Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1571 - 1580 af 2306

TLONKVAL

Navn, TLONKVAL , Beskrivende navn, Kvalitet af timelønsskøn , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen indeholder et groft skøn over kvaliteten af bestemmelsen af den gennemsnitlige timeløn i novemberansættelsen for hoved- og bi-lønmodtagere ved hjælp af den relative usikkerhed., Detaljeret beskrivelse, I bestemmelsen af den relative usikkerhed indgår forskellige variable såsom maksimal, minimal og bestemt timeløn, indbetalt ATP-beløb, antal arbejdstimer i ansættelsesperioden, korrigerede normaltimetal i ansættelsesperioden etc. Hvilke variable der indgår afhænger af, om der er tale om bestemmelsen af den relative usikkerhed for lønmodtagere, der arbejder på fuld tid eller på nedsat tid. For en gengivelse af de helt eksakte beregninger henvises til Arbejdsnotat nr. 31 side 31 ff., Den relative usikkerhed kan antage værdier fra 0 til >100 pct., Hvis en person i gennemsnit arbejder halv tid eller mere i ansættelsesperioden (20 timer el. derover pr. uge), vil den relative usikkerhed være under 50 pct., dvs. Tlonkval er lig 1-49, og timelønnen er relativt velbestemt. , Hvis personen derimod arbejder mindre end halv tid i gennemsnit i ansættelsesperioden, kan den relative usikkerhed - afhængigt af periodens længde - blive større end 50 pct., dvs. Tlonkval er lig 50-99, og usikkerheden er derved for stor. Det gælder fx., hvis personen arbejder mindre end halv tid i gennemsnit for hele året., Denne kvalitetsindikator viser således, at den gennemsnitlige timeløn er bedst for fuldtidsbeskæftigede og dårligst bestemt for personer, der arbejder på halv tid eller mindre., Værdier over 100 kan forekomme. Det betyder, at bestemmelsen af timelønnen i høj grad drukner i sin egen usikkerhed. For personer, der ikke optræder i befolkningen d. 1/1, men kun optræder d. 31/12 det pågældende år, sættes værdien af Tlonval til større end 500. Disse personer benævnes "tilgangspersoner"., De relevante populationer for TLONKVAL kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE., Kommentar til tabel og graf., Faldet i antallet af personer i 2008 skyldes at der var færre lønmodtagere som følge af indførelsen af eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere infomation om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, CLR.TXT_TLONKVAL_GRP - Kvalitet af timelønsskøn, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Antal timer i ansættelse lig 0, >100, Ubrugelig kvalitet, 100, Ingen ATP, 1-49, Brugbar kvalitet, 50-99, Tvivlsom kvalitet

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenforhold-der-vedroerer-ida-ansaettelser-/tlonkval

JOBLON

Navn, JOBLON , Beskrivende navn, Lønbeløb i ansættelsesforholdet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Løn i ansættelsesforholdet., Variablen indeholder løn i det enkelte ansættelsesforhold både for hoved- og bibeskæftigede novemberansættelser, øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser inkl. den vigtigste novemberansættelse., Detaljeret beskrivelse, Oplysningen om lønbeløbet stammer fra CON (bearbejdet version af COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). Beløbet er opgjort i kroner fra 0 kr. og opefter., Oplysningen om, hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra CON (COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For hver enkel ansættelse er der på oplysningssedlen angivet fra- og til-datoer, hvorved det udledes, om der er tale om et novemberrelateret job eller ej. Hvis der er tale om et ej-november job, defineres den vigtigste ansættelse dernæst som det ansættelsesforhold, der i henhold til CON har det største lønbeløb (for uddybning af dette se variablen EJNOV (antal supplerende ej-november ansættelser) under emnegruppen beskæftigelse)., IDA blev udfaset i 2004. De 12 oprindelige datasæt blev lagt sammen til 4, og en del variable blev ligeledes skåret væk. JOBLON blev i den forbindelse dannet ud fra den tidligere variabel NOVLON (løn i november ansættelse). Denne indeholdt lønbeløb for novemberansættelser og variablen JOBLON er således udvidet til at omfatte de ovenfor beskrevne ansættelser., De fire datasæt IDAP, IDAN, IDAS og IDFI er alle ført tilbage til 1980., De relevante populationer for JOBATP (atpbeløb fra oplysningsseddel) kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne, se TYPE., Kommentar til tabel og graf., Udviklingen i lønbeløbet i ansættelsesforholdet i 2008 skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, JOBLON har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenforhold-der-vedroerer-ida-ansaettelser-/joblon

Nyt og meddelelser

Her kan du læse de seneste nyheder og servicemeddelelser fra Danmarks Statistiks Forskningsservice. Du finder også oversigtsartikler med samlet information om nye registre og opdateringer af grunddata. Artiklerne – kaldet Nyt om grunddata – udgives hvert kvartal og opdateres løbende, så du altid har adgang til den nyeste information.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser

OVSKEJD02_NY

Navn, OVSKEJD02_NY , Beskrivende navn, Beregnet lejeværdi af egen bolig , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet lejeværdi af egen bolig fra 1984-2006., Denne variabel er beregnet af Danmarks Statistik og er opgjort for at kunne danne disponibel indkomst. Lejeværdi af egen bolig er en del af de samlede formueindkomster (variablen FORMUEINDK_NY)., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.4 og benævnes 'Lejeværdi af egen bolig', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Forskel på den gamle variabel OVSKEJD02 (2002-2006) og OVSKEJD02_NY er ændret opgørelse af lejeværdi egen bolig 2002 og 2003., Følgende forhold gælder for variablene i de nævnte perioder:, 1984-2003: Der er beregnet lejeværdi af egen bolig for personer der har en bolig/sommerhus både primo og ultimo året., 1984-1986: Beregningen er alene foretaget for personer, som har en almindelig selvangivelse (dvs. at personer med selvstændig virksomhed, indkomster fra udlandet eller har indkomst, som kræver udvidet selvangivelse, ikke får beregnet lejeværdi af egen bolig)., 1984 til 1993: Variablen er lig med 4 pct. af kontant boligværdi ifølge slutligningsregisteret, dvs. boligværdi vurderet pr. 1. januar i året. I slutligningsregisteret findes alene summen af de boliger, en person ejer., 1994 til 2003: Variablen er beregnet som 4 pct. af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året, regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer (hvis ingen ejerbolig vælges et evt. sommerhus). Der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse. , Fra 2004 er der beregnet lejeværdi for alle der har en bolig/sommehus ultimio året, eller har betalt ejendomsværdiskat, 2004-2006: Variablen er beregnet som 4 pct. af boligværdien i ejendomsregisteret (værdi af fast bolig herunder sommerhus anvendt som helårsbolig). Hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. Endvidere er tillagt 4 pct. lejeværdi af ejendomsværdien af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig., I beregningen fra 1984 til 1993 indgår der i beregningen alle de boliger og sommerhuse, en person ejer. Fra 1994 indgår højst en bolig og et sommerhus. På gennemsnitslejeværdien er forskellen på opgørelse efter metode før 1994 og fra 1994 på 10 pct., Fra 2007 erstattes denne variabel af variablen OVSKEJD07 (beregnet lejeværdi af egen bolig)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, OVSKEJD02_NY har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/ovskejd02-ny

UIAF

Navn, UIAF , Beskrivende navn, Igangværende arbejder for fremmed regning, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Er den del af igangværende arbejder for fremmed regning, der ikke er aconto-faktureret ved regnskabsårets slutning og derfor ikke indgår i omsætningen (OMS). Omfatter aktiver, hvor der foreligger en salgsaftale med tredjemand., Værdi er angivet i 1.000 kr., Detaljeret beskrivelse, "Værdien beregnes som endelig salgspris multipliceret med færdiggørelsesgraden, idet eventuelle aconto-faktureringer fratrækkes. Dækker også entreprisekontrakter udført for fremmed regning., Eksternt databrud: Til og med regnskabsåret 2001 indgik denne post som en del af varebeholdningerne, men ved en ændring af Årsregnskabsloven gældende fra regnskabsåret 2002 skal posten betragtes som et tilgodehavende (TGT) under omsætningsaktiverne. Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, UIAF har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/uiaf

UDVB

Navn, UDVB , Beskrivende navn, Omkostninger til leje af arbejdskraft fra andet firma , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, De pågældende personer arbejder i virksomheden, men aflønnes af en anden virksomhed, fx et vikarbureau eller et andet firma under samme koncern. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Ved ind- og udlån af personale inden for samme koncern vil dette personale i de officielle firmaregnskaber ofte blive opført, som om de er ansat og aflønnet af de indlånende firmaer. Normalt ændrer man i regnskabsstatistikken disse firmaregnskabers oplysninger, så de afspejler de formelle forhold; ændringerne sker bl.a. af hensyn til andre statistikker, som benytter oplysninger fra Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register (ESR), hvor personalet er knyttet til det firma, hvor personalet formelt er ansat., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, UDVB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/udvb

ANDHF

Navn, ANDHF , Beskrivende navn, Andel topledere og lønmodtagere på højeste niveau (PSTILL=31-33) pr. arbejdssted , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver andelen af " topledere og lønmodtagere på højeste niveau" ("direktører, overordnede og ledende funktionærer, dvs. PSTILL=31-33), i procent af alle ansatte på arbejdsstedet (kun hovedbeskæftigede), Detaljeret beskrivelse, Variablen er kun defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og beregnes kun, hvis antallet af ansatte hovedbeskæftigede er større end nul på det enkelte arbejdssted. , Andelen af " topledere og lønmodtagere på højeste niveau " (direktører, overordnet funktionærer og ledende funktionærer, dvs. PSTILL=31-33) beregnes efter følgende formel: , if (ANTNOV-ANTNOVBI)>0 then do;, ANDHF=round((ANTAL33*100)/(ANTNOV-ANTNOVBI)), end;, "ANTAL33" udgør alle ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 31-33. , "ANTNOV-ANTNOVBI" er lig antal ansatte hovedbeskæftigede på det enkelte arbejdssted med en PSTILL lig 31-37 (lønmodtagere). , Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Andelen af topledere og lønmodtagere på højeste niveau (PSTILL=31-33) beregnes således som andelen af den samlede sum af hovedbeskæftigede ansatte på det enkelte arbejdssted. , Databrud, I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 31-33 ændrede tekst fra "direktører, overordnet og ledende funktionærer" til "topledere og lønmodtagere på højeste niveau". Titlen "ledende funktionær" udgik i 1996. Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af lønmodtagerne er den nye SOCIO/DISCO, hvor arbejdsfunktionen ligger til grund for inddelingen i lønmodtagergrupper i stedet for fagkoden. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig. , I 2000 faldt antallet af topledere og lønmodtagere på højeste niveau. Dette påvirkede antallet af arbejdssteder med en andel af hovedbeskæftigede lønmodtagere på grundniveau. Faldet skyldes ændringer i grundlaget for opgørelsen af arbejdsfunktionen for lønmodtagere. , For en uddybende forklaring af overgangen til anvendelsen af SOCIO/DISCO henvises til variablerne PSTILL og SOCSTIL_KODE (Socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse., Variablen kan antage værdien 000-100. Blank angiver, at der ingen hovedbeskæftigede er på arbejdsstedet., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ANDHF har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/andhf

PRAETIMER_FRAV

Navn, PRAETIMER_FRAV , Beskrivende navn, Præsteret timer i fraværsstatistikken , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2014, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Præsterede timer er den tid lønmodtageren faktisk har været på arbejde i referenceåret. De præsterede timer beregnes som de mulige arbejdstimer tillagt overarbejdstimer (hentet fra lønstrukturstatistikken) og fratrukket fraværstimer i forbindelse med egen sygdom, børns sygdom, arbejdsulykke og barsels- og adoptionsorlov. Fravær i forbindelse med ferie, feriefridage, omsorgsdage m.m. indgår dermed ikke i de præsterede timer. Variablen er tilføjet fra 2014. , Detaljeret beskrivelse, De præsterede timer er den tid, som lønmodtageren faktisk har været på arbejde i referenceåret. De præsterede timer beregnes som de mulige arbejdstimer tillagt overarbejdstimer (hentet fra lønstrukturstatistikken) og fratrukket fraværstimer i forbindelse med egen sygdom, børns sygdom, arbejdsulykke og barsels- og adoptionsorlov. Fra de mulige arbejdstimer er fratrukket ferie, feriefridage samt omsorgsdage m.m., Variablen, som er dannet til fraværsstatistikken, ligner de præsterede timer, der findes i lønstrukturstatistikken. Timerne i de to statistikker kan dog ikke sammenlignes, da det er fraværstimer indberettet til fraværsstatistikken, der er trukket fra ved beregning af de præsterede timer i fraværsstatistikken. I lønstrukturstatistikken fratrækkes de fraværstimer, som er indberettet til denne statistik. Fraværstimer til lønstrukturstatistikken er summarisk indberettede. Se beskrivelse til variablen timfra i højkvalitetsdeklarationen til lønstrukturstatistikken for yderligere information. , Variablen findes først fra 2014., Variablen er dannet efter ønske fra brugere til et specifikt formål og er dannet alene til forskerbrug. Variablen indgår ikke i Danmarks Statistiks offentliggørelser. Det er ikke muligt at beregne variablen tilbage i tiden. , Populationer:, Ansættelsesforhold, I populationen ansættelsesforhold indgår alle ansatte i den statslige og kommunale sektor. I den private sektor indgår en stikprøve af virksomheder på ca. 2600 virksomheder. Sandsynligheden for at indgå i stikprøven afhænger af virksomhedens størrelse og branche. Virksomheder med 250 ansatte eller derover indgår altid i stikprøven. Virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Virksomheder beskæftiget indenfor landbrug og fiskeri indgår ikke. Stikprøven dækker mellem 60 pct. og 70 pct. af fuldtidsansatte i alle private virksomheder med mere end 9 fuldtidsbeskæftigede. I populationen ansættelsesforhold indgår kun ansatte, der også indgår i populationen til lønstrukturstatistikken. Ansættelsesforhold, som er slettet i lønstrukturstatistikken pga. forkerte indberetninger/manglende indberetninger indgår heller ikke i fraværsstatistikkens population. Alle ansatte indgår i populationen ansættelsesforhold, uanset om de har haft fravær i året eller ej. Med en ansat menes ansatte, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår, dvs. at der skal være tale om en lønmodtager. Følgende ansatte er derfor ikke med i statistikken: Ansatte, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende. Ansatte, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under det internationale skibsregister. Udenlandske statsborgere, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler. Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Udstationerede danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Personer i fleks- eller skånejob og kronisk syge (§ 56). , Værdisæt, PRAETIMER_FRAV har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fravaer/praetimer-frav

OMS

Navn, OMS , Beskrivende navn, Omsætning , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Indtægter ved salg af produkter og tjenesteydelser, der hidrører fra firmaets primære drift. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Omsætningsbeløbet opgøres efter fradrag af prisnedslag, merværdi- og punktafgifter. Omfatter heller ikke arbejde udført for egen regning og opført under aktiver, fx bygning af egne maskiner (jf. variablen AUER). , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., Omsætningsbeløbet opgøres efter fradrag af prisnedslag, merværdi- og punktafgifter. Omfatter heller ikke arbejde udført for egen regning og opført under aktiver, fx bygning af egne maskiner (jf. variablen AUER).", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, OMS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/oms

AFG_BSTRFLGD

Navn, AFG_BSTRFLGD , Beskrivende navn, Længde af betinget frihedsstraf , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Længden af den betingede frihedsstraf. , Angivet i dage. , Der idømmes ikke frihedsstraf på mindre end syv dage., Variablen skal forstås i sammenhæng med AFG_AFGTYP3 (Afgørelsens eller sanktionens type)., Variablen har kun et betydende indhold for AFG_AFGTYP3 = 112, 113, 121, 122, 123 og 124. (delvist betingede/betingede domme)., For øvrige værdier af AFG_AFGTYP3 vil variablen antage værdien 0, der skal tolkes som "ikke betinget dom"., Værdien 0 for AFG_AFGTYP3 = 112, 113, 121, 122, 123 og 124 angiver, at straffastsættelsen er udsat., Detaljeret beskrivelse, Betingede domme idømmes, når retten ikke finder det påkrævet, at straffen kommer til fuldbyrdelse. Retten kan enten beslutte, at fastsættelse af straffens længde udsættes, eller - hvis det anses for mere formålstjenligt - at straffen fastsættes, men fuldbyrdelsen udsættes. I begge tilfælde vil straffen bortfalde ved udløbet af en fastsat prøvetid., Antallet af betingede domme, hvor straffastsættelsen er udsat, steg kraftigt frem til 1990, men udgjorde nogenlunde den samme andel af samtlige betingede straffe (46-50 pct.). Herefter faldt både antallet og andelen kraftigt, og i 2017, 2018 og 2019 var der 0 betingede domme med straffastsættelse udsat. Det har ikke været muligt at finde en præcis forklaring på denne udvikling. En forklaring kan være, at hvis der indføres højere strafferammer på et område, vil det betyde at straffens længde i højere grad fastsættes, når der gives en betinget straf., Stigningen i antallet af betingede domme fra 1989 til 1990 og det efterfølgende fald fra 1990 til 1991 skyldes hovedsagelig udviklingen i domme med AFG_AFGTYP3 = 121 (betinget dom alene) og vedrører for en stor dels vedkommende udviklingen i antallet af betingede domme vedr. mandatsvig, der var ekstraordinært højt i 1990. , Stigningen i antallet af betingede domme fra 1999 til 2000 og igen fra 2000 til 2001 skyldes især flere domme med AFG_AFGTYP3 = 122 (betinget dom og samfundstjeneste), 123 (betinget dom og bøde) og 124 (betinget dom, bøde og samfundstjeneste)., Stigningen vedrører især flere betingede domme for "færdselsuheld med spiritus" og "spirituskørsel". Der sker et tilsvarende fald i antallet af ubetingede domme for de pågældende lovovertrædelser i de samme år., Det skal ses i sammenhæng med en ændring af straffeloven (§57) fra 1.7.2000. Fra denne dato blev der indført mulighed for - som alternativ til en ubetinget dom - at idømme personer, der er fundet skyldige for spirituskørsel, en betinget dom. Den betingede dom kunne kun gives med samtidig vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling eller samfundstjeneste. , Faldet fra 2006 til 2007 falder tidsmæssigt sammen med politi- og domstolsreformen i 2007. Faldet fordeler sig jævnt på de forskellige typer af betinget straf. Det samlede fald på ca. 2.000 domme omfatter bl.a. ca. 500 færre domme for "spirituskørsel" og ca. 400 færre domme for "dokumentfalsk", "underslæb" og "bedrageri"., Stigningen i straffe med en varighed på op til 14 dage fra 1999 til 2000 skyldes især flere domme for "færdselsuheld med spiritus" og "spirituskørsel", jf. ovenfor., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Afgørelser i løbet af tællingsåret, Populationen omfatter strafferetlige afgørelser for overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven og/eller særlovene. Afgørelsen kan være truffet af en domstol, politidirektør eller anklagemyndigheden., Værdisæt, AFG_BSTRFLGD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser/afg-bstrflgd

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation