Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1551 - 1560 af 2289

      GENE

      Navn, GENE , Beskrivende navn, Genebetaling i kr pr præsteret time - udgår , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Genebetaling pr. præsteret time - udgår, I 2009 blev GENE opsplittet i GENE_PRAE og OVERTID_PRAE i LONN registret. Variablen GENE findes dog i det gamle LON register indtil 2010., Detaljeret beskrivelse, Genebetalinger består af overtidstillæg og andre genetillæg., I 2009 blev GENE opsplittet i GENE_PRAE og OVERTID_PRAE i LONN registret. Variablen GENE findes dog i det gamle LON register indtil 2010., Overtidstillæg gives for at arbejde ud over normal arbejdstid. Overtidstillægget er den del af en eventuel overtidsbetaling, som ligger ud over den normale timebetaling. Overtid omfatter såvel overarbejde som merarbejde. , Andre genebetalinger er tillæg i og uden for arbejdstiden bortset fra overtidsbetaling, herunder holddrifttillæg, varsko-, smuds-, udearbejds-, skur-, forskudt frokost-, varme-, tank-, vagt-, udkalds-, rejsetids-, vejpenge-, zone-, forskydnings- og forlægningstillæg. , Bilag, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf privat sektor 1997-2010, Graf statslig sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, GENE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/gene

      KON_INRMARK

      Navn, KON_INRMARK , Beskrivende navn, Identifikationsnummertype (fx personnummer helt eller delvist oplyst) , Gyldighed, Gyldig fra: 17-05-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt el. delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen har et kendt indhold fra og med 1995., Detaljeret beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt eller delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen har et kendt indhold fra og med 1995., Variablen dannes på basis af det indberettede INR (Identifikationsnummer) fra Rigspolitiet og karakteriserer PNR (hvis KON_INRMARK = 1-5) og SENR (hvis KON_INRMARK = 7-8) nærmere., Kode 1 angiver, at INR er et CPR-nummer, der opfylder gældende regler for opbygning., Kode 2 angiver, at der er tale om en udlænding med kendt fødselsdag. De første seks cifre i INR er en valid dato. I perioden 1981-1989 indeholder løbenummeret fire cifre, i perioden 1990-2016 fire bogstaver. I perioden 1995-2006 kan løbenummeret også bestå af to cifre efterfulgt af to blanke., Kode 3 angiver, at der er tale om udlændinge med ukendt fødselsdag, men med kendt fødselsår. De første fire cifre i INR = '3002'. I perioden 1981-1989 indeholder løbenummeret fire cifre, i perioden 1990-2009 fire bogstaver. Koden er ikke forekommet efter 2009., Kode 4 angiver fra og med 1995 personer registreret i forbindelse med en katastrofe. INR starter med '99' og er i øvrigt kun på otte cifre. Ifølge tilgængelig dokumentation skulle kode 4 i tidligere år angive et validt CIR-nr. (skattevæsenets arbejdsgivernummer) og bestå af syv cifre efterfulgt af tre blanke. Variablen indeholder imidlertid ti cifre, så betydningen før 1995 må anses for usikker. Koden er kun forekommet med en enkelt observation i 2003., Kode 5 angiver fra og med 1995 uidentificerede personer, og INR starter med '300200' efterfulgt af fire bogstaver. Ifølge tilgængelig dokumentation skulle kode 5 i tidligere år angive et validt VIRK-nr. (toldvæsenets virksomhedsnummer) og bestå af otte cifre efterfulgt af to blanke. Dette gælder imidlertid kun for årene 1990-1991, mens variablen i perioden 1985-1989 kun indeholder cifre. Betydningen før 1995 må derfor anses for usikker.Koden er ikke forekommet efter 1999., Kode 7 angiver, at INR er et validt SE-nummer (Skattevæsenets Erhvervsregisternummer)., Kode 8 angiver, at INR er et invalidt SE-nummer., Fra 2014 til 2015 er der en stor stigning på ca. 7.000 i antallet af konfererede sager med KON_INRMARK = 2 (Udlændinge). Fra 2015 til 2016 er der et tilsvarende fald. Udviklingen skyldes flere/færre sager med gerningskode 1398583 (Uberettiget anvendelse af betalingskort) og 1357905 (Databedrageri)., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Konfererede sager (afgjorte bisager) i løbet af tællingsåret, Konfererede sager (afgjorte bisager) i løbet af tællingsåret, Værdisæt, D281700.TXT_INRMARK - Identifikationsnummertype (fx. pnr helt eller delvist oplyst), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst., 1, Korrekt cpr-nr., 2, Ukendt el. manglende cpr.-nr.(fx udlænding)., 3, Udlændinge ukendt fødselsdag., 4, Person reg.i forb.m.katastrofe., 5, Uidentificerede personer., 7, SE-nr.Virksomhed registreret i Kriminalregistret, 8, Ukendt SE-nr., 9, Andre.

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---konfererede-sager/kon-inrmark

      AFAT

      Navn, AFAT , Beskrivende navn, Investeringer, årets afgang , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Salgsprisen for afhændede anlægsaktiver i regnskabsåret.Værdi er angivet i 1.000 kr., Fra år 2017 beregnet ved værdien af afgangen til kostpris minus de tilbageførte afskrivninger på årets afgang., Detaljeret beskrivelse, For afhændede bygninger og grunde skal salgsprisen omregnes til kontantværdi. Hvis salgsprisen ikke kendes, benyttes den bogførte værdi (svarende til de afhændede aktivers anskaffelsespris minus de akkumulerede afskrivninger på disse)., Fra 2017 investeringer årets afgang ændret således at investeringsafgang blev til bogført værdi, i stedet for til salgspris. Det er investeringsafgang til salgspris, som ønskes, og det estimeres tilnærmelsesvis ved værdien til kostpris minus de tilbageførte afskrivninger. Mange virksomheder angav i forvejen investeringsafgangen til kostpris og ikke til salgspris, så den bogførte værdi som er værdien til kostpris minus de tilbageførte afskrivninger er en bedre tilnærmelse til salgsprisen., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i AFAT. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, AFAT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/afat

      TILSTAND_GRAD_AMR

      Navn, TILSTAND_GRAD_AMR , Beskrivende navn, Tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen TILSTAND_GRAD_AMR (tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden) angiver volumen på de enkelte arbejdsmarkedstilstande. TILSTAND_GRAD_AMR=1 svarer til 37 timer om ugen., I det ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) kan den summerede tilstandsgrad for en person være mindre end 1 eller overstige 1 på et givent tidspunkt. I det timenormerede AMR (PSD_AMR_TN) er den summerede tilstandsgrad for en person på et givent tidspunkt 1. I PSD_RAS er det udelukkende lønmodtagere som har en udfyldt TILSTAND_GRAD_AMR. I PSD_RAS hedder variablen TILSTAND_GRAD_AMR_AAR., Detaljeret beskrivelse, Tilstandsgraden er dannet på nedenstående vis for de forskellige socioøkonomiske grupper:, I det ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) nedskrives tilstandsgraden stort set ikke. Der sker en nedskrivning af tilstandsgraden for lønmodtagere og selvstændige, når en person samtidig er ledig på dagpenge eller g-dage. Tilstandsgraden for selvstændige nedskrives, når personen samtidig er offentligt forsørget, således at den samlede tilstandsgrad for personen maksimalt kan være 1. De overlappende tilstande som offentligt forsørget kan være: ledighed, barsels- eller sygefravær fra ledighed, aktivering, ledighedsydelse eller kontanthjælp. , I det timenormerede AMR (PSD_AMR_TN) nedskrives tilstandsgraderne, så en person altid har en summeret tilstandsgrad på 1 på et givet tidspunkt. Tilstandene nedskrives efter nedenstående prioriteringsrækkefølge, hvor de første tilstande nedskrives sidst. Det betyder, at job har førsteprioritet, og at der derfor kun nedskrives tilstandsgrader i et job, hvis personen ikke har andre arbejdsmarkedstilstande med lavere prioritet, der kan nedskrives. Såfremt en person har flere job, som samlet har en tilstandsgrad over 1, nedskrives tilstandsgraderne i jobbene forholdsmæssigt efter antallet af timer i jobbene., I AMR (både PSD_AMR_UN og PSD_AMR_UN) er tilstandsgraderne (før evt. nedskrivning) dannet på nedenstående vis:, Selvstændige og medarbejdende ægtefæller: For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er tilstandsgraden imputeret. Timebegrebet for selvstændige og medarbejdende ægtefæller i AMR er tilnærmet betalte timer for lønmodtagere. Udgangspunktet for imputeringen er betalte timer for lønmodtagere fra eindkomstregistret. Herefter foretages en korrektion for, hvor mange timer selvstændige og medarbejdende ægtefæller arbejder mere end lønmodtagere på baggrund af information fra arbejdskraftundersøgelsen (fordelt på lederkode). Ubetalte timer og kriminelle timer (herunder sort arbejde) indgår ikke i timebegreberne., Lønmodtagere: For lønmodtagere er tilstandsgraden beregnet på baggrund af de betalte timer fra eindkomstregistret. Formlen tilstandsgraden er beregnet ud fra er følgende:, (Løntimer/160,33)*(månedens længde/(job_slut_dato-job_start_dato)), De betalte timer i eindkomst er i nogle tilfælde imputeret. Andelen af imputerede timer er højest i starten af perioden. I 2008 er 16 pct. af timerne imputeret, mens andelen kun er 6 pct. i 2013. I de tilfælde, hvor der i AMR er imputeret et job ved kortvarigt fravær under 45 dage, er der også imputeret timer/tilstandsgrad i jobbet. Det er gjort, fordi formålet med AMR er at opgøre den volumen, der knytter sig til den normale beskæftigelse (usual employment). Såfremt man ønsker at ekskludere de imputerede timer ved midlertidigt fravær, kan det gøres ved at ekskludere arbejdsmarkedstilstande, hvor FRAVAER_BESK_KODE=4 (midlertidigt fraværende fra beskæftigelse). Hermed ekskluderes imputerede job ved kortvarigt fravær under 45 dage., Offentligt forsørgede: Tilstandsgraden beregnes ved at sætte de indberettede timer i ugen i forhold til den p.t. gældende timenorm på 37 timer., Andre grupper: Personer under ordinær uddannelse, produktionsskolelever, pensionister, børn og unge og personer uden for arbejdsstyrken har en tilstandsgrad på 1. , Kursister har en beregnet tilstandsgrad ud fra det antal timer, de er på kursus i ugen sat i forhold til 37 timer. , Øvrige uden for arbejdsstyrken er residualgruppen. Når en person ikke har hvad der svarer til sammenlagt 37 timer bliver der imputeret en arbejdsmarkedstilstand med tilhørende TILSTANDS_GRAD_AMR, som gør at den summerede tilstandsgrad svarer til 37 timer. , Populationer:, Tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden, Populationen i det ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) og det timenormerede AMR (PSD_AMR)_TN består af arbejdsmarkedstilstande som er i inputregistrene uanset om man har bopæl i Danmark eller ej. Arbejdsmarkedstilstandene dækker hele året. Populationen i PSD_RAS er lønmodtagere (SOC_STATUS_KODE=131-138). Ønskes tilstandsgraden opgjort for andre socioøkonomiske grupper skal PSD_AMR_UN eller PSD_AMR_TN anvendes. , Værdisæt, TILSTAND_GRAD_AMR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/tilstand-grad-amr

      SKATTOT_NY

      Navn, SKATTOT_NY , Beskrivende navn, Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat, Variablen består af statsskat, amtsskat (1980-2006), Sundhedsbidrag (fra 2007), kommuneskat, kirkeskat, formueskat (før 1997), særlig indkomstskat (før 1996), foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1987), ejendomsværdiskat (fra 2000), folkepensionsbidrag (1980-1986), dagpengefondsbidrag (1980-1986), bidrag til den sociale pensionsfond (1980-81) og skat af aktieudbytter og aktieavancer., Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg., Bemærk: Fra 2011 er beregnet skat på slutopgørelsen fra skat inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Denne varaiabel er uændret ekskl arbejdsmarkedsbidrag., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.31 og benævnes 'Indkomstskat', Eksisterer fra 1980 til 2013., Afløses af SKATTOT_13, SKATTOT_NY=SKATTOT_13+KISKAT, http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Forskellen på variablen SKATTOT (2002-2006 ikke en højkvalitetsvariabel) og SKATTTOT_NY er, at SKATTOT_NY er reduceret med foreløbig betalt skat af hævede beløb fra virksomhedsordningerne., Personskattesystemet er blevet ændret en del gange efter 1980, jf. vedlagte dokument "Skattereformer 1980-2010.doc"., Ændringer, som påvirker størrelsen af SKATTOT_NY:, Fra 1983 skal ægtefællers formueindkomst (lejeværdi af egen bolig, renteindtægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter, hvor stor en del af formueposterne de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos manden, hvis personerne havde været gift hele året., 1987: Skattereform bevirker, at fradragsværdien af negativ nettokapitalindkomst frem til 1990 reduceres til ca. 50 pct., og marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist frem til 1993 (se også publikationen "Skatten", diverse årgange). Reglerne for fradrag for pensionsopsparing blev også ændret i forbindelse med skattereformen (se publikationen "Skatten EXTRA/86"). , 1990: Fra 1. oktober bruttoficeres revalideringsydelsen. Beløbet hæves og gøres samtidig skattepligtig., Fra 1991: Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster. , 1994: Bruttoficering og skattereform med virkning fra 1994:, Fra 1994 hæves kontanthjælpen og gøres skattepligtig. Det særlige fradrag for pensionister fjernes, og satserne for de offentlige pensioner hæves., Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre SKATTOT_NY for erhvervsaktive); til gengæld indføres arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst før fradrag (se variablen ARBBIDMVALM). For erhvervsaktive er ændringen i variablen SKATMVIALT_NY mindre end ændringen i variablen SKATTOT_NY fra 1993 til 1994., 1997: Formueskatten afskaffet., 1998: Pinsepakken (se bilag om skattereformer)., Fra 2000: Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig., Grøn check er ikke modregnet i skatten(2010-2012), Se også vedlagte bilag "Skattereformer 1980-2010.doc", "skatttesystem2006.doc" og "aktieindkomstindberetning", samt , http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/1300.html, Variablen eksisterer fra 1980 til 2013. Afløses af variablen SKATTOT_13(1987-), Bilag, Skattesystem 2006, Skattereformer 1980-2010- væsentlige ændringer, Aktieindkomstindberetning, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, SKATTOT_NY har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/skattot-ny

      VIRKORDIND

      Navn, VIRKORDIND , Beskrivende navn, Beløb indsat i virksomhedsordningerne netto (speciel ordning for selvstændige og kunstnere) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb indsat i virksomhedsordningerne netto, Selvstændige og fra 2005 kunstnere har mulighed for at lade en del af deres virksomhedsoverskud eller udbytte af kunstnerisk virksomhed blive hensat til beskatning i et andet år end indtjeningsåret. VIRKORDIND er lig med det beløb, der sættes ind i ordningen (i år med høj indkomst), og (for år med lav indkomst) lig med det beløb med negativt fortegn, der trækkes ud af ordningen. , I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.37 og benævnes 'Nettoindbetaling til virksomhedsordning.', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Variablen VIRKORDIND er dannet, for at kunne lave koblingen mellem det gamle indkomstbegreb (BRUTTO) indkomster der kommer til almindelig beskatning, og de nye indkomstbegreb PERINDKIALT (alle indkomster på nær lotteri-gevinster o.l.) samt engangsindkomster, fx hævet kapitalpension, jf. tabel 1 i vedlagte notat "Introduktion til højkvalitetsvariable_indkomster og formuer.doc", hvor nedenstående variable er vist i sammenhæng., Med skattereformen i 1987 fik selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for at lade en del af virksomhedsoverskuddet blive stående i virksomheden (dette beløb indgår ikke i årets skattegrundlag) mod at betale en foreløbig skat af belø-bet. Herved får de selvstændige mulighed for skattemæssigt at flytte noget af deres indkomst fra virksomheden fra et år med høj indkomst til et år med lav indkomst- dette er en del af "virksomhedsordningen for selvstændige", se også vedlagte bilag "skattereformer 1980_2010.doc"., Fra 1993 blev der mulighed for at benytte en forenklet udgave, "kapitalafkastordningen", hvor det beløb, der kan blive stående i virksomheden, er begrænset i forhold til mulighederne i "virksomhedsordningen"., Fra 2005 har kunstnere mulighed for at hensætte en del af indkomsten fra den skabende kunstneriske og litterære aktivitet efter en række regler. Dvs., at der ligesom i virksomhedsordningerne betales en foreløbig skat, og at indkomsten først indgår i den almindelige skatteberegning i det år, hvor beløbet "hæves"., VIRKORDIND er lig med:, Det beløb, der i året sættes ind i en af de tre "virksomhedsordninger" før fradrag for foreløbig betalt skat, fratrukket det, der trækkes ud af ordningen (inkl. foreløbig betalt virksomhedsskat (QHVIRKSK, dvs. den tidligere betalte skat af de beløb, der trækkes ud af ordningen)., Der kan ikke i samme år både indsættes i ordningerne og trækkes ud fra ordningerne., Se også diverse årgang af publikationen "Skatten", Skatten/erhverv" samt de vedlagte dokumenter "skattereformer 1980_2010.doc" og "Skattesystem _2006.doc"., Skattesats for foreløbig betalt virksomhedsskat:, 1987-1990 50%, 1991-1992 38%, 1993-1998 34%, 1999-2000 32%, 2001-2004 30%, 2005-2006 28%, 2007-2013 25% , 2014: 24,5%, 2015: 23,5%, 2016- : 22%, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, VIRKORDIND har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/virkordind

      TILBTOT

      Navn, TILBTOT , Beskrivende navn, Skattefrit tillæg til folke- og førtidspensionister inkl. tidligere førtidspensionister overgået til folkepension , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Skattefrit tillæg til folke- og førtidspensionister inkl. tidligere førtidspensionister overgået til folkepensionr opregnet til helår., I 2023 er desuden indregnet inflationshjælp til folkepensionister, der modtager ældrecheck., Fra 2020 indregnes den skattefrie seniorpræmieordning for pensionister, der stadig arbejder., Før 1997 haves alene Beløb for førtidspension i januar måned., For 1995 beregnes TILBTOT på følgende måde:, For personer med førtidspension både 1. januar 1995 og 1. januar 1996 beregnes beløbet januar 1995 gange 12., Personer, der dør i løbet af året, ganges med antal måneder inden dødsfald., For personer med beløb januar 1996, men ikke januar 1995, beregnes beløbet som beløb januar 1996 gange 6., Fra 1997 haves årsbeløb., TILBTOT indeholder ikke:, -Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge , fysioterapi mm.), Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, De skattefrie tillæg omfatter følgende ydelser: Førtidsbeløb, invaliditetsbeløb/tillæg, bistandsplejetillæg,invaliditetsydelse og fra 2007 særligt tillæg. Selv om folkepensionsalderen er nedsat til 65 år, fortsætter førtidsbeløb og invaliditetsbeløb, til personen bliver 67 år. For detaljeret oplysning om satser, se diverse årgange publikationen "Sociale ydelser". Variablen TILBTOT haves først fra 1984, men tillæg til førtidspensionister (før 1984 invalidepensionister) eksisterede også før 1984. Der mangler beløb vedr. særligt tillæg for pensionister på almindelig og forhøjet almindelig førtidspension i 2006. Tillægget er skattefrit også efter reformen i 1994, hvor den almindelige folke-og førtidspension hæves og gøres skattepligtig. Fra 1. januar 2003 ændres reglerne for nye førtidspensionister. Fra 1. januar 2003 hæves tillægget og bliver skattepligtig, hvilket betyder, at variablen TILBTOT har værdien 0 for personer, der søgt om førtidspension efter udgangen af 2002 (her er beløbet en del af den almindelige folke-og førtidspension); se også variablen QPENSNY. Det skattefrie tillæg bevares for personer, som har søgt om førtidspension før 1. januar 2003 og fået tildelt førtidspension. Fra 2020 indregnes den skattefrie seniorpræmieordning for pensionister, der stadig arbejder, og i 2023 er desuden indregnet inflationshjælp til folkepensionister, der modtager ældrecheck.., Se også , http://www.dst.dk/varedeklaration/941., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, TILBTOT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/tilbtot

      GF_AARSV

      Navn, GF_AARSV , Beskrivende navn, Antal ansatte (i årsværk) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2001, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, "Antal ansatte lønmodtagere omregnet til fuldtidsbeskæftigede., Denne variabel skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af virksomhedens ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året. , ", Detaljeret beskrivelse, Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes således: , Til og med år 2007:, Summen af indbetalinger til ATP-ordningen (Arbejdsmarkedets TillægsPension) for alle ansatte (idet der dog er korrigeret, så hver person maksimalt indgår med, hvad der svarer til ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat) på et arbejdssted divideret med ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat., Personer under 16 år eller over 66 år omfattes ikke af ATP-ordningen. For disse personer er der ud fra lønnens størrelse beregnet et fiktivt ATP-beløb, som så er blevet lagt til arbejdsstedets øvrige ATP-indbetalinger., ATP-bidraget varierer efter arbejdstidens længde hos samme arbejdsgiver. ATP-bidragssatserne er inddelt i fire grupper:, - Under 9 timers arbejde ugentlig - betales ingen ATP, - 9-17 timers arbejde ugentlig, 1/3 af fuldt bidrag, - 18-26 timers arbejde ugentlig, 2/3 af fuldt bidrag, - 27 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag., Dvs. at personer med mindre end ni timers arbejde pr. uge ikke indgår i opgørelsen af antallet af fuldtidsbeskæftigede., Visse midlertidigt ansatte udenlandske statsborgere indbetaler heller ikke ATP. Disse indgår derfor ikke ved beregningen af antal fuldtidsansatte., Fra år 2008:, Beregningen er herfra lavet på baggrund af virksomhedernes indberetning til E-indkomst. Virksomhederne indberetter månedligt alle timer og løn for alle deres ansatte., Antal årsværk personer (ansatte) (med 2 decimaler fra 2015) (Årsværk baseret på betalte lønmodtagertimer i perioden, idet en person max kan tælle for et årsværk. Beregnet som et gennemsnit over et år. Som for foreløbige tal ligeledes baseret på Beskæftigelse for lønmodtagere og for endelige tal baseret på Erhvervsbeskæftigelsen), Internt databrud: Der er et mindre databrud mellem år 2007 og 2008 i forbindelse med ovenstående ændring af indholdet. Dette databrud har den konsekvens, at antallet af årsværk generelt set falder udelukkende på grund af de ændrede kilder og beregningsmetoder. Det er dog lidt brancheafhængigt, men det generelle billede af hele populationen, er at beskæftigelsen falder med 2,1-2,2 procentpoint i kraft af ændrede inputkilde., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle reelt aktive firmaer i Danmark, Afgrænsning af reelt aktive firmaer: I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register, registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i firmastatistikken, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der er reelt aktive hele året eller en del af året. Et firma anses for at være reelt aktivt, når det har ansatte, der leverer, hvad der samlet svarer til mindst et halvt fuldtidsårsværk. , Værdisæt, GF_AARSV har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-aarsv

      ANMI

      Navn, ANMI , Beskrivende navn, Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 01-01-2016, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Denne post dækker årets af- og nedskrivninger på bygninger, installationer, maskiner og inventar, transport- og andet driftsmateriel, erhvervet goodwill og know-how samt på aktiverede udgifter til rationalisering og udvikling. At en udgift er aktiveret, betyder, at den ikke er fuldt ud omkostningsført i anskaffelsesåret, men at værdien ved regnskabsårets slutning er opført i balancen under anlægsaktiver., Værdi er angivet i 1.000 kr., Detaljeret beskrivelse, Der er normalt tale om de driftsøkonomiske af- og nedskrivninger. If. Årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 196 af 23. marts 2004) skal anlægsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi, nedskrives til en lavere genindvindingsværdi (§ 42). If. Årsregnskabslovens § 43 skal værdien af immaterielle og materielle anlægsaktiver med begrænset brugstid formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning over deres brugstid, medmindre der løbende reguleres til dagsværdi., Små virksomheder (Årsregnskabslovens regnskabsklasse A) kan i stedet for driftsøkonomiske af- og nedskrivninger anvende skattemæssige af- og nedskrivninger i deres årsregnskab. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Variablen ANMI indgår til og med år 2016, hvorefter den udgår i forbindelse at af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver bliver opsplittet i to variable afskrivninger af materialle og immaterielle anlægsaktiver (AMI) og Nedskrivninger af materialle og immaterielle anlægsaktiver (NMI) fra år 2017., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, ANMI har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/anmi

      KVANDHF

      Navn, KVANDHF , Beskrivende navn, Andel kvinder blandt direktører, overordnede og ledende funktionærer (personer med PSTILL=31-33) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver andelen af kvinder, som er direktører, overordnede og ledende funktionærer (PSTILL=31-33) (primær arbejdsstilling ) i procent af de hovedbeskæftigede direktører, overordnede og ledende funktionærer, opgjort pr. arbejdssted., Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede kvindelige direktører, overordnede og ledende funktionærer. Variablen beregnes kun, hvis antallet af hovedbeskæftigede direktører, overordnede og ledende funktionærer er større end nul på det enkelte arbejdssted. , Andelen af kvinder blandt hovedbeskæftigede direktører, overordnede og ledende funktionærer (PSTILL=31-33) i procent pr. arbejdssted beregnes efter følgende formel: , if ANTAL33>0 then KVANDHF=round((ANTALK33*100)/ANTAL33);, else KVANDHF=0;, "ANTAL33" udgør alle ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 31-33. , "ANTALK33" udgør alle kvindelige ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 31-33. , Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Andelen af "kvindelige direktører, overordnede og ledende funktionærer " beregnes således som andelen af den samlede sum af højere funktionærer ansat på det enkelte arbejdssted. , I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 31-33 ændrede tekst fra "direktører, overordnede og ledende funktionærer" til "topledere og lønmodtagere på højeste niveau" Titlen "ledende funktionær" udgik i 1996. Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af lønmodtagerne er den nye SOCIO/DISCO, hvor arbejdsfunktionen ligger til grund for inddelingen i lønmodtagergrupper i stedet for fagkoden. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig., I 2000 faldt antallet af topledere og lønmodtagere på højeste niveau. Dette påvirkede antallet af arbejdssteder med en andel af hovedbeskæftigede lønmodtagere på grundniveau. Faldet skyldes ændringer i grundlaget for opgørelsen af arbejdsfunktionen for lønmodtagere. , For nærmere information og en uddybende forklaring af overgangen til anvendelsen af SOCIO/DISCO henvises til variablerne PSTILL og SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse., Variablen kan antage værdien 000-100. Blank angiver, at der ingen hovedbeskæftigede er på arbejdsstedet., Tabel og graf er udarbejdet for KVANDHF>0., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, KVANDHF har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/kvandhf
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation