Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1551 - 1560 af 2289

      FERIE_SH

      Navn, FERIE_SH , Beskrivende navn, Betalinger i forbindelse med ferie- og søgnehelligdage pr. præsteret time i kr. - udgår , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ferie- og søgnehelligdagsbetaling pr. præsteret time - udgår , Detaljeret beskrivelse, Betalinger i forbindelse med ferie- og søgnehelligdagsfravær udgøres af alle betalinger i forbindelse med feriefravær, mv. herunder løn under ferie, almindelig feriegodtgørelse og evt. særlig feriegodtgørelse. , Søgnehelligdagsbetalinger er betaling for helligdage, der falder på dage, som ellers ville have været arbejdsdage (fx skærtorsdag)., Variablen er udtrykt i kr. pr. præsteret time. , For lønmodtagere aflønnet pr. time indberettes de ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, som er indeholdt i bruttoindkomsten. I en del af materialet udgør det indberettede beløb en urealistisk andel af den samlede løn for den enkelte medarbejder. I sådanne tilfælde erstattes det indberettede beløb med en beregning af et passende beløb, på baggrund af bl.a. størrelsen af bruttoindkomsten. , Bilag, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf Privat sektor 1997-2010, Graf Statslig sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, FERIE_SH har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/ferie-sh

      LEDPERG

      Navn, LEDPERG , Beskrivende navn, Ledighedsperioder blandt ledige arbejdere i gennemsnit , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver det gennemsnitlige antal ledighedsperioder blandt årsledige, hovedbeskæftigede lønmodtagere, som har været ansat på arbejdsstedet året før. Ekskl. ledighed med AF-ferie. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er kun defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere med en PSTILL=35 og 36, henholdsvis lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Disse to grupper af lønmodtagere var tidligere benævnt "faglært arbejder" og "ikke faglært arbejder", og variablen er derfor kun defineret for disse to grupper. Se PSTILL under emnegruppen beskæftiglse for yderligere forklaring af dette), For at de hovedbeskæftigede lønmodtagere skal indgå i beregningen, skal de have været ansat på arbejdsstedet året før og været ledige i det aktuelle år. , AF-ferie indgår ikke i beregningen af gennemsnitlige ledighedsperioder, dvs. ferie som er forårsaget af ledighedsårsag 4 og 5 (lig henholdsvis ansatte og ledige med ferie. Se LARSAGXX ((Ledighedsårsag (CRAM)) under emneområde "ledighed og beskæftigelsesforanstaltninger" for en uddybning af dette)., Ledighedsperioder blandt ledige på det enkelte arbejdssted beregnes efter følgende formel:, if still in (35,36) and ansxtilb = 'U' then do;, ant3536+1;, if ledperi gt 0 then do;, antledpe+1;, sumledpe+ledperi;, end;, if antledpe>0 then ledperg=round(round(sumledpe*10)/antledpe); else ledperg=0;, Beregningen foretages kun, hvis antallet af lønmodtagere med ledighedsperioder er positiv., Ansxtilb: Ansættelsesændring i forhold til året før. Dokumentationen for Ansxtilb kan ses under emnegruppen beskæftigelse. 'U' angiver, at der er tale om en uændret ansættelse på arbejdsstedet i forhold til året før. Det betyder, at beregningen foretages for de samme personer med en ansættelse på det samme arbejdssted året før., ant3536: = udgør lønmodtagere med PSTILL= 35 og 36, som har været ansat på arbejdsstedet i året før, Ledperi: ledighedsperioder i året eksklusive AF-ferie, Antledpe: Antal arbejdere/lønmodtagere, med PSTILL=35 og 36, der har haft en ledighedsperiode pr. arbejdssted (optælles for lønmodtage e pr. arbejdssted) og været ansat året før., Sumledpe: summen af ledighedsperioder pr. arbejdssted (optælles for lønmodtagere pr. arbejdssted med PSTILL=35 og 36 og ansættelse året før ), Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,33 afrundes til 173 mens der oprundes til 174 hvis det beregnede tal er lig 17,37. , Det gennemsnitlige antal ledighedsperioder blandt årsledige hovedbeskæftigede lønmodtagere beregnes således som summen af ledighedsperioder på arbejdsstedet for lønmodtagere ansat året før divideret med antal personer der har haft en ledighedsperiode på arbejdsstedet i det aktuelle år. , Variablen er irrelevant for 1980, idet der ingen ansatte forekommer året før 1980., Blank angiver, at der ingen hovedbeskæftigede forekommer overhovedet eller i den relevante gruppe., Eksempel på tabel og graf, I 2006 er 50 pct.-percentilen lig 15. Det betyder, at 50 procent af arbejdsstederne har 15 ledighedsperioder blandt ledige arbejdere der har været ansat året før på det samme arbejdssted., Faldet i gennemsnitligt antal ledighedsperioder i 2008 skyldes, at ledighedsoplysninger fra dette år baseres på statistikken Personer uden Ordinær Beskæftigelse, som erstatter Det centrale register for arbejdsmarkedsdata (CRAM)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LEDPERG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/ledperg

      AJO_INDKOMST_TYPE_KODE

      Navn, AJO_INDKOMST_TYPE_KODE , Beskrivende navn, Indkomsttypekode på prodjob , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Indkomsttypekode på prodjob , Detaljeret beskrivelse, AJO_INDKOMST_TYPE_KODE angiver, om der gælder særlige forhold vedrørende indkomstindberetningen. Indkomsttypekoden kommer fra det eller de prodjob, der indgår i jobbet. Hvis der i et job indgår flere indkomsttypekoder fra flere prodjob, vælges indkomsttypekoden fra det prodjob, der har det højeste lønbeløb (AJO_SMALT_LOENBELOEB)., Variablen hentes fra prodjob-tabellen i eIR, hvor den hedder VPJ_INDKOMST_TYPE_KODE. Findes der mere end én værdi på de prodjob, der indgår i jobbet, prioriteres ud fra det største smalle lønbeløb (AJO_SMALT_LOENBELOEB)., ANVENDELSE af AJO_INDKOMST_TYPE_KODE: , Variablen beskriver typen af indkomst., DATABRUD inden for AJO_INDKOMST_TYPE_KODE: der er ingen databrud, VALIDERING af AJO_INDKOMST_TYPE_KODE:, SKAT foretager validering efter modtagelse af indberetning til eIndkomst, hvor indkomsttypekoden indgår i en del af valideringerne., Indkomsttypekoden valideres ikke i Danmarks Statistiks eIR., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, D191010.TXT_INDKOMST_TYPE - Indkomst type kode på prodjob, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Alm. lønmodtagere/indkomst. Herunder kan også indberettes G-dages-godtgørelse og sygedagpenge, hvis lønnen er hovedbestanddelen, og beløbene udbetales samlet., 01, Personer der modtager SU., 02, Udlændinge som er ansat under reglerne for arbejdsudleje. Udgået 31.12.2008., 03, Ansatte under reglerne vedr. Grønlandsskat., 04, Personer der modtager anden personlig indkomst, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag fx dagpenge, G-dagesgodtgørelse, pension, flekslønstilskud, ressourceforløbsydelse på baggrund af andet end kontanthjælp og anden overoverførselsindkomst, 05, Personer der alene får udbetalt B-indkomst. Hvis personen også har fået A-indkomst, bruges værdien 00., 06, Personer, der får kontanthjælp og ressourceforløbsydelse på baggrund af kontanthjælp, 07, Sygedagpenge udbetalt af det offentlige, direkte til personen., 08, Personer der beskattes efter KSL §48E - F (forskerordningen)., 09, AM-bidragsfri og A-skattefri løn i ansættelsesforhold fx DIS-indkomst, danske virksomheders udenlandske medarbejderes løn for arbejde udført i udlandet og løn udbetalt uden brug af eSkattekort., 10, Lønmodtagernes garantifond, 11, Udbetaling af opgjort bo (bruges kun af Skattestyrelsen), 20, Indkomst fra AFU-fonden. Må udelukkende anvendes af AFU-fonden, 24, Som kode 04, men for ydelser, hvori der ikke kan ske lønindeholdelse. Denne kode skal bl.a. bruges til VEU-godtgørelse og forsikringsydelser, der er A-skattepligtige, men hvori der ikke må lønindeholdes., 26, A-indkomst mv. fra aldersopsparing. Indkomsttypen skal indtil videre kun bruges af udbydere af arbejdsgiveradministrerede aldersopsparinger, soammen med felt 57 og 58, 28, Lønmodtagernes Feriemilder (feriefonden), 29, A-indkomst - feriepenge fra FerieGarantOrdning, 30, Løn under særlige forhld (kan kun indberettes af Skattestyrelsen)

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-indkomst-type-kode

      AJO_BREDT_LOENBELOEB

      Navn, AJO_BREDT_LOENBELOEB , Beskrivende navn, Bredt lønbeløb er en summering af al lønindkomst i eIR dvs. inkl. ATP-bidrag og personalegoder. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Bredt lønbeløb inkl. ATP-bidrag og personalegoder , Detaljeret beskrivelse, AJO_BREDT_LOENBELOEB omfatter A- og B-lønindkomst inkl. arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og personalegoder. AJO_BREDT_LOENBELOEB er det summerede brede lønbeløb fra det eller de til jobbet hørende prodjob., Der er ikke foretaget opregning på AJO_BREDT_LOENBELOEB., Variablen hentes i Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor den hedder VJO_BREDT_LOENBELOEB. VJO_BREDT_LOENBELOEB er summeret på basis af komprimering til job fra prodjob, hvor der er beregnet et bredt lønbeløb for hvert prodjob (eIR-variablen VPJ_BREDT_LOENBELOEB)., Det brede lønbeløb defineres og beregnes i eIR som summen af:, * Den smalle løn (jf. variablen AJO_SMALT_LOENBELOEB), * B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag (eIR-variablen VMO_B_INDK_AM_BIDRAG_BETAL), hvor indkomstartkoden (eIR-variablen VMO_INDKOMST_ART_KODE) er 0050, 0051, 0061 (jf. værdisæt til AJO_INDKOMST_ART_KODE), * B-indkomst, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag (eIR-variablen VMO_B_INDK_AM_BIDRAG_FRI), * ATP-bidrag (variablen AJO_ATP_BELOEB), * Værdi af fri helårsbolig (eIR-variablen VMO_VAERDI_FRI_HELAARSBOLIG), * Værdi af fri sommerbolig (eIR-variablen VMO_VAERDI_FRI_SOMMERBOLIG), * Værdi af fri lystbåd (eIR-variablen VMO_VAERDI_FRI_LYSTBAAD), * Værdi af fri tv-licens (eIR-variablen VMO_VAERDI_FRI_TV_LICENS), * Værdi af fri telefon (eIR-variablen VMO_VAERDI_FRI_TELEFON), * Værdi af pc-ordning (eIR-variablen VMO_ANSAT_AARSANDEL_PC_ORDN), * Jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (eIR-variablen VMO_JUBI_FRATR_GODTGOER), * Værdi af andre personalegoder (eIR-variablen VMO_VAERDI_ANDRE_PERS_GODER), ANVENDELSE af AJO_BREDT_LOENBELOEB:, Det brede lønbeløb anvendes til statistik, hvor man ønsker at inkludere alle lønbeløb, som indgår i eIndkomst., DATABRUD INDEN FOR AJO_BREDT_LOENBELOEB: , 1.1.2011 oprettede SKAT ny indkomstartkode 0026: § 48 E-beskatning. Indkomstartkode 0026 vedrører personer med særlige kvalifikationer og ansættelser, der ikke inden for de seneste tre år forud for ansættelsen har været fuldt skattepligtige til Danmark. Disse personer kan ansøge om § 48 E-beskatning, som medfører betaling af 26 % skat samt arbejdsmarkedsbidrag i en femårig periode, hvorefter den udenlandske medarbejder overgår til alm. beskatning. Disse indberettede beløb blev imidlertid først inkluderet i smalt og bredt lønbeløb i eIR-systemet og beskæftigelse for lønmodtagere fra 1.1.2012. I alt blev der i 2011 indberettet en samlet løn på 3 mio.kr. på indkomstartkode 0026. , 1.1.2012 ændredes indtægtsartskode 0037, så variablen også omfatter forsikringsselskabers indberetning af ansattes sundhedsforsikring, der er en ikke-adskilt andel af livsforsikringsordninger. Variablen ændredes pr. 1.1.2013 igen til skattepligtig gruppelivsforsikring, som ikke er betalt via bortseelsesberettiget træk i løn. Variablen skal bruges af fagforeninger, når præmien betales af fagforeningskontingent og af pensionsudbydere, når præmien ikke betales af indskud, der stammer fra løntræk fx via bonus på en fradragsberettiget pensionsordning., Værdi af andre personalegoder har ændret indhold. VMO_VAERDI_ANDRE_PERS_GODER blev oprettet 1.1.2010, hvor feltet omfattede personalegoder, der ikke var selvstændigt nævnt i andre af indberetningsfelterne til SKAT's eIndkomst. Variablen omfattede værdien af fx fri motorcykel, kantine, sundhedsforsikring (når en sådan ikke tilbydes alle medarbejdere), fri jagt og udbytte af jagt. , Pr. 1.1.2012 ændrede variablen indhold til at omfatte værdi af andre personalegoder, der overstiger en bundgrænse på 1000 kr. for goder, der ikke er arbejdsrelaterede, og 5500 kr. for arbejdsrelaterede goder. Variablen omfatter værdien af fx fri motorcykel, kantine, fitness-center., VALIDERING af AJO_BREDT_LOENBELOEB:, Det brede lønbeløb korrigeres normalt ikke. I tilfælde af alvorlige fejl vil beløbet kunne korrigeres i beskæftigelse for lønmodtagere., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_BREDT_LOENBELOEB har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-bredt-loenbeloeb

      DISCOTYP

      Navn, DISCOTYP , Beskrivende navn, Kilde til lønmodtager DISCO-koden (AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, DISCOTYP angiver, hvilket kilderegister der er brugt til fastlæggelse af en DISCO-kode for lønmodtagere. Se variablen DISCOALLE_INDK/ _08 (fagklassifikationskode)., Teknisk afgrænses lønmodtagere på følgende måde:, Variablene for beskæftigelsesstatus, BESKST(frem til 2001) og BESKST02(fra 2002), antager værdier større end to., Detaljeret beskrivelse, Fra år 2000 udgår stillingsoplysninger som kilde til imputering af DISCO-koder. Dermed stiger antallet af personer, som får tildelt DISCO-kode ud fra deres medlemskab af a-kasse. , Fra 2003 er en række a-kasser slået sammen, og de kan derfor ikke bruges til imputering af DISCO-koder. Det giver et kraftigt fald i antal personer, som får tildelt DISCO-koden ud fra medlemskab af a-kasse., Fra 2014 er der rettet op på inddata virksomhedsidentifikation) Det bevirker at en række personer får DISCO sat fra kommunal fil fra Lønstatistikken i stedet for fra e-indkomst ca. 175.000 (stigning i discotype 2 og fald i discotype 10). , I 2014 mangler der en del DISCO-koder på det private område( manglende oplysning eller for dårlig kvalitet) ca. 100.000- Heraf er ca. 30.000 imputeret ved hjælp af oplysning om medlemsskab af a-kasse, andre 10.000 er imputeret ud fra oplysning om uddannelse og branchekode., Variablens udfaldsrum:, 1: Kilden er fra en statslig ansættelse, 2: Kilden er fra en kommunal ansættelse, 3: Koden er imputeret ud fra den a-kasse, personen er medlem af (fra 2003 er en række a-kasser slået sammen og kan ikke bruges til at imputere) , 4: Kilden er ansættelse i en privat virksomhed med mindst 10 ansatte, 5: Koden er sat ud fra stillingsoplysninger i det centrale personregister (udgår fra og med 2000) , 6: Hvis oplysninger mangler, og personen har samme arbejdssted som foregående år, så vælges foregående års eventuelle kode (fra 2004-), 7: Koden er sat ud fra personens uddannelse (fra 2011 og branchekode), 8: Koden sættes ud fra a-kasse, branchekode (udgår fra og med 2003), 9: Kode sat ud fra arbejdsstedets branche og personens højeste fuldførte uddannelse , 10: Kilden til koden er Danmarks Statistiks e-indkomstregister (DISCO koder fra indberetninger til Danmarks Statistiks lønstatistik (DISCOTYP=1,2 eller 4)) , Kvaliteten af DISCOALLE_INDK/ _08 koden kan variere med kilden. Kvaliteten af DISCOALLE_INDK/ _08 er generelt bedst, når DISCOTYP er 1, 2, 4 eller 10, idet resten af koderne er udtryk for, at DISCO-koden er sat ved imputering., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, D460202.TXT_AKM_DISCOTYP - Kilde til lønmodtager DISCO-koden (AKM), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst, 01-01-1991, 1, Stat, 01-01-1991, 10, Danmarks Statistiks e-indkomstregister, 01-01-2009, 2, Kommune, 01-01-1991, 3, A-kasse, 01-01-1991, 4, Privat virksomhed, mindst 10 ansatte, 01-01-1991, 5, CPR ( 1991-1999), 01-01-1991, 31-12-1999, 6, Foregående år , samme arbejdsgiver og arbejdssted (2004-), 01-01-2004, 7, Uddannelse igangværende, 01-01-1991, 8, A-kasse og branchekode, 01-01-1991, 31-12-2003, 9, Uddannelse afsluttet + branche, 01-01-1991

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/discotyp

      AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB

      Navn, AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB , Beskrivende navn, Indberetterens SE-nr. på prodjob. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Indberetterens SE-nr. på prodjob. , Detaljeret beskrivelse, AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB er et ottecifret administrativt registreringsnummer for den virksomhed, der har pligt til at indberette til SKAT's eIndkomst. AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB er den indberetningspligtiges SE-nr. fra det eller de til jobbet hørende prodjob. , Det er obligatorisk at angive arbejdsgiverens SE-nr. ved indberetning til SKATs eIndkomst. , For langt størstedelen af arbejdsgivernes vedkommende er CVR-nr. = SE-nr., men der kan være virksomheder, der har ét CVR-nr. men flere SE-nr.; dette gælder især virksomheder med mange ansatte. Der kan også være CVR-enheder, der indberetter på ét SE-nr. sammen med andre CVR-enheder (såkaldt fællesafregning). , Virksomheder bruger SE-nr. til administrative formål i forbindelse med mellemværender med SKAT, og virksomheder kan oprette nye SE-nr. efter behov. SE-nr. bruges i beskæftigelse for lønmodtagere og Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR) til at identificere arbejdsgiveren vha. opslag i Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register (ESR). Til statistikbrug anvendes primært statistiske enheder og CVR-nr. til nærmere identifikation af virksomheder og arbejdssteder., AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB hentes fra eIRs prodjobtabel, hvor den hedder: VPJ_SE_NR. Indgår mere end ét SE-nr. på de prodjob, der indgår i jobbet, prioriteres efter største smalle lønbeløb. , I eIR systemet bruges den indberetningspligtiges SE-nr. til flere formål:, * SE-nr. bruges til at adskille lønmodtagerindberetninger fra ikke-lønmodtagerindberetninger, idet en række SE-nr. er identificeret i eIR som enheder, der indberetter overførselsudbetalinger til SKATs eIndkomst, og hvor indberetningerne derfor ikke skal behandles i forbindelse med produktion af beskæftigelse for lønmodtagere., * SE-nr. anvendes til at supplere indberetningerne med oplysning fra ESR om den indberetningspligtiges CVR-nr. og økonomiske enhedsnr. for at kunne identificere arbejdssted samt hente oplysninger vedr. jobbet fra øvrige registre i Danmarks Statistik. Hvis et indberettet SE-nr. ikke findes i den gældende version af ESR, anvendes SE-nr. til identifikation af arbejdsgiveren i eIR-systemet. , * SE-nr. bruges som et matchkriterium ved tilførsel af lønstatistikdata til sikring af, at der er tale om samme arbejdsgiver, * SE-nr. bruges i komprimeringsprocessen, hvor der dannes prodjob på basis af bl.a. arbejdsgiverens SE-nr.¨, * I de tilfælde, hvor et SE-nr. i ESR er knyttet til et bestemt arbejdssted, kan SE-nr., i fraværet af et produktionsenhedsnummer, benyttes til bestemmelse af arbejdsstedet., ANVENDELSE af AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB:, AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB kan anvendes ved sammenligning med andre indberetninger til SKAT eller med statistikker som indberettes til Danmarks Statistik med SE-nr. (fx lønstatistikken)., DATABRUD inden for AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB: der er ingen databrud., VALIDERING af AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB:, SE-nr. valideres af SKAT. , Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-se-nr-fra-prod-job

      QPENSNY

      Navn, QPENSNY , Beskrivende navn, Folke- og førtidspension, delpension samt skattefrie tillæg til førtidspensionister. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Folke- og førtidspension(skattepligtig) inkl. ældrecheck(supplerende pension), delpension samt skattefrie tillæg til førtidspensionister. , For skattefri tillæg til pensionister se variablen TILBTOT., Værdi af hjælp til førtidspensionister i form af hjælpemidler, ledsagehjælp, hjælp til personlig pleje m.m. er ikke inkluderet., Eksisterer fra 1980 til 2013., QPENSNY er stattes af variablen FOLKEFORTID_13 , QPENSNY= FOLKEFORTID_13 - VARMEHJALP(2002-), I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.11 og benævnes 'Folke- og førtidspension inklusive tillæg', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Størrelsen af QPENSNY (den sociale pension) afhænger af andre indkomster, fx private pensioner, der ligger i variablen QPENSPRI., To af indkomstbegreberne i QPENSNY indgår i to særskilte højkvalitetsvariable., Delpension findes i en særskilt variabel DELPENS, og de skattefrie tillæg til før-tidspensionister findes i en særskilt variabel TILBTOT., QPENSNY-DELPENS-TILBTOT=QOFFPENS (folke og førtidspension - denne variabel er ikke højkvalitetsdokumenteret særskilt)., Før den 1. januar 1984 havde alle enlige kvinder ret til folkepension fra det fyldte 62. år. Endvidere kunne såvel mænd som kvinder under særlige omstæn-digheder få førtidig folkepension fra det fyldte 55. år. Disse grupper af pensionsmodtagere overgår fra den 1. januar 1984 til førtidspension. I forbindelse hermed udgår laveste invalidepension og enkepension som pensionsformer, og udbetaling af fuldt hustrutillæg ophører. Ved den efterfølgende lovændring pr. 1. oktober 1984 udgår begrebet invalidepension, idet alle pensionister under 67 år benævnes førtidspensionister., Fra 1984 ligger alle skattefrie tillæg til førtidspensionister i variablen TILBTOT., Fra 1994 ophæves det særlige personfradrag for pensionister; beløbene hæves generelt og gøres skattepligtige. De fleste pensionister på plejehjem fik før 1994 lommepenge. Den del, der gik til betaling af opholdet, indgår ikke i QPENSNY før 1994. Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension ligesom de øvrige pensionister. Allerede i 1989 trådte en forsøgsordning i kraft i nogle kommuner, hvor de fulgte reglerne fra 1994 for plejehjemsbeboere. Andre kommuner ophævede først lommepengeordningen for plejehjemsbeboere i løbet af 1994., Fra 2003 er der indført supplerende engangsydelse/ældrecheck til folkepensionsister med ingen eller næsten ingen indkomst ud over folkepensionen. Dette beløb er en del af QPENSNY., 1. juli 2004 trådte en ny folkepensionslov i kraft. Personer, der er født før 1. juli 1939, får folkepension, fra de er fyldt 67 år. Personer, der er født 1. juli 1939 eller senere, får folkepension, fra de er 65 år. Den nye lov giver personer, der er berettiget til folkepension, mulighed for at udsætte deres pension, en såkaldt opsat pension, i op til ti år. Pensionen kan dog højst opsættes i to perioder. , Fra 2002 indgår varmehjælp i variablen ANDBISTANDYD (andre bistands-kontanthjælpsydelser)., Se også varedeklaration for statistikken over folke- og førtidspension på , http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/folke--og-foertidspension, For detaljeret oplysning om satser, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser"., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QPENSNY har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qpensny

      OVSKEJD

      Navn, OVSKEJD , Beskrivende navn, Beregnet lejeværdi af egen bolig (beregnet af SKAT) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-1999, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet lejeværdi af egen bolig (beregnet af SKAT), Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Fra 2000 udgår beregnet lejeværdi af egen bolig fra bruttoindkomsten., Lejeværdien beregnes i hovedtræk efter følgende regel:, 1,7 pct. af kontant ejendomsværdi 1980-1981, pensionist 0,8 pct.,- af ejendomsværdi over 1mio. kr. 5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1982, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 646.300 kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1983, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 741.000 kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1984, pensionist 1,2 pct.,- -af ejendomsværdi over 802.000 kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1985, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 813.000 kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1986, pensionist 1,2 pct., - af ejendomsværdi over 834.000 kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1987, pensionist 1,2 pct., -af ejendomsværdi over 1,2 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1988, pensionist 1,2 pct., -af ejendomsværdi over 1,248 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1989, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 1,298 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1990, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 1,3368 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1991, pensionist 1,2 pct.,-af ejendomsværdi over 1,3632 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1992, pensionist 1,2 pct., -af ejendomsværdi over 1,39908 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1993, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 1,44 mio. kr. 7,5 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1994 pensionist 1,1 pct.,- af ejendomsværdi over 1,4832 mio. kr. 6,0 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1995, pensionist 1,0 pct., -af ejendomsværdi over 1,494 mio. kr. 6,0 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1996, pensionist 1,0 pct., -af ejendomsværdi over 1,5348 mio. kr. 6,0 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1997, pensionist 1,0 pct., -af ejendomsværdi over 1,5444 mio. kr. 6,0 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1998, pensionist 1,0 pct., -af ejendomsværdi over 2,15 mio. kr. 6,0 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1999, pensionist 1,0 pct., -af ejendomsværdi over 2,365 mio. kr. 6,0 pct., Ud over de ovenstående kommer en række regler om maksimal stigning i den årlige lejeværdi, se fx diverse årgange af publikationen "Skatten". , Fra 1994: Indtægter ved sommerhusudlejning og værelsesudlejning udgår. Forhøjet lejeværdi af fritidshuse, jf. regler ovenfor, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, OVSKEJD har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/ovskejd

      FAMFORMREST_NY05

      Navn, FAMFORMREST_NY05 , Beskrivende navn, Familiens nettorestformue ultimo året, ekskl. Pensionsformuer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMFORMREST_NY05 er baseret på FORMREST_NY05 fra Personindkomster og er summen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., FAMFORMREST_NY05 er summen af værdien af ejerbolig (til offentlig vurderinger), kontantindeståender i banker, noterede aktier, investeringsfonde, obligationer mv. fratrukket gæld. Der er tale om kursværdi ultimo året., Danmarks Statistik har fra 2014 et nyt og meget mere komplet formueregister (FORMPERS), der indeholder en del af disse komponenter. Vi anbefaler, at man benytter hhv. FGNF_2014 og FGNF_2020 (fra 2020) i stedet, hvis man ikke skal længere tilbage i tid end 2014. , De ekstra komponenter som er dækket af FGNF_2020 er:, - Ejendomme er opgjort til markedsværdi i stedet for offentlig vurdering, - Værdi af andelsboliger, - Værdi af biler, - Pensionsformuer – herunder værdi af tjenestenmandspensioner., - Gæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen (fra 2020), - Værdi af unoterede aktier (fra 2020), Disse komponenter er alle en del af datasættet FORMPERS, hvilket givet et væsentligt mere komplet billede af formueforholdende., Følgende formuekomponenter mangler endnu i begge opgørelser:, - Kontantbeholdninger, - Kryptovaluta, - Indbo (fx. møbler), - Værdi af guld, smykker o.lign., - Værdi af både og fly, FORMREST_NY05 er dannet fra 1997., Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse, FAMFORMREST_NY05=FAMFORMUEAKTIVER-FAMGAELDIALT, hvor: - FAMFORMUEAKTIVER er aktiver opgjort efter ny metode - FAMGAELDIALT er passiver opgjort efter ny metode. Aktiver og passiver fra Danmark er indberetninger fra registre (ejendomsregister og indberetninger fra pengeinstitutter, depotholdere og kreditforeninger). Aktiver og passiver fra udlandet (udenlandsk depot/ejendom i udlandet) er indberetninger til SKAT af skatteyderen. 1980-1997 er formuerne opgjort efter gammel metode, lagt i variablen FAMFORM. Formuerne i FAMFORM er opgjort til den skattemæssige værdi i 1980-1996. Forskellen e på variablen FAMFORM og FAMFORMREST_NY05 for 1997, hvor begge er dannet, er disse: - Ejendomsværdien i FAMFORM kommer fra SKATs slutligningsregister og omfatter værdien af boliger inkl. driftsbygninger. - Ejendomsværdien i FAMFORMREST_NY05 er dannet ud fra oplysninger i SKATs ejendomsregister og omfatter alle ejendomme inkl. ubebyggede grunde. Læs mere om forskellen på FAMFORM (1980-1996) og FAMFORMREST_NY05 i det vedlagte dokument "formueopgørelse.doc" og under variablene QAKTIVF_NY05 og QPASSIVN i Personindkomster., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMFORMREST_NY05 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famformrest-ny05

      JOBLON

      Navn, JOBLON , Beskrivende navn, Lønbeløb i ansættelsesforholdet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Løn i ansættelsesforholdet., Variablen indeholder løn i det enkelte ansættelsesforhold både for hoved- og bibeskæftigede novemberansættelser, øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser inkl. den vigtigste novemberansættelse., Detaljeret beskrivelse, Oplysningen om lønbeløbet stammer fra CON (bearbejdet version af COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). Beløbet er opgjort i kroner fra 0 kr. og opefter., Oplysningen om, hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra CON (COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For hver enkel ansættelse er der på oplysningssedlen angivet fra- og til-datoer, hvorved det udledes, om der er tale om et novemberrelateret job eller ej. Hvis der er tale om et ej-november job, defineres den vigtigste ansættelse dernæst som det ansættelsesforhold, der i henhold til CON har det største lønbeløb (for uddybning af dette se variablen EJNOV (antal supplerende ej-november ansættelser) under emnegruppen beskæftigelse)., IDA blev udfaset i 2004. De 12 oprindelige datasæt blev lagt sammen til 4, og en del variable blev ligeledes skåret væk. JOBLON blev i den forbindelse dannet ud fra den tidligere variabel NOVLON (løn i november ansættelse). Denne indeholdt lønbeløb for novemberansættelser og variablen JOBLON er således udvidet til at omfatte de ovenfor beskrevne ansættelser., De fire datasæt IDAP, IDAN, IDAS og IDFI er alle ført tilbage til 1980., De relevante populationer for JOBATP (atpbeløb fra oplysningsseddel) kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne, se TYPE., Kommentar til tabel og graf., Udviklingen i lønbeløbet i ansættelsesforholdet i 2008 skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, JOBLON har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenforhold-der-vedroerer-ida-ansaettelser-/joblon
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation