Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5551 - 5560 af 6443

NYT: Provenu fra PSO næsten tredoblet på fem år

27. juni 2016, Der var desværre skrevet pct. i stedet for mia. kr. i andet afsnit. Rettelsen er markeret med rødt, Vis hele teksten », « Minimer teksten, De samlede grønne afgifter på energi var 45,1 mia. kr. i 2015, og heraf udgjorde PSO-afgiften (afgift forbrugerne betaler via elregningen) 7,3 mia. kr. I perioden 2011-2015 er provenuet fra PSO-afgiften næsten tredoblet i løbende priser, og det svarer til en gennemsnitlig stigning på 29 pct. pr. år. Grønne afgifter på energi udgjorde mere end halvdelen af de samlede grønne afgifter. Virksomhederne betalte 45 pct. af de samlede grønne afgifter på energi i 2015, og resten betalte husholdningerne. Virksomhedernes andel af PSO betalingerne er dog væsentligt større, nemlig 68 pct. PSO-afgiften udgør således 14 pct. af virksomhedernes samlede grønne afgifter, men kun 5 pct. af husholdningernes., Stigning på 1,9 , mia. kr., i de samlede grønne afgifter, De samlede grønne afgifter udgjorde 81 mia. kr. i 2015. Det var en stigning på 1,9 mia. kr. i forhold til 2014. Stigningen skyldes især grønne afgifter på transport, primært registreringsafgift af motorkøretøjer., 66 pct. fald i statens indtægter fra Nordsøen, I 2015 var ressourcerenten 5 mia. kr., og sammenlignet med provenuet på 15 mia. kr. i 2014 betød det et fald på 66 pct. Ressourcerenten er statens indtægter fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen i form af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed. Indtægterne påvirkes af, at produktionen i Nordsøen er faldende. I 2015 blev der produceret 30 pct. mindre olie og gas end i 2011 (kilde: , Energiregnskabet, ). At ressourcerenten er faldet så meget i 2015 hænger især sammen med, at olieprisen næsten er halveret fra 99 dollar pr. tønde i 2014 til blot 52 dollar pr. tønde i 2015 (kilde: Energistyrelsen). , PSO finansieret miljøstøtte udgjorde 80 pct. af miljøstøtten, PSO opkræves via husholdningernes og virksomhedernes elregninger, og provenuet finansierer offentlig miljøstøtte til produktion, forskning og udvikling af vedvarende energi. Den PSO finansierede miljøstøtte udgjorde 8 mia. kr. i 2015, hvor den samlede miljøstøtte var på 10 mia. kr. Udover miljøstøtte til vedvarende energi blev der givet miljøstøtte på 1 mia. kr. til bistand og 1 mia. kr. til naturforvaltning og bekæmpelse af forurening. Sammenlignet med 2014 er den samlede miljøstøtte steget med 1 mia. kr. eller 11 pct. , Hver husstand betalte 17.100 kr. i grønne afgifter, Husholdningernes betalinger af grønne afgifter bestod først og fremmest af energiafgifter (55 pct.) og transportrelaterede afgifter (40 pct.). De grønne afgifter, der betegnes som forureningsafgifter og ressourceafgifter, udgjorde kun en beskeden del af de samlede grønne afgifter for husholdningerne. Fordelt på alle husstande svarer provenuet af de samlede grønne afgifter fra husholdningerne på 45,1 mia. kr. til, at hver husstand betalte 17.100 kr. i grønne afgifter., Grønt skattetryk på 4,1 pct., Det grønne skattetryk var 4,1 pct. i 2015, og det er på samme niveau som i 2014. Fra 2008 har det grønne skattetryk ligget stabilt på omkring 4 pct. Det grønne skattetryk beregnes som de samlede grønne afgifter (eksklusive ressourcerente) som andel af BNP. , Grønt nationalregnskab, Opgørelserne af grønne afgifter og miljøstøtte er en del af det grønne nationalregnskab, som er under udvikling og udbygning. Læs mere på , dst.dk/groentnr, ., Grønne afgifter og miljøstøtte fordelt på erhverv og husholdninger. 2015*, , Grønne afgifter, Ressource-, rente, 1, Miljøstøtte, , Energi, Transport, Andet, I alt, , Energi, Bistand, Andet, I alt, , mio. kr., I alt, 45, 096, 31, 318, 4, 660, 81, 074, 4, 977, 8, 222, 789, 957, 9, 969, Husholdninger, 24, 590, 18, 179, 2, 312, 45, 081, -, 1, 961, -, 151, 2, 112, Erhverv i alt, 20, 507, 13, 139, 2, 347, 35, 993, 4, 977, 6, 261, 789, 806, 7, 857, Erhvervenes investeringer mv., 0, 9, 111, 60, 9, 171, -, 2, 068, 789, -, 2, 857, Erhvervenes produktion, 20, 507, 4, 028, 2, 287, 26, 822, 4, 977, 4, 193, -, 806, 5, 000, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 1, 191, 198, 539, 1, 928, -, 361, -, 437, 798, Råstofindvinding, 56, 6, 24, 86, 4, 977, 18, -, -, 18, Industri, 4, 505, 307, 548, 5, 360, -, 1, 569, -, 35, 1, 604, Forsyningsvirksomhed, 1, 335, 68, 82, 1, 485, -, 284, -, 294, 577, Bygge og anlæg, 1, 170, 809, 117, 2, 096, -, 69, -, 4, 74, Handel og transport mv., 5, 992, 1, 534, 467, 7, 993, -, 1, 059, -, 14, 1, 073, Information og kommunikation, 476, 74, 15, 565, -, 164, -, -, 164, Finansiering og forsikring, 270, 237, 8, 515, -, 23, -, -, 23, Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, 111, 68, 12, 191, -, 30, -, -, 30, Boliger, 196, 15, 131, 342, -, 3, -, -, 3, Erhvervsservice, 937, 529, 94, 1, 560, -, 90, -, 22, 113, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 3, 730, 120, 225, 4, 075, -, 450, -, -, 450, Kultur, fritid, anden service, 536, 63, 28, 627, -, 73, -, -, 73, * Foreløbige tal., 1, Ressourcerenten består af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed samt olierørledningsafgiften (olierørledningsafgift er nedlagt fra 2013), der alle relaterer sig til indvindingen af olie og naturgas i Nordsøen., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni 2015, 27. juni 2016 - Nr. 287, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni, Kontakt, Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Kilder og metode, Statistikken benytter samme begreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Statistikken er baseret på oplysninger fra nationalregnskabets varebalancesystem., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26419

Nyt

NYT: Øgede udgifter til affaldshåndtering i industrien

13. december 2023, Industriens direkte miljøbeskyttelsesudgifter var på 4,1 mia. kr. i 2022, hvilket er 19 pct. højere end i 2020, opgjort i løbende priser. Den største udgift var til , affaldshåndtering og genindvinding, med knap 1,2 mia. kr., hvilket er 27 pct. højere end i 2020 og formentligt påvirket af ny lovgivning på affaldsområdet. En relativ større stigning ses inden for formålet , reduceret energi- og varmeforbrug, . Her var der i 2022 ganske store investeringer i besparelser og omlægning til andre energityper, sandsynligvis en reaktion på høje energipriser på især naturgas., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Tjenesteydelser udgør den største del af miljøbeskyttelsesudgifterne, Ud af de 4,1 mia. kr. i miljøbeskyttelsesudgifter blev 44 pct. anvendt til køb af tjenesteydelser, især vedr. spildevand og affaldshåndtering. 26 pct. blev anvendt internt i virksomhederne til aflønning af medarbejdere, som varetager opgaver inden for miljøbeskyttelse, samt til specifikke varekøb relateret til miljøbeskyttelse. De sidste knap 30 pct. af udgifterne var investeringer som bidrager til miljøbeskyttelse, enten i form af bedre produktionsanlæg eller oprensning., Branchemæssig forskel på udgifter til forskellige miljøformål, Fødevareindustrien, havde i absolutte tal de største direkte miljøbeskyttelsesudgifter med tæt på 1,1 mia. kr. i 2022. Heraf gik 44 pct. til miljøformålet , spilde- og regnvandshåndtering, . I den, kemiske industri,, hvor udgifterne udgjorde knap 700 mio., gik 37 pct. til dette formål og 39 pct. til , affaldshåndtering og genindvinding., For , olieraffinaderier mv, . gik hovedparten af udgifterne, 43 pct., til , beskyttelse af, luftkvalitet og klima, . Samlet anvendtes 13 pct. til anden/tværgående aktivitet vedr. miljøbeskyttelse, hvilket bl.a. omfatter foranstaltninger til beskyttelse af jord og grundvand, støjbekæmpelse, beskyttelse af biodiversitet samt forskning i miljøbeskyttelse. , Industriens miljøbeskyttelsesudgifter efter branche og miljøformål. 2022*, , Miljø-, beskyttelses, udgifter , i alt, , Beskyttelse, af luft-, kvalitet , og klima, , Spilde- og , regnvands-, håndtering, , Affalds-, håndtering , og gen-, indvinding, , Reduceret , energi- og , varme-, forbrug, , Anden/, tværgående, aktivitet , vedr. miljø-, beskyttelse, , mio. kr., pct., Erhverv i alt, 4, 133, 15, 27, 29, 17, 13, Råstofindvinding, 114, 16, 47, 10, 4, 24, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 1, 088, 11, 44, 13, 28, 4, Tekstil- og læderindustri, 40, 8, 15, 45, 30, 5, Træ- og papirindustri, trykkeri, 161, 12, 12, 35, 34, 7, Olieraffinaderier mv., 105, 43, 19, 7, 12, 19, Kemisk industri, 696, 8, 37, 39, 2, 14, Medicinalindustri, 292, 7, 35, 35, 15, 8, Plast-, glas- og betonindustri, 328, 23, 14, 34, 16, 13, Metalindustri, 324, 28, 13, 37, 15, 6, Elektronikindustri, 69, 12, 16, 23, 14, 33, Fremstilling af elektrisk udstyr, 53, 13, 9, 36, 38, 6, Maskinindustri, 318, 14, 13, 28, 14, 30, Transportmiddelindustri, 47, 15, 15, 40, 26, 6, Møbel og anden industri, 158, 13, 11, 48, 20, 8, Energi- og vandforsyning, 340, 21, 6, 34, 12, 27, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Olieraffinaderier har højeste miljøbeskyttelsesudgifter pr. job, De direkte miljøbeskyttelsesudgifter udgør lidt over 13.000 kr. i gennemsnit pr. job i industrien, opgjort som beskæftigede i årsværk. De højeste udgifter er på olieraffinaderier med 150.000 kr. pr. job, hvilket skal ses i sammenhæng med, at branchen er meget kapitalintensiv i forhold til antal job. De næsthøjeste udgifter pr. job er inden for , kemisk industri, efterfulgt af , råstofindvinding, og , energi og vandforsyning., I , fødevareindustrien,, industribranchen med det næsthøjeste antal job, var der miljøbeskyttelsesudgifter på knap 23.000 kr. pr. job. I , maskinindustrien, , som har flest job blandt de omhandlede brancher, var udgifterne til direkte miljøbeskyttelse knap 6.000 kr. pr. job. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, og , www.statistikbanken.dk/fgf1, Industrien har også andre udgifter til miljøbeskyttelse, Virksomheder har ikke kun udgifter til direkte miljøbeskyttelse som opgjort i denne statistik. Mest konkret er der også betaling af forurenings-, energi- og transportafgifter som for de omhandlede brancher udgjorde et beløb på 4,3 mia. kr. i 2022, se , www.statistikbanken.dk/MRS1, ., Hertil kan komme virksomhedernes ekstraudgifter ved køb af råvarer (fx certificerede) med bedre miljøegenskaber end standarden. Sådanne udgifter er der ikke statistiske opgørelser af., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2022, 13. december 2023 - Nr. 424, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2025, Alle udgivelser i serien: Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34745

Nyt

NYT: Korn- og svinepriser steg i første kvartal

22. maj 2019, Trods stigende korn- og svinepriser blev jordbrugets bytteforhold forringet med 1,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2018. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Landmændenes salgspriser på korn, grøntsager og prydplanter samt svin steg i første kvartal 2019, mens priserne på kvæg og mælk faldt. Prisen på korn steg 2,3 pct., grøntsager og prydplanter steg 18,9 pct. og svin steg med 1,3 pct. fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019, mens priserne på kvæg og mælk faldt med hhv. 2,7 og 8,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Lavere mælkepriser trækker animalske salgsprodukter i minus, Fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019 steg jordbrugets salgsprodukter 1,6 pct. Det skete på baggrund af en stigning på 22,1 pct. for de vegetabilske salgsprodukter, hvilket især skyldes, at prisen på korn som følge af tørken steg 32,3 pct. og grøntsager og prydplanter med 11,3 pct. I modsætning hertil faldt de animalske salgsprodukter med 6,4 pct., hvilket skyldtes lavere priser på svin og mælk. , De animalske salgsprodukter udgør 69 pct. af det samlede salg. Mælk og svin udgør tilsammen halvdelen af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling., Højere priser på forbruget i produktionen på årsbasis, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 2,3 pct. i forhold til første kvartal 2018, mens det faldt med 0,3 pct. fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Dårligere bytteforhold i første kvartal 2019, I 2017 var jordbrugets bytteforhold over niveau 100 (2015=100), mens det siden har ligget under 100, og i første kvartal 2019 faldt bytteforholdet til indeks 94. Samlet set blev landbrugets økonomi markant forringet i 2018 (se , Nyt fra Danmarks Statistik 2019:194, , , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2018), . , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2018, 1. kvt. , 2019, 1. kvt. 2018 , - 1. kvt. 2019, 4. kvt. 2018, - 1. kvt. 2019, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 96, 94, -0,7, -1,3, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 100, 99, 1,6, -1,6, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 107, 120, 22,1, 12,4, Heraf, , , , , , Korn, 131, 124, 127, 32,3, 2,3, Raps , 33, 105, 105, 2,9, -0,8, Grøntsager og prydplanter, 78, 98, 117, 11,3, 18,9, Animalske salgsprodukter, 692, 96, 91, -6,4, -6,1, Heraf, , , , Kvæg , 46, 94, 91, -11,7, -2,7, Svin , 308, 90, 92, -5,6, 1,3, Fjerkræ , 26, 100, 99, 2,0, -0,7, Mælk , 195, 122, 112, -3,5, -8,6, Forbrug og investeringer, 1.000, 105, 105, 2,3, -0,3, Forbrug i produktionen, 876, 105, 106, 3,7, 0,8, Heraf, , , , Energi , 49, 118, 117, 7,5, -0,9, Gødningsstoffer , 37, 95, 95, 1,2, -0,1, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 98, -2,7, 0,0, Foderstoffer, 297, 102, 104, 8,2, 2,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 105, 100, -3,7, -4,4, Investeringsgoder, 124, 104, 97, -5,9, -6,8, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2019, 22. maj 2019 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. september 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27913

Nyt

NYT: Prisen på byg falder, mens prisen på hvede stiger

12. februar 2021, Prisen på byg - den ene halvdel af kapitelstaksterne - er i 2020 faldet med 7 pct. i forhold til 2019, mens prisen på hvede derimod er steget med 5 pct. Det er meget usædvanligt, da de to kornarter plejer at stige og falde i pris sammen. Kapitelstaksten er den gennemsnitlige pris for perioden september til december., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Produktionen af byg steg og hvede faldt, Forklaringen på den forskellige prisudvikling skal findes i høsten 2020, hvor produktionen af byg steg med 15 pct., mens produktionen af hvede omvendt faldt 12 pct. Dermed er der blevet skabt et større udbud af byg og et mindre udbud af hvede, som markedet har reageret på. Læs mere om høsten 2020 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:449, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Statistikkens bruges til regulering, Kapitelstakster bruges først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, , Byg, Hvede, , 2019, 2020, Ændring, 2019, 2020, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 117,00, 108,39, -7,4, 113,93, 119,79, 5,1, Sjælland med omliggende øer, 113,51, 106,62, -6,1, 108,33, 116,23, 7,3, Lolland-Falster med omliggende øer, 123,05, 109,12, -11,3, 109,59, 114,20, 4,2, Bornholm, 107,26, 94,07, -12,3, 99,21, 106,48, 7,3, Fyn med omliggende øer, 111,56, 105,85, -5,1, 115,42, 120,02, 4,0, Sønderjylland, 118,57, 108,04, -8,9, 117,76, 122,22, 3,8, Østjylland, 117,38, 109,64, -6,6, 116,02, 120,87, 4,2, Vestjylland, 120,21, 108,36, -9,9, 118,56, 124,23, 4,8, Nordjylland, 116,02, 110,06, -5,1, 116,56, 123,38, 5,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2020, 12. februar 2021 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32359

Nyt

NYT: Andelen af økologiske æg fordoblet på ti år

23. februar 2021, Andelen af økologiske æg udgjorde 30 pct. i 2020 mod 15 pct. for ti år siden. For økologisk mælk udgjorde andelen 13 pct. i 2020 mod 10 pct. tilbage i 2010. I 2019 udgjorde økologisk mælk, ost og æg 25 pct. af detailomsætningen af økologiske fødevarer i Danmark, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:168, , , Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2019, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani71, og , ani81, Mere mælk og flere æg i fjerde kvartal 2020, Den samlede produktion af mælk steg med 1,6 pct. i fjerde kvartal 2020 i forhold til fjerde kvartal 2019 - heraf steg den økologiske mælk med 4,4 pct. Når der ses på antal malkekøer, så var der lidt flere malkekøer 31. december 2020 end på samme tidpunkt i 2019, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:24, , , Kvægbestanden 31. december 2020, . Produktionen af æg er steget 10,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, og her er det især antallet af skrabeæg, der er steget, med 15 pct., men også produktionen af andre ægtyper er steget. , Den animalske produktion steg, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion steg med 1,0 pct. i fjerde kvartal 2020 i forhold til samme kvartal i 2019. Det skyldes, at produktionen af svin, mælk og æg steg, mens der var et fald i produktionen af kvæg og æg., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2019, 2020, Ændring, 4. kvt. 2019, , , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt., - 4. kvt. 2020, , promille, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 102,6, 98,1, 109,5, 101,1, 103,7, 1,0, Kvæg, 46, 114,1, 110,0, 111,6, 109,1, 110,2, -3,4, Svin, 308, 99,5, 92,1, 113,9, 96,3, 100,8, 1,3, Fjerkræ, 26, 111,7, …, …, …, 108,1, -3,2, Mælk, 2, 195, 103,1, 105,4, 101,6, 107,1, 104,7, 1,6, Æg, 10, 115,6, …, …, …, 127,7, 10,5, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Færre slagtninger af svin og kvæg, Eksporten af levende dyr, både kvæg og svin, faldt i fjerde kvartal 2020 i forhold til fjerde kvartal 2019, og det samme gør sig gældende for antallet af slagtninger af kvæg, svin og fjerkræ. Eksporten af kvæg og svin er primært kalve og smågrise, som opdrættes til slagtning i modtagerlandet. , Animalsk produktion, , 2019, 2020, , Ændring, 4. kvt. 2019, , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt., , - 4. kvt. 2020, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 134,1, 46,8, 44,0, 42,4, 133,2, , -0,7, Slagtninger, 1, 120,7, 42,4, 40,3, 37,9, 120,6, , -0,1, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,4, 4,4, 3,7, 4,5, 12,6, , -6,2, Heraf kalve, 12,3, 4,2, 3,4, 4,0, 11,5, , -6,3, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 35,7, 12,4, 11,9, 11,3, 35,6, , -0,1, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 934,8, 2, 390,2, 2, 835,7, 2, 623,1, 7, 849,0, , -1,1, Slagtninger, 1, 4, 295,7, 1, 288,7, 1, 663,1, 1, 327,1, 4, 278,9, , -0,4, Eksport af levende svin , 3, 639,1, 1, 101,5, 1, 172,6, 1, 296,0, 3, 570,1, , -1,9, Heraf smågrise, 3, 577,1, 1, 081,7, 1, 155,3, 1, 261,1, 3, 498,1, , -2,2, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 479,8, 148,1, 186,3, 155,0, 489,4, , 2,0, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 26, 108,5, …, …, …, 25, 352,1, , -2,9, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 379,5, 470,2, 453,2, 477,8, 1, 401,5, , 1,6, Heraf økologisk, 172,8, 59,8, 57,9, 62,8, 180,5, , 4,4, Æg, , , , , , , , Samlet produktion, 3, 20,3, …, …, …, 22,4, , 10,5, Buræg, 3,0, …, …, …, 3,3, , 9,1, Æg fra fritgående høns, 1,6, …, …, …, 1,7, , 7,8, Skrabeæg, 8,1, …, …, …, 9,3, , 15,0, Økologiske æg, 5,6, …, …, …, 6,1, , 9,4, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2020, 23. februar 2021 - Nr. 57, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31901

Nyt

NYT: Rekordstort udbud trækker kornpriserne ned

15. februar 2017, Kapitelstaksterne, som er de gennemsnitlige kornpriser fra høst til slutningen af året, faldt med 14 pct. for byg og 9 pct. for hvede, i forhold til 2015. Prisen er under 2010-niveau, men dog stadig væsentligt over de lave priser i 2009. Kapitelstaksten for 100 kg byg var 101,53 kr. i 2016, svarende til et fald på 16,21 kr. i forhold til 2015. Kapitelstaksten for 100 kg hvede var 102,46 kr., svarende til et fald på 10,12 kr. i forhold til 2015. For fjerde år i træk var der rekordhøst på verdensplan, ifølge International Grains Council. Det øgede udbud har ikke været mødt af en tilsvarende efterspørgsel, og har dermed været medvirkende til prissætningen., Kapitelstakster i 400 år, I dag bruges kapitelstakster primært til beregning af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Kapitelstakster kan dog føres tilbage til 1600-tallet og har været brugt til omregning af afgifter, der var fastsat i naturalier, men skulle betales i penge. Kapitelstaksterne har især haft betydning for ydelser til kirken, fx betalinger af tiende, og blev oprindeligt bestemt af domkapitlerne, deraf navnet. , Byg dyrest på Fyn med omliggende øer, Prisen på byg faldt 14 pct. i forhold til året før. Der var fald i alle områder. Det største fald i prisen var i Nordjylland, hvor prisen faldt med 16 pct. i forhold til året før. Prisen på Fyn var højest med 104,34 kr. pr. 100 kg. Dyrkningen af maltbyg på Sjælland og Lolland-Falster betyder normalt en høj gennemsnitspris på byg, men her faldt prisen også i forhold til sidste år. Prisen på Sjælland med omliggende øer faldt med 12 pct., mens den faldt 15 pct. på Lolland-Falster med omliggende øer, begge i forhold til året før. Ligesom året før, var der ikke en tydelig prisforskel mellem Vest- og Østdanmark i 2016., Hvede dyrest i Vestjylland, Prisen på hvede faldt med 9 pct. Prisfaldet var størst på Lolland-Falster med omliggende øer, hvor prisen faldt 10 pct. Faldet i Nordjylland gør, at Vestjylland nu er dyrest at købe hvede i med 105,78 kr. pr. 100 kg. Der er for hvede en tendens til lavere priser i Østdanmark end i Vestdanmark i 2016, hvilket også var tilfældet i 2012-2015. Dette skyldes formentlig efterspørgsel efter korn til foder, da svineproduktionen er størst i Vestdanmark., Nedregulering af jordlejen, Kapitelstaksten bliver brugt til at regulere lejen ved forpagtning af landbrugsjord for mange landbrugsejendomme. Derudover indgår basisprisen for grundbetalingen (den tidligere enkeltbetalingsordning) ofte i beregningerne af forpagtningsafgiften. Støttebeløbet for grundbetaling beregnes på baggrund af betalingsrettighedernes værdi og afhænger ikke af, hvad du dyrker på arealerne - hertil lægges den grønne støtte. I 2017 er den almindelige betalingsrettighed beregnet til en støtte på 1.885 kr. pr. hektar, inklusive den grønne støtte. Den grønne støtte udgør 585 kr. pr. hektar, ifølge Miljø og Fødevareministeriet. Til sammenligning var den samlede støtte i 2016 på 1.890 kr. pr. hektar. Støtten kan variere fra ansøger til ansøger, og skal derfor blot ses som vejledende., Driftsøkonomisk betyder lavere kapitelstakster især lavere indtægter til planteavlere, mens husdyrproducenter får lavere udgifter, da langt det meste korn anvendes til foder., Kapitelstakster, , Byg, , Hvede, , 2015, 2016, Ændring, , 2015, 2016, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., , kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 117,74, 101,53, -14, , 112,58, 102,46, -9, Sjælland med omliggende øer, 116,70, 102,24, -12, , 107,92, 99,03, -8, Lolland-Falster med omliggende øer, 120,20, 102,39, -15, , 107,76, 96,87, -10, Bornholm, 103,32, 91,95, -11, , 99,72, 93,19, -7, Fyn med omliggende øer, 119,23, 104,34, -12, , 115,01, 104,99, -9, Sønderjylland, 118,33, 100,17, -15, , 113,73, 104,08, -8, Østjylland, 117,87, 101,93, -14, , 113,74, 104,22, -8, Vestjylland, 115,93, 101,53, -12, , 116,05, 105,78, -9, Nordjylland, 118,39, 99,89, -16, , 116,08, 104,61, -10, Kapitelstakster 2016, 15. februar 2017 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23487

Nyt

NYT: Fald i produktionen af økologisk mælk

2. juni 2015, I første kvartal var 8,8 pct. af den totale produktion af mælk økologisk. I forhold til første kvartal sidste år er det et fald, idet andelen da var 9,7 pct. Produktionen af økologisk mælk er faldet 11,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens den totale produktion af mælk er faldet 1,6 pct., Produktionen af mælk faldt, Den samlede mælkeproduktion var 1.261,5 mio. kg. i første kvartal, hvilket svarer til et fald på 1,6 pct. i forhold til samme kvartal året før. Produktionen af økologisk mælk var 110,5 mio. kg, et fald 11,1 pct. Den samlede mælkeproduktion har en stabil udvikling, hvilket skyldes, at mængden har været reguleret af den tildelte EU-kvote. Kvotesystemet er ophørt fra 1. april 2015., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2010, 2014, 2015, Ændring, 1. kvt. 2014, , , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2015, , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 103,1, 117,0, 101,4, 96,3, 104,7, 1,6, Kvæg, 42, 102,8, 106,2, 89,6, 101,5, 99,1, -3,6, Svin, 340, 102,1, 125,2*, 104,1*, 91,2*, 106,8*, 4,6, Fjerkræ, 25, 103,2, …, …, …, .., .., Mælk, 213, 104,5, 105,4, 99,3, 103,8, 102,8, -1,6, Æg, 11, 107,4, …, …, …, .., .., 1, Pelsdyr er en årsopgørelse og indgår derfor ikke , * Foreløbige tal., En lille stigning i den samlede animalske produktion, Mængdeindekset for animalsk produktion steg med 1,6 pct. i første kvartal i forhold til samme kvartal året før. Det skyldes, at produktionen af mælk og kvæg faldt med 1,6 pct. og 3,6 pct., mens svin steg 4,6 pct. Produktionen af animalske produkter lå på et højere niveau end i 2010, undtagen for kvæg., Animalsk produktion, , 2014, 2015, , Ændring, 1. kvt. 2014, , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., , - 1. kvt. 2015, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 136,8, 46,8, 38,7, 42,9, 130,2, , -4,8, Slagtninger, 1, 123,1, 43,1, 34,4, 39,0, 116,4, , -5,4, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,7, 3,8, 4,3, 4,0, 12,0, , -12,5, Heraf kalve, 11,9, 3,2, 2,5, 2,4, 8,2, , -31,2, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 34,9, 12,2, 10,1, 11,3, 33,6, , -3,7, , 1.000 stk., , , Svin *, , , , , , , , Samlet produktion, 7.391,5, 2.969,2, 2.557,3, 2.409,3, 7.935,8, , 7,4, Slagtninger, 1, 4.756,0, 1.985,7, 1.563,3, 1.381,4, 4.930,3, , 3,7, Eksport af levende svin , 2.635,5, 983,6, 994,0, 1.028,0, 3.005,5, , 14,0, Heraf smågrise, 2.533,8, 951,7, 957,7, 993,2, 2.902,5, , 14,6, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 489,7, 203,6, 163,7, 146,5, 513,8, , 4,9, , 1.000 stk. , , , Fjerkræ, , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 26.130, …, …, …, .., , .., , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1.281,5, 430,8, 406,2, 424,5, 1.261,5, , -1,6, Heraf økologisk, 124,2, 38,1, 35,5, 36,8, 110,5, , -11,1, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 4,3 mio. kg til konsum., * Januar, februar, marts og 1. kvt. 2015 er foreløbige tal., Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2015, 2. juni 2015 - Nr. 273, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2015, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19357

Nyt

NYT: Færre slagtninger af kvæg

18. september 2015, I andet kvartal blev der slagtet 4,8 pct. færre kvæg end i andet kvartal sidste år. Faldet skyldtes betydeligt færre slagtninger af køer, hvilket kan kædes sammen med mælkekvotens ophør den 1. april. Det gav mælkeproducenterne mulighed for at producere mere mælk, da der nu ikke er nogen øvre grænse for, hvor meget mælk de må levere til mejeriet., Mere mælk trods færre malkekøer, Selvom antallet af malkekøer er faldet siden 2010, er produktionen af mælk steget 11,5 pct. (se flere tal om malkekøer på , www.statistikbanken.dk/KVAEG5, ). Det skyldes, at den gennemsnitlige mælkeydelse pr. malkeko er steget hvert år. Men pga. af ophøret af mælkekvoten viser prognoser at antallet af malkekøer vil stige, ., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2010, 2014, 2015, Ændring, 2. kvt. 2014, , , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., - 2. kvt. 2015, , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 103,0, 112,6, 95,9, 97,1, 102,4, -0,6, Kvæg, 42, 101,2, 89,2, 88,8, 110,4, 96,1, -5,0, Svin, 340, 98,9, 118,4, 86,1, 86,4, 97,0, -1,9, Fjerkræ, 25, 96,1, …, …, …, 106,2, 10,5, Mælk, 213, 110,4, 107,8, 114,3, 112,5, 111,5, 1,0, Æg, 11, 110,8, …, …, …, 111,3, 0,5, 1, Pelsdyr er en årsopgørelse og indgår derfor ikke , Lille fald i den samlede animalske produktion, Mængdeindekset for den animalske produktion faldt med 0,6 pct. i andet kvartal i forhold til samme kvartal året før. Det skyldes, at produktionen af svin og kvæg faldt med hhv. 1,9 pct. og 5,0 pct. Mælk steg med 1,0 pct. og fjerkræ med 10,5 pct. Produktionen af animalske produkter lå på et højere niveau end i 2010, hvilket primært skyldes den store produktion af mælk, mens både kvæg og svin ligger under niveauet i 2010., Animalsk produktion, , 2014, 2015, , Ændring, 2. kvt. 2014, , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., , - 2. kvt. 2015, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 135,5, 38,8, 37,1, 45,7, 129,9, , -4,1, Slagtninger, 1, 115,6, 34,1, 33,8, 42,2, 110,1, , -4,8, Eksport af levende kvæg til slagtning, 19,8, 4,7, 3,4, 3,4, 11,5, , -42,0, Heraf kalve, 11,6, 3,2, 2,5, 2,8, 8,5, , -26,3, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 34,6, 10,0, 9,8, 12,0, 31,8, , -8,2, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 344,1, 2, 956,0, 2, 237,9, 2, 233,8, 7, 427,8, , 1,1, Slagtninger, 1, 4, 526,0, 1, 847,8, 1, 280,6, 1, 303,0, 4, 431,4, , -2,1, Eksport af levende svin , 2, 818,1, 1, 108,2, 957,3, 930,8, 2, 996,4, , 6,3, Heraf smågrise, 2, 711,6, 1, 078,6, 935,2, 901,1, 2, 914,9, , 7,5, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 470,4, 190,7, 134,9, 136,8, 462,3, , -1,7, , 1.000 stk. , , , Fjerkræ, , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 24, 411, …, …, …, 22, 115, , -9,4, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 352,9, 440,6, 466,8, 459,4, 1, 366,8, , 1,0, Heraf økologisk, 128,0, 37,7, 40,3, 39,1, 117,1, , -8,6, Æg , , , , , , , , Samlet produktion, 3, 17,5, …, …, …, 17,6, , 0,5, Buræg, 8,4, …, …, …, 7,7, , -8,2, Æg fra fritgående høns, 0,9, …, …, …, 1,0, , 2,4, Skrabeæg, 3,1, …, …, …, 3,3, , 6,6, Økologiske æg, 3,0, …, …, …, 3,6, , 18,1, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 4,3 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt., Animalsk produktion (kvt.) 2. kvt. 2015, 18. september 2015 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2015, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19450

Nyt

NYT: Forbedring af jordbrugets bytteforhold

15. november 2022, Jordbrugets bytteforhold, som belyser forholdet mellem jordbrugets salgspriser og priser på forbrug i produktionen, landede på indeks 107 i tredje kvartal 2022. Det er 16,3 pct. højere end foregående kvartal. Høje omkostninger i produktionen har således ikke kunnet slå de kraftige stigninger i salgspriserne på kvæg, svin, mælk og korn. Til sammen er jordbrugets salgsprodukter steget med 20,3 pct. fra andet til tredje kvartal og ender på indeks 147, mens forbruget i produktionen er steget med 3,6 pct. fra indeks 136 til 141., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisudvikling på salgsprodukter, Landmandens priser på korn, mælk og svinekød lå betydeligt højere i tredje kvartal end for et år siden. I september 2022 var prisindekstallene for korn og mælk de højeste, begge på 182. Priserne på svin har været stigende i 2022 og lå i september på indeks 134. Priserne på kvæg er faldet lidt fra juli til september i år, men er steget over 50 pct. siden tredje kvartal sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Priser på forbrug i produktionen stiger kraftigt, Også på omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over de seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder er steget. Gødningsstoffer lå i september 2022 på indeks 230 og energi på 226. Energi er steget 129 pct. i forhold til september 2015, mens kunstgødning er steget med 141 pct., hvilket bl.a. skyldes energi, der betyder meget i fremstillingen af gødning. Prisen på foder er samtidig steget 34 pct. det seneste år. De store prisstigninger kan primært relateres til usikkerhed i verden, som følge af krigen i Ukraine., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Stigende priser på korn og foder, Større prisstigninger på korn og foderstoffer har medvirket til et fald i svinebestanden, da det bedre har kunne betale sig at sælge kornet, frem for at bruge det som svinefoder. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. oktober 2022 viser et betydeligt fald i bestanden på 10 pct., mens antallet af søer er faldet med 9 pct. på et år, se , www.statistikbanken.dk/svin, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2022, 3. kvt. , 2022, 3. kvt. 2021 , - 3. kvt. 2022, 2. kvt. 2022 , - 3. kvt. 2022, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 92, 107, 7,0, 16,5, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 122, 147, 30,5, 20,3, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 145, 159, 31,9, 10,1, Heraf, , , , , , Korn, 131, 185, 183, 51,2, -1,4, Raps , 33, 222, 169, 25,4, -23,8, Grøntsager og prydplanter, 78, 122, 125, 9,9, 2,2, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 117, 139, 29,5, 19,0, Heraf, , , , Kvæg , 46, 145, 166, 57,0, 14,7, Svin , 308, 117, 128, 21,3, 9,3, Fjerkræ , 26, 120, 130, 43,4, 8,1, Mælk , 195, 159, 181, 46,6, 14,0, Forbrug og investeringer, 1.000, 132, 137, 22,0, 3,2, Forbrug i produktionen, 876, 136, 141, 24,3, 3,6, Heraf, , , , Energi , 49, 226, 226, 44,4, 0,0, Gødningsstoffer , 37, 200, 230, 115,1, 14,8, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 100, 7,0, 6,8, Foderstoffer, 297, 144, 151, 34,4, 5,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 112, 112, 4,0, 0,3, Investeringsgoder, 124, 113, 113, 7,0, 0,4, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2022, 15. november 2022 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40693

Nyt

NYT: Færre tyre og stude i Danmark

24. januar 2020, Der var 239.000 tyre og stude i Danmark 31. december 2019, hvilket er det laveste hidtil. Det seneste år er antallet af tyre og stude faldet 5,3 pct., hvilket skyldtes en større eksport af kalve til opfedning i udlandet, samt lidt færre køer. Over halvdelen af tyrene slagtes inden de bliver et år gamle. 85 pct. af alle tyre og stude findes i Jylland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , kvaeg4, ., Ringe økonomi i slagtekalve, Faldet i bestanden af tyre og stude skyldtes, at priserne på oksekød de seneste år (se , www.statistikbanken.dk/ani41, ), har været så lave, at der i gennemsnit har været underskud i slagtekalveproduktionen (se , www.statistikbanken.dk/regnpro2, ). Priserne på oksekød er også årsagen til faldet i bestanden af ammekøer, hvor antallet de seneste ti år er faldet 24 pct. Til gengæld er antallet af malkekøer kun faldet 2 pct. , Fald i bestanden af kvæg, Den samlede kvægbestand var 31. december 2019 på 1,5 mio. kvæg, hvilket er 2 pct. lavere end samme tidspunkt i 2018. Også antallet af både kvier, malkekøer og ammekøer var lavere ved afslutningen af 2019 end et år tidligere. Der var 616.000 kvier, hvoraf en trejdedel (29 pct.) var drægtige, samt 645.000 køer fordelt på 563.000 malkekøer og 83.000 ammekøer. Selvom antallet af malkekøer er faldet, ser det ud til at sidste års mælkeproduktion kan biholdes (se , www.statistikbanken.dk/ani71, )., De seneste økonomiske tal for 2018 viser, at de konventionelle malkekobedrifter klarer sig bedre økonomisk (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:24, ) end de økologiske malkekobedrifter. I perioden 2014-2017 var det omvendt. , Kvægbestanden, , 2018, 2019, Ændring, , 31. dec., , 30. marts, , 30. juni, , 30. sept., , 31. dec., , 31. dec. 2018, - 31. dec. 2019, , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 530, 136, 1, 512, 569, 1, 512, 216, 1, 515, 131, 1, 500, 220, -29, 916, -2,0, Tyre og stude, 252, 178, 244, 809, 240, 254, 240, 678, 238, 767, -13, 411, -5,3, Under ½ år, 114, 700, 109, 745, 114, 179, 118, 015, 110, 799, -3, 901, -3,4, ½ år-<1 år, 98, 818, 94, 414, 82, 638, 82, 408, 91, 571, -7, 247, -7,3, 1-<2 år, 28, 179, 30, 050, 31, 956, 28, 701, 26, 124, -2, 055, -7,3, 2 år og over, 10, 481, 10, 600, 11, 481, 11, 554, 10, 273, -, 208, -2,0, Kvier, 622, 990, 617, 392, 618, 327, 621, 964, 616, 022, -6, 968, -1,1, Under ½ år, 161, 306, 156, 882, 159, 462, 165, 939, 165, 606, 4, 300, 2,7, ½ år-<1 år, 158, 762, 161, 020, 153, 821, 151, 314, 153, 802, -4, 960, -3,1, 1-<2 år, 256, 108, 255, 342, 260, 159, 258, 568, 254, 073, -2, 035, -0,8, 2 år og over, 46, 814, 44, 148, 44, 885, 46, 143, 42, 541, -4, 273, -9,1, Heraf:, , , , , , , , Drægtige kvier , 176, 398, 178, 806, 178, 924, 178, 436, 176, 082, -, 316, -0,2, 1-<2 år, 149, 520, 154, 744, 155, 109, 153, 004, 152, 254, 2, 734, 1,8, 2 år og over, 26, 878, 24, 062, 23, 815, 25, 432, 23, 828, -3, 050, -11,3, Køer, 654, 968, 650, 368, 653, 635, 652, 489, 645, 431, -9, 537, -1,5, Malkekøer, 569, 959, 566, 210, 566, 639, 565, 739, 562, 707, -7, 252, -1,3, Ammekøer, 85, 009, 84, 158, 86, 996, 86, 750, 82, 724, -2, 285, -2,7, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, ., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2019, , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 238, 767, 616, 022, 562, 707, 82, 724, 1, 500, 220, Region Hovedstaden, 5, 130, 11, 021, 8, 315, 3, 424, 27, 890, København og Nordsjælland, 2, 2, 528, 4, 800, 2, 220, 2, 954, 12, 502, Landsdel Bornholm, 2, 602, 6, 221, 6, 095, 470, 15, 388, Region Sjælland, 15, 086, 28, 370, 17, 813, 10, 329, 71, 598, Region Syddanmark, 87, 496, 247, 426, 236, 098, 22, 938, 593, 958, Landsdel Fyn, 14, 724, 36, 387, 30, 506, 4, 898, 86, 515, Landsdel Sydjylland, 72, 772, 211, 039, 205, 592, 18, 040, 507, 443, Region Midtjylland, 75, 165, 184, 940, 167, 791, 24, 805, 452, 701, Landsdel Østjylland, 22, 374, 48, 974, 37, 980, 10, 871, 120, 199, Landsdel Vestjylland, 52, 791, 135, 966, 129, 811, 13, 934, 332, 502, Region Nordjylland, 55, 890, 144, 265, 132, 690, 21, 228, 354, 073, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , 1, Inkluderer drægtige kvier. , 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, ., Kvægbestanden 31. december 2019, 24. januar 2020 - Nr. 23, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30363

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation