Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1611 - 1620 af 2289

HUSSTANDSTYPE

Navn, HUSSTANDSTYPE , Beskrivende navn, Husstandstype for husstand , Gyldighed, Gyldig fra: 22-07-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Oprindelse: Befolkningskontor - se beskrivelse der. , Detaljeret beskrivelse, Oprindelse: Befolkningskontor - se beskrivelse der. , Værdisæt, D242901.TXT_HUSSTANDSTYPE - Husstandstype for husstand, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst, 01-01-1900, 111, Enlig mand uden børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 112, Enlig mand med børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 121, Enlig kvinde uden børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 122, Enlig kvinde med børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 131, Et ægtepar uden børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 132, Et ægtepar med børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 141, Reg. partnerskab mænd u/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 142, Reg. partnerskab mænd m/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 151, Reg.partnerskab kvinder u/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 152, Reg.partnerskab kvinder m/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 161, Et samlevende par uden børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 162, Et samlevende par med børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 171, Et samboende par uden børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 172, Et samboende par med børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 183, Husstand m/udeboende barn, 01-01-1900, 31-12-2007, 211, To enlige af modsat køn u/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 212, To enlige af modsat køn m/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 221, To enlige af samme køn u/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 222, To enlige af samme køn m/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 231, Et par og en enlig, uden børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 232, Et par og en enlig, med børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 241, To par uden børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 242, To par med børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 251, To familier med barn udeboende, 01-01-1900, 31-12-2007, 252, To fam. m/barn udeboende, 01-01-1900, 31-12-2007, 253, To ikke-hjemmeboende børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 311, Tre el. flere enlige uden børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 312, Tre el. flere enlige med børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 321, Tre familier el. andet u/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 322, Tre familier el. andet m/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 323, Tre fam. med udeboende barn, 01-01-1900, 31-12-2007

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/husstandstype

AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE

Navn, AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE , Beskrivende navn, ATP-bidragssats på jobbet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ATP-bidragssats på jobbet , Detaljeret beskrivelse, VJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE er ATP-satsen for det komprimerede job. , Ved indberetning til SKAT's eIndkomst af ATP-bidrag (Arbejdsmarkedets Tillægs Pension) skal angives, hvilken sats-kode, der er tale om. Satserne reguleres med mellemrum og fremgår på ATP's hjemmeside , http://www.atp.dk/wps/wcm/connect/atp/atp.dk/erhverv/sik/dabarsel/indberetning_betaling/Beregning, Der er flg. sats-koder: A-B-C-D-E-F, hvor B-F bidragssatser kun gælder ansatte på det offentlige arbejdsmarked:, A-bidrag: Almindeligt ATP-bidrag, der gælder for alle privat ansatte og de grupper af offentligt ansatte, som ikke i 1987 valgte at fastfryse ATP-bidraget til et B-bidrag. , B-bidrag: Var gældende for de grupper af offentligt ansatte, som i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1987 valgte af fastfryse deres ATP-bidrag. , C-bidrag: Gælder for de grupper af offentligt ansatte, der siden 1988 har betalt B-bidrag, og som i deres overenskomst eller i bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår har vedtaget at forhøje dette bidrag. C-bidraget kan anvendes fra den 1. januar 1996., D-bidrag: Gælder for de grupper af offentlige ansatte, der siden 1988 har betalt B-bidrag, og som i deres overenskomst har vedtaget at dette bidrag skal forhøjes. D-bidraget kan anvendes fra 1. januar 2006, dog ikke før parterne har bestemt, at det skal gælde fra. Bidraget er tænkt som en midlertidig overgang til C-bidraget., E-bidrag: Bidraget gælder for en del af de ansatte på det offentlige arbejdsmarked, der er på C-bidrag. Det vil fremgå af de enkelte overenskomster, om det er C- eller E-satsen, der skal anvendes., F-bidrag: Den 1. januar 2010 forsvandt B-bidraget, idet de berørte grupper dengang overgik til det højere D-bidrag. Fra 1. januar 2012 erstattes D-bidraget med det nye F-bidrag., AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE kommer fra Danmarks Statistik s eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder: VPJ_ATP_BIDRAG_SATS_KODE., Hvis der har været forskellige ATP-sats-koder på de indberetninger, som et job består af, er ATP-satskoden valgt for den indberetning, der har det største ATP-beløb. Såfremt ATP-beløbene er lige store, er den mindste ATP-satskode valgt (A, ANVENDELSE af AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE: , AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE indgår sammen med AJO_ATP_BELOEB i datagrundlaget for arbejdstidsregnskabet og nationalregnskabet., I Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR) indgår ATP-bidragssatsen (VPJ_ATP_BIDRAG_SATS_KODE) sammen med ATP-beløbet (VPJ_ATP_BELOEB) ved imputering af løntimer på job, hvor løntimerne enten er invalide/usandsynlige eller ikke findes i forvejen. , DATABRUD inden for AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE: Der er ingen databrud, VALIDERING af AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE:, Variablen valideres ikke yderligere i beskæftigelse for lønmodtagere. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, D191010.TXT_ATP_BIDRAG_SATS - ATP bidrags sats på jobbet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, A, B, C, D, E, F, 01-01-2010

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-atp-bidrag-sats-kode

Kriminalitet - anmeldelser

Beskrivelse, Anmeldelser er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatikken dannes på baggrund af indberetninger fra det centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister, samt fra rigspolitiets POLSAS-system (politiets-sags-analyse-system). , Efter indførelsen af registerstatistik dækker kriminalstatistikken følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse til eventuel sanktion og afsoning., · personnummeret eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed, samt at følge personer eller virksomheder over flere år., Anmeldelser omfatter overtrædelser af straffeloven eller særlovene, mens færdselsloven ikke indgår med anmeldelser. Endvidere er der alene tale om politianmeldte lovovertrædelser og lovovertrædelser, der på anden måde kommer til politiets kendskab. De anmeldte lovovertrædelser rummer oplysninger om overtrædelsens art, samt om politiet efterfølgende har haft mulighed for at rejse sigtelse i sagen. , Anmeldelserne omfatter alene sagsoplysninger og således ingen oplysninger om personer. , Ved kobling af oplysninger om anmeldelser med oplysninger om afgørelser er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er anmeldelser for alle typer af lovovertrædelser, der registreres i det centrale anmeldelsesregister. , Blandt afgørelser truffet i perioden 1990-2009 findes der næsten 2 mio. afgørelser (ud af i alt 3,2 mio. afgørelser), hvortil der ikke findes en anmeldelse med det samme journalnummer i Danmarks Statistiks anmeldelsesregister. Hovedparten kan forklares ved, at anmeldelser vedrørende overtrædelse af færdselsloven ikke indgår i anmeldelsesregistret, jf. ovenfor. Tilbage er ca. 43.000 afgørelser, hvoraf knap 22.000 vedrører afgørelser om overtrædelse af færdselslovslignende særlove (forordning om fartskrivere og køre-hviletidsregler). Anmeldelser af disse lovovertrædelser indgår i det centrale anmeldelsesregister, men er ikke medtaget i Danmarks Statistiks register. Yderligere ca. 9.000 afgørelser vedrører afgørelser om overtrædelse af registreringsafgiftsloven, vægtafgiftsloven, lov om hyrekørsel og lov om godstransport. Anmeldelser af disse lovovertrædelser indgår også i det centrale kriminalregister, men er først medtaget i Danmarks Statistiks register fra og med 2007. , Blandt de resterende ca. 12.000 afgørelser, der burde findes med en anmeldelse i anmeldelsesregistret er de 2.100 afgørelser truffet i 1990 og ca. 1.400 er truffet i 1991. Dette skyldes, at anmeldelsesregistret først indeholder oplysninger fra og med 1990. Da der årligt er ca. 25 pct. af afgørelserne, der vedrører anmeldelser indgivet i et tidligere år (for hovedpartens vedkommende året før), vil der naturligt være en større andel afgørelser i de første år end i de senere år, hvortil der ikke kan findes en anmeldelse. I årene fra 1995 og frem er der årligt 300-600 afgørelser med gerningskoder, der ikke vedrører færdselslovsovertrædelser eller de øvrige lovovertrædelser nævnt ovenfor, der ikke genfindes med en anmeldelse i anmeldelsesregistret. Det svarer til under 1 pct. af afgørelserne for de berørte gerningskoder. Årsagen til de manglende anmeldelser må formodes at være et periodiseringsproblem: Udtrækkene til Danmarks Statistik fra anmeldelsesregistret og kriminalregistret foretages typisk omkring 1. februar året efter det år, udtrækket vedrører (tællingsåret). Udtrækkene indeholder henholdsvis de anmeldelser, der er anmeldt i tællingsåret og de afgørelser, der har en afgørelsesdato, der ligger i tællingsåret. , Hvis anmeldelsen imidlertid ikke er blevet registreret i anmeldelsregistret inden det tidspunkt, hvor udtrækket til Danmarks Statistik foretages, vil anmeldelsen ikke blive udtrukket for det pågældende år. Den vil heller ikke blive udtrukket det efterfølgende år, da den vil være registreret med en anmeldelsesdato, der ligger før tællingsåret., For supplerende dokumentation for statistikområdet "anmeldelser" henvises til kvalitetsdeklarationen på: , http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/966, Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17949, Variable, ANM_GER7, Gerningskode syvcifret, DS, ANM_SLUTDATO, GERNINGSSLUTDATO, ANM_STARTDTO, GERNINGSSTARTDATO, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---anmeldelser

YDERLIGK

Navn, YDERLIGK , Beskrivende navn, Yderligere-oplysninger-kode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen YDERLIGK er en kode, der bruges til at afgrænse populationen af lønmodtagere i CON , Detaljeret beskrivelse, Popularionen af lønmodtagere afgrænses ud fra variabloen YDERLIGK. Værdisættet er ændret årligt, og det er således ikke alle værdier, der indgår i det enkelte år. Som udgangspunkt betragtes koderne 0 og 1 som værende knyttet til lønmodtagere. Hertil kommer forskellige andre koder. Som opstart på et tællingsår er det aktuelle værdisæt gennemgået og det er besluttet hvilke koder, der aktuelt kunne afgrænse lønmodtagerpopulationen. i det givne år. Fra 1980 til 1987 er det alene koden 1. der forekommer i materialet., Den enkelte kode refererer til et felt på oplysningssedlen (se værdisæt). Dette felt er ikke nødvendigvis en del af CON-registret. Lønmodtagernes indkomst er hentet fra felt 13 og delvis felt 14 (sømænd). YDERLIGK kan være videreført som en del af en komprimering af flere oplysningssedler til et enkelt job. Alt i alt må det understreges, at YDERLIGK har en informationsværdi i udgangspunktet COR (Central Oplysningsseddel Register) men begrænset værdi i CON-registret. , Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, D500300.TXT_HOEJKVAL - Yderligere-oplysninger-kode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, 01-01-1980, 31-12-1984, 01, 01-01-1986, 31-12-1987, 000, 01-01-1988, 31-12-1990, 001, 01-01-1988, 31-12-1993, 001, 01-01-1997, 31-12-2004, 003, 01-01-2003, 31-12-2004, 014, 01-01-2000, 31-12-2000, 21, 01-01-2005, 31-12-2005, 021, 01-01-1993, 31-12-2004, 025, 01-01-2000, 31-12-2000, 026, 01-01-1988, 31-12-1989, 026, 01-01-1994, 31-12-1995, 27, 01-01-2005, 31-12-2005, 027, 01-01-1988, 31-12-2004, 28, 01-01-2005, 31-12-2005, 028, 01-01-1989, 31-12-2004, 29, 01-01-2005, 31-12-2005, 029, 01-01-1989, 31-12-2004, 30, 01-01-2005, 31-12-2005, 030, 01-01-1989, 31-12-2004, 031, 01-01-1997, 31-12-1997, 034, 01-01-1990, 31-12-1998, 034, 01-01-2000, 31-12-2003, 35, 01-01-2005, 31-12-2005, 035, 01-01-2002, 31-12-2002, 035, 01-01-2004, 31-12-2004, 044, 01-01-2002, 31-12-2004, 046, 01-01-2000, 31-12-2004, 048, 01-01-2004, 31-12-2004, 049, 01-01-2000, 31-12-2004, 057, 01-01-2000, 31-12-2004, 058, 01-01-2000, 31-12-2004, 060, 01-01-2002, 31-12-2004, 095, 01-01-1998, 31-12-2000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk

JOBKAT

Navn, JOBKAT , Beskrivende navn, Jobtype i ansættelsen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver jobtypen i henholdsvis den primære og sekundære ansættelse., Detaljeret beskrivelse, Jobtypen refererer til, om der er tale om en ansættelse på fuld tid, halv tid, eller ansættelsen er et bijob grupperet efter arbejdstidens omfang., Variablen er dannet ud fra oplysninger om personens gennemsnitlige arbejdstid opgjort som timer pr. uge og oplysninger om personernes forsikringskategori., Hensigten med variablen er at karakterisere det job, som virksomheden udbyder. Der tages derfor (så vidt muligt) ikke hensyn til evt. ledighed (midlertidig hjemsendelse)., Endvidere er antallet af arbejdstimer pr. uge beregnet ved hjælp af de oplysninger, der kan inddrages (ledighed, sygdom, ATP, forsikringskategori, ansættelsesperiode)., Variablen er kun defineret for den hoved- og bibeskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere. Der beregnes imidlertid ikke en arbejdstid for arbejdsgivere, og JOBKAT vil derfor have værdien 0 for disse. For øvrige ansættelser vil værdien være lig missing., IDA blev udfaset i 2004. De 12 oprindelige datasæt blev lagt sammen til fire, og en del variabler blev ligeledes skåret væk. JOBKAT blev i den forbindelse dannet ud fra de tidligere variabler PJOB (jobtype primær ansættelse) og SJOB (jobtype sekundær ansættelse)., De 4 datasæt IDAP, IDAN, IDAS og IDFI er alle ført tilbage til 1980., De relevante populationer for JOBKAT kan defineres ved brug af variablen TYPE. For yderligere oplysninger om denne se TYPE., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, U131313.TXT_JOBKAT - Jobtype i ansættelsen, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Fuld tid (30 timer eller mere pr. uge), 01-01-1980, 31-12-3000, 2, Deltid (15-29 timer), 01-01-1980, 31-12-3000, 3, Bijob (under 15 timer), 01-01-1980, 31-12-3000, 5, Fuld tid (Over 8 uger med delvis ledighed i løbet af året), 01-01-1980, 31-12-3000, 6, Deltid (Over 8 uger med delvis ledighed i løbet af året), 01-01-1980, 31-12-3000, 7, Bijob (Over 8 uger med delvis ledighed i løbet af året), 01-01-1980, 31-12-3000, 9, Uoplyst, 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/jobkat

GRON_CHECK

Navn, GRON_CHECK , Beskrivende navn, Grøn check, kompensation for grønne afgifter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, I forbindelse med skattereformen gældende fra 2010 hæves de grønne afgifter og der indføres lettelser i beskatningen, som især kommer lønmodtagere i den øvre ende til gode. Der er derfor samtidig indført den grønne check, som kompensation for personer i den de nedre indkomstgrupper. Kompensationwen er fuld for indkomster under en given bundgrænse, jf. detaljeretr beskrivelse, og aftrappes i takt med stigende indkomster., Den grønne check er skattefri., Læs mere om Grøn check hos SKAT,, og i loven, https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=125357 med senere ændringer., Detaljeret beskrivelse, Betingelsen for at modtage grøn check er, at personen er fuldt skattepligtig (eller grænsegænger (dvs. personer der tjener mindst 75 pct. af indkomsten i Danmark men bor i udlandet) den første dag i indkomståret, og ved indkomst-årets udløb er fyldt 18 år. Personer beskattet efter forskerordningen, får ikke en grøn check., Den grønne check reduceres fra 2014 til 2020 til maksimalt 1.555 kr., Grøn chek består af tre komponenetr, et hovedbeløb et supplement for hert af de f'ørste to børn, samt et suopplerede beløb for lave indkosmter., Maksimumbeløb for grøn Checks hovedbeløb er:, For 2010-2014 er maksbeløbet 1.300 kr. Det aftrappes med 7,5 % af topskatte-grundlag over en given bundgrænse (ca. 370.000 kr.) og er derved 0 før tops-kattegrundlaget når 400.000 kr., Supplerende beløb på 300 kr. pr. barn, dog højest for to børn (udbetales normalt til moderen). Dette aftrappes også med indkomsten., Fra 2013 kan personer med et topskattegrundlag under 212.000 kr. i 2010 niveau få et supplerende beløb på 280 kr., For 2015 og 2016 er maksbeløbene:, 955 kr.(950 kr. 2016) for voksne- hovedbeløbet,, maks. 220 kr. for børn, og maks. for 2 børn, Supplement for lavindkomster er på 280 kr., Det giver i alt en maksimal grøn check på:, 2010- 2012: 1.900 kr., 2013 -2014: 2.180 kr., 2015: 1.675 kr., 2016: 1.670 kr., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, GRON_CHECK har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/gron-check

AKTIEINDK

Navn, AKTIEINDK , Beskrivende navn, Udbytte samt gevinst/tab på aktier og visse aktiebaserede investeringsforeningsbeviser , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Aktieindkomster omfatter aktieudbytter og gevinster eller tab på aktier mv. ejet mindst tre år ( fra 2006 omfattes alle gevinster og tab på aktier som aktieindkomst) . Aktieindkomst beskattes efter særlige regler og indregnes som anden formueindkomst. , I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.36 og benævnes 'Aktieindkomst ', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Aktieindkomst:, Fra 2020 inkluderes nettoindkomsten fra aktiesparekonti. Denne indkomstkomponent manglede i årene 2018 og 2019., Fra 1980 til 1990 alene udbytter af danske aktier., Fra 1991 beskattes aktieudbytter og visse kursgevinster og tab ved salg af aktier særskilt fra de øvrige kapitalindkomster. Aktieudbytterne skal kun indberettes, hvis det samlede udbytte er over et givet grundbeløb. For indberettede aktieudbytter er i variablen AKTIEINDK tillagt grundbeløbet, jf. det vedlagte bilag, "aktieindkomstberegning.doc"., For nogle kursgevinster og tab på aktier indgår beløbet som aktieindkomst, hvis aktien er ejet i mindst tre år, jf. diverse årgange af publikationen "Skatten". Gevinst tab ved salg af aktier ejet mindre end tre år indgår ligesom variablen AKTIEINDK i variablen PEROEVRIGFORMUE (anden formueindkomst end renteindtægter og beregnet lejeværdi af egen bolig)., Fra 1995 inkl. udbytter af udenlandske aktier og tab eller gevinst ved salg af udenlandske aktier ejet mere end tre år., Fra 1997 ændres reglerne for, hvornår aktieudbytter skal indberettes. Fra 1997 er det ikke længere ægtefæller under et, der skal have udbytter tilsammen over det dobbelte grundbeløb (i 1997 i alt 68.000 kr.), før der skal indberettes til skat. Nu skal alle indberette, hvis de selv har aktieudbytter over grundbeløbet, for 1997 på 34.000 kr. , Fra 1999 indberettes aktieudbytter på 5.000 kr. og derover (ægtefæller 10.000 kr.), Fra 2001 indberettes fra depoter., Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til SKAT af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også det vedlagte bilag "aktieindkomstindberetning.doc". , Fra 1980 til 1990 stiger antallet af personer med aktieudbytter fra 247.000 personer til 800.000. Med de nye regler fra 1991, hvor udbytter kun indberettes, hvis de er over et vist grundbeløb falder antallet af personer med beløb i AKTIEINDK til 20.000. Samtidig hæves gennemsnitsbeløbet, da mange småbeløb udgår, og der kommer gevinster ved aktiesalg til. I 1997 strammes kravet for indberetning af aktieudbytter fra gifte par. Det giver flere små indberetninger og dermed et fald i gennemsnitsbeløbet. I 2001 indberettes aktieudbytterne fra depoter i pengeinstitutter mv. Tidligere var det den enkelte skatteyder, der skulle indberette. Derved kommer mange små beløb med i aktieindkomsten. Det giver en kraftig stigning i antal personer med aktieindkomst og et kraftigt fald i det gennemsnitlige beløb., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, AKTIEINDK har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/aktieindk

SSTILL

Navn, SSTILL , Beskrivende navn, Sekundær arbejdsstilling , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen definerer arbejdsstillingen i den sekundære beskæftigelse i november., Variablen bygger på variable fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (beskæftigelsesstatistikken RAS) henholdsvis ARBSTILL (arbejdsstilling)fra 1980-1993, NYARB (Ny arbejdsstilling i Forskningsservice benævnt ARBSTIL94) i 1994 og 1995 og fra 1996 på SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status)., Ændringerne i navngivningen af variablene skyldes ændrede underopdelinger af hovedgrupperne. I 1994 blev der indført en mere detaljeret underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken, mens der i 1996 blev indført en anden underopdeling af lønmodtagergruppen., Detaljeret beskrivelse, SSTILL dannes via en omkodning af SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status), ARBSTIL og NYARB fra beskæftigelsesstatistikken (RAS)., Den socioøkonomiske status angiver hele befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. Hver enkel person i befolkningen har en primær tilknytning til arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for denne klassifikation af befolkningen er ILO's (International Labour Organisation) anbefalinger med hensyn til begreber og definitioner for arbejdsmarkedsstatistik. For flere informationer herom se variablen SOCSTIL_KODE og PSTILL under emnegruppen beskæftigelse., En person kan være yderligere tilknyttet arbejdsmarkedet i form af en sekundær eller tertiær tilknytning. Den sekundære tilknytning - bibeskæftiglsen - til arbejdsmarkedet kan blandt andet være som lønmodtager, momsbetaler eller selvstændig (se nedenstående værdisæt). Det er ikke alle i befolkningen, som har en sekundær tilknytning/en bibeskæftigelse, og variablen SSTILL angives således kun for personer med en sekundær tilknytning/bibeskæftigelse til arbejdsmarkedet., Værdisættet er mindre for denne variabel end værdisættet til PSTILL. Det skyldes, at det kun er muligt at have et mindre antal af koderne fra SOCSTIL_KODE i den sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet., (For yderligere oplysninger om tildelingen af henholdsvis primær og sekundær tilknytning, se Statistiske Efterretninger 2008:8: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 1. januar 2007.), I tællingsperioden fra 1980 - dd. har der forekommet ændringer, tilføjelser, skift af kode etc. i værdisættet. For at se disse henvises til nedenstående tekst og værdisættet. , Fra IDA 1982 udgår STILL-koden 31., Fra IDA-1980 - IDA-1992 er det kun muligt at være arbejdsgiver i sin sekundære tilknytning til arbejdsstyrken, hvis man er på efterløn., Fra IDA-1992 - IDA-2001 er det kun muligt at være arbejdsgiver i sin sekundære tilknytning til arbejdsstyrken, hvis man er på efterløn eller på overgangsydelse.., Fra og med IDA-1994 er der kommet ny kode for personer på orlov = 91. Denne tildeles personer, som i deres primære arbejdsstilling har koderne 01, 02, 03, 04, 05, 41, 71, 72, 73, 74, 75, 76, 77., Fra IDA-2002:, Personer som er efterlønsmodtagere eller modtager overgangsydelse i den primære status i november, og som i sekundær status er arbejdsgivere, vil efter 2002 stå som primære arbejdsgivere. SSTILL=11 udgår derfor fra og med IDA-2002., Fra IDA - 2006:, SSTILL-koderne 13 og 14 som dækker henholdsvis arbejdsløshedsforsikrede selvstændige (CRAM selvstændige) og årsafgrænsede selvstændige (AKM selvstændige) opgøres ikke længere i IDA. Oplysningerne om disse leveres fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (beskæftigelsesstatistik RAS). Da disse ansættelser/jobs ikke offentliggøres i RAS, fejlsøges de ikke og offentliggøres derfor heller ikke i IDA., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, U131313.TXT_SSTILL - Sekundær arbejdsstilling, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 11, 01-01-1980, 31-12-2001, 12, 01-01-1980, 31-12-3000, 13, 01-01-1980, 31-12-3000, 14, 01-01-1980, 31-12-3000, 20, 01-01-1980, 31-12-3000, 30, 01-01-1980, 31-12-3000, 31, 01-01-1980, 31-12-3000, 39, 01-01-1980, 31-12-3000, 90, 01-01-1980, 31-12-3000, 91, 01-01-1994, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/sstill

KOEJD

Navn, KOEJD , Beskrivende navn, Kontant værdi af ejendomme i Danmark ejet pr. 31. 12 , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1983, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, 1983 kontantejendomsværdi (offentlige vurdering)- dog ikke alle ejendomme ( første år hvor denne oplysning skal indberettes særskilt til Skat (ligger for en række personer -ca. 500.000 alene registreret i variablen QAKTIVF, de samlede aktiver), 1984 -1986: kontant værdi af boliger, men kun for personer med en almindelig selvangivelse (dvs. at de ikke har indkomst fra udlandet, selvstændig virksomhed eller komplicerede formueindkomster), 1987-1996: kontant værdi af boliger , 1997- 2006: kontant værdi af boliger og driftsbygninger mv. , Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Fra og med 1994 findes også variablen EJENDOMSVURDERING (kontant ejendomsværdi inkl. driftsbygninger og ubebyggede grunde). Variablen EJENDOMSVURDERING omfatter således flere ejendomme end OVSKEJD (Beregnet lejeværdi af egen bolig (beregnet af skat), )., For personer, der kun ejer en del af en ejendom, er det den forholdsmæssige del af ejendomsværdien, der indgår., Opgørelsestidspunkt for den kontante ejendomsvurdering:, 1983-1985 : 1. april, 1986-2002: 1. januar, Fra og med 2003: 1.oktober, Sammenligning med opgørelser af ejendomsværdien i ejendomsregistret viser, at det ikke er alle driftsbygninger mv., som er registreret i variablen KOEJD fra 1997. For analyser omfattende perioden fra 1994 og frem bør variablen EJENDOMSVURDERING anvendes., For analyser hvor personer med selvstændig virksomhed ikke indgår i populationen, og hvor årene før 1994 indgår, kan variablen KOEJD med fordel anvendes for hele den betragtede periode., Se også vedlagte dokument "formueopgørelse.doc". , Kilden til variablene KOEJD og EJENDOMSVURDERING er to forskellige offentlige registre, hvor udtrækstidspunktet fra registrene kan bevirke, at der er forskelle på opgørelserne fra de to registre, hvor der teoretisk burde være den samme værdier., 1984-1986 Oplysninger fra personer med selvstændig virksomhed, indkomster fra udlandet og lønarbejde i udlandet indgår ikke i opgørelsen., Fra 1997 indgår også værdi af driftsbygninger mv. i opgørelsen- sammenligning med opgørelser af ejendomsværdien i ejedomsregisteret viser, at det ikke er alle driftsbygninger mv. som er registreret i variablen KOEJD fra 1997. For analyser omfattende perioden fra 1994 og frem bør variablen EJENDOMSVURDERING anvendes ., For analyser hvor personer med selvstændig virksomhed ikke indgår i populationen og hvor årene før 1994 indgår, kan variablen KOEJD med fordel anvendes for hele den betragtede periode., Se også vedlagte dokument "formueopgørelse.doc". , Kilden til variablene KOEJD og EJENDOMSVURDERING er to forskellige offentlige registre, hvor udtrækstidspunktet fra registrene kan bevirke at der er forskelle på opgørelserne fra de to registre hvor der ellers teoretisk burde være den samme værdi., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, KOEJD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/koejd

AFG_INRMARK

Navn, AFG_INRMARK , Beskrivende navn, Identifikationsnummertype (fx. pnr helt eller delvist oplyst) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt eller delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen forekommer fra og med 1995., Detaljeret beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt eller delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen forekommer fra og med 1995., Variablen dannes på basis af det indberettede INR (Identifikationsnummer) fra Rigspolitiet., Kode 1 angiver, at INR er et CPR-nummer, der opfylder gældende regler for opbygning., Kode 2 angiver, at de første seks cifre i INR er en valid dato, men at løbenummeret indeholder bogstaver. Vedrører udlændinge., Kode 3 angiver, at fødselsdag og måned er ukendt, og derfor er de første fire cifre i INR = '3002'. Fødselsår er kendt. Ved beregning af alder sættes fødselsdatoen til 1 . juli i fødselsåret. Gælder for udlændinge med ukendt fødselsdag., Kode 4 angiver personer registreret i forbindelse med katastrofe. INR starter med '99' og er i øvrigt kun på otte cifre. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'., Kode 5 angiver uidentificerede personer, og INR starter med '300200' efterfulgt af fire bogstaver. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'. I 2017 forekommer der en enkelt hvor INR starter med 290200., Kode 7 angiver, at INR er et SE-nummer, der opfylder gældende regler for opbygning. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'., Kode 8 angiver, at INR er et SE-nummer, der ikke opfylder gældende regler for opbygning. Starter med '01'. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'., I Sigtelsesregistret forekommer variablen allerede fra 1991. Når den først forekommer i Afgørelsesregistret fra og med 1995 kan det skyldes, at INRMARK er en variabel, der er dannet i forbindelse med kryptering. Ved en evt. dekryptering var det vigtigt at sikre, at et krypteret nummer, der var dannet på basis af et invalidt cpr-nummer, ikke blev dekrypteret tilbage til et validt cprnummer. Kryptering af Afgørelser begyndte først i 1995, men kryptering af Sigtelser foregik allerede fra 1991., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Afgørelser i løbet af tællingsåret, Populationen omfatter strafferetlige afgørelser for overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven og/eller særlovene. Afgørelsen kan være truffet af en domstol, politidirektør eller anklagemyndigheden., Værdisæt, D281700.TXT_INRMARK - Identifikationsnummertype (fx. pnr helt eller delvist oplyst), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst., 1, Korrekt cpr-nr., 2, Ukendt el. manglende cpr.-nr.(fx udlænding)., 3, Udlændinge ukendt fødselsdag., 4, Person reg.i forb.m.katastrofe., 5, Uidentificerede personer., 7, SE-nr.Virksomhed registreret i Kriminalregistret, 8, Ukendt SE-nr., 9, Andre.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser/afg-inrmark

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation