Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1101 - 1110 af 2277

      ANTBOERNF

      Navn, ANTBOERNF , Beskrivende navn, Antal børn i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ANTBOERNF er en variabel, der knytter sig til familien, og som vedrører den 1. januar. Fra 2008 kan variablen også vedrøre begyndelsen af et kvartal., Variablen angiver antallet af børn i familien. Antallet omfatter familiens hjemmeboende børn. De skal være børn af mindst én voksen i familien, have samme CPR-adresse som denne eller disse forældre, aldrig været gift og ikke selv have hjemmeboende børn. Alderen for hjemmeboende børn i C-familier er 0-17 år og for E-familier 0-24 år. C-familier findes i perioden 1980-2007. E-familier findes fra 1986 og frem., Detaljeret beskrivelse, ANTBOERNF er en variabel, der knytter sig til familien, og som vedrører den 1. januar for C-familier (1980-2007) og for hvert kvartal for E-familier (1986 og frem). Angiver antal hjemmeboende børn i familien., For at være et hjemmeboende barn i en familie, skal en person opfylde følgende:, 1. være barn af én eller to personer i familien (der kan ikke skelnes mellem biologisk barn eller adopteret) og have CPR-adresse hos denne eller disse forældre, 2. ikke være fyldt 18 år (i C-familier) eller 25 år (i E-familier), 3. være ugift (variablen CIVST = U), dvs. aldrig have indgået ægteskab eller registreret partnerskab, 4. ikke selv have hjemmeboende børn., Et ikke-hjemmeboende barn opfylder kun punkt 2 - 4. , Værdisæt: 1 - 99, Bilag, Tabel - Antal børn i C-familien, Graf - Antal børn i C-familien, Graf - Antal børn i E-familien, Tabel - Antal børn i E-familien, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, ANTBOERNF har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/antboernf

      Elevregister 2

      Beskrivelse, Elevregistret er et forløbsregister, der er organiseret således, at man kan følge de uddannelsesprogrammer den enkelte person har været indskrevet på i løbet af sin uddannelseskarriere., Registret opdateres årligt med indberetningerne fra uddannelsesinstitutionerne. Indberetningen vedrører elevbestanden fra forrige indberetning samt det forløbne års tilgang og afgang af studerende. I forbindelse med afgang oplyses, om der er opnået en kvalifikation (= bestået uddannelse)., Registret dækker uddannelseskarrierer fra børnehaveklasse til forskeruddannelser på universitetsniveau og omfatter studerende ved ordinære uddannelser, der er offentligt reguleret, dvs. Undervisningsministeriet eller et fagministerium har fastsat rammerne for uddannelserne gennem love og bekendtgørelser., Elevregistrets forløbsdata rækker tilbage til 1973, idet de første afgangsårgange stammer fra perioden efter 1. okt. 1973. Tilgangstidspunkterne i registret rækker længere tilbage, idet første års elevindberetning blev registreret med det reelle påbegyndelsestidspunkt., Frem til 2006 dækker Elevregistret kun fra grundskolens 8. kl. og opad i uddannelsessystemet til og med forskningsuddannelserne (Ph.d.). Fra 2007 dækkes hele grundskolen, inklusiv børnehaveklasse., I 2007 tilføres også en række SU-godkendte private uddannelser. Disse indberettes også retrospektivt, idet vi medtager så mange årgange, som det er muligt., Elevregistret har gennem tiden været produceret i forskellige versioner. Elev 2 (KOTO) registret findes frem til skoleåret 2013-2014. Herefter er det erstattet af elev 3 (KOTRE), og det er alene elev 3 (KOTRE), som bliver opdateret i dag. I vedlagte uddannelsesmanual findes en detaljeret beskrivelse af dannelsen og indholdet af såvel Elev 2 (KOTO) og elev 3 (KOTRE), og yderligere information findes i kvalitetsdeklarationen, som også er vedlagt. , Bilag, Uddannelsesmanual, Kvalitetsdeklaration, Variable, AUDD, Afsluttende uddannelseskode, ELEV2_VFRA, Starttidspunkt (elev2), ELEV2_VTIL, Sluttidspunkt (elev2), INSTNR, Institutionsnummer, KOMP, Kompetencekode, PRIA, Minimum uddannelsestid i måneder, UDD, Uddannelseskode, UDEL, Uddannelsesdel, UFORM, Beskriver måden som uddannelsen tages på.

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2

      FIDA

      Beskrivelse, FIDA er en nøgle mellem generel firmastatistik og oprindeligt IDA (den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning). Fra 2003 er IDA erstattet af erhvervsbeskæftigelsen. Den opbyggede nøgle giver mulighed for at koble baggrundsoplysninger for firmaet sammen med personstatistiske oplysninger vedrørende firmaet., De to statistikregistre matches sammen på CVR-numre, og matchen resulterer i to datasæt:, - FIDA firmafil, - FIDA personfil, FIDA firmafil består af CVR-nummer med tilknyttede regnskabstal fra generel firmastatistik samt en variabel kaldet "MATCH", der er en oplysning om resultatet af matchen for det enkelte CVR-nummer., FIDA personfil består ligeledes af et CVR-nummer. Herudover består den af personnummer, ARBNR (entydig identifikation af arbejdssted) samt kode for primær/sekundær arbejdsstilling., Variablen "MATCH" har nedenstående værdisæt:, 1 Match ml. erhvervsbeskæftigelsen og firmastatistikken, 2 Enheden har beskæftigelse, men er ikke "reelt aktiv" i firmastatistikken, 3 Enheden har beskæftigelse, men er ikke i firmastatistikken, 4 Enheden matcher ikke med erhvervsbeskæftigelsen og får derfor ingen novemberbeskæftigelse, Grunden til, at ikke alle CVR-numre opnår "MATCH"-værdien 1 er, at generel firmastatistik refererer til et helt kalenderår, mens erhvervsbeskæftigelsen har status ultimo november i det givne år. De CVR-numre, der indgår i de to statistikregistre, udtrækkes fra det ErhvervsStatistiske Register (ESR), men udtrækkene foregår på forskellige tidspunkter. Idet ESR opdateres løbende, indebærer de forskellige tidspunkter for udtræk, at der ikke er 100 pct. overensstemmelse mellem CVR-numrene i de to statistikregistre.

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fida1

      FRAVAARSAG

      Navn, FRAVAARSAG , Beskrivende navn, Fraværsårsag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver fraværsårsagen for en fraværsperiode. Fraværsårsagerne omfatter egen sygdom, børns sygdom, arbejdsulykke samt barsels- og adoptionsorlov., Detaljeret beskrivelse, Statistikken offentliggøres på fire fraværsårsager:, 1100 - Egen sygdom, 1200 - Barns sygdom, 1300 - Arbejdsulykke, 1400 - Barsels- og adoptionsorlov, De private virksomheder registrerer virksomhedens fravær på de fire fraværsårsager. De offentlige virksomheder/institutioner benytter nogle mere detaljerede fraværsårsager, som samles til de fire fraværsårsager, som statistikken offentliggøres på. , De fire fraværsårsager omfatter følgende:, 1100=egen sygdom:, Almindelig sygdom, herunder graviditetsbetinget sygdom, fravær som følge af ulykke uden for arbejdstiden og delvis sygdom., 1200=børns sygdom, Alt fravær i forbindelse med børns sygdom, herunder også overenskomst bestemt frihed i forbindelse med børns hospitalsindlæggelse, samt fravær i forbindelse med pasning af alvorligt sygt barn jf. Barselslovens § 26, 1300=arbejdsulykke, Ulykker i arbejdstiden, såvel på arbejdsstedet som uden for arbejdsstedet., 1400=barsels- og adoptionsorlov, Kvinders og mænds fravær i forbindelse med graviditets-, barsels-, forældre-, børnepasnings- og adoptionsorlov. Fravær hos medarbejdere, der holder børnepasningsorlov efter de gamle orlovsregler, skal også registreres her., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Fraværsperioder, I populationen fraværsperioder indgår alle fraværsperioder, som de ansatte, der indgår i fraværsstatistikken har haft i løbet af året. Det gælder både korte og lange fraværsperioder. Fraværsperioderne omfatter egen sygdom, barns sygdom, barsels- og adoptionsorlov samt arbejdsulykke. Der skal indberettes fraværsoplysninger for alle ansatte i virksomheden. Der indgår kun fraværsperioder for ansatte, der også findes i populationen for ansættelsesforhold. , Værdisæt, D161900.TXT_FRAVAERSAARSAG_NY3 - Fraværsårsag, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1100, Egen sygdom, 01-01-2003, 1200, Børns sygdom, 01-01-2003, 1300, Arbejdsulykke, 01-01-2003, 1400, Barsels- og adoptionsorlov, 01-01-2003

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fravaer/fravaarsag

      FOERFRAV

      Navn, FOERFRAV , Beskrivende navn, Første fraværsdag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FOERFRAV, Første fraværsdag - for sygedagpenge første sygedag, og for barseslorlov første orlovsdag. Dagpenge udbetales ikke nødvendigvis fra og med første, fraværsdag. Første dag for udbetaling af dagpenge er angivet i variablen FOERBER., FOERFRAV kan godt ligge før tællingsåret., Detaljeret beskrivelse, FOERFRAV, Første fraværsdag - for sygedagpenge første sygedag, og for barseslorlov første orlovsdag. Dagpenge udbetales ikke nødvendigvis fra og med første, fraværsdag. Første dag for udbetaling af dagpenge er angivet i variablen FOERBER., FOERFRAV kan godt ligge før tællingsåret., FOERFRAV vil ofte ligge før FOERBER, den første dag, hvor der udbetales dagpenge. Forskellen vil afhænge af SAGSART og typisk afspejle den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale, eller den periode, hvor den selvstændige selv betaler. , Formatet er ÅÅÅÅMMDD (år-måned-dag)., FOERFRAV er altid en gyldig dato., Variablen FOERFRAV indgår i områdets definitionen af "en sag". For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person , sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa , medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune. , Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, FOERFRAV har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/foerfrav

      TILGRATE

      Navn, TILGRATE , Beskrivende navn, Tilgangsrate i forudgående årsperiode, pct. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver raten for tilgang af ansatte med hovedbeskæftigelse på et arbejdssted i forudgående år i procent., Detaljeret beskrivelse, Den procentvise andel af det samlede antal ansatte med hovedbeskæftigelse på et arbejdssted pr. november, der er tilgået arbejdsstedet i løbet af det forudgående år., Koden BLANK: , For arbejdssteder uden hovedbeskæftigede samt for alle arbejdssteder i 1980. Det skal præciseres, at nævneren er antal hovedbeskæftigede i det "2. år", dvs. ved slutningen af årsperioden., Eksempel på tabel og graf., I 2007 er 50 pct.-percentilen lig 31. Det betyder, at 50 procent af arbejdsstederne har en tilgangsrate i forudgående årsperiode under 31 procent. De arbejdssteder, der ligger i 50-percentilen og derover har en tilgangsrate i forudgående årsperiode på 31 procent eller derover., Gennemsnitligt er 38 procent af de hovedbeskæftigede nyansat i løbet af det foregående år i 2007. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, TILGRATE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/tilgrate

      VAN_VFRA

      Navn, VAN_VFRA , Beskrivende navn, udvandringsdato , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Dato for hvornår udvandringen gælder fra. , Detaljeret beskrivelse, Dato for hvornår udvandringen gælder fra. , En person, der udvandrer flere gange i løbet af en periode, medtages det tilsvarende antal gange og har flere udvandringsdatoer., Oplysningerne om vandringer findes tilbage til 1973., Udvandringer indrapporteres til CPR med større forsinkelse end de øvrige hændelser (fødte, døde flytning mv). Der er ikke stærke incitamenter for en udvandret til at melde sin vandring til folkeregistret. Først når en offentlig myndighed senere forsøger at komme i kontakt med vedkommende, vil det blive opdaget, at han ikke længere findes på bopælen, og efter en undersøgelse vil en udvandring blive registreret. Udvandringer foretaget i tællingsåret bliver derfor nogle gange først indberettet det følgende år. Problemerne med forsinkede vandringsoplysninger gælder i sær udenlandske statsborgere., Senest med udgangen af 3. kvartal blev kommunerne i foråret 2019 af ministeriet pålagt at sikre at reelt udvandrede personer, der ikke havde meldt sin udvandring, blev registreret som udvandret. Stigningen i antal udvandrede i 3. kvartal 2019 ift. 3. kvartal 2018 må derfor ses i sammenhæng med denne opgave. , Bilag, Notat, Populationer:, Personer som er udvandret fra Danmark, En person, der udvandrer flere gange i løbet af året er medtaget det tilsvarende antal gange som udvandret til de(t) pågældende land(e), ved hjælp af VANV_VFRA . Det betyder, at hvis en person udvandrer flere gange i løbet af en periode, optræder han med flere udvandringsdatoer, Værdisæt, VAN_VFRA har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udvandringer-fra-danmark/van-vfra

      SIKGRUP

      Navn, SIKGRUP , Beskrivende navn, Sygesikringsgruppe , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SIKGRUP angiver den sygesikringsgruppe, som personen, der modtager ydelse fra lægen mv., tilhører., Detaljeret beskrivelse, I sygesikringsgruppe 1 ydes lægehjælpen, herunder speciallægehjælp, gratis, mens der er en vis egenbetaling i sygesikringsgruppe 2. Gruppe 1 sikrede skal på forhånd vælge en læge i området. For at skifte læge skal der betales et gebyr. Den almene læge skriver en henvisning til en bestemt speciallæge, hvis det er nødvendigt. Gruppe 2 sikrede kan frit vælge læge og speciallæge. Der er et mindre antal øvrige sikringsgrupper, f.eks. for værnepligtige og institutionsbeboe, Bilag, Graf - SIKGRUP 1990-2005, Tabel - SIKGRUP 1990-2005, Graf 2005-2019, Tabel 2005-2019, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, D280450.TXT_SIKRGRP - Sygesikringsgruppe, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, X, Uoplyst, 01-01-2005, 0, Tidligere selvstændigt registrerede børn, 01-01-2005, 1, Sikringsgruppe 1, læge mv. uden betaling, 01-01-2005, 2, Sikringsgruppe 2, læge mv. mod betaling, 01-01-2005, 4, Institutionsanbragte, plejehjem mv., 01-01-2005, 5, Sikrede er værnepligtig (3 md. el. mere), 01-01-2005, 6, Institutionsbeboer, 01-01-2005, 7, Sikrede har bopæl i udlandet, 01-01-2005, 8, Uoplyst, 01-01-2005, 9, Afdød, 01-01-2005

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser/sikgrup

      EJVSKAT

      Navn, EJVSKAT , Beskrivende navn, Ejendomsværdiskat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2000, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ejendomsværdiskat., Skatten betales af boligværdien af en ejerbolig. Skatten betales af ejere af en- og tofamiliehuse, ejerlejligheder, sommerhuse og stuehuse til landbrugsejendomme. , Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Ejendomsværdiskatten blev indført i år 2000 og erstattede den beregnede lejeværdi af egen bolig, som før år 2000 blev lagt til indkomsten før beregning af skatten. , Ejendomsværdiskatten er baseret på ejendommens værdi. Værdiskatten beregnes ud fra skattemyndighedernes vurdering af ejendommen. For 2006 er skatten 1 pct. af boligens værdi under 3.040.000 kr. og 3 pct. af værdien herudover. , Skattestoppet for ejendomsværdien på boliger betyder, at ejendomsværdiskatten fra og med 2002 beregnes af den mindste af følgende 3 opgørelser:, - Vurdering af ejendommen pr. 1. oktober i indkomståret, - Vurdering pr. 1. januar 2001+ fem pct. , - Ejendomsværdien 1. januar 2002, I praksis har niveauet for ejendomsværdiskat af boligen således for flertallet af danske boliger været konstant siden 2002., Der er indbygget lempelser for personer, som har ejet den nuværende bolig før 1. juli 1998 samt for personer på efterløn samt førtids- og folkepension. Lempelser for hidtidige ejere gælder også pensionister. Reglerne ændres fra år til år., Læs mere i diverse årgange af publikationen "Skatten". , Yderligere information findes i publikationen "Skatter og afgifter på:, http:// www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter, Se også følgende link:, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, EJVSKAT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/ejvskat

      KOEBESUM

      Navn, KOEBESUM , Beskrivende navn, Købesumsbeløb , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Det købesumsbeløb, der er aftalt ved salg (i hele kroner)., Efter introduktionen af den elektroniske tinglysning 8. september 2009:, Kontant købesum uden andre ydelser og løsøre, hvor:, Andre ydelser: (1) Beløb til arv/gave, (2) overtagne restancer af skatter og afgifter eller andre ydelser, (3) servitutter tinglyst på det ejerskiftede, der kan forlanges afløst af en pengeydelse og (4) beløb til anlægsbidrag til vej m.v., der er forfaldent til betaling på tidspunktet for ejerskiftet., Løsøre (dvs. uden for købesummen): (1) Enterprise, (2) driftsmateriel og (3) husdyrbesætning., Før introduktionen af den elektroniske tinglysning 8. september 2009:, Købesum minus løsøre i kroner. Løsøre dækker over særlige forhold af betydning for købesummens størrelse, f.eks. ydelser og forpligtelser, der overtages udenfor købesummen., Detaljeret beskrivelse, Variablen modtager Danmarks Statistik fra SKAT, men oplysningen stammer fra tinglysning af fast ejendom., Salgets købesum er summen af prioritetsgæld, andet vederlag, udbetaling og differencebeløb. Beløbet er inklusiv betaling for evt. løsøre, men eksklusive ydelser og forpligtigelser udenfor købesummen., Efter introduktionen af den elektroniske tinglysning den 8. september 2009:, SKAT foretager ikke længere nogen teknisk kontantomregning af købesummerne. Ydelser ud over den kontante købesum (arv/gave, overtagne restancer, servitutter, anlægsbidrag) medtages ikke., Før introduktionen af den elektroniske tinglysning den 8. september 2009:, SKAT foretog en teknisk kontantomregning af de købesummer, der lå til grund for denne statistik, hvor man tog højde for kursværdien af pantebreve på overdragelsestidspunktet. Købesummen er ekskl. værdien af medfølgende besætning, løsøre eller andet, som er jorden og bygningerne uvedkommende., Grafen for KOEBESUM viser kraftige udsving omkring 2006, hvor finanskrisen startede., Tidligere betegnet KSUM., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, KOEBESUM har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/koebesum
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation