidere ikke indberettet, og for den private sektor gælder dette ved mangelfulde indberetninger., For den del af kommunerne, som anvendte det gamle KMD fraværssystem er der ikke tidligere indberettet timer. Ved overgangen til KMDs nye fraværssystem OPUS er de faktiske timer gradvist blevet indberettet. De sidste brugere er i løbet af året 2016 overgået til fraværssystemet OPUS. Der forekommer dog stadig perioder uden fraværstimer, men i langt mindre omfang end tidligere., Kvaliteten af de indberettede datoer og timer er ikke altid tilstrækkelig, og det kan ses, at nogle indberetninger indeholder fejl. Dette gælder især indberetninger fra de private virksomheder. Fejlene kan identificeres ved, at fraværstimerne pr. dag er urealistisk høje eller lave. Fejlene kan fx skyldes, at alle fraværstimer er placeret på én dag, selvom perioden i realiteten strækker sig over flere dage. En anden typisk fejl er, at de ansattes fraværstimer er summeret for en hel måned, et helt kvartal eller et helt år, så de enkelte fraværsperioder ikke er indberettet. Der foregår et omfattende fejlsøgningsarbejde, hvor det vurderes, om det er de indberettede fraværstimer, der er korrekte eller om periodernes datoer er korrekte. I de tilfælde, hvor det er muligt, rettes fejlene ved at flytte datoerne for fraværsperioderne, så de passer til fraværstimerne eller ved at genberegne fraværstimerne ud fra fraværsperiodens længde., Fejlsøgningen af de indberettede fraværsperioder giver et vist bortfald. Derudover forekommer der bortfald, hvis den samme periode er indberettet flere gange, eller hvis en periode overlapper en anden periode. Det er især lange perioder, der er ramt af disse fejltyper. , Barselsfravær i staten er dannet på baggrund af barselsdagpengeregistret, da mange institutioner ikke har indberettet barsel. Barselsdagpengeregistret rummer oplysninger om refusion af dagpenge i forbindelse med afholdt barsel. Barselsperioder dannet på baggrund af barselsdagpengeregistret er færre, men længere, dvs. at der i en del tilfælde søges om refusion for én lang barselsperiode, hvor den i praksis afholdes som to eller flere kortere perioder. , Fraværstimerne bruges til at beregne fraværsprocenten som: fraværstimer/mulige arbejdstimer (arbtimer) , samt ved beregning af antal fraværsdagsværk som: , fraværstimer/7,4. , Året 2013 er et dobbelt år, hvor statistikken offentliggøres på den nye sektorfordeling og hvor den gamle serie fra 2010 -2013 ikke længere opdateres. Det er muligt at beregne og sammenligne tallene på totalerne for alle sektorer samlet, da der ikke er brud i hvordan begreberne i fraværsstatistikken beregnes. Der er kun sket ændringer i, hvordan opdeling i private og offentlige virksomheder defineres. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Fraværsperioder, I populationen fraværsperioder indgår alle fraværsperioder, som de ansatte, der indgår i fraværsstatistikken har haft i løbet af året. Det gælder både korte og lange fraværsperioder. Fraværsperioderne omfatter egen sygdom, barns sygdom, barsels- og adoptionsorlov samt arbejdsulykke. Der skal indberettes fraværsoplysninger for alle ansatte i virksomheden. Der indgår kun fraværsperioder for ansatte, der også findes i populationen for ansættelsesforhold. , Værdisæt, FRAVTIMER har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fravaer/fravtimer

    ANSAAR

    Navn, ANSAAR , Beskrivende navn, År for ansættelse på arbejdssted , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, År for ansættelse på arbejdssted (efter 1980)., Detaljeret beskrivelse, Variablen ANSAAR defineres ved hjælp af variablen ANSXTILB (ansættelsesændring i forhold til året før). Hvis der har fundet en ansættelsesændring sted i forhold til året før (ANSXTILB antager en af værdierne T1-T9), sættes ansættelsesåret til det aktuelle år., Hvis der ikke forekommer ændringer i personernes ansættelsesforhold, er der ingen ændring i året for ansættelsen, og det pågældende år bevares., Hvis en person et år ikke har haft bopæl i Danmark, vil ancienniteten tælle forfra, fra vedkommende atter er i Danmark. , For en uændret ansat lønmodtager, der skifter til arbejdsgiver på samme arbejdssted - og for en arbejdsgiver, der skifter til lønmodtager på samme arbejdssted - er ANSAAR lig med det år, hvor skiftet til den nye status sker. , Variablen ANSAAR er defineret for arbejdsgivere og hovedbeskæftigede lønmodtagere. Hvorvidt der er tale om en arbejdsgiver eller en hovedbeskæftiget lønmodtager kan ses af variablen TYPE - henholdsvis værdi 'A' og 'H' - og de relevante delpopulationer for ANSAAR kan således defineres ved brug af variablen TYPE. For yderligere oplysninger om denne se TYPE., I tilfælde af, at arbejdsstedet er uoplyst i det pågældende år, sættes ansættelsesåret til værdien 0, som således angiver, at der er tale om et uoplyst arbejdssted. , Ansættelsesåret kan også antage værdien blank. Dette angiver ligeledes for lønmodtagere, at der er tale om et uoplyst arbejdssted. For arbejdsgivere med mere end et arbejdssted er ansættelsesåret ligeledes blank. 0 og blank behandles ens som missingværdier i udarbejdelsen af graf og tabel. , En persons anciennitet på et arbejdssted kan beregnes som det aktuelle år (lig IDA's publiceringsår) fratrukket ansættelsesåret. Dette skyldes, at i de tilfælde hvor 19xx er lig 1980 betyder dette "1980 eller tidligere"., I 1991 indføres betegnelsen "fiktive arbejdssteder" (se variablen LBNR (arbejdsstedets løbenummer)for nærmere forklaring af dette), hvilket medfører en stigning i antallet af arbejdssteder med værdien missing., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, CLR.TXT_ANSAAR - År for ansættelse på arbejdssted, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1980, 1980, 1981, 1981, 1982, 1982, 1983, 1983, 1984, 1984, 1985, 1985, 1986, 1986, 1987, 1987, 1988, 1988, 1989, 1989, 1990, 1990, 1991, 1991, 1992, 1992, 1993, 1993, 1994, 1994, 1995, 1995, 1996, 1996, 1997, 1997, 1998, 1998, 1999, 1999, 2000, 2000, 2001, 2001, 2002, 2002, 2003, 2003, 2004, 2004, 2005, 2005, 2006, 2006, 2007, 2007, 2008, 2008, 2009, 2009, 2010, 2010

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/ansaar

    TILKNYT

    Navn, TILKNYT , Beskrivende navn, Tilknytning til primært arbejdssted , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Personens tilknytning til arbejdsstedet dette år i den primære ansættelse (for lønmodtageren). Variablen er kun bestemt for den primære ansættelse og for arbejdsgivere. For sidstnævnte gruppe er værdien sat til 5 svarende til en arbejdstid på 0 timer. For øvrige typer af ansættelser er variablen missing. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver tilknytningen til det primære arbejdssted for lønmodtageren i arbejdstid forstået således, at det angives, om lønmodtageren er ansat på heltid eller deltid, og om ansættelsen er kontinuert, længere end et år, serielt længere end et år, kontinuert, kortere end et år eller serielt kortere end et år., Heltids- eller deltidsangivelsen fastsættes på baggrund af en beregning af beskæftigelsesgraden, der baseres på antallet af arbejdstimer, indbetalt ATP og forsikringskategori., Der skal ses bort fra koderne 10, 20 og 30. Disse optræder fejlagtigt for personer, der både har en arbejdstid, ledighedsperioder og sygeperioder registreret, som gør, at den samlede tid overstiger 100 pct., De relevante populationer for TILKNYT kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE., Kommentar til tabel og graf., Udviklingen i antal personer med tilknytning til primært arbejdssted skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, U131313.TXT_TILKNYT - Tilknytning til primært arbejdssted, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Heltid, kontinuert, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 02, Deltid (>= 30 timer), kontinuert, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 03, Deltid (>= 20-29 timer), kontinuert, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 04, Deltid (>= 10-19 timer), kontinuert, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 05, Deltid (< 10 timer), kontinuert, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 11, Heltid, serielt, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 12, Deltid (>= 30 timer), serielt, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 13, Deltid (>= 20-29 timer), serielt, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 14, Deltid (>= 10-19 timer), serielt, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 15, Deltid (< 10 timer), serielt, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 21, Heltid, kontinuert, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 22, Deltid (>= 30 timer), kontinuert, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 23, Deltid (>= 20-29 timer), kontinuert, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 24, Deltid (>= 10-19 timer), kontinuert, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 25, Deltid (< 10 timer), kontinuert, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 31, Heltid, serielt, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 32, Deltid (>= 30 timer), serielt, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 33, Deltid (>= 20-29 timer), serielt, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 34, Deltid (>= 10-19 timer), serielt, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 35, Deltid (< 10 timer), serielt, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/tilknyt

    ADRXTILB

    Navn, ADRXTILB , Beskrivende navn, Adresseændring for arbejdssted i året før , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver om der har fundet en adresseændring sted for et arbejdssted mellem det aktuelle år og året før. Variablen ser således tilbage i tid til november året før., Detaljeret beskrivelse, I denne variabel markeres det, om en adresseændring har fundet sted. Variablen indeholder ikke en adressekode, idet denne angives i variablen ADRESSE (se under emnegruppen arbejdssteder). , I det følgende redegøres for, hvorledes en adresseændring registreres. , En adresseændring forekommer, hvis der er ændring i arbejdsstedets adresse året efter det aktuelle. Adressen defineres her som kommunekoden og vejkoden for det enkelte arbejdssted. Det betyder, at adresseændringen udelukkende defineres ud fra kommune- og vejkode for arbejdsstedet. Der tages ikke hensyn til husnummeret, idet dette kan korrigeres fra det ene år til det næste. , Adressen er uændret:, - hvis arbejdsstedet har samme kommune- og vejkode i begge år. , - i de tilfælde, hvor kommunekoden er ens i begge år, og vejkoden er lig uoplyst (0000) i det ene af de pågældende år., Adressen er ændret:, - hvis kommunekoden og vejkoden er ændret året efter., - I alle andre situationer end de beskrevne, Er variablen blank, angiver det, at der ingen relation bagud i tid forefindes for kommune og vejkode. Dette forekommer blandt oprettede arbejdssteder, hvor IDTILB (Identitet for arbejdssted tilbage i tid) = 01, T4 eller T1. , Er variablen blank, angiver det, at der ingen relation fremad i tid forefindes for kommune og vejkode. Dette forekommer for nedlagte arbejdssteder, hvor IDFREM (Identitet for arbejdssted fremad i tid) = N1, N4 eller A1 (nedlagt, nedlagt via overgang til selvstændig uden ansatte pr. november (i samme branche) eller afgang (ingen forbindelse til arbejdssted året efter)., Forklaring af brud i 1985 og 1986., Antallet af adresseændringer steg i 1985 og 1986. Dette forklares i det følgende., Virksomhedsbegrebet i IDA er et personbaseret virksomhedsbegreb. Arbejdssteders identitet bestemmes hvert år hovedsageligt via personbaserede koblinger, men for de arbejdssteder, hvor dette ikke er muligt, bestemmes identiteten via ikke-personbaserede koblinger. Disse arbejdssteder kaldes også for de "resterende" arbejdssteder. På de "resterende" arbejdssteder forekommer ingen gengangere af hovedbeskæftigede lønmodtagere på de pågældende arbejdssteder i de to år, der sammenlignes. , I 1985 og 1986 er adresseændringskoden ikke fuldgyldig for arbejdssteder, hvis identitet er bestemt via "resterende" arbejdssteder på grund af fejl i den fulde adressekode for 1985. , Dette svarer til, at PCTFREM (for 1985) og PCTTILB (for 1985 og 1986) er lig med 0 (nul) eller blank. (PCTFREM angiver antal "genganger-personer" mellem det aktuelle år og året efter i pct. af antal hovedbeskæftigede lønmodtagere i det aktuelle år, mens PCTTILB angiver antal "genganger-personer" mellem året før og det aktuelle år i pct. af antal hovedbeskæftigede lønmodtagere i det aktuelle år.), For yderligere information om bestemmelse af arbejdsstedernes identitiet via henholdsvis ikke-personbaserede koblinger og personbaserede koblinger henvises til LBNR (løbenummer) og IDFREM/IDTILB ((identitet for arbejdssted frem i tid henholdsvis tilbage i tid) se under emnegruppen arbejdssteder)., Hvorvidt en adresseændring har fundet sted for det pågældende arbejdssted indgår som del i regelsættet for bestemmelsen af samme arbejdssted over tid. For yderligere oplysninger om dette henvises til IDFREM/IDTILB og LBNR., Forklaring af brud i 2007., Kommunalreformen, pr. 1. januar 2007, medførte, at de eksisterende 271 kommuner blev slået sammen til 98 nye storkommuner. Som konsekvens har mange adressekoder skiftet kommune og/eller vejnummer, hvilket bevirker den store stigning i ændring af adressekoder i 2007., For en yderligere uddybning af kommunalreformens betydning for arbejdsstedsidentiteten henvises til variablen LBNR (arbejdsstedets løbenummer) under emnegruppen arbejdssteder., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_ADRXTILB - Adresseændring for arbejdssted i året før, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uændret ADRESSE i forhold til året før., 01-01-1980, 31-12-3000, 1, Ændret ADRESSE i forhold til året før., 01-01-1980, 31-12-3000

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/adrxtilb

    Nyhedsbrev om statistikprodukter og ydelser

    Nedenfor kan du tilmelde dig Nyt fra DST Consulting. Du vil herefter ca. en gang om måneden modtage information om opdatering af relevante statistikker, nye produkter og ydelser fra Danmarks Statistik samt artikler og analyser der går bag tallene. Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du samtidig til, at Danmarks Statistik må bruge dine oplysninger til at optimere udsendelsen af nyhedsbrevene., Danmarks Statistik opbevarer dine kontaktoplysninger så længe du er tilmeldt et af vores nyhedsbreve og videregiver ikke oplysningerne til andre., Sådan behandler vi dine oplysninger, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, Danmarks Statistik er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve. Når du samtykker til at modtage et eller flere af vores nyhedsbreve, siger du samtidig ja til, at Danmarks Statistik må bruge dine oplysninger til at optimere udformningen og indholdet af nyhedsbrevet. Det sker på baggrund af en kortlægning og analyse af kliks på artikler og billeder i nyhedsbrevet. Danmarks Statistik bruger programmet ClickDimensions til at udarbejde analysen og til at udsende det med. Hjemlen til behandling af dine personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke). , Danmarks Statistik opbevarer dine kontaktoplysninger så længe du er tilmeldt et af vores nyhedsbreve og videregiver ikke oplysningerne til andre. Du kan når som helst trække dit samtykke tilbage ved at afmelde nyhedsbrevet. Det kan du gøre ved at klikke på linket ”Afmeld nyhedsbrev” nederst i dit seneste nyhedsbrev, eller ved at sende en e-mail til , consulting@dst.dk, . Vi sletter din mailadresse, hvis du afmelder nyhedsbrevet. At du trækker dit samtykke tilbage vil dog ikke påvirke lovligheden af den behandling, som foretages inden tilbagetrækningen af samtykket. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, herunder om dine rettigheder, i vores , privatlivspolitik, .,  

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/abonnementstilmelding

    Arkiv

    Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2025, Nyt fra Forskningsservice 2024, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2023, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2022, Nyt fra Forskningsservice 1.-2. kvartal 2022, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2021, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2020, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2019, Ekstra Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2019, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2019, NYT - 2_kvartal_upload til hjemmeside, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2023, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2023, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2018, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2018, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2017, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2017, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2017, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2016, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2016, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2015, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2015, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2015, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2014, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2013, Nyt fra Forskningsservice 2 kvartal 2013, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2012, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2012, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2012, Ekstra Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2011, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2011, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2011, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2010, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2010, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2010, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2009, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2009

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/arkiv

    Nyt og meddelelser: Din direkte adgang til information og opdateringer fra Forskningsservice

    Fra den 1. juli 2025 samler Forskningsservice alle vigtige nyheder og servicemeddelelser om fx grunddata, tekniske ændringer og servicetiltag på ét sted – nemlig under Nyt og meddelelser på Forskningsservices hjemmeside. , 9. juli 2025 kl. 11:46 , Af , Sabrina Hilstrøm, Forskningsservice arbejder løbende på at styrke både formidling og service over for vores mange brugere. Som et nyt skridt i den retning har Forskningsservice nu lanceret en ny nyhedssektion på Danmarks Statistiks hjemmeside, hvor du fra og med den 1.juli 2025 har adgang til alle aktuelle opdateringer og nyheder – samlet ét sted og tilgængelige, præcis når du har brug for dem., Hold dig opdateret: Dét finder du under Nyt og meddelelser, På , Nyt og meddelelser, kan du løbende holde dig opdateret om fx adgang til nye grundregistre, væsentlige ændringer i grunddata, forsinkelser og andre relevante forhold. Disse opdateringer finder du i artiklerne med titlen ”Nyt om grundregistre”, som offentliggøres kvartalvist, men opdateres løbende inden for kvartalet. Datoen for seneste opdatering står i artiklens titel. Se fx denne måneds kvartalvise artikel her:, Gå til Nyt om grunddata – 2. kvartal 2025,  , Derudover kan du finde relevante servicemeddelelser om blandt andet:, 1., Nye servicetiltag eller ændringer, 2., Lancering af ny funktionalitet i DDV, 3., Genkørsler i forbindelse med f.eks. pludseligt opståede fejl, 4., Ændringer i regler og processer, 5., Forbedringer på FSEs hjemmeside, Nyt og meddelelser, fungerer også som et arkiv for uddybende artikler fra Forskningsservices nyhedsbrev Nyt fra Forskningsservice, så du har adgang til al brugerrettet information – også det, du måske gik glip af eller ikke fik læst., Vi håber, at , Nyt og meddelelser , bliver et nyttigt værktøj i din hverdag – hvad enten du har brug for et hurtigt overblik eller søger svar på noget mere specifikt som fx genkørsler eller ændringer i telefontider hos Forskningsservices Callcenter. ,  

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/din-direkte-adgang-til-information

    Brede projekter: En lettere ansøgningsproces og fremtidssikring af dine projekter i Danmarks Datavindue

    I Forskningsservice er vi glade for, at vi nu kan forbedre vores service og tilbyde jer som brugere af Danmarks Statistiks Mikrodataordninger en mulighed for at definere brede projekter. Læs om mere om alle fordelene her., 9. juli 2025 kl. 11:49 , Af , Lasse Hørby Madsen, Som bruger af Danmarks Statistiks Mikrodataordninger, har du mulighed for at formulere dine projekter bredt, hvilket medfører en række fordele. Det vil først og fremmest lette din ansøgningsproces og fremtidssikre dine projekter, så de nemmere kan udvides senere. , Derudover vil du have mulighed for at gennemføre flere analyser under samme projekt, du vil have større fleksibilitet til at lave flere iterationer af analyser inden for projektets rammer samt mulighed for mere eksplorativ dataanalyse., Det er fortsat nødvendigt at argumentere for projektets databehov i forhold til formålet med projektet, jf. kravet om dataminimering. På Danmarks Statistiks hjemmeside finder du vejledning til, hvordan man opretter en projektindstilling – herunder anbefalinger til og eksempler på, hvordan projektbeskrivelsen kan udfyldes. , Gå til Oprettelse af projektindstilling - Danmarks Statistik , Bemærk:, Det er stadig muligt at indsende afgrænsede projektindstillinger, hvis det passer bedre til jeres behov. , Vi hører gerne fra dig, Hos Forskningsservice har vi oplevet positiv respons fra brugere af Danmarks Statistiks Mikrodataordninger på vores tidligere nyhedsmails om emnet., Har du spørgsmål, kommentarer eller input, hører vi meget gerne fra dig. Din feedback er vigtig og bidrager til, at vi kan gøre vores services endnu bedre.

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/brede-projekter

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation