Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5561 - 5570 af 6443

NYT: Færre tyre og stude i Danmark

24. januar 2020, Der var 239.000 tyre og stude i Danmark 31. december 2019, hvilket er det laveste hidtil. Det seneste år er antallet af tyre og stude faldet 5,3 pct., hvilket skyldtes en større eksport af kalve til opfedning i udlandet, samt lidt færre køer. Over halvdelen af tyrene slagtes inden de bliver et år gamle. 85 pct. af alle tyre og stude findes i Jylland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , kvaeg4, ., Ringe økonomi i slagtekalve, Faldet i bestanden af tyre og stude skyldtes, at priserne på oksekød de seneste år (se , www.statistikbanken.dk/ani41, ), har været så lave, at der i gennemsnit har været underskud i slagtekalveproduktionen (se , www.statistikbanken.dk/regnpro2, ). Priserne på oksekød er også årsagen til faldet i bestanden af ammekøer, hvor antallet de seneste ti år er faldet 24 pct. Til gengæld er antallet af malkekøer kun faldet 2 pct. , Fald i bestanden af kvæg, Den samlede kvægbestand var 31. december 2019 på 1,5 mio. kvæg, hvilket er 2 pct. lavere end samme tidspunkt i 2018. Også antallet af både kvier, malkekøer og ammekøer var lavere ved afslutningen af 2019 end et år tidligere. Der var 616.000 kvier, hvoraf en trejdedel (29 pct.) var drægtige, samt 645.000 køer fordelt på 563.000 malkekøer og 83.000 ammekøer. Selvom antallet af malkekøer er faldet, ser det ud til at sidste års mælkeproduktion kan biholdes (se , www.statistikbanken.dk/ani71, )., De seneste økonomiske tal for 2018 viser, at de konventionelle malkekobedrifter klarer sig bedre økonomisk (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:24, ) end de økologiske malkekobedrifter. I perioden 2014-2017 var det omvendt. , Kvægbestanden, , 2018, 2019, Ændring, , 31. dec., , 30. marts, , 30. juni, , 30. sept., , 31. dec., , 31. dec. 2018, - 31. dec. 2019, , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 530, 136, 1, 512, 569, 1, 512, 216, 1, 515, 131, 1, 500, 220, -29, 916, -2,0, Tyre og stude, 252, 178, 244, 809, 240, 254, 240, 678, 238, 767, -13, 411, -5,3, Under ½ år, 114, 700, 109, 745, 114, 179, 118, 015, 110, 799, -3, 901, -3,4, ½ år-<1 år, 98, 818, 94, 414, 82, 638, 82, 408, 91, 571, -7, 247, -7,3, 1-<2 år, 28, 179, 30, 050, 31, 956, 28, 701, 26, 124, -2, 055, -7,3, 2 år og over, 10, 481, 10, 600, 11, 481, 11, 554, 10, 273, -, 208, -2,0, Kvier, 622, 990, 617, 392, 618, 327, 621, 964, 616, 022, -6, 968, -1,1, Under ½ år, 161, 306, 156, 882, 159, 462, 165, 939, 165, 606, 4, 300, 2,7, ½ år-<1 år, 158, 762, 161, 020, 153, 821, 151, 314, 153, 802, -4, 960, -3,1, 1-<2 år, 256, 108, 255, 342, 260, 159, 258, 568, 254, 073, -2, 035, -0,8, 2 år og over, 46, 814, 44, 148, 44, 885, 46, 143, 42, 541, -4, 273, -9,1, Heraf:, , , , , , , , Drægtige kvier , 176, 398, 178, 806, 178, 924, 178, 436, 176, 082, -, 316, -0,2, 1-<2 år, 149, 520, 154, 744, 155, 109, 153, 004, 152, 254, 2, 734, 1,8, 2 år og over, 26, 878, 24, 062, 23, 815, 25, 432, 23, 828, -3, 050, -11,3, Køer, 654, 968, 650, 368, 653, 635, 652, 489, 645, 431, -9, 537, -1,5, Malkekøer, 569, 959, 566, 210, 566, 639, 565, 739, 562, 707, -7, 252, -1,3, Ammekøer, 85, 009, 84, 158, 86, 996, 86, 750, 82, 724, -2, 285, -2,7, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, ., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2019, , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 238, 767, 616, 022, 562, 707, 82, 724, 1, 500, 220, Region Hovedstaden, 5, 130, 11, 021, 8, 315, 3, 424, 27, 890, København og Nordsjælland, 2, 2, 528, 4, 800, 2, 220, 2, 954, 12, 502, Landsdel Bornholm, 2, 602, 6, 221, 6, 095, 470, 15, 388, Region Sjælland, 15, 086, 28, 370, 17, 813, 10, 329, 71, 598, Region Syddanmark, 87, 496, 247, 426, 236, 098, 22, 938, 593, 958, Landsdel Fyn, 14, 724, 36, 387, 30, 506, 4, 898, 86, 515, Landsdel Sydjylland, 72, 772, 211, 039, 205, 592, 18, 040, 507, 443, Region Midtjylland, 75, 165, 184, 940, 167, 791, 24, 805, 452, 701, Landsdel Østjylland, 22, 374, 48, 974, 37, 980, 10, 871, 120, 199, Landsdel Vestjylland, 52, 791, 135, 966, 129, 811, 13, 934, 332, 502, Region Nordjylland, 55, 890, 144, 265, 132, 690, 21, 228, 354, 073, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , 1, Inkluderer drægtige kvier. , 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, ., Kvægbestanden 31. december 2019, 24. januar 2020 - Nr. 23, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30363

Nyt

NYT: Lavere energiforbrug i væksthuse i 2020

28. oktober 2021, Forbruget af energi i væksthuse var 12 pct. lavere i 2020 end i 2017. Faldet skyldes til dels, at arealet med væksthus faldt med 6 pct. fra 2017 til 2020, men også at 2017 var et køligt og solfattigt år med kun 1.512 soltimer mod 1.819 timer i 2020. Væksthusarealet benyttes bl.a. til produktion af grøntsager, først og fremmest tomater og agurker. Produktionen af grøntsager i væksthus var 31,5 mio. tons i 2020 mod 35,5 mio. tons i 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vhus2, Forbedret energieffektivitet, Set over et længere tidsrum er der ingen tvivl om, at væksthussektoren har præsteret en forbedring af energieffektiviteten. I 2002 brugte gartnerierne således 1,66 gigajoule pr. m² med væksthus mod kun 1,04 i 2020. Udviklingen hænger sammen med teknologiske landvindinger som fx avanceret klimastyring, isoleringsgardiner og tættere væksthuse, der tager sigte på at minimere forbruget af energi til opvarmning., Forbrug af energi for bedrifter med væksthuse, , 2002, 2005, 2008, 2011, 2014, 2017, 2020, , 1.000 gigajoule, Forbrug af energi i alt, 8, 169, 7, 545, 6, 481, 5, 266, 4, 025, 4, 168, 3, 683, Opvarmning i væksthuse, 7, 370, 6, 648, 5, 678, 4, 468, 3, 217, 3, 369, 2, 966, Elektricitet, 800, 897, 803, 798, 808, 799, 717, , bedrifter, Bedrifter med væksthuse, 933, 759, 803, 663, 545, 436, 411, , 1.000 m², Areal med væksthus, 4, 909, 4, 722, 4, 487, 4, 452, 4, 239, 3, 788, 3, 551, Kilde: , www.Statistikbanken.dk/vhus2, Produktion i væksthuse, , 2014, 2017, 2020, , Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion, , antal, ton, antal, ton, antal, ton, Grøntsager i alt , 154, 35, 753, 120, 35, 543, 127, 31, 492, Salat, 21, 1, 345, 16, 1, 682, 17, 1, 128, Tomater i alt, 80, 10, 575, 66, 11, 759, 91, 11, 390, Cherry- og cocktailtomater, 51, 3, 536, 38, 4, 939, 58, 4, 553, Andre tomater, 66, 7, 039, 56, 6, 820, 74, 6, 837, Agurker, 72, 19, 506, 55, 15, 884, 48, 15, 592, Krydderurter, 38, 178, 39, 579, 32, 1, 030, Peber og chili, 39, 234, 28, 185, 16, 109, Andre grøntsager , 54, 3, 915, 32, 5, 454, 24, 2, 243, Jordbær under glas, 13, 484, 19, 491, 16, 706, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gartn1, og særkørsel ud fra landbrugs- og gartneritællingen 2021, Beskæftigelsen i gartneriet, Knap 2.000 mennesker har deres levebrød i væksthussektoren. Det er kun en beskeden del af beskæftigelsen i det samlede landbrug og gartneri, nemlig 2,5 pct. De fleste af de beskæftigede er lønmodtagere, hvor det blandt landbrug med marker og husdyr er selvstændige landmænd, der dominerer, ofte sammen med medarbejdende ægtefæller. , Beskæftigelsen i landbrug og gartneri. 2020, , Ejer/, bestyrer, , Med-, arbejdende, ægtefælle , Familie, i øvrigt, , Fremmed , medhjælp, , Beskæftigede, i alt, , , antal personer, Bedriftstype:, , , , , , Landbrug og gartneri i alt, 33, 148, 9, 855, 4, 339, 26, 429, 73, 771, Gartneri i alt, 1, 001, 357, 123, 3, 025, 4, 506, Væksthusgartneri, 194, 58, 19, 1, 586, 1, 857, Gartneri på friland, 252, 98, 34, 558, 942, Frugtplantager , 239, 77, 25, 146, 487, Blandet gartneri og planteskole, 316, 124, 45, 735, 1, 220, Landbrug, 32, 147, 9, 498, 4, 216, 23, 404, 69, 265, , pct., Landbrug og gartneri i alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Gartneri i alt, 3,0, 3,6, 2,8, 11,4, 6,1, Væksthusgartneri, 0,6, 0,6, 0,4, 6,0, 2,5, Gartneri på friland, 0,8, 1,0, 0,8, 2,1, 1,3, Frugtplantager , 0,7, 0,8, 0,6, 0,6, 0,7, Blandet gartneri og planteskole, 1,0, 1,3, 1,0, 2,8, 1,7, Landbrug, 97,0, 96,4, 97,2, 88,6, 93,9, Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen 2020, særkørsel, Væksthusproduktion 2020, 28. oktober 2021 - Nr. 385, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Væksthusproduktion, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Vækstproduktionen er opgjort som en kombination af oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistikken for jordbrug. Alle bedrifter med væksthuse er omfattet af landbrugs- og gartneritællingen, mens det er en stikprøve af disse, som indgår i regnskabsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31403

Nyt

NYT: Færre svin end sidste år

8. august 2019, Den samlede svinebestand i Danmark var 12,6 mio. svin 1. juli, hvilket er et fald på 2,5 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,9 mio. svin. Der var et fald for alle typer af svin. Bestanden af svin var 1 pct. højere 1. juli 2019 end 1. april 2019, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, ., Færre søer - men lidt flere pattegrise pr. so, I faktiske tal var der 1.013.000 søer 1. juli, hvilket er 2,9 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Heraf var 189.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 579.000 andre drægtige søer og 210.000 diegivende søer. De diegivende søer havde i snit 12,5 pattegrise, dvs. 2.617.000 pattegrise i alt. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte) var 214.000. , Der var 5.895.000 fravænnede svin under 50 kg og 2.795.000 slagtesvin, et fald på hhv. 1,4 pct. og 6,3 pct. i forhold til sidste år. Sammensætningen af svinebestanden skal ses i forhold til den store eksport af smågrise til især Tyskland og Polen, som i 2018 udgjorde 44 pct. af den totale produktion af svin. De seneste tal for 2019 viser, at slagtningerne af slagtesvin i første del af 2019 faldt i Danmark, mens eksporten af smågrise steg, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:195, , , Animalsk produktion 1. kvt. 2019, og , www.statistikbank.dk/ani51, . , Antallet af svinebedrifter næsten halveret på ti år, De seneste tal fra landbrugs- og gartneritællingen 2018 viser, at der var 3.125 bedrifter med svin i 2018, se , www.statistikbanken.dk/hdyr2, , det er knap en halvering på ti år fra 5.819 bedrifter i 2008. I 2018 var en tredjedel af svine-bedrifterne og svinene i Region Midtjylland, se , www.statistikbanken.dk/hdyr2, . , Betydelig bedre priser i 2019, Siden februar 2019 er priserne på svin steget 31,5 pct., og i juni 2019 var basisnotering på slagtesvin 11,65 kr. pr. kg. mod 8,86 kr. pr. kg i juni 2018, se , www.statistikbank.dk/lpris10, . Baggrunden for de kraftige prisstigninger skyldtes primært den smitsomme svinesygdom afrikansk svinepest, som bl.a. hærger i Asien, hvor mange svin bliver slået ned, hvilket skaber større efterspørgsel på svinekød på verdensplan. De stigende priser i første del af 2019 tyder på betydeligt bedre driftsresultat i 2019 i forhold til 2018, hvor det gennemsnitlige driftsresultat for svinebedrifterne var negativt, se , www.statistikbanken.dk/jord2, ., Svinebestanden, , 2018, 2019, Ændring, 1. juli 2018, , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2019, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 878, 12, 988, 12, 642, 12, 175, 12, 551, -327, -2,5, Avlsorner , 11, 11, 11, 10, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 043, 1, 037, 1, 020, 997, 1, 013, -30, -2,9, Gylte , 193, 185, 190, 189, 189, -4, -2,1, Andre drægtige søer, 600, 597, 585, 566, 579, -21, -3,5, Diegivende søer, 213, 217, 209, 207, 210, -3, -1,4, Goldsøer, 37, 38, 36, 35, 35, -2, -5,4, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 7, 7, 6, 6, -1, -14,3, Sopolte , 226, 210, 223, 218, 214, -12, -5,3, Pattegrise ved søerne , 2, 632, 2, 684, 2, 575, 2, 544, 2, 617, -15, -0,6, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 976, 6, 088, 5, 905, 5, 676, 5, 895, -81, -1,4, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 983, 2, 951, 2, 901, 2, 724, 2, 795, -188, -6,3, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 880, 12, 787, 12, 692, 12, 357, 12, 476, •, •, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, ., Svinebestanden 1. juli 2019, 8. august 2019 - Nr. 289, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28332

Nyt

NYT: Jordbrugets bytteforhold tangerer laveste niveau

12. maj 2022, De voldsomme prisændringer for jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug i produktion betyder, at forholdet herimellem, kaldet bytteforholdet, i første kvartal 2022 med indeks 91 tangerer det laveste niveau i det seneste årti i starten af 2016. Det skyldes især en kraftig stigning i jordbrugets købspriser på foder, gødning og energi., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisudvikling på salgsprodukter, Landmandens priser på korn, mælk og oksekød ligger alle i højeste niveau i perioden siden 2010. Prisindekset for korn er højest med indeks 167 i marts 2022, når 2015 er lig 100, efterfulgt af mælk i indeks 144 og kvæg i indeks 126. Derimod ligger svin i prisindeks 96, men her skal man blot tilbage til 2020, hvor priserne var særdeles høje., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Priser på forbrug i produktionen er kraftigt opadgående, På omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over de seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder er steget. Prisen på energi er steget 92 pct. i forhold til 2015, mens kunstgødning er steget med 54 pct., hvilket skyldes flere faktorer bl.a. priser på energi, der betyder meget for fremstillingen af gødning. Prisen på foder er samtidig steget 34 pct., hvilket bl.a. kan relateres til usikkerhed om verdensproduktionen af korn og proteinafgrøder som følge af krigen i Ukraine., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Stigende priser på foder betyder forringet bytteforhold, Svineproducenterne mærker de stigende priser på især foder, hvilket betyder en mindre indtjening, da salgspriserne endnu ikke er steget tilsvarende. Det har betydet et voldsomt forringet bytteforhold, hvilket har medført et fald i svinebestanden. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. april 2022 viser et fald i bestanden på 5 pct., men antallet af søer fald med 6 pct., se , www.statistikbanken.dk/svin, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 4. kvt. , 2022, 1. kvt. , 2022, 1. kvt. 2021 , - 1. kvt. 2022, 4. kvt. 2021 , - 1. kvt. 2022, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 93, 91, -7,3, -2,0, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 108, 111, 7,0, 2,9, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 117, 139, 24,0, 19,1, Heraf, , , , , , Korn, 131, 136, 149, 32,3, 9,3, Raps , 33, 135, 163, 42,0, 20,7, Grøntsager og prydplanter, 78, 105, 125, 4,5, 18,8, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 102, 100, -0,3, -2,2, Heraf, , , , Kvæg , 46, 117, 124, 41,2, 5,9, Svin , 308, 92, 91, -16,0, -2,0, Fjerkræ , 26, 95, 100, 10,9, 4,7, Mælk , 195, 127, 141, 26,0, 10,9, Forbrug og investeringer, 1.000, 116, 122, 15,4, 5,0, Forbrug i produktionen, 876, 118, 124, 17,2, 5,6, Heraf, , , , Energi , 49, 163, 177, 48,2, 8,4, Gødningsstoffer , 37, 141, 154, 84,9, 9,3, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 94, 0,2, -0,1, Foderstoffer, 297, 118, 130, 24,3, 10,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 108, 110, 2,5, 1,2, Investeringsgoder, 124, 107, 109, 4,4, 1,1, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2022, 12. maj 2022 - Nr. 169, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2022, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/36320

Nyt

NYT: Flere malkekøer efter mælkekvotens ophør

23. oktober 2015, Der var 567.000 malkekøer 30. september, og det er en stigning på 2,5 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Antallet af malkekøer stiger i alle regioner, undtagen Region Sjælland, hvor kun 3,6 pct. af malkekøerne findes. Stigningen ses især i de dele af landet, hvor der i forvejen er flest malkekøer. Det er i Sydjylland, hvor der er 36 pct., Vestjylland med 23 pct. og Nordjylland med 24 pct. af malkekøerne. Mælkekvoternes ophør 1. april i år er den primære årsag til stigningen i antallet af malkekøer og drægtige kvier (kommende køer). Landmændene kan nu producere frit, da de ikke længere har en risiko for at blive pålagt en afgift for at overskride en mælkekvote, og de er derfor i gang med at optimere deres produktion., Uændret bestand af kvæg, 30. september var den samlede kvægbestand på 1.574.000 stk., hvilket er stort set uændret i forhold til samme tidspunkt i 2014. Der var 257.000 tyre og stude samt 651.000 kvier, hvilket er et fald på 1,5 pct. for handyrene og 1,4 pct. for kvierne. , Den samlede bestand af køer var på 666.000, hvilket er en stigning på 1,7 pct. i forhold til september sidste år. Stigningen skyldtes udelukkende flere malkekøer, da ammekøerne faldt med 2,7 pct. , Antallet af, drægtige kvier (kommende køer) steg med 1,3 pct. til 196.000, hvilket skyldes en stigning i drægtige kvier på 1-2 år, mens der var et fald i de drægtige kvier på 2 år og over., Kvægbestanden, , 2014, 2015, Ændring, , 30. sept. , 31. dec. , 31. mar., 30. juni , 30. sept., 30. sept. 2014, - 30. sept. 2015, , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 576, 1, 553, 1, 549, 1, 568, 1, 574, -2, -0,1, Tyre og stude, 261, 258, 256, 257, 257, -4, -1,5, Under ½ år, 124, 115, 115, 123, 127, 3, 2,1, ½ år-1 år, 89, 101, 98, 86, 87, -2, -2,1, 1-2 år, 35, 31, 33, 35, 32, -4, -10,1, 2 år og over, 13, 11, 11, 11, 12, -1, -8,4, Kvier, 1, 661, 652, 648, 651, 651, -9, -1,4, Under ½ år, 165, 158, 155, 161, 165, 1, 0,5, ½ år-1 år, 153, 160, 160, 153, 151, -2, -1,4, 1-2 år, 278, 276, 277, 281, 279, 1, 0,4, 2 år og over, 65, 58, 56, 56, 56, -9, -13,7, Køer, 654, 643, 645, 661, 666, 11, 1,7, Malkekøer, 553, 547, 549, 561, 567, 14, 2,5, Ammekøer, 102, 96, 96, 99, 99, -3, -2,7, Drægtige kvier , 193, 192, 197, 201, 196, 3, 1,3, 1-2 år, 153, 156, 163, 167, 161, 9, 5,7, 2 år og over, 40, 36, 34, 34, 34, - 6, -15,3, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. september 2015, , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 256, 884, 651, 420, 566, 638, 98, 994, 1, 573, 936, Region Hovedstaden, 5, 329, 12, 315, 9, 081, 3, 715, 30, 440, København og Nordsjælland, 1, 3, 265, 5, 993, 3, 105, 3, 137, 15, 500, Landsdel Bornholm, 2, 064, 6, 322, 5, 976, 578, 14, 940, Region Sjælland, 18, 233, 31, 216, 20, 546, 11, 861, 81, 856, Region Syddanmark, 86, 914, 257, 550, 235, 447, 27, 774, 607, 685, Landsdel Fyn, 14, 699, 37, 245, 31, 495, 6, 054, 89, 493, Landsdel Sydjylland, 72, 215, 220, 305, 203, 952, 21, 720, 518, 192, Region Midtjylland, 88, 586, 193, 769, 167, 177, 31, 608, 481, 140, Landsdel Østjylland, 26, 414, 52, 952, 38, 818, 13, 698, 131, 882, Landsdel Vestjylland, 62, 172, 140, 817, 128, 359, 17, 910, 349, 258, Region Nordjylland, 57, 822, 156, 570, 134, 387, 24, 036, 372, 815, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 30. september 2015, 23. oktober 2015 - Nr. 502, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19656

Nyt

NYT: Færre slagtninger af økologiske køer

7. marts 2018, Der blev slagtet ca. 12.500 økologiske køer i 2017, hvilket er 9 pct. færre end i 2016. De færre slagtninger kan ses i sammenhæng med gode mælkepriser. Køer udgør 80 pct. af slagtningerne af økologisk kvæg, mens de udgør 37 pct. af alle kvægslagtninger. Det totale antal kvægslagtninger i 2017 var ca. 472.000 stk., hvoraf 3,4 pct. var af økologisk kvæg., Øget produktion af både økologisk og konventionel mælk, Den økologiske mælkeproduktion steg 4,9 pct. fra 2016 til 2017, mens den konventionelle produktion steg med 1,6 pct. Både den økologiske og den konventionelle produktion var større i fjerde kvartal 2017 i forhold til fjerde kvartal 2016., Animalsk produktion steg, Mængdeindekset for den animalske produktion steg med 2,1 pct. i fjerde kvartal 2017 i forhold til samme kvartal i 2016. Det skyldes, at produktionen af svin, fjerkræ, mælk og æg steg, mens der var et fald for kvæg. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2010, 2016, 2017, Ændring, 4. kvt. 2016, , , 4. kvt., Oktober, November, December, 4. kvt., - 4. kvt. 2017, , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 105,0, 101,1, 97,8, 121,3, 107,1, 2,1, Kvæg, 42, 111,9, 116,1, 120,6, 92,6, 109,8, -1,9, Svin, 340, 102,5, 92,6, 88,4, 129,1, 103,4, 0,9, Fjerkræ, 25, 110,9, …, …, …, 113,7, 2,6, Mælk, 2, 213, 106,2, 112,2, 108,9, 114,2, 111,8, 5,2, Æg, 11, 117,0, …, …, …, 118,1, 1,0, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Animalsk produktion, , 2016, 2017, , Ændring, 4. kvt. 2016, , 4. kvt., Oktober, November, December, 4. kvt., , - 4. kvt. 2017, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 142,0, 47,8, 49,3, 37,9, 134,9, , -5,0, Slagtninger, 1, 131,9, 45,2, 45,9, 35,4, 126,5, , -4,1, Eksport af levende kvæg til slagtning, 10,1, 2,6, 3,4, 2,5, 8,5, , -16,0, Heraf kalve, 8,0, 2,4, 3,0, 2,3, 7,7, , -4,4, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 37,6, 12,8, 13,1, 10,1, 36,1, , -4,1, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 8, 023,4, 2, 442,1, 2, 383,2, 3, 122,3, 7, 947,6, , -0,9, Slagtninger, 1, 4, 622,5, 1, 293,4, 1, 255,9, 2, 020,1, 4, 569,3, , -1,2, Eksport af levende svin , 3, 400,9, 1, 148,7, 1, 127,4, 1, 102,2, 3, 378,3, , -0,7, Heraf smågrise, 3, 343,3, 1, 131,0, 1, 105,1, 1, 085,8, 3, 321,9, , -0,6, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 488,3, 142,6, 137,9, 207,5, 487,9, , -0,1, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 24, 812,8, …, …, …, 25, 906,4, , 4,4, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 302,7, 458,1, 444,9, 466,4, 1, 369,5, , 5,1, Heraf økologisk, 124,9, 43,1, 46,4, 51,5, 141,1, , 12,9, Æg, , , , , , , , Samlet produktion, 3, 18,5, …, …, …, 18,6, , 1,0, Buræg, 6,3, …, …, …, 4,0, , -, 36,3, Æg fra fritgående høns, 0,9, …, …, …, 1,7, , 89,2, Skrabeæg, 4,9, …, …, …, 6,0, , 22,8, Økologiske æg, 4,4, …, …, …, 4,9, , 12,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt., Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2017, 7. marts 2018 - Nr. 85, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25533

Nyt

NYT: Landmændenes bytteforhold er forringet

7. marts 2018, Efter fem kvartaler med stigning blev jordbrugets bytteforhold forringet med 4 procentpoint fra tredje til fjerde kvartal 2017. På indtægtssiden faldt jordbrugets salgspriser med 3,6 pct., mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen steg med 0,4 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Prisfald på svin og vegetabilske produkter, I forhold til tredje kvartal 2017 er salgsprisindekset som nævnt faldet med 3,6 pct. Priserne på vegetabilske produkter faldt med 4,1 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter faldt 3,3 pct. Det skyldes primært lavere priser på svin og pelsskind, der faldt med hhv. 11,8 pct. og 9,1 pct. i forhold til kvartalet før., Men bytteforholdet er bedre end i 2016, Bytteforholdet er steget med 2,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 3,4 pct. i forhold til samme kvartal sidste , år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 1,3 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes primært animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her er det særligt priserne på mælk og pelsskind, som trak de samlede salgspriser op, mens svinepriserne trak i den modsatte retning., Prisindeks på forbrug i produktionen stadig højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 7 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 93. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorerne. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 111 i forhold til 2010 og dermed 11 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 19 pct. over basisåret 2010., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer steg med 1,3 pct. fra fjerde kvartal 2016 til fjerde kvartal 2017. , Prisen på foderstoffer faldt med 2,5 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. , Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2017, 4. kvt. , 2017, 4. kvt. 2016 , - 4. kvt. 2017, 3. kvt. 2017, - 4. kvt. 2017, , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 97, 93, 2,1, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 115, 111, 3,4, -3,6, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 115, 111, 0,4, -4,1, Heraf, , , , Korn, 116, 111, 110, 6,0, -1,1, Kartofler , 27, …, …, …, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 111, 96, 0,5, -13,8, Animalske salgsprodukter, 715, 114, 111, 5,1, -3,3, Heraf, , , , Kvæg , 42, 126, 128, 10,7, 1,5, Svin , 340, 120, 106, -6,1, -11,8, Fjerkræ , 25, 111, 112, -0,2, 0,7, Mælk , 213, 119, 124, 25,2, 3,8, Æg , 11, 97, 97, -2,8, 0,2, Pelsskind , 81, 73, 66, 5,9, -9,1, Forbrug og investeringer, 1, 000, 118, 119, 1,3, 0,4, Forbrug i produktionen, 807, 117, 118, 0,5, 0,1, Heraf, , , , Energi , 70, 108, 112, 2,3, 3,8, Gødningsstoffer , 35, 94, 106, 10,2, 13,1, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 195, 195, -0,6, 0,0, Foderstoffer, 300, 112, 110, -2,5, -1,2, Vedligeholdelse og reparation, 95, 115, 115, 1,8, 0,2, Investeringsgoder, 193, 121, 122, 4,5, 1,6, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2017, 7. marts 2018 - Nr. 86, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25512

Nyt

NYT: Produktionen af mælk er steget

19. maj 2017, Den samlede mælkeproduktion i første kvartal 2017 var 1.317 mio. kg mælk, hvilket er en stigning på 3,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2016. Dog er det et fald på 3,8 pct. i forhold til første kvartal 2016. Den økologiske mælk udgjorde 9,7 pct. af den indvejede mælk på mejerierne. Mængden af økologisk mælk forventes at stige de kommende år, da flere mælkeproducenter er ved at omlægge til økologisk produktion., 75 pct. af mælken anvendes til ost og smør, På mejerierne anvendes 75 pct. af mælken til produktion af ost og smør, se , www.statistikbanken.dk/ANI7, , , mens kun knap 5 pct. anvendes til konsummælk. I 2015 blev der produceret 389,5 mio. kg ost, hvoraf de 7,9 mio. kg var økologisk. Der blev produceret 44,2 mio. kg smør, hvoraf de 3,7 mio. kg var økologisk. Økologisk mælk, ost, æg udgør den største varegruppe i , Detailomsætningen af økologiske varer 2016, ., Animalsk produktion faldt, Mængdeindekset for den animalske produktion faldt med 2,8 pct. i første kvartal 2017 i forhold til samme kvartal i 2016. Det skyldes, at produktionen af svin og mælk faldt, mens der var en stigning i produktionen af kvæg og fjerkræ. Produktionen af alle animalske produkter lå dog på et højere niveau end i 2010, som er basisår i indekset. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2010, 2016, 2017, Ændring, 1. kvt. 2016, , , 1. kvt., Januar, Februar , Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2017, , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 107,5, 107,5, 94,7, 110,2, 104,5, -2,8, Kvæg, 42, 93,6, 99,2, 88,2, 113,2, 100,2, 7,0, Svin, 340, 106,3, 108,3, 90,3, 109,7, 102,8, -3,3, Fjerkræ, 25, 108,4, …, …, …, 111,1, 2,4, Mælk, 2, 213, 111,8, 107,9, 103,8, 110,6, 107,4, -3,9, Æg, 11, 113,4, …, …, …, 12,7, …, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Eksporten af svin steg, mens slagtningerne faldt, Produktionen af svin faldt med 3,7 pct. i første kvartal 2017 i forhold til samme kvartal i 2016 pga. et fald i slagtningerne, som ikke kunne opvejes af en lille stigning i eksporten af levende svin. Den samlede produktion af kvæg steg med 2,5 pct., og antallet af fjerkræ slagtet på slagterier steg med 3,7 pct. i første kvartal 2017 i forhold til samme kvartal i 2016., Animalsk produktion, , 2016, 2017, , Ændring, 1. kvt. 2016, , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., , - 1. kvt. 2017, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 122,7, 41,7, 37,4, 46,8, 125,8, , 2,5, Slagtninger, 1, 113,2, 38,8, 34,8, 41,5, 115,0, , 1,6, Eksport af levende kvæg til slagtning, 9,5, 2,9, 2,6, 5,3, 10,8, , 13,5, Heraf kalve, 8,3, 2,8, 2,5, 2,9, 8,1, , -2,5, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 32,4, 11,0, 9,8, 12,6, 33,4, , 2,9, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 8, 123,2, 2, 809,9, 2, 285,7, 2, 724,7, 7, 820,3, , -3,7, Slagtninger, 1, 4, 829,8, 1, 564,6, 1, 359,1, 1, 592,5, 4, 516,1, , -6,5, Eksport af levende svin , 3, 293,4, 1, 245,4, 926,6, 1, 132,3, 3, 304,3, , 0,3, Heraf smågrise, 3, 224,8, 1, 225,2, 910,8, 1, 104,4, 3, 240,4, , 0,5, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 506,6, 171,0, 142,4, 169,9, 483,3, , -4,6, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 24, 546,6, …, …, …, 25, 455,3, , 3,7, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 369,8, 441,1, 424,5, 451,9, 1, 317,4, , -3,8, Heraf økologisk, 126,4, 43,0, 40,1, 43,3, 126,3, , 0,0, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2017, 19. maj 2017 - Nr. 212, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. august 2017, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23031

Nyt

NYT: Tilbagegang for dyrkning af bær og stenfrugt

16. september 2014, Det samlede dyrkede areal med bær og stenfrugt er faldet markant med 31 pct. fra 2004 til 2013. Faldet rammer de fleste arter, men især kirsebær, hvor det dyrkede areal er faldet med 49 pct. Solbær er faldet lidt mindre, med 20 pct., og overtager dermed førstepladsen som Danmarks mest dyrkede bær, målt på areal. Ud over solbær og kirsebær er ribs, hyben, blåbær, blommer og hindbær mest udbredt. Det største fald i arealet har fundet sted i perioden 2004 til 2010, hvor EU i 2004 blev udvidet med bl.a. Polen og de baltiske lande. Udviklingen er dog forsat frem til 2013., Højt solbærudbytte, 2013 var i almindelighed et udbytterigt år for produktionen af bær og stenfrugt. Det gælder fx solbær, som opretholdt niveauet fra 2010 på 11.000 tons, på trods af vigende areal., Derimod slår det reducerede areal igennem i produktionen af kirsebær, som i alt faldt fra 12.889 tons i 2009 til 9.953 tons i 2013. Produktionen af kirsebær domineres af surkirsebær, som især bruges til saft eller eksport. 2009 er brugt som sammenligningsår i stedet for 2010, hvor udbyttet af kirsebær var ringe., Lavere priser på bær, Afregningspriserne på bær faldt i almindelighed i 2013: Surkirsebær til industri med 41 pct., sødkirsebær med 19 pct. og solbær til industri med 32 pct. Solbærpriserne lå i 2013 på laveste niveau siden 2006., Stikkelsbær og andre bær (fx morbær og 'minikiwi') er blandt de bær og stenfrugter, hvor arealet er blevet øget i perioden 2004 til 2013. Disse udgør dog stadig under 1 pct. af den samlede produktion af bær og stenfrugt., Fyn og Sjælland dominerer dyrkning af bær og stenfrugt, Fyn og Sjælland, eksklusive Hovedstadsregionen, tegner sig for 75 pct. af de dyrkede arealer med bær og stenfrugt i Danmark. Mere end 60 pct. af arealet med kirsebær befinder sig på Sjælland, og 38 pct. af solbærarealerne ligger på Fyn., Udbredelsen af de forskellige bær og stenfrugter varierer meget i den enkelte region, men Fyn og Sjælland dominerer stadig det samlede areal for hver af afgrøderne. En undtagelse er blåbær, hvor 72 pct. af de dyrkede arealer befinder sig i Sydjylland., Arealer og produktion af bær og stenfrugt, , Dyrket areal, , Produktion, , 2004, 2010, 2013, , 2004, 2009, 2010, 2013, , hektar, , tons, I alt, 5, 307, 4, 134, 3, 648, , 22, 277, …, 15, 752, 24, 575, Surkirsebær, 2, 363, 1, 407, 1, 092, , 13, 588, 12 632, 2, 1, 628, 9, 372, Sødkirsebær, 125, 120, 189, , 209 , 257, 2, 91, 581, Blommer, 85, 68, 73, , 309, …, 264, 366, , , , , , , , , , Solbær, 2, 085, 1, 906, 1, 672, , 6, 218, …, 11, 137, 11, 333, Ribs, 477, 326, 281, , 1, 673, …, 2, 172, 2, 354, Stikkelsbær, 24, 33, 40, , 115, …, 249, 252, Hyben , …, 177, 169, , …, …, 54, 123, Blåbær , …, 38, 57, , …, …, 47, 35, Anden buskfrugt, 99, 1, 20, 16, , 87, 1, …, 14, 1, , , , , , , , , , Hindbær, 38, 22, 21, , 62, …, 73, 100, Andre bær, 10, 18, 38, , 16, …, 22, 56, Anm.: Hyldebær og rønnebær indgik i 2004 under 'anden buskfrugt', men indgår fra 2010 under 'andre bær'., 1, Hyben og blåbær indgik i 2004-tællingen under anden buskfrugt., 2, Pga. ringe kirsebærhøst i 2010 er der suppleret med tal for 2009., Bær og stenfrugt 2013, 16. september 2014 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Bær og stenfrugt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen af produktion af bær-, busk- og stenfrugt i sker ved henvendelse producenter, som ifølge ansøgninger om arealtilskud eller til Danmarks Statistiks landbrugs- og gartneritælling havde oplyst, at de havde arealer med bær-, busk- eller stenfrugt. , Oplysningerne er indsamlet i henhold til EU-forordning 543/2009 om afgrødeproduktion, som siger, at der bl.a. skal indsamles areal- og produktionsresultater for flerårige afgrøder som bær-, busk- og stenfrugt. Statistikforpligtelsen opfyldes ved periodiske undersøgelser, da årlige tællinger i betragtning af sektorens størrelse bliver for omfattende., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/17240

Nyt

NYT: Fald i jordbrugets investeringer

4. november 2015, Investeringer i jordbruget er stadig lavere end afskrivningen, trods det at indtjeningen i jordbruget er på et langt højere niveau end under den økonomiske krise i 2008-2009. I 2014 faldt investeringerne efter to år med stigninger. De samlede investeringer faldt med 0,9 mia. kr. i forhold til 2013 i løbende priser, hvilket er et fald på 10 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 13 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2014, kun på omtrent det halve af niveauet i 2008., Stigning i investeringer i kvægstalde, Investeringer i driftsbygninger er steget med 296 mio. kr. eller 9 pct. i forhold til året før. Dette dækker dog over fald i investeringer i svinestalde med 33 pct. og en stigning i investeringer i kvægstalde på 31 pct. i forhold til året før. De nye krav i , Lov om kvæghold, , som trådte i kraft 1. juli 2014, medførte ekstraordinært store investeringer i 2014 i kvægstalde. Desuden har der de seneste år været en forstærket tendens til strukturændringer inden for malkekvægbranchen, hvor der bliver færre men større bedrifter, se statistikbanktabellen om husdyrbestanden , HDYR1, ., Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2014 er de samlede afskrivninger beregnet til 10,1 mia. kr., hvilket er 66 mio. kr. mindre end i 2013. Afskrivningerne fordelte sig med 60 pct. på maskiner og inventar og 40 pct. på driftsbygninger., Seks år med negative nettoinvesteringer, Faldet i investeringer i 2014 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for sjette år i træk. Nettoinvesteringerne i 2014 er opgjort til minus 1,9 mia. kr., som er 0,9 mia. kr. lavere end sidste år. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet for sjette år i træk. Afskrivningerne i 2014 var således 24 pct. højere end bruttoinvesteringerne. De akkumulerede negative nettoinvesteringer over de seneste seks år overstiger dermed de samlede årlige bruttoinvesteringer, der er blevet foretaget i alle år efter 2008. , Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser, , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 15, 043, 15, 720, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, Afskrivninger i alt, 9, 255, 9, 927, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 169, 10, 104, Nettoinvesteringer i alt, 5, 788, 5, 793, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 085, -1, 944, Driftsbygninger, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 7, 763, 7, 435, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, Afskrivninger, 3, 457, 3, 726, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, 4, 019, Nettoinvesteringer, 4, 306, 3, 709, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, -583, Maskiner og inventar, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 7, 094, 7, 927, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, Afskrivninger, 5, 798, 6, 201, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 218, 6, 084, Nettoinvesteringer, 1, 296, 1, 726, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -457, -1, 567, Plantager mv., , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, Jordbrugets investeringer 2014, 4. november 2015 - Nr. 521, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20386

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation