Søgeresultat

TIMELON

Navn, TIMELON , Beskrivende navn, Timeløn i ansættelsen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver den gennemsnitlige timeløn i novemberansættelsen for hoved- og bibeskæftigede lønmodtagere., Den her estimerede timeløn er primært lavet for at give muligheden for sammenligninger inden for IDA om bestemmelse af timelønnen og problemerne hermed, jf. Arbejdsnotat nr. 31.: "Bestemmelse af timeløn og arbejdsomfang i IDA". , Detaljeret beskrivelse, TIMELON=PNOVLON/PTIALT, hvor PNOVLON er Løn i november og PTIALT er Antal timer i året i novemberansættelsen. , Timelønnen i ansættelsen er alene bestemt for de personer, der har lønarbejde som enten hoved- eller bibeskæftigelse i statusugen., Udgangspunktet for bestemmelsen af timelønnen i IDA er de årlige oplysningssedler til skattevæsenet indberettet af arbejdsgiveren. De indeholder bl.a. oplysninger om løn i ansættelsen, indbetalt ATP-beløb og ansættelsesperiode, men ikke oplysning om antal eller placering af arbejdstimerne i ansættelsen., Det vanskelige element i bestemmelsen af timelønnen har derfor været at etablere et tilstrækkeligt sikkert skøn over antallet af arbejdstimer i den enkelte ansættelse. , I det følgende redegøres kort for løn- og timebegrebet, der anvendes i beregningen af den gennemsnitlige timeløn i IDA., Lønnen, der indgår i den gennemsnitlige timeløn, er det beløb, der årligt indberettes af arbejdsgiveren på oplysningssedlen til Skat. Dvs. at der indgår løn, feriegodtgørelse, løn under sygdom mv. Bidrag til pensionsordninger medregnes ikke., Timebegreb, Antal timer i året i novemberansættelsen baseres på det indbetalte ATP-beløb, som det fremgår af tabel 1. Hvis det forudsættes, at personen har været ansat gennem hele året, og at der er en proportional sammenhæng mellem antal arbejdstimer og ATP-beløb, kan en persons samlede antal arbejdstimer beregnes ud fra det normaltimetal, der findes i det enkelte år. I de seneste år har arbejdstiden været 37 timer om ugen med 6 ugers ferie. På årsbasis kan dette omregnes til 1.702 timer., Tabel 1. Beregning af arbejdstimer per år., Indbetalt ATP-beløb 1 2/3 1/3 0, Ugentlig arbejdstid 27 timer + 18 - 27 timer 9 - 18 timer 0 - 8 timer, Årsnorm 1.702 timer 1.134 timer 567 timer 0 timer, Maksimum antal uger, Årsnorm minus antal uger med arbejdsløshed og sygedagpenge , 46 ,0 uger 30,6 uger 15,3 uger , Minimum antal uger 33,6 uger 22,4 uger 11,2 uger , Denne simple beregning vil give de rigtige resultater for fuldtidsbeskæftigede, mens den giver problemer for deltidsansættelser. Hvis en person fx i et halvt år arbejder på fuld tid, vil der blive indbetalt et halvt års ATP-beløb, og det beregnede antal arbejdstimer vil korrekt blive opgjort til 1.702 timer/2 = 851 timer. Antag dernæst, at en anden person har arbejdet på halv tid hele året, dvs. at han har haft en ugentlig arbejdstid på 18,5 timer. I så fald vil der blive indbetalt 2/3 ATP-beløb, og antal beregnede timer vil være 1.702 timer*2/3 = 1.134 timer, hvilket klart overstiger det korrekte antal timer, der er 851 timer om året., Et andet problem ved beregningen er, at personer kan have op til, hvad der svarer til 1/4 af det normale antal arbejdstimer, men den pågældende vil som følge af den manglende indbetaling ikke få en beregnet timeløn., I den simple beregning forudsættes således, at ATP-beløbet stammer fra en periode med fuld beskæftigelse, hvilket er en meget tvivlsom forudsætning. , Endvidere er fastlæggelsen af ansættelsesperioden i løbet af året forbundet med usikkerhed, og i beregningerne anvendes derfor flere kilder til at fastlægge ansættelsesperiodens længde. , Oplysningssedlen indeholder oplysning om, hvorvidt en person har været ansat hele året, en sammenhængende periode af året eller flere perioder i året. Ansættelsesperiodens længde er oplyst for størsteparten af de beskæftigede, men oplysningerne er forbundet med stor usikkerhed. For at få et bedre skøn over ansættelsesperioden og de præsterede timer inddrages derfor også oplysninger vedr.:, arbejdsløshedsgrad i året, udbetalte sygedagpenge i løbet af året , andre ansættelser i løbet af året, heltids- /deltidsbeskæftigelse i novemberbeskæftigelsen., Med udgangspunkt i disse oplysninger beregnes et maksimalt antal uger med beskæftigelse, idet ansættelseslængden, beregnet som årsnormen i tabel 1, reduceres med antallet af arbejdsuger, hvor personen er fuld ledig og ikke holder ferie og uger, hvor personen får udbetalt fuldt sygedagpengebeløb. Tilsvarende beregnes et minimalt antal uger med beskæftigelse, der ved fuldtidsbeskæftigelse svarer til det indbetalte ATP-beløb jf. tabel 1. Andre ansættelsesforhold anvendes desuden til at reducere den maksimale ansættelseslængde, hvis arbejdsomfanget i disse job har været for stort i forhold til den samlede arbejdsindsats for såvel hoved- som bijob i november., For at bestemme om personerne er ansat på fuld tid eller deltid inddrages oplysninger om forsikringskategori i a-kassen. , Antallet af arbejdstimer beregnes til sidst efter følgende regler:, For fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der er fuldtidsbeskæftigede i alle uger med beskæftigelse vælges det maksimale antal arbejdstimer. , For deltidsbeskæftigede vælges gennemsnittet af det maksimale og minimale antal arbejdstimer, med mindre antallet af timer som følge af bijob er reduceret til mindre end det minimale antal arbejdstimer. , I så fald sættes antal timer til det minimale antal arbejdstimer., Timelønskvalitet, Der beregnes i IDA et groft skøn over kvaliteten af bestemmelsen af timelønnen vha. den relative usikkerhed. Den beregnes som forskellen mellem den maksimale timeløn og den minimale timeløn ved et givet ATP-beløb sat i forhold til den estimerede timeløn. Denne kvalitetsindikator viser, at den gennemsnitlige timeløn er bedst for fuldtidsbeskæftigede og dårligst bestemt for personer, der arbejder på halv tid eller mindre., Den her estimerede timeløn er primært lavet for at give muligheden for sammenligninger inden for IDA om bestemmelse af timelønnen og problemerne hermed jf. Arbejdsnotat nr. 31. : "Bestemmelse af timeløn og arbejdsomfang i IDA". , Fordele og ulemper ved at anvende timelønsberegning fra IDA, Lang tidsserie, Fordelen ved IDA's timeløn er først og fremmest, at den findes for en lang årrække, idet den er beregnet fra 1980 og frem., Rimelig overensstemmelse med lønstatistikken, Set for alle ansættelsesforhold under ét er der en rimelig overensstemmelse mellem den beregnede timeløn i IDA og Danmarks Statistiks lønstatistik. For ansatte på fuld tid er der for 44 pct. af lønmodtagerne en forskel på 5 kr. eller mindre (Det økonomiske Råds sekretariat 2003). Der kendes ingen kvalitetsundersøgelser på et mere detaljeret niveau. , Timelønnen kan ikke opdeles i delelementer, En umiddelbar mangel, at timelønnen ikke kan opdeles i delkomponenter., Usikker bestemmelse af præsterede antal timer, Blandt manglerne er ligeledes, at timeløns-skønnet er forbundet med usikkerhed - især for personer med et lavere antal ugentlige arbejdstimer. Endelig er timelønnen beregnet som et gennemsnit over ansættelsesperioden., Forklaring til graf og tabel, Den gennemsnitlige IDA-timeløn falder mellem 1992 og 1993 pga. ændringer i ATP-reglerne. Ændringerne betyder meget større ATP-bidrag for visse grupper (deltidsansatte samt time-, uge- og 14-dagslønnede). ATP-indbetalingerne anvendes som skøn for antallet af arbejdstimer i den enkelte ansættelse. Hvis ATP-bidragene stiger mere end lønnen, medfører det, at timelønnen falder. (Det er specielt udtalt for PSTILL-grupperne 35 og 36 (primær arbejdsstilling for faglærte og ikke-faglærte arbejdere ) men også PSTILL=37 (Primær arbejdsstilling for lønmodtagere uden nærmere angivelse.) , Den gennemsnitlige IDA-timeløn falder en smule mellem 2003 og 2004 og stiger igen kraftigt fra 2004 til 2005. Faldet mellem 2003 og 2004 er der ikke umiddelbart nogen forklaring på. Stigningen fra 2004 til 2005 kan skyldes en ret stor stigning i de allerhøjeste lønbeløb fra RAS (Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik) (mellem 1 og 10 mio. kr. årligt)., De relevante populationer for TIMELON kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE., Opdateringer af IDA 2008-2010 - beregning af TIMELON: , I forhold til tidligere beregninger af TIMELON i IDA beregnes timelønnen alene for de primære og sekundære november ansættelser. Der er anvendt samme beregningsmetode som i årene før 2008, men kilden til ATP-oplysninger er ændret fra og med 2008, hvor individoplysninger om ATP-beløb og ATP-satser fås via E-indkomstregistret. , Fra og med IDA2011 beregnes timelønnen ikke længere i IDA. Forskere kan beregne timelønnen ud fra oplysninger om oplyste timer og løn fra E-indkomstregistret. I Forskningsservice er det relevante register 'BFL - Beskæftigelse for lønmodtagere', hvori der pt. findes oplysninger fra 2008-2011 (1. halvår)., Ved årsskiftet vil der således være en overlapsperiode på 3 år med mulighed for både ny og gammel beregningsmetode. I det nye kildegrundlag findes konkrete oplysninger om både timer og løn fra 2008, hvilket ikke var tilfældet tidligere, hvor en lang række antagelser om arbejdstiden var en nødvendig del af beregningsgrundlaget. , Timeløn IDAN2008: , Ny version af IDAN2008 - IDA ansættelser er uændret i forhold til tidligere version af IDAN2008, da oplysninger om ATP-beløb og - satser, der er brugt i beregningerne, er hentet fra den samme gl. version af RAS - Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik., Timeløn IDAN2009:, Timeløn har ikke tidligere været beregnet i IDAN2009. Er beregnet med samme metode som i 2008 med en version af ATP-beløb og ATP-satser leveret på basis af RAS2009 (kilde: E-indkomstregisteret) fra Arbejdsmarkedskontoret., Timeløn IDAN2010:, Er beregnet med samme metode som i 2008 og 2009, men med ATP-beløb og ATP-satser hentet fra BFL - Beskæftigelse for Lønmodtagere (kilde: E-indkomstregisteret) i Forskningsservice., Andre kilder vedr. Timeløn 2008-2011 (ikke IDA):, F. eks. BFL - Beskæftigelse for Lønmodtagere variablerne:, AJO_SMALT_LOENBELOEB Smalt lønbeløb som omfatter lønindkomst uden ATP-bidrag og personalegoder, AJO_LOENTIMER Løntimer på komprimerede job., Bilag, Timeløn i IDA-databasen, Tabel for hovedbeskæftigede lønmodtagere, Graf for hovedbeskæftigede lønmodtagereaf, Timeløn og arbejdsomfang i den enkelte ansættelse. Arbejdsnotat nr. 31., Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, TIMELON har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenforhold-der-vedroerer-ida-ansaettelser-/timelon

SAGSART

Navn, SAGSART , Beskrivende navn, Syge- eller barselssagens art , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SAGSART, Variablen angiver lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge. , Da lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge kan ændre sig i løbet af et fraværsforløb, kan SAGSART skifte værdi henover tid., Detaljeret beskrivelse, SAGSART, Variablen angiver lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge. , Da lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge kan ændre sig i løbet af et fraværsforløb, kan SAGSART skifte værdi henover tid., Det gælder fx de sagsarter vedrørende sygdom, hvor der ydes dagpenge i den normale arbejdsgiverperiode (forsikrede arbejdsgivere, kronisk syge, arbejdsløse mv.). Efter udløbet af arbejdsgiverperioden skifter sagsarten til de almindelige sagsarter for sygdom. , For fødselssager skifter en graviditetssag automatisk til en fødselssag ved barnets fødsel., Skiftet sker ved, at den første fraværsperiode afsluttes, og SIDBER tildeles en værdi, hvorefter en ny periode med startdato (FOERBER) =dato for næste dag. påbegyndes. , SAGSART indgår i områdets definition af en sag. For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person, sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa, medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune , SAGSART skifter ind imellem værdisæt på grund af lovændringer, men en lovændring kan også betyde, at den samme værdi af SAGSART får ny bedtydning. Fx skifter koden for dagpenge udbetalt i arbejdsgiverprioden ikke værdi, selvom arbejdsgiverperioden er blevet forlænget., Indholdsmæssige ændringer fra år til år i variablen SAGSART:, 1998: Oprettede Sagsarter: , 18 - Pasning syge børn, lønmodtagere., 23 - Pasning syge børn, selvstændige., 43 - Flexjob, ansat inden 31.12.2012. (Sygedagpenge fra første sygedag), 44 - Flexjob off. arbejdsgivere. (Kommunen udbetaler sygedagpenge fra første dag. , Efter 8 ugers fravær stopper dagpengene fra kommunen , - i stedet skal arbejdsgiveren selv betale.), 76 - Fædreorlov uge 25-26, lønmodtagere (blev kort tid efter afskaffet), 81 - Fædreorlov uge 25-26, selvstændige (blev kort tid efter afskaffet), Ændrede Sagsarter: , 22 - Frivilligt forsikrede selvstændige: Tidligere kunne de frivilligt forsikrede få dagpenge , fra 1. sygedag. Efter ændringen kan man mod at betale en forhøjet præmie stadig få , dækning fra 1. dag - men ved betaling af en lavere præmie starter dækningen først på 3. dagen. , 75 og 80: , Indtil 1. april 1998 dækkede disse sagsarter kun fædreorlov i de 2 første uger efter , fødslen - men dækker i en kort periode også de nye ekstra 2 uger til fædrene i uge 25-26 efter fødslen. Senere samme år kom selvstændige sagsarter, 76 og 81, til denne nye form for orlov., 18 og 23: , Pr. 29. juni trådte nye regler om dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn i kraft. , Tidligere fandtes reglerne herom i bistandsloven. De nye sagsarter blev af Danmarks Statistik til og med 2005 rubriceret sammen med sygedagpengene, men fra 2006 er de placeret samen med barselsdagpengene, da de nu findes i den nye barselslov., 1999: Ændrede Sagsarter: , 21: selvstændige: Tidligere kunne selvstændige først modtage dagpenge efter 3 ugers sygdom, men pr. 1/1 1999 nedsættes perioden til 2 uger., 2000: Andre ændringer: , Pr. 1. januar sidestilles offentlige og private arbejdsgivere. Det indebærer, at der nu , udbetales dagpenge til offentligt ansatte efter den normale arbejdsgiverperiode samt i , tilfælde, hvor der ikke er nogen arbejdsgiverperiode. , Oprettede Sagsarter:, 77 - 2 uger efter adoption, lønmodtagere (Tidligere indgik denne orlov i sagsarterne 75)., 82 - 2 uger efter adoption, selvstændige (Tidligere indgik denne orlov i sagsarterne 80), 2001: Nedlagte sagsarter: , 44 - Flexjob off. arbejdsgiver (Fremover: alle sager vedr. fleksjob placeret under sagsart 43.), 76 - Fædreorlov uge 25-26, lønmodtagere, 81 - Fædreorlov uge 25-26,selvstændige, 2002: Oprettede Sagsarter:, Der indføres følgende nye sagsarter vedr. barselsorlov efter lovens ikrafttræden pr. 27. marts (idet børn født i de første måneder af 2002 også kan benytte de nye regler.):, 24 - Fødsel, lønmodtagere, 32 uger fælles orlov, 25 - Fødsel, selvstændige, 32 uger fælles orlov, 27 - Adoption,selvstændige ,32 uger fælles orlov, 26 - Adoption, lønmodtagere, 32 uger fælles orlov, 35 - Retsb. udskudt orlov 8-13 uger inden 9 år, lønmodtagere, 36 - Retsb. udskudt orlov 8-13 uger inden 9 år, selvstændige, 37 - Aftaleb. udskudt orlov 32 uger inden 9 år, lønmodtagere, 38 - Aftaleb. udskudt orlov 32 uger inden 9 år, selvstændige, 45 - Bortadoption/dødfødsel mv., lønmodtagere, 46 - Bortadoption/dødfødsel mv. ,selvstændige, 47 - Graviditetsbetinget sygdom, lønmodtagere, 48 - Graviditetsbetinget sygdom, selvstændige, 55 - Forlængelse genoptaget arbejdstid, lønmodtagere, 56 - Forlængelse genoptaget arbejdstid,selvstændige, Bemærk, at de nye barselsregler erstatter såvel de tidligere barselsregler, men også reglerne om børnepasningsorlov, der ikke indgik i barselsorlovsstatistikken., 2001: Nedlagte sagsarter: , 8 - 22 uger efter adoption,selvstændige, 2004: Ændrede Sagsarter:, 12 - forsikrede arbejdsgivere: Der indføres pr. 1/1 en karensdag, således at dagpengene ikke ydes for første sygedag., 2005: Oprettede Sagsarter: , 07 - Orlov før adoption, lønmodtagere, 08 - Orlov før adoption, selvstændige, 09 - Ferieydelse, ej optjent feriepenge under barselsorlov, (Nye sagsart vedr. udbetaling af ferieydelse i forbindelse med tidligere afholdt , barselsorlov oprettes pr. 1/5. Danmarks Statistik medtager dagpengene som beløb,, men sætter varigheden til 0 dage, da der jo ikke er tale om barselsorlov.), 2006: Ændrede Sagsarter: , De tidligere såkaldte §28-aftaler vedr. kronisk syge, skifter navn til §56-aftaler., 2007: Ændrede Sagsarter: , Arbejdsgiverperioden for almindelige sygesager forlænges pr. 1/4 til 15 dage., 2008: Ændrede Sagsarter: , Arbejdsgiverperioden for almindelige sygesager forlænges pr. 2/6 til 21 dage., 2009: Oprettede Sagsarter: , 15 - Ophørt men ikke berettiget til løn. Ansat over 8 uger, 19 - Ophørt men ikke berettiget til løn. Ansat over 13 uger, 2012: Oprettede Sagsarter: , 29 - Kronisk syge, selvstændige, § 58a, 40 - Fleksjob, ansat efter 31.12.2012, Ændrede Sagsarter: , Arbejdsgiverperioden for almindelige sygesager forlænges pr. 1/1 til 30 dage., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, D280300.TXT_SAGSART - Syge- eller barselssagens art, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Uoplyst, 01-01-1995, 31-12-1996, 07, Orlov før adoption,lønmodtagere, 01-01-2005, 08, Orlov før adoption,selvstændige, 01-01-2005, 09, Ferieydelse, ej optjent feriepenge under barselsorlov, 01-01-2005, 10, Fødsel,lønmodtagere m/k, 01-01-1995, 11, Efter arbejdsgiverperioden, 01-01-1995, 12, Forsikrede arbejdsgivere, 01-01-1995, 13, Ingen arbejdsgiverperiode, 01-01-1995, 14, Kronisk syge, 01-01-1995, 15, Ophørt men ikke berettiget til løn. Ansat over 8 uger, 06-07-2009, 16, Forskudsvis udlagte dagpenge, 01-01-1995, 17, Arbejdsløse, 01-01-1995, 18, Pasning syge børn,lønmodtagere, 01-01-1998, 19, Ophørt men ikke berettiget til løn. Ansat over 13 uger, 06-07-2009, 20, Fødsel, selvstændige, 01-01-1995, 21, Efter 2. uge, selvstændige, 01-01-1995, 22, Frivilligt sikrede selvstændige, 01-01-1995, 23, Pasning syge børn, selvstændige, 01-01-1998, 24, Fødsel, lønmodtagere, 32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 25, Fødsel, selvstændige, 32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 26, Adoption, lønmodtagere, 32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 27, Adoption,selvstændige ,32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 29, Kronisk syge, selvstændige, § 58a, 01-03-2012, 35, Retsb. udskudt orlov 8-13 uger inden 9 år, lønmodtagere, 01-01-2002, 36, Retsb. udskudt orlov 8-13 uger inden 9 år, selvstændige, 01-01-2002, 37, Aftaleb. udskudt orlov 32 uger inden 9 år, lønmodtagere, 01-01-2002, 38, Aftaleb. udskudt orlov 32 uger inden 9 år, selvstændige, 01-01-2002, 40, Fleksjob, ansat efter 31.12.2012, 31-12-2012, 41, Arbejdsskade, selvstændige, 01-01-1995, 42, Arbejdsskade, lønmodtagere, 01-01-1995, 43, Flexjob, ansat inden 31.12.2012, 01-01-1998, 44, Flexjob off. arbejdsgiver, 01-01-1998, 31-12-2001, 45, Bortadoption/dødfødsel mv., lønmodtagere, 01-01-2002, 46, Bortadoption/dødfødsel mv. ,selvstændige, 01-01-2002, 47, Graviditetsbetinget sygdom, lønmodtagere, 01-01-2002, 48, Graviditetsbetinget sygdom, selvstændige, 01-01-2002, 49, For sen anmeldelse, ingen dagpenge, medtages ej, 01-01-1995, 50, Adoption, lønmodtagere, 01-01-1995, 55, Forlængelse genoptaget arbejdstid, lønmodtagere, 01-01-2002, 56, Forlængelse genoptaget arbejdstid,selvstændige, 01-01-2002, 60, Adoption, selvstændige, 01-01-1995, 65, Graviditet, lønmodtagere, 01-01-1995, 70, Graviditet, selvstændige, 01-01-1995, 75, 2 uger efter fødsel, lønmodtagere, 01-01-1995, 76, Fædreorlov uge 25-26, lønmodtagere, 01-01-1998, 31-12-2001, 77, 2 uger efter adoption,lønmodtagere, 01-01-2000, 80, 2 uger efter fødsel,selvstændige, 01-01-1995, 81, Fædreorlov uge 25-26,selvstændige, 01-01-1998, 31-12-2001, 82, 2 uger efter adoption,selvstændige, 01-01-2000, 31-12-2002

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/sagsart

DATAKODE

Navn, DATAKODE , Beskrivende navn, Kode for type af hjælp , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver, hvilken type kontanthjælp mv. der er tale om., Bemærk, at datakoderne ændres meget over årene som følge af ændret lovgivning. , Variablen DATAKODE's funktion videreføres pr. 1. jan 2007 i variablen KONTX. , Detaljeret beskrivelse, Angiver, hvilken type kontanthjælp mv. der er tale om., Bemærk, at datakoderne ændres meget over årene som følge af ændret lovgivning. , Variablen DATAKODE's funktion videreføres pr. 1. jan 2007 i variablen KONTX. , I bilaget er givet en oversigt over ændringer i datakoderne., Bilag, Oversigt over grupperingen af datakoderne ved offentliggørelse af statistikken, Graf - Antal modtagne ydelser i året, Tabel - Antal modtagne ydelser i året, Omfattende ydelser de enkelte år, Datakoder over årene, Populationer:, Kontanthjælpsmodtagere, Personer, som har modtaget kontanthjælp i Danmark i løbet af året , Værdisæt, D280500.TXT_KODE_HISTORIE - Kode for type af hjælp, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 310, 01-01-1992, 31-12-1997, 310, 01-01-1998, 31-12-2000, 320, 01-01-1992, 31-12-1997, 320, 01-01-1998, 31-12-2007, 330, 01-01-1992, 31-12-1997, 330, 01-01-1992, 31-12-1998, 335, 01-01-1999, 31-12-2005, 345, 01-01-1999, 31-12-2002, 355, 01-01-1999, 31-12-2005, 360, 01-01-1992, 31-12-1997, 360, 01-01-1998, 31-12-2000, 365, 01-06-2002, 31-12-2007, 370, 01-01-1992, 31-12-1997, 370, 01-01-1998, 31-12-2007, 375, 01-06-2002, 31-12-2007, 380, 01-01-1992, 31-12-1997, 380, 01-01-1998, 31-12-1998, 390, 01-01-2001, 31-12-2001, 391, 01-01-2001, 31-12-2001, 392, 01-01-2001, 31-12-2007, 393, 01-01-2001, 31-12-2007, 394, 01-01-2002, 31-12-2007, 395, 01-01-2002, 31-12-2007, 396, 01-01-2002, 31-12-2007, 397, 01-01-2002, 31-12-2007, 398, 01-01-2006, 31-12-2007, 410, 01-01-1992, 31-12-2000, 420, 01-01-1992, 31-12-1997, 420, 01-01-1998, 31-12-2007, 430, 01-01-1992, 31-12-1998, 440, 01-01-1994, 31-12-2000, 445, 01-01-1999, 31-12-2007, 450, 01-01-1994, 31-12-1998, 460, 01-01-1994, 31-12-1997, 460, 01-01-1998, 31-12-2000, 470, 01-01-1994, 31-12-1997, 470, 01-01-1998, 31-12-2000, 480, 01-01-1994, 31-12-1997, 480, 01-01-1998, 31-12-1998, 490, 01-01-1994, 31-12-1997, 490, 01-01-1998, 31-12-2000, 5, 01-01-1994, 31-12-1997, 5, 01-01-1998, 31-12-2007, 10, 01-01-1985, 31-12-1987, 10, 01-01-1988, 31-12-1990, 10, 01-01-1991, 31-12-1993, 15, 01-01-1988, 31-12-1993, 15, 01-01-1994, 31-12-1997, 15, 01-01-1998, 31-12-2007, 20, 01-01-1984, 31-12-1990, 20, 01-01-1991, 31-12-1993, 25, 01-01-1994, 31-12-1998, 25, 01-01-1998, 31-12-2007, 30, 01-01-1984, 31-12-1987, 30, 01-01-1988, 31-12-1989, 30, 01-01-1990, 31-12-1992, 30, 01-01-1993, 31-12-1994, 35, 01-01-1994, 31-12-1997, 35, 01-01-1998, 31-12-2007, 40, 01-01-1987, 31-12-1987, 45, 01-01-1993, 31-12-1993, 50, 01-01-1984, 31-12-1987, 50, 01-01-1988, 31-12-1990, 50, 01-01-1991, 31-12-1997, 50, 01-01-1998, 31-12-2007, 55, 01-01-1990, 31-12-1990, 55, 01-01-1991, 31-12-1992, 55, 01-01-1993, 31-12-1995, 60, 01-01-1987, 31-12-1987, 65, 01-01-1990, 31-12-1997, 65, 01-01-1998, 31-12-2007, 70, 01-01-1984, 31-12-1987, 70, 01-01-1987, 31-12-1990, 75, 01-01-1988, 31-12-1990, 80, 01-01-1989, 31-12-1997, 80, 01-01-1998, 31-12-2000, 85, 01-01-1998, 31-12-2007, 90, 01-01-1998, 31-12-2007, 95, 01-01-1998, 31-12-2007, 100, 01-01-1984, 31-12-1987, 100, 01-01-1988, 31-12-1990, 100, 01-01-1990, 31-12-1997, 100, 01-01-1998, 31-12-2007, 105, 01-01-1998, 31-12-2007, 110, 01-01-1984, 31-12-1987, 110, 01-01-1988, 31-12-1990, 110, 01-01-1991, 31-12-1992, 110, 01-01-1993, 31-12-1997, 110, 01-01-1998, 31-12-2007, 115, 01-01-1998, 31-12-2007, 120, 01-01-1984, 31-12-1987, 120, 01-01-1988, 31-12-1997, 120, 01-01-1998, 31-12-2007, 125, 01-01-1998, 31-12-2007, 130, 01-01-1984, 31-12-1987, 130, 01-01-1988, 31-12-1990, 135, 01-01-2002, 31-12-2007, 140, 01-01-1987, 31-12-1990, 145, 01-01-2002, 31-12-2007, 150, 01-01-1984, 31-12-1987, 150, 01-01-1988, 31-12-1989, 150, 01-01-1990, 31-12-1997, 150, 01-01-1998, 31-12-2007, 155, 01-01-2000, 31-12-2007, 160, 01-01-1984, 31-12-1984, 160, 01-01-1985, 31-12-1989, 160, 01-01-1990, 31-12-1997, 160, 01-01-1998, 31-12-2007, 165, 01-01-1990, 30-06-1998, 165, 01-07-1998, 31-12-2007, 170, 01-01-1987, 31-12-1987, 170, 01-01-1991, 31-12-1993, 180, 01-01-1988, 31-12-1992, 180, 01-01-1992, 31-12-1993, 190, 01-01-1988, 31-12-1992, 190, 01-01-1993, 31-12-1993, 200, 01-01-1988, 31-12-1993, 210, 01-01-1994, 31-12-1997, 210, 01-01-1998, 31-12-2003, 220, 01-01-1994, 31-12-1995, 230, 01-01-1994, 31-12-1997, 230, 01-01-1998, 31-12-2007, 240, 01-01-1994, 31-12-1995, 250, 01-01-1994, 31-12-1997, 250, 01-01-1998, 31-12-2007, 260, 01-01-1995, 31-12-1997, 260, 01-01-1998, 31-12-2003, 270, 01-01-1995, 31-12-1997, 270, 01-01-1998, 31-12-2003, 275, 01-01-2004, 31-12-2007, 280, 01-01-2004, 31-12-2007, 300, 01-01-1994, 31-12-1997, 300, 01-01-1998, 31-12-2000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-/datakode

Statistikdokumentation: It-servicevirksomhed

Det indsamlede data opregnes til populationen ved bl.a. at inddrage omsætningen fra Regnskabsstatistikken for private byerhverv for det pågældende år inden for IT-servicevirksomhed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/it-servicevirksomhed

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Formue og gæld

Dog findes der kun data om gæld til det offentlige under inddrivelse og unoterede aktier fra 2020.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/formue-og-gaeld

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Forskning og udvikling i erhvervslivet

EU's statistiske kontor, Eurostat, og OECD, offentliggør aggregerede data for EU- og OECD-lande.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forskning-og-udvikling-i-erhvervslivet

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Teknisk afprøvning og analyse

De indberettede data fejlsøges ved fx at sammenligne udviklingen i omsætningen blandt virksomheder, der ligner hinanden.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/teknisk-afproevning-og-analyse

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Konjunkturbarometer for bygge og anlæg (Afsluttet)

Ved hjælp af historisk data fra EU's Business and Consumer Surveys programme, som varetages af Directorate-Generale for Economic and Financial Affairs (DG ECFIN), er det muligt at sammenligne data imellem lande og over længere tid.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/konjunkturbarometer-for-bygge-og-anlaeg--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Lønindeks for virksomheder og organisationer (Afsluttet)

De indsamlede data består udelukkende af udtræk fra de indberettende virksomheders og organisationers IT-systemer til lønadministration af deres ansatte på individniveau.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/loenindeks-for-virksomheder-og-organisationer--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Feriehusudlejning

Data til statistikken indsamles månedligt fra indberetninger, der dækker ca. 95 pct. af populationen, hvortil der tilføjes en opregning af de årlige indberetninger fra året før, så hele populationen af feriehusudlejere med minimum 25 huse til disposition dækkes.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/feriehusudlejning

Statistikdokumentation