Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1831 - 1840 af 2288

    IDA arbejdssteder

    Beskrivelse, Formålet med den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA-databasen) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Databasen er oprindeligt opbygget med specielt henblik på at betjene forskere, men offentlige myndigheder (ministerier) og interesseorganisationer anvender også hyppigt databasen. Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., Databasen indeholder oplysninger om samtlige personer i befolkningen og alle virksomheder med ansatte, hvilket gør den velegnet til at belyse problemstillinger, der vedrører udsnit af forholdsvis små grupper., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , I arbejdsstedsdatasættet forekommer variable, der indeholder forskellige informationer fremad i tid eller tilbage i tid om det enkelte arbejdssted. Hvorvidt der er tale om det samme arbejdssted afgøres ud fra et fast defineret regelsæt, der afgør, om identiteten for et arbejdssted er ændret eller uændret. , Det afgørende kriterium for, at virksomheden er den samme i to på hinanden følgende år, består i at enten ejeren eller arbejdsstyrken er den samme. Der foreligger således samme arbejdssted, hvis en af følgende regler er opfyldt :, Samme ejer og samme branche., Samme ejer og samme arbejdsstyrke., Samme arbejdsstyrke og samme adresse eller branche., Kriteriet om samme ejer eller samme arbejdsstyrke står ikke alene, idet det også skal sandsynliggøres, at der er tale om samme type af erhvervsaktivitet (jf. fx kravet om samme branche i regel 1). Sammenfattende gælder det, at samme virksomhed foreligger, når en ejer eller de ansatte personer fortsætter den samme type af erhvervsaktivitet. Personerne i en virksomhed bestemmer altså identiteten over tid, ikke fx den fysiske lokalitet. Det betyder, at en given virksomhed (defineret ved ejeren og/eller de ansatte) kan overtage en anden virksomheds tidligere lokaler og alligevel være bevaret., Der kan hentes yderligere information om dette i de vedhæftede bilag henholdsvis "Hovedrapporten", afsnit 1.4 og kap. 4 og "Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29"., Yderligere information kan fås i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA (udfaset)" samt i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, I arbejdsstedsdatasættet indgår kun gyldige arbejdssteder, dvs. at de såkaldte "fiktive" arbejdssteder ikke forekommer i datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS) men derimod i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN). Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder., For yderligere oplysninger om fiktive arbejdssteder henvises til variablen LBNR., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se kvalitetsdeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, IDA hovedrapport, Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29., Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ADRESSE, Arbejdssteds adressekode, ADRXFREM, Adresseændring for arbejssted året efter, ADRXTILB, Adresseændring for arbejdssted i året før, AFGRATE, Afgangsrate i efterfølgende årsperiode i procent, ANDELOPS, Andel af opsugede blandt ansatte, ANDELUDS, Andel af udskilte til et andet arbejdssted blandt ansatte, ANDFA, Andel lønmodtagere på grundniveau (PSTILL=35) pr. arbejdssted, ANDHF, Andel topledere og lønmodtagere på højeste niveau (PSTILL=31-33) pr. arbejdssted, ANDIF, Andel i kategorien -anden lønmodtager- (PSTILL=36) pr. arbejdssted, ANDLEDAR, Andel af arbejdere med årsledighed, pct., ANDLF, Andel lønmodtagere på mellemniveau (PSTILL=34) pr. arbejdssted, ANTALXFR, Ændring i antal ansatte i efterfølgende år (hovedbeskæftigede), ANTALXTI, Ændring i antal ansatte ift. året før, ANTNOV, Antal ansatte pr. november, ANTNOVBI, Antal bibeskæftigede pr. november, ANTAAR, Antal ansættelsesforhold (personer) i år, ARBGNR, Arbejdsgivernummer, ARBGNRFR, Arbejdsgivernummer for arbejdssted året efter, ARBGNRTI, Arbejdsgivernummer for arbejdssted året før, ARBSTK, Arbejdsstedskode, ARBSTKFR, Arbejdsstedskode for arbejdssted året efter, ARBSTKTI, Arbejdsstedskode for arbejdssted året før, BESKXFR, Ændring i beskæftigelsesomfang efterfølgende år, BESKXTI, Ændring i beskæftigelsesomfang året før, BRANCHE03, Branchekode (DB03) for arbejdsstedet., EJERKO, Ejerkode (omkodet), ENDNEDL, Endelig nedlæggelse af arbejdssted, FILIAL, Antal arbejdssteder i firmaet (max. 9), FRELFREM, Firmaintern/ekstern nedlæggelse via opsugning, FRELTILB, Firmaintern/ekstern oprettelse via udskilning, IDFREM, Identitet for arbejdssted fremad i tid, IDTILB, Identitet for arbejdssted tilbage i tid, KVANDFA, Andel kvinder blandt lønmodtagere på grundniveau (personer med PSTILL=35), KVANDHF, Andel kvinder blandt direktører, overordnede og ledende funktionærer (personer med PSTILL=31-33), KVANDIF, Andel kvinder i kategorien 'anden lønmodtager' (personer med PSTILL=36), KVANDLF, Andel kvinder blandt lønmodtagere på mellemniveau (personer med PSTILL=34), LBNR, Arbejdsstedets løbenummer, LBNRFREM, LBNR for relateret arb.sted året efter, LBNRTILB, LBNR for relateret arbejdssted året før, LEDPERG, Ledighedsperioder blandt ledige arbejdere i gennemsnit, LGRGNSAR, Årsledighedsgrad blandt ledige arbejdere i gennemsnit, LONGNS, Gennemsnitlig timeløn for alle hovedbeskæftigede, LONGNSFA, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede faglærte arbejdere (PSTILL= 35)., LONGNSHF, Gennemsnitlig timeløn for højere funktionærer (hovedbeskæftigede med PSTILL= 31-33), LONGNSIF, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede personer i kategorien 'anden lønmodtager' (PSTILL= 36)., LONGNSLF, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede lønmodtagerE på mellemniveau (PSTILL= 34), LONAAR, Lønsum pr. år for alle ansættelsesforhold, PCTFREM, Gengangere på arbejdsstedet pr. året efter, PCTTILB, Gengangere på arbejdsstedet fra året før., REGELFR, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter, REGELTI, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året før, TILGRATE, Tilgangsrate i forudgående årsperiode, pct., AARSVRK, Antal årsværk for alle ansættelsesforhold

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder

    FAMRESTINDK_13

    Navn, FAMRESTINDK_13 , Beskrivende navn, Anden personlig indkomst i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMRESTINDK_13 er de indkomster, der er tilbage, når FAMINDKOMSTIALT_13 (indkomst i alt ) er delt ud på FAMERHVERVSINDK_13 (erhvervsindkomster), FAMOFF_OVERFORSEL_13 (offentlige overførselsindkomster), FAMPRIVAT_PENSION_13 (private pensionsudbetalinger) og FAMFORMUEINDK_BRUTTO (brutto formueindkomster). Det giver nedenstående formel:, FAMRESTINDK_13= FAMINDKOMSTIALT_13- FAMERHVERVSINDK_13-FAMOFF_OVERFORSEL_13 - FAMPRIVAT_PENSION_13 - FAMFORMUEINDK_BRUTTO, Indkomster ligger i variablen FAMRESTINDK_13, hvis de ikke falder i en af de ovenfor nævnte tre hovedkategorier, eller hvis der ikke findes oplysninger, som kan placere indkomsterne i en af de tre ovennævnte kategorier. Dvs., at FAMRESTINDK_13 er en meget sammensat indkomst, som der ikke kan tolkes særskilt på., Detaljeret beskrivelse, FAMRESTINDK_13 er dannet ud fra variablen FAMRESTINDK i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne., Den kan dannes med formlen, FAMRESTINDK_13 = FAMRESTINDK + FLEX_TILBAG fra Personindkomster (er ikke dannet for familier), FAMRESTINDK er en sumvariabel for alle personer, der tilhører samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMRESTINDK består af:, - værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning (1990-1993), - værdi af fri bil, fri telefon, fri kost og fri tv-licens mv. (1990-1993), - ekstraordinær stor indtægt, som følge af opfinderarbejde o.l. (1990-1993), - nettooverskud af udenlandsk virksomhed (1990-1993), - jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (1990-1994), - legater med videre til ph.d.-studerende, - rentetilskud til statsgaranterede studielån, - honorarer for arbejde udført i udlandet, - forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for tabt arbejdsindtægt mv., - modtaget underholdsbidrag, - royalties og lignende honorar for kunstnerisk arbejde, - modtaget børnebidrag (størstedelen af børnebidraget er skattefrit og indgår ikke i opgørelserne; den skattefri del er dog fra 2002 modelberegnet af Danmarks Statistik og lagt til FAMRESTINDK), - hædersgaver, - strejke- og lockoutgodtgørelse, - indkomster, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og hvor der ikke foreligger oplysningspligt for udbetaleren, - skattefri uddelinger fra fonde, - personlig indkomst (ikke virksomhedsindkomst og ikke kapitalindkomst) fra udlandet, som er skattemæssigt lempelsesberettiget, eksklusive den del, der kan identificeres som løn og ligger i variablen FAMLOENMV, - vederlag for konkurrenceklausul fra arbejdsgiver, - a-indkomst, der ikke har kunnet klassificeres (a-indkomst er indkomst, hvor udbetaleren indberetter til skat og fratrækker en foreløbig betalt skat samt evt. arbejdsmarkedsbidrag)., Nedenfor er listet ændringer i variablen FAMRESTINDK:, Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet. I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr.. Størstedelen heraf er til børn under 15 år., I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. dokumentet "Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002" i Personindkomster. For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af FAMRESTINDK. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet vha. korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag., Fra 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige., Fra 2010 inkluderes skattefri legater til soldater., Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra FAMRESTINDK til FAMLOENMV (for 2012 i alt 4,4 mia. kr.)., I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (for de tilfælde, hvor bidragsyderen ikke har betalt)., I 1998 er der mange familier med et lille beløb, 441.000 familier med under 5.000 kr. i FAMRESTINDK. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år., Om variablen FAMRESTINDK, Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet., I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr. Størstedelen heraf er til børn under 15 år, som ikke indgår i vedlagte figur og tabel., Fra 2006 inkluderes bidrag, hvor bidragsyderen ikke har betalt (kommune har betalt beløbet)., I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. vedlagte dokument , "dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002.doc". For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af RESUINK_GL. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet ved hjælp af korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag., I 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige., 2008 til 2010 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV), Fra 2010 inkl. skattefri legater til soldater., Fra 2011 inkl. honorarer til ikke skattepligtige personer uden personnummer , Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK til LOENMV (for 2012 13713 presoner med i alt 4,4 mia. kr.)., I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (bidragsyderen har ikke betalt)., I 1998 er der mange personer med et lille beløb i RESUINK_GL. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år. , Fra 1987 inkluderes kursgevinster og -tab ved salg af obligationer og andre værdipapirer der ikke opfylder mindstekrav til pålydende rente samt nettorenter i udenlandsk virksomhed (lå tidligere i variablen RESUINK_GL anden ikke klassificeret indkomst). Fra 1987 endvidere inkl. skattefri udenlandsk kapitalindkomst indberettet til SKAT. , Fra 1987 inkluderes skattepligtige kursgevinster i virksomhed ikke; de ligger i stedet fra dette år i variablen RENTEINDK (renteindtægter i virksomhed)., Fra 1991 beskattes visse aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktieindkomster, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning.doc"., I 1992 inkluderes renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger før og efter 1992 i variablen RENTEINDK (renteindtægter fra Danmark))., Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året. Før 1993 indgår denne indkomst sammen med SKATs beregnede lejeværdi af egen bolig i variablen OVSKEJD. Denne variabel indgår i det gamle indkomstbegreb bruttoindkomst (BRUTTO), men ikke i det nye indkomstbegreber i højkvalitetsdatasættet for personindkomst., Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997".Før 1995 ligger denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst). , Fra 2000 udgår udbytter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser, flyttes til variablen renteindtægter fra Danmark (RENTEINDK)., Fra 2001 foregår indberetningen af aktieudbytter til SKAT fra depoter (registre i pengeinstitutter mv.) mod tidligere af skatteyderen. Det giver en kraftig stigning i antallet af små formueindkomster fra 2000 til 2001., Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til skat af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc", og variablen AKTIEINDK (aktieindkomster)., Aktieindkomsterne (AKTIEINDK) er den største enkeltindkomst i PEROEVRIGFORMUE. Der er store databrud i denne variabel som følge af ændringer i aktieindkomsternes placering i skatteberegningen og ændringer i indberetningsmåden og reglerne for indberetning, jf. vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc" samt variablen AKTIEINDK., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMRESTINDK_13 har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famrestindk-13

    SPEC2

    Navn, SPEC2 , Beskrivende navn, 2-cifret speciale , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SPEC2 (den to-cifrede speciale kode) refererer til en bestemt type af yder, dvs. almen læge, ørelæge, tandlæge osv. eller til andre typer af ydergrupper så som laboratorieundersøgelser mv. Opdelingen i de forskellige ydertyper bygger på de forskellige overenskomster, der er indgået mellem ydergruppen og regionerne (tidligere amterne). SPEC2 er en aggregering af SPECIALE (det 6-cifrede speciale), svarende til de to første cifre i variablen SPECIALE, som også indeholder ydelsestype i de sidste fire cifre. Ydelserne fremgår af takstmapperne på overenskomstportalen. , Detaljeret beskrivelse, Det to-cifrede speciale (SPEC2) er en aggregering af specialet på de to første cifre af det seks-cifrede speciale (SPECIALE). , I Danmarks Statistiks opgørelse sker der af hensyn til publiceringen en særskilt underopdeling af kontakterne til de almene læger, idet der ud fra blandt andet tidspunktskode sker en yderligere opdeling i dagtid og aften-/weekendtid samt i almindelige konsultationer, telefonkonsultationer, email-konsultationer og besøg. , På overenskomstportalen (www.okportalen.dk) findes takstmapper, som viser de forskellige 2-cifrede specialer, samt de ydelser, som ydes inden for hvert speciale. I den alfabetiske oversigt på www.okportalen.dk vælges T, og der trykkes på link til Takstmapper., Vedr. laboratorier er der et markant fald fra 2015 til 2016, som skyldes, at blodprøver fra praktiserende læger (der før 1. januar 2016 blev sendt til Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium) per 1. januar 2016 sendes til Region Hovedstadens hospitaler og dermed ikke indgår i registret. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, D280450.TXT_SPEC2 - 2-cifret speciale, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Uoplyst, 01-01-2005, 01, Anæsthesiologi, 01-01-2005, 02, Fiktiv knækgrænse, 01-01-2005, 03, Diagn. radiologi Kbh., 01-01-2005, 04, Dermato-venerologi, 01-01-2005, 05, Diagnost. radiologi, 01-01-2005, 06, Reumatologi, 01-01-2005, 07, Gynækologi/obstetrik, 01-01-2005, 08, Intern medicin, 01-01-2005, 09, Kirurgi, 01-01-2005, 10, Histopatalogiske undersøgelser, 01-01-2005, 31-12-2006, 11, Klinisk kemi, 01-01-2005, 15, Ørelægevagt Kbh., 01-01-2005, 16, Ørelægevagt KAK, 01-01-2005, 17, Neurokirurgi, 01-01-2005, 18, Neuromedicin, 01-01-2005, 19, Øjenlægehjælp, 01-01-2005, 20, Ortopædisk kirurgi, 01-01-2005, 21, Ørelægehjælp, 01-01-2005, 22, Patologi, 01-01-2005, 23, Plastikkirurgi, 01-01-2005, 24, Psykiatri, 01-01-2005, 25, Pædiatri, 01-01-2005, 26, Børnepsykiatri, 01-01-2005, 28, Tropemedicin, 01-01-2005, 35, Distriktspsykiatri, 01-01-2005, 39, Øjenlægehjælp *kfa*, 01-01-2005, 41, Ørelægehjælp *kfa*, 01-01-2005, 42, Referencelaborator., 01-01-2005, 43, Diagnoselaboratoriet, 01-01-2005, 44, Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium, 01-01-2005, 45, Medicinsk Laboratorium, 01-01-2005, 46, Omegnslaboratorier, 01-01-2005, 47, Århus Universitet, 01-01-2005, 48, Statens Seruminstitut, 01-01-2005, 49, Tandplejere, 01-01-2005, 50, Tandlægehjælp, 01-01-2005, 51, Fysioterapi 51, 01-01-2005, 52, Briller, 01-01-2005, 53, Kiropraktik, 01-01-2005, 54, Fodterapi, 01-01-2005, 55, Ortonyxi, 01-01-2005, 56, Klinikbehandling, 01-01-2005, 57, Ridefysioterapi, 01-01-2005, 58, Genoptræning, Øfeldt, 01-01-2005, 59, Fodbehandling arvævspat., 01-01-2005, 60, Fodbehandling, leddegigt, 01-01-2005, 61, Fysioterapi 61, 01-01-2005, 62, Vederlagsfri fysioterapi, 01-01-2005, 63, Psykologhjælp, 01-01-2005, 64, Kiropraktik kronikere, 01-01-2005, 65, Vederlagsfri ridefysioterapi, 01-01-2005, 68, Høreomsorg, 01-01-2005, 70, Almen læge, konsultation, dagtid, 01-01-2005, 71, Almen læge, konsultation, aften mv., 01-01-2005, 72, Almen læge, telefonkonsultation, dagtid, 01-01-2005, 73, Almen læge, telefonkonsultation, aften mv., 01-01-2005, 74, Almen læge, besøg, dagtid, 01-01-2005, 75, Almen læge, besøg, aften mv., 01-01-2005, 76, Almen læge, email-konsultation, 01-01-2005, 77, Almen læge, andre ydelser, 01-01-2005, 78, Almen læge, kontakter, forebyggelse mv., 01-01-2005, 79, Almen læge, basishonorar mv., 01-01-2005, 80, Almen lægehjælp 80, 01-01-2005, 81, KFA-vagtordning 81, 01-01-2005, 82, Kak vagtlægehjælp 82, 01-01-2005, 83, Vagtlægehjælp 83, 01-01-2005, 84, Kak vagtlægehjælp 84, 01-01-2005, 85, Præhospital, 01-01-2005, 86, Ø-læger, 01-01-2005, 87, Visitat kønssygdomme, 01-01-2005, 88, Læge u/ overenskomst, 01-01-2005, 89, KFA-vagtordning 89, 01-01-2005, 90, Offentl. sygesikring, 01-01-2005, 91, Disp. f. Sundhedsst., 01-01-2005, 92, Rekv.lægem. mv., 01-01-2005, 93, Rekvis. speciallæger, 01-01-2005, 94, Tilskud ernæringspræparater, 01-01-2005, 95, Begravelseshjælp, 01-01-2005, 96, Tolkebistand, 01-01-2005, 97, Fonde, 01-01-2005, 98, Bef. af alm. læger, 01-01-2005, 99, Diverse ydelser, 01-01-2005

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---honorarer/spec2

    LEJEV_EGEN_BOLIG

    Navn, LEJEV_EGEN_BOLIG , Beskrivende navn, Beregnet lejeværdi af egen bolig , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet lejeværdi af egen bolig., Lejeværdi af egen bolig er en beregnet indkomst, som lægges til boligejeres indkomst. Den indgår i beregningen af velfærdsvariablen disponibel indkomst, se variablen DISPON_13. Inddragelse af den beregnede lejeværdi indgår i øvrigt i de internationale nationalregnskabsmanualer under navnet 'Beregnet husleje af egen bolig'., Variablen erstatter OVSKEJD07., LEJEV_EGEN_BOLIG er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111findes variablen under indkomsttype nr.30 og benævnes 'Lejeværdi af egen bolig '., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, LEJEV_EGEN_BOLIG er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Den erstatter variablen OVSKEJD_07. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13 Den imputerede lejeværdi (beregnet lejeværdi af ejerboliger) tildeles den enkelte boligejer efter ejendomsvurderingen; hvis boligen er ejet en del af året beregnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. For ejendomme med blandet benyttelse (privat/erhverv) tillægges kun lejeværdi for privatboligen. Hvis en ejendom året før er markeret som blandet ejendom, og der ingen markering er for blandet ejendom i det aktuelle år, hentes markering og særskilt boligværdi fra året før. Fra 2007 beregnes lejeværdi for 50 procent af værdien af alle de sommerhuse, en person ejer. For 2015 er der fejlagtigt beregnet lejeværdi for 11.874 personer. Heraf findes 2.919 personer i befolkningen pr. 31. december 2015. Hvis en person har ejendomsværdiskat, men ingen beregnet lejeværdi, beregnes en lejeværdi ud fra ejendomsværdiskatten. Lejeværdien normeres til sidst i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark(reviderede version fra efterår 2014). Fra 1987 til 2004 indgår alene personer, som er registreret med en bolig i ejendomsregisteret både primo og ultimo året. Fra 2004 ændres i opgørelsesmetoden. Derefter indgår alle personer som har en bolig i ejendomsregisteret ultimo året. Endvidere dannes en lejeværdi for personer, som har betalt ejendomsværdiskat, og hvor der ikke er fundet en bolig-\sommerhus i ejendomsregisteret ultimo året. Der beregnes ud fra størrelsen af ejendomsværdiskatten. Det giver et databrud fra 2003 til 2004. Antallet af personer med en lejeværdi af egen bolig stiger (i størrelsesordenen 175.000 personer), og det gennemsnitlige beløb falder lidt, da der kalibreres til et samlet makrotal. Imputering for årene 1980 til 1986. 1980 til 1982 er der for sambeskattede alene oplysninger der muliggør imputering af lejeværdi for manden i familien. 1980 til 1983 haves ingen boligværdi til imputering af lejeværdi af egen bolig. 1984-1986: Beregningen for personer, som har en almindelig selvangivelse foretages på baggrund af boligværdien i Slutligningsregisteret. For personer med selvstændig virksomhed, indkomster fra udlandet eller har indkomst, som kræver udvidet selvangivelse haves ikke nogen boligværdi. I de tilfælde hvor der ikke er nogen boligværdi, imputeres denne ud fra skattemæssig lejeværdi af egen bolig " overskud af egen bolig" OVSKEJD Der er taget hensyn til, at " overskud af egen bolig" afhænger af en progressionsgrænse for boligværdien(ændres fra år til år) samt af om den ældste i familien er 67 eller mere. Der er ikke overskud af egen bolig for alle boliger beboet af ejer- i kalibreringen til Nationalregnskabsmakrotal er der korrigeret for dette. Kalibreringsfaktoren reduceres med det manglende antal boliger. Der tages 1987 til 1989 som udgangspunkt. Antal boliger fra BOLRD tabel i Statistikbanken tages som det faktiske antal familier der burde have OVSKEJD ( Skattemæssig "lejeværdi af egen bolig"). Antal C-familier med OVSKEJD opgøres, og udviklingen i forholdet mellem C-familier med OVSKEJD og ejerboliger i BOLDR bruges som reduktionsfaktor på makrotallet der skal bruges til imputeringen. Det giver følgende korrektionsfaktor i pct.: 1980 78 1981 77 1982 82 1983 91 1984 96 1985 98 1986 99 Derimod haves der ikke oplysninger som gør det muligt at foretage korrektion for at: Ejendomsskatten i bolig (grundskyld) fradrages i overskud af egen bolig med: 1980, 1981 100 pct. 1982 75 pct. 1983 50 pct. 1984 25 pct. Samt at der er loft over årlig stigning i "overskud af egen bolig" og samtidig er der nogle fradrag i "overskud af egen bolig" Dvs., at lejeværdi_af egen_bolig basers på en imputeret boligværdi, som har en del mangler for perioden 1980 til 1986. Lejeværdien udgør følgende pct.- andele af Skats ejendomsvurdering: 2007 3,0 pct. 2008 3,0 pct. 2009 4,1 pct. 2010 4,5 pct. 2011 4,7 pct. 2012 4,7 pct. 2013 5,1 pct. 2014 5,2 pct. 2015 5,4 pct. 2016 5,4 pct. 2017 5,5 pct. 2018 5,6 pct. 2019 5,6 pct. 2020 5,7 pct. 2021 5,9 pct. 2022 6,2 pct. Før 2007: For årene 1995 til 2006 er lejeværdien normeret i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark (reviderede version fra efterår 2014). Fra 1987 til 1994 er lejeværdien normeret til 61 pct. af lejeværdien for alle boliger i nationalregnskabet(reviderede version fra efterår 2014). For årene 1987 til 1993: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi ifølge slutligningsregisteret, dvs. boligværdi vurderet pr. 1. januar i året. I slutligningsregisteret findes alene summen af de boliger, en person ejer. Procentsats: 1987 4,6 pct. 1988 5,1 pct. 1989 5,2 pct. 1990 6,0 pct. 1991 6,7 pct. 1992 6,4 pct. 1993 6,7 pct. 1994 til 2003: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året, beregnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer (hvis ingen ejerbolig vælges et evt. sommerhus). Der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse. Procentsats: 1994 7,8 pct. 1995 7,6 pct. 1996 6,8 pct. 1997 6,0 pct. 1998 6,1 pct. 1999 5,6 pct. 2000 5,2 pct. 2001 5,0 pct. 2002 4,9 pct. 2003 4,8 pct. 2004-2006: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af boligværdien i ejendomsregisteret (værdi af fast bolig herunder sommerhus anvendt som helårs-bolig). Hvis boligen er ejet en del af året beregnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. Endvidere er tillagt lejeværdi af ejendomsværdien af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig. Procentsats: 2004 4,6 pct. 2005 4,0 pct. 2006 3,8 pct. Fra 1987 til 1993 indgår der i beregningen alle de boliger og sommerhuse, en person ejer. Fra 1994 til 2006 indgår højst en bolig og et sommerhus. Sammenhæng mellem tidligere variable OVSKEJD02_ny (1987-2006), OVSKEJD07(2007-2013) og LEJV_EGEN_BOLIG LEJV_EGEN_BOLIG er lig med OVSKEJD02_NY /OVSKEJD07 multipliceret med nedenstående faktor: LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD02_NY* 1987 1,149 1988 1,284 1989 1,312 1990 1,491 1991 1,670 1992 1,601 1993 1,681 1994 1,953 1995 1,912 1996 1,693 1997 1,500 1998 1,520 1999 1,403 2000 1,304 2001 1,259 2002 1,237 2003 1,207 2004 1,146 2005 0,995 2006 0,939 LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD07* 2007 0,851 2008 0,844 2009 0,846 2010 0,884 2011 0,915 2012 0,913 2013 0,913, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, LEJEV_EGEN_BOLIG har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/lejev-egen-bolig

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation