Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5541 - 5550 af 6443

NYT: Størst vækst i firmaer i finansiering og forsikring

29. juni 2018, Der var i alt næsten 298.000 reelt aktive firmaer i 2016 i den private sektor. Det er over 10.700 flere firmaer end i 2015, hvilket svarer til en stigning på 3,7 pct. De tre brancher med størst relativ vækst i antal firmaer var , finansiering og forsikring, , , information og kommunikation, og , kultur, fritid og anden service, . , Finansiering og forsikring, var med 10,1 pct. den branche med højest relative vækst i antal firmaer fra 2015 til 2016., For de fleste brancher betød vækst i firmaer flere ansatte, Væksten i antal firmaer inde for , finansiering og forsikring, gav dog ikke flere fuldtidsansatte i branchen (antal ansatte omregnet til årsværk). Branchen havde tværtimod den største absolutte tilbagegang med et faldt på 1.200 fuldtidsansatte (1,6 pct.). Modsat havde de to andre brancher i top-tre vækst i antallet af fuldtidsansatte. Inden for , information og kommunikation, var der en relativ stigning i antallet af firmaer på 6,3 pct., hvilket svarer til 1.020 flere firmaer. Branchens relative vækst i antal fuldtidsansatte var på 3,3 pct. Branchen , kultur, fritid og anden service, viser en lignende udvikling, hvor væksten i antal firmaer var på 6,1 pct., mens væksten i antal fuldtidsansatte var lidt svagere (2,0 pct.)., Svag eller negativ vækst i flere brancher, Der var også brancher, som havde svag eller negativ vækst i antallet af firmaer fra 2015 til 2016. De brancher med den svageste udvikling var , råstofindvinding, , , landbrug, skovbrug og fiskeri, og e, nergiforsyning, vandforsyning og renovation, . Den største relative reduktion var i branchen e, nergiforsyning, vandforsyning og renovation., Branchen havde en nedgang i antallet af firmaer på 3,6 pct. (144 firmaer), men en fremgang i antal fuldtidsansatte på 0,1 pct. , Landbrug, skovbrug og fiskeri, havde en relativ tilbagegang i antal firmaer på 0,7 pct., hvilket gav den største absolutte tilbagegang (207 firmaer). Branchen havde samtidig den næststørste absolutte tilbagegang i antallet af fuldtidsansatte med 410 færre (1,2 pct.) fra 2015 til 2016., Foruden , landbrug, skovbrug og fiskeri, var der to brancher med negativ vækst i antal fuldtidsansatte fra 2015 til 2016. Det var , råstofindvinding, og , detailhandel, , der hhv. havde en tilbagegang på 8,9 pct. (204 fuldtidsansatte) og 0,4 pct. (540 fuldtidsansatte)., Erhvervsservice havde størst stigning antallet af fuldtidsansatte, I den private sektor steg antallet af fuldtidsansatte med 2,1 pct. fra 2015 til 2016. Det svarer til 28.300 flere fuldtidsansatte, hvorved der var 1.370.000 fuldtidsansatte i 2016. Størst absolut og relativ fremgang var i branchen , erhvervsservice, . Her kom der næsten 9.400 flere fuldtidsansatte (4,9 pct.). Den næst- og tredjehøjeste vækst i antal fuldtidsansatte var i brancherne , industri, og , bygge og anlæg., De fik hver især ca. 5.400 flere fuldtidsansatte. , Der har med 3.000 nye firmaer (6,0 pct.) været størst faktisk vækst i branchen , erhvervsservice, . Dermed kommer knapt 30 pct. af den samlede vækst i antal firmaer fra væksten i , erhvervsservice, . , Reelt aktive firmaer og årsværk i den private sektor, fordelt efter speciel gruppering af brancher, , Firmaer, Ændring, , Årsværk, Ændring, , 2015, 2016, , , 2015, 2016, , , antal, pct., , antal, pct., I alt, 286, 984, 297, 722, 3,7, , 1, 341, 991, 1, 370, 281, 2,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 27, 617, 27, 410, -0,7, , 33, 180, 32, 770, -1,2, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 18, 991, 19, 260, 1,4, , 271, 714, 276, 971, 1,9, Råstofindvinding, 211, 212, 0,5, , 2, 303, 2, 099, -8,9, Industri, 14, 830, 15, 242, 2,8, , 259, 006, 264, 455, 2,1, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 3, 950, 3, 806, -3,6, , 10, 405, 10, 418, 0,1, Bygge og anlæg, 31, 189, 31, 965, 2,5, , 125, 858, 131, 272, 4,3, Handel, transport, restauration mv., 65, 542, 66, 723, 1,8, , 444, 402, 448, 628, 1,0, Handel, 41, 088, 41, 764, 1,6, , 300, 627, 301, 225, 0,2, Handel med biler og motorcykler, 7, 553, 7, 748, 2,6, , 37, 885, 38, 480, 1,6, Engroshandel, 15, 065, 15, 233, 1,1, , 135, 802, 136, 346, 0,4, Detailhandel, 18, 470, 18, 783, 1,7, , 126, 939, 126, 399, -0,4, Transport, 10, 743, 10, 877, 1,2, , 88, 718, 89, 987, 1,4, Hoteller og restauranter, 13, 711, 14, 082, 2,7, , 55, 058, 57, 416, 4,3, Information og kommunikation, 16, 089, 17, 109, 6,3, , 82, 380, 85, 116, 3,3, Finansiering og forsikring, 10, 921, 12, 024, 10,1, , 74, 902, 73, 733, -1,6, Ejendomshandel og udlejning, 26, 926, 28, 436, 5,6, , 30, 004, 30, 297, 1,0, Erhvervsservice, 49, 935, 52, 946, 6,0, , 192, 069, 201, 449, 4,9, Undervisning og sundhed , 21, 761, 22, 755, 4,6, , 53, 606, 55, 517, 3,6, Kultur, fritid og anden service, 17, 955, 19, 055, 6,1, , 33, 826, 34, 491, 2,0, Generel firmastatistik 2016, 29. juni 2018 - Nr. 262, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. september 2019, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27204

Nyt

NYT: Øget grøn omsætning - dog ikke i vindindustrien

28. november 2023, Omsætningen af grønne varer og tjenester steg til 306 mia. kr. i 2022 mod 275 mia. kr. i 2021, dvs. en stigning på 11 pct. i løbende priser. Det er på niveau med stigningen i Bruttonationalproduktet (BNP) i løbende priser. 2022 var generelt karakteriseret af stigende priser og øget beskæftigelse. Det gælder også inden for grønne varer og tjenester, hvor beskæftigelsen steg 4 pct., dvs. omtrent det samme som den generelle beskæftigelse. I , maskinindustrien, faldt omsætningen af grønne varer og tjenester 8 pct., hvilket især skyldes, at vindmøllesektorens økonomiske resultater var lavere end i 2021. Resultaterne for 2022 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, Stor stigning i omsætningen af grønne energiprodukter, Inden for , Energiforsyning, er værdien af forsyningen med grøn energi øget med lidt under 70 pct. sammenlignet med 2021. Årsagen til stigningen fra 33 til 55 mia. kr.er især de meget høje priser på elektricitet i 2022. Bag udviklingen er imidlertid også en betydeligt højere produktion af biogas, samt små stigninger i andelen af vedvarende energikilder inden for elektricitet og fjernvarmeforsyning. De høje elektricitetspriser har også betydet en stor værdimæssig stigning i eksporten af grøn elektricitet, mens der kun har været en beskeden stigning i mængden., Også stigninger inden for andre brancher, Inden for bygge- og anlægsvirksomhed er omsætningen af grønne varer og tjenester steget med 14 pct., hvilket er lidt højere end den generelle omsætningsudvikling inden for byggeriet. Omsætningen inden for , Videnservice, er nominelt steget med 13 pct., hvilket primært kan tilskrives ingeniørvirksomhed., Indenfor for , renovation, (spildevands- og affaldshåndtering) var der efter en betydelig stigning fra 2020 til 2021 kun marginale stigninger i omsætningen i 2022 baseret på de foreløbige opgørelser., Omsætning af grønne varer og tjenester efter formål, , 2021, 2022*, 2022 ift. 2021, , mia. kr., pct., Grønne varer og tjenester i alt, 275,2, 305,9, 11,2, , , , , Miljøbeskyttelse i alt, 68,8, 76,6, 11,3, Spilde- og regnvandshåndtering, 22,2, 23,8, 7,0, Affaldshåndtering og genindvinding, 24,8, 27,6, 11,2, Miljøbeskyttelsesformål, øvrige, 21,8, 25,2, 15,8, , , , , Ressourcebesparelse i alt, 206,4, 229,3, 11,1, Produktion af energi fra fornybare kilder, 144,6, 160,1, 10,7, Reduceret energi- og varmeforbrug, 37,5, 42,2, 12,5, Ressourceformål, øvrige, 24,4, 26,9, 10,0, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, Stigende omsætning inden for alle hovedformål, Grønne varer og tjenester opgøres efter 14 formål, der af hensyn til overskueligheden er aggregeret til seks formål i tabellen inden for hhv. miljøbeskyttelse og (miljørelevant) ressourcebesparelse. Der var i 2022 en øget omsætning inden for alle disse formål, hvilket især hænger sammen med generel øget aktivitet i samfundet samt prisstigninger. Inden for , spilde- og regnvandshåndtering, skyldes stigningen primært industriens varer og videnserhvervenes tjenester inden for formålet. Disse produkter udgjorde i 2022 ca. halvdelen af beløbet på lidt under 24 mia. kr. Inden for , miljøbeskyttelsesformål, øvrige, er det især en højere værdi af økologisk jordbrug (som er skånsom over for jord og vand), som trækker op., Blandet udvikling inden for vedvarende energi, Når det gælder aktivitet inden for formålet , produktion af energi fra fornybare kilder, , er det primært maskinindustrien og energiforsyningen, som bidrager til den samlede omsætning. Bag den samlede stigning på lidt under 16 mia. kr. er der et fald i bidraget fra maskinindustrien på 11 mia. kr. og en stigning fra energiforsyningen på 23 mia. kr. Forklaringen er især lavere omsætning for vindmøller og højere omsætning for grøn energi. Inden for formålet , reduceret energi- og varmeforbrug, er det i høj grad byggeaktiviteten, som trækker op., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron2, og , nan1, Stabil andel af aktiviteten i samfundet, Bruttoværditilvæksten ved produktion af grønne varer og tjenester er også beregnet som en del af statistikken, og viser for 2022 et resultat på ca. 90. mia. kr. Dette kan sammenholdes med det samlede BNP og som det fremgår af figuren, udgør markedsmæssige grønne varer og tjenester ca. tre procent med en svag opadgående tendens siden 2015. Opgjort i beskæftigelse udgør de grønne varer og tjenester (83.000 årsværk i 2022) også ca. 3 pct. af den samlede aktivitet i samfundet., Grønne varer og tjenester 2022, 28. november 2023 - Nr. 401, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2024, Alle udgivelser i serien: Grønne varer og tjenester, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47619

Nyt

NYT: Vi sorterer mere madaffald til genanvendelse

24. september 2020, Husholdninger og serviceerhverv sendte i alt 295.200 ton organisk affald, primært madaffald, til genanvendelse i 2018. Mængden af organisk affald som blev indsamlet til genanvendelse fra husholdninger steg fra 61.700 ton i 2017 til 95.300 ton i 2018, det svarer til en stigning på 54 pct. I serviceerhvervene er det overvejende detailhandlen, som står for stigningen. Madaffald indsamlet til genanvendelse bliver typisk brugt til biogasproduktion. Udviklingen skal ses i sammenhæng med større fokus på udsortering af organisk affald, herunder større udbredelse af indsamlingsordninger for madaffald i husholdninger og virksomheder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, ., Husholdninger sender mindre affald til forbrænding, Husholdningsaffald indsamlet til forbrænding er faldet med 0,3 mio. ton siden 2011, hvilket svarer til et fald på 16 pct. Fra 2011 til 2018 er mængden af husholdningsaffald til genanvendelse tilsvarende steget fra 1,3 mio. ton til 1,6 mio. ton. Husholdningerne sendte48 pct. af affaldet til genanvendelse i 2018. Organisk affald inkl. haveaffald udgør 47 pct. af husholdningernes sorterede affald til genanvendelse. Derudover er det især pap og papir samt træ, glas og metal som sorteres. Mængden til deponi er 1 pct. af husholdningsaffaldet i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, ., Mere erhvervsaffald til genanvendelse, I 2018 skabte vi i Danmark i alt 12,5 mio. ton affald fra erhverv og husholdninger, hvilket er 8 pct. mere end i 2017. Fra virksomheder indsamledes i 2018 9,2 mio. ton affald, heraf stod bygge- og anlægsbranchen for 5,1 mio. ton. Af alt produceret erhvervsaffald blev 81 pct. indsamlet til genanvendelse og 15 pct. til forbrænding, mens 4 pct. blev deponeret. 18 pct. mere erhvervsaffald blev i 2018 indsamlet til genanvendelse, mens 6 pct. mindre blev indsamlet til forbrænding end i 2017. Mængderne af erhvervsaffald indsamlet til deponi er stort set uændret siden 2017., Øget import af affald til forbrænding, Danmark importerede 975.300 ton affald i 2018, hvilket var 10 pct. mere end i 2017. Af det importerede affald var 447.700 ton forbrændingsegnet affald og dagrenovation, svarende til 46 pct. Mængden af importeret affald til forbrænding svarer til 18 pct. af affald indsamlet til forbrænding i Danmark i 2018. Importen af affald til forbrænding kommer primært fra Tyskland og Storbritannien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, og , affald04, ., Affaldsregnskab 2018, 24. september 2020 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33627

Nyt

NYT: Industriens udgifter til miljøbeskyttelse steg i 2016

8. december 2017, Industriens direkte udgifter til miljøbeskyttelse steg med 8,7 pct. til 3,4 mia. kr. i 2016 mod 3,1 mia. kr. i 2015 målt i løbende priser. Stigningen kan ses i sammenhæng med øget aktivitet i industrien i 2016. Størstedelen af miljøbeskyttelses-udgifterne omhandlede drift, dvs. køb af varer og tjenester samt udgifter til medarbejdere, som har miljøbeskyttende opgaver. En tredjedel af udgifterne bestod af investeringer med miljørelaterede formål, enten forebyggende eller bekæmpende. Statistikken dækker ikke virksomhedernes samlede miljørelaterede udgifter, da fx grønne afgifter, som udgjorde i alt 6,1 mia. kr. i 2016, ikke er med. Disse afgifter fremgår af statistikbanktabel , www.statistikbanken.dk/MRS1, ., Størst stigning i investeringerne, Investeringerne til miljøbeskyttelse steg mere end driftsudgifterne, nemlig fra 911 mio. kr. i 2015 til 1.112 mio. kr. i 2016, dvs. 22 pct. Investeringerne var fordelt med 626 mio. kr. til forebyggende investeringer og 486 mio. kr. til forureningsbekæmpelse. For driftsudgifter var der tale om en mere beskeden stigning på 3 pct. Den største post blandt driftsudgifterne var udgifter til tjenesteydelser, herunder renovation og konsulenter. Den udgjorde 1.421 mio. kr. i 2016 mod 1.329 mio. i 2015. Udgifter til interne miljøopgaver samt varekøb faldt og udgjorde 843 mio. kr. i 2016, mod 862 mio. kr. i 2015. Driftsudgifter er en mere stabil udgiftspost end investeringer, hvor enkelte større investeringer kan have betydelig påvirkning på det endelige resultat., Over halvdelen af miljøbeskyttelsesudgifterne var til renovation, Ses på miljøbeskyttelsesudgifternes formål er , spilde- og regnvandshåndtering, den største udgiftspost med udgifter på 922 mio. kr., efterfulgt af , affaldshåndtering og genindvinding, med 802 mio. kr. Samlet set udgør renovation dermed 1.724 mio. kr., hvilket er 51 pct. af de samlede udgifter. De største stigninger i udgifterne er til , beskyttelse af luftkvalitet og klima, og til , reduceret energi- og varmeforbrug, med en stigning på hhv. 32 pct. og 29 pct. i forhold til 2015., Forskel i niveau og sammensætning blandt brancher, Miljøbeskyttelsesudgifterne beløb sig gennemsnitligt til 0,33 pct. af industriens samlede omsætning, det samme som i 2015. Der er stor forskel på niveauet mellem brancher, idet den kemiske industri havde udgifter på 1,29 pct., mens de direkte miljøudgifter for halvdelen af branchegrupperne udgjorde under en kvart procent of omsætningen. Ses på fordelingen efter formål er de største udgifter typisk til enten spildevand eller affaldshåndtering. En markant undtagelse er , olieraffinaderier mv, ., hvor den overvejende del gik til beskyttelse af luft og klima., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter efter branche. 2016*, , Miljøbe-, skyttelses-, udgifter , i alt, Beskyt-, telse af , luft og , klima, Spilde- og , regnvands-, håndtering, Affalds-, hånd-, tering , mv. , Mindre , energi-, forbrug, Andre , miljø-, formål, Miljøud-, gifter ift., omsæt-, ningen, , kr., pct., I alt, 3, 372, 21, 27, 24, 15, 12, 0,33, Råstofindvinding, 54, 33, 14, 8, 39, 5, 0,19, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 923, 14, 47, 15, 18, 6, 0,49, Tekstil- og læderindustri, 29, 4, 18, 42, 30, 7, 0,29, Træ- og papirindustri, trykkeri, 100, 9, 20, 39, 19, 12, 0,35, Olieraffinaderier mv., 146, 81, 10, 7, 1, 0, 0,48, Kemisk industri, 513, 19, 34, 24, 15, 9, 1,29, Medicinalindustri, 216, 8, 37, 33, 7, 16, 0,21, Plast-, glas- og betonindustri, 290, 31, 13, 28, 11, 17, 0,62, Metalindustri, 231, 21, 18, 34, 18, 10, 0,38, Elektronikindustri, 37, 8, 11, 33, 8, 40, 0,10, Fremstilling af elektrisk udstyr, 30, 16, 14, 38, 14, 19, 0,14, Maskinindustri, 298, 9, 9, 32, 30, 20, 0,18, Transportmiddelindustri, 31, 8, 21, 48, 17, 6, 0,24, Møbel og anden industri, 94, 17, 20, 42, 14, 7, 0,13, * Foreløbige tal., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2015 og 2016, 8. december 2017 - Nr. 478, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. december 2019, Alle udgivelser i serien: Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27183

Nyt

NYT: Kvindelige landmænd dyrker kun 5 pct. af jorden

27. maj 2021, Jordbruget er et erhverv med overvældende dominans af mænd. I 2020 var det således blot 5 pct. af jorden, som tilhørte bedrifter ejet af kvindelige landmænd. Mænd havde 81 pct. af jorden, mens resten blev devet af selskaber og institutioner, hvor man ikke kan identificere en personlig indehaver., Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen 2020, særkørsel, Kvinder har små bedrifter, Samtidig gælder det, at bedrifter som var under kvindelig ledelse ofte er ganske små, i gennemsnit 40 ha, hvor den gennemsnitlige arealstørrelse for alle bedrifter var omtrent det dobbelte. Rundt regnet tre ud af fire bedrifter drevet af kvinder var under 30 ha, mens det for deres mandlige kolleger var godt og vel halvdelen. , Antal bedrifter med landbrug og gartneri efter arealstørrelse 2020, Arealstørrelse, Mænd, , Kvinder, , Mænd og, kvinder i alt, Selskaber og , institutioner, I alt, , , bedrifter, Bedrifter i alt, 27, 056, 3, 271, 30, 327, 2, 821, 33, 148, Under 30,0 ha, 14, 289, 2, 499, 16, 788, 1, 561, 18, 349, 30-49,9 ha, 2, 914, 223, 3, 137, 202, 3, 339, 50-99,9 ha, 3, 657, 249, 3, 906, 248, 4, 154, 100-199,9 ha, 3, 261, 160, 3, 421, 255, 3, 676, 200 ha og derover, 2, 935, 140, 3, 075, 555, 3, 630, , ha, Areal med landbrug og gartneri, 2, 133, 945, 130, 417, 2, 264, 362, 355, 624, 2, 619, 987, Areal, gennemsnit, 78,9, 39,9, 74,7, 126,1, 79,0, Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel , Lønmodtagere og medarbejdende ægtefæller, Mens det altså er småt med kvinder blandt selvstændige landmand, ser det anderledes ud for lønmodtagere og medarbejdende ægtefæller. Disse grupper udgjorde i 2020 godt og vel 40.000 personer beskæftiget på bedrifter med landbrug og gartneri, og heraf er 40 pct. kvinder. De fleste af disse kvinder er medarbejdende ægtefæller. De arbejder langt fra altid på fuldtid på bedriften, og som oftest er der næppe tale om formelle ansættelsesforhold. , Se flere detaljer på , www.statistikbanken.dk\bdf307, . , Uddannelser i jordbruget, I 2020 fuldførte næsten 1.000 personer en erhvervsfaglig uddannelse inden for landbrug og gartneri. Heraf er ca. hver fjerde kvinde. I 2010 var det ca. 1.400 personer, hvor andelen af kvinder var omtrent den samme. Se mere om erhvervsfaglige uddannelser på , www.statistikbanken.dk/uddakt34, . , Ansatte og medarbejdende ægtefæller i landbrug og gartneri, , 2010, 2020, , personer, pct., personer, pct., Mænd:, , , , , I alt, 20, 598, 100,0, 24, 495, 100,0, Familie , 1, 3, 005, 14,6, 3, 303, 13,5, Ikke familie, 15, 781, 76,6, 19, 632, 80,1, Ægtefæller, 1, 812, 8,8, 1, 560, 6,4, Kvinder:, , , , , I alt, 17, 366, 100,0, 16, 100, 100,0, Familie , 1, 654, 3,8, 1, 036, 6,4, Ikke familie, 5, 233, 30,1, 6, 797, 42,2, Ægtefæller, 11, 479, 66,1, 8, 267, 51,3, Mænd og kvinder, , , , , I alt, 37, 964, 100,0, 40, 595, 100,0, Familie , 1, 3, 659, 9,6, 4, 339, 10,7, Ikke familie, 21, 014, 55,4, 26, 429, 65,1, Ægtefæller, 13, 291, 35,0, 9, 827, 24,2, 1, Med familie forstås børn, børnebørn, søskende, forældre og bedsteforældre til bedriftens indehaver. , Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel , Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2020, 27. maj 2021 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25865

Nyt

NYT: COVID-19 gav lille knæk i grøn industriproduktion

15. november 2021, Den samlede omsætning af grønne varer og tjenester udgjorde i 2020 knap 251 mia. kr. Det er 1 pct. mindre end i 2019, men dog 26 pct. mere end i 2015. Faldet i 2020 skyldes alene, at , industriens, grønne produktion faldt med 4 pct., fra 151 mia. kr. til 145 mia. kr. I de andre brancher med grønne varer og tjenester var der stigninger, bl.a. med 1 mia. kr. (4 pct.) inden for , bygge og anlæg, , hvor der var meget høj aktivitet i 2020. Inden for , renovation og affaldshåndtering, var der ligeledes stigning (på 1 mia. kr.), ligesom den øgede økologiske produktion i , landbruget, trak tallene op med en halv mia. kr. Resultaterne for 2020 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron2, Faldende efterspørgsel på eksportmarkederne, Nedgangen inden for industriproduktion af grønne varer og tjenester, fx vindmøller og anden miljøvenlig teknologi, synes i høj grad at kunne tilskrives manglende eller udsatte ordrer fra det COVID-19-ramte udland. Eksporten af grønne varer og tjenester faldt fra 86 mia. kr. i 2019 til 82 mia. kr. i 2020, hvilket især kan henføres til maskinindustrien. Det relative eksportfald (5 pct.) for grønne produkter er på niveau med det generelle fald i udenrigshandelen med varer i 2020. Det skal nævnes, at eksporten af grøn elektricitet faldt fra 1,8 til 0,8 mia. kr. Det skyldes ekstraordinært lave eksportpriser i 2020. , Stigning i miljøbeskyttelse, fald i ressourcebesparelse., Fordeles omsætningen af grønne varer og tjenester på de overordnede miljøformål, ses der en lille stigning inden for miljøbeskyttelse fra 2019 til 2020 fra 65 til 66 mia. kr., svarende til en stigning på 2 pct. Omvendt faldt omsætningen af produkter med ressourcebesparende formål fra 188 til 184 mia. kr., altså et minus på 2 pct. Udviklingen hænger sammen med, at miljøbeskyttelse primært er en hjemlig aktivitet med fx spildevands- og affaldshåndtering, mens produktionen inden for ressourcebesparelse, herunder vand- og energiteknologi, i højere grad er eksportrettet. Den største nedgang i absolutte tal er inden for miljøformålet , produktion af energi fra fornybare kilder, med knap 4 mia. kr. Her indgår bl.a. vindmøller og andet udstyr til ressourcebesparende energiproduktion. , Omsætning og beskæftigelse ved grønne varer og tjenester efter formål, , Omsætning, Beskæftigelse, , 2019, 2020*, Ændring, 2019, 2020*, Ændring, , mio. kr., pct., årsværk, pct., Grønne varer og tjenester i alt, 253, 010, 250, 672, -1, 74, 914, 75, 140, 0, Miljøbeskyttelse i alt, 65, 371, 66, 437, 2, 28, 274, 28, 888, 2, Beskyttelse af luftkvalitet og klima, 8, 189, 7, 930, -3, 3, 415, 3, 484, 2, Spilde- og regnvandshåndtering, 21, 648, 21, 993, 2, 6, 809, 6, 929, 2, Affaldshåndtering og genindvinding, 22, 018, 22, 456, 2, 9, 593, 9, 805, 2, Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand, 10, 227, 10, 769, 5, 6, 198, 6, 423, 4, Støj- og vibrationsbekæmpelse, 1, 458, 1, 464, 0, 928, 926, 0, Beskyttelse af biodiversitet og landskabsværdier, 563, 565, 0, 364, 355, -2, Miljørelevant forskning og udvikling, 449, 440, -2, 389, 385, -1, Anden/tværgående miljøbeskyttelse, 818, 819, 0, 578, 581, 1, Ressourcebesparelse i alt, 187, 639, 184, 236, -2, 46, 640, 46, 253, -1, Håndtering af vandressourcer, 4, 583, 4, 529, -1, 2, 711, 2, 732, 1, Håndtering af skovressourcer, 4, 765, 5, 186, 9, 2, 408, 2, 490, 3, Produktion af energi fra fornybare kilder, 136, 641, 133, 032, -3, 21, 979, 21, 634, -2, Reduceret energi- og varmeforbrug, 31, 472, 31, 252, -1, 14, 554, 14, 366, -1, Reduceret forbrug af fossile stoffer, 4, 730, 4, 723, 0, 1, 836, 1, 862, 1, Reduceret forbrug af jern, metal og glas, 2, 626, 2, 652, 1, 1, 034, 1, 051, 2, Forskning og udvikling i ressourceoptimering, 1, 843, 1, 898, 3, 1, 596, 1, 598, 0, Anden/tværgående ressourcebesparelse, 979, 965, -1, 522, 520, 0, * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, Uændret antal grønne arbejdspladser, Der var 75.000 årsværk beskæftiget i 2020 med produktion af grønne varer og tjenester i Danmark, hvilket er uændret i forhold til 2019. Der var 29.000 arbejdspladser inden for miljøbeskyttende formål. Inden for ressourcebesparende formål var antallet 46.000, hvoraf knap halvdelen var inden for miljøformålet , produktion af energi fra fornybare kilder, . Det skal nævnes, at beskæftigelsen alene er den hjemlige beskæftigelse, mens omsætningen også i et vist omfang dækker produktion i udlandet., Grønne varer og tjenester udgør ca. 3 pct. af den økonomiske aktivitet, Den grønne produktion på ca. 250 mia. kr. genererer en værditilvækst af størrelsesorden 70 mia. kr. Dette tal kan sammenholdes med bruttonationalproduktet (BNP) på ca. 2.300 mia. kr. Den markedsmæssige grønne produktion står således for lidt over 3 pct. af den økonomiske aktivitet i Danmark, en andel der har været let stigende siden 2015. Det skal nævnes, at der også er grønne varer og tjenester, som ikke er markedsmæssige. Det er typisk aktivitet, som den offentlige sektor står for., Grønne varer og tjenester 2020, 15. november 2021 - Nr. 405, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. november 2022, Alle udgivelser i serien: Grønne varer og tjenester, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34695

Nyt

NYT: Fald i slagtningerne af svin

21. maj 2019, Svineslagtningerne faldt med 2,3 pct. til 4,4 mio. svin i første kvartal 2019 sammenlignet med første kvartal 2018, mens antallet af eksporterede levende svin steg med knap 4 pct. til 3,7 mio. svin, hvoraf de 98 pct. er smågrise på omkring 32 kg. Den totale produktion af svin i første kvartal blev 8,1 mio. svin. Prisen på slagtesvin var 8,30 kr. pr. kg i januar, men især i april og maj er priserne steget kraftigt til over 11 kr. pr. kg. I de seneste ti år er en tilsvarende høj pris ellers kun set i sommeren 2017 og i 2012-2013. I erhvervet forventes yderligere prisstigninger i 2019 især pga. situationen med svinepest i Kina., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Fald i antallet af levende svin, Svinetællingen 1. april 2019 viste et fald i antallet af svin i Danmark på 4 pct. (se , www.statistikbanken.dk/svin, ), , og sammen med den ringe høst i 2018 (se "Høsten af korn, raps og bælgsæd 2018" i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:498, ) forventes færre slagtninger i den kommende periode. De stigende priser på svin er dog en joker, og det bliver interessant at se den faktiske udvikling senere i 2019. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2018, 2019, Ændring, 1. kvt. 2018, , , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2019, , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 102,2, 109,9, 95,1, 102,4, 102,0, -0,2, Kvæg, 46, 99,1, 121,0, 103,0, 101,9, 108,6, 9,6, Svin, 308, 101,4, 108,7, 91,5, 97,9, 99,4, -2,0, Fjerkræ, 26, 102,1, …, …, …, 91,4, -10,4, Mælk, 2, 195, 103,9, 109,1, 99,5, 110,2, 106,3, 2,3, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, ., Stigende produktion af mælk, Produktionen af mælk steg med 2,3 pct. i første kvartal 2019 i forhold til første kvartal 2018 og er nu på 1.422 mio. kg mælk, hvoraf 180 mio. kg er økologisk mælk. , Uændret produktion af animalske salgsprodukter, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion faldt minimalt med 0,2 pct. i første kvartal 2019 i forhold til samme kvartal i 2018. Det skyldes, at produktionen af svin og fjerkræ faldt, mens mælk og kvæg steg., Animalsk produktion, , 2018, 2019, , Ændring, 1. kvt. 2018, , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., , - 1. kvt. 2019, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 124,5, 48,6, 40,9, 40,4, 129,9, , 4,4, Slagtninger, 1, 116,1, 43,9, 36,4, 37,0, 117,3, , 1,0, Eksport af levende kvæg til slagtning, 8,4, 4,7, 4,5, 3,4, 12,7, , 51,4, Heraf kalve, 8,0, 4,1, 3,8, 3,1, 10,9, , 37,2, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 33,3, 12,9, 10,7, 10,8, 34,4, , 3,4, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 8, 115,0, 2, 983,1, 2, 500,0, 2, 665,0, 8, 148,1, , 0,4, Slagtninger, 1, 4, 523,2, 1, 577,0, 1, 370,0, 1, 471,3, 4, 418,3, , -2,3, Eksport af levende svin , 3, 591,8, 1, 406,2, 1, 130,0, 1, 193,6, 3, 729,8, , 3,8, Heraf smågrise, 3, 534,9, 1, 379,7, 1, 102,7, 1, 164,4, 3, 646,8, , 3,2, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 492,1, 174,9, 147,1, 158,9, 480,9, , -2,3, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 25, 643,2, …, …, …, 26, 023,5, , 1,5, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 390,4, 486,6, 444,1, 491,3, 1, 421,9, , 2,3, Heraf økologisk, 163,7, 61,8, 55,8, 61,9, 179,5, , 9,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, og , ani71, ., Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2019, 21. maj 2019 - Nr. 195, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. september 2019, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27931

Nyt

NYT: Syv år med negative nettoinvesteringer i jordbruget

24. oktober 2016, Investeringer i jordbruget er for syvende år i træk lavere end afskrivningen, og endnu lavere end sidste år. Faldet i investeringer er sket samtidig med, at indtjeningen i jordbruget faldt markant i 2015. Indtjeningen er dog stadig på et højere niveau end under den økonomiske krise i 2008-2009. I 2015 faldt investeringerne for andet år i træk efter stigningen i 2013. De samlede investeringer faldt med 0,4 mia. kr. i forhold til 2014 i løbende priser, hvilket er et fald på 5 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 7 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2015 under det halve af niveauet i 2008., Stigning i investeringer i kvægstalde, Investeringer i driftsbygninger er faldet med 517 mio. kr. eller 15 pct. i forhold til året før. Dette dækker dog over en stigning i investeringer i kvægstalde med 9 pct., svarende til en stigning på 65 mio. kr. i forhold til året før. Mælkekvotens ophør i 2015 og den generelle strukturudvikling indenfor mælkeproducenter med færre og større bedrifter har betydet øgede investeringer i kvægstalde. De seneste 10 år er det gennemsnitlige antal malkekøer pr. bedrift fordoblet. Strukturudviklingen kan ses i statistikbanktabellen om husdyrbestanden , ANI7, ., Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2015 er de samlede afskrivninger beregnet til 10,1 mia. kr., hvilket svarer til niveauet i 2014. Afskrivningerne fordelte sig med 60 pct. på maskiner og inventar og 40 pct. på driftsbygninger., Fortsat negative nettoinvesteringer, Faldet i investeringer i 2015 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for syvende år i træk. Nettoinvesteringerne i 2015 er opgjort til minus 2,4 mia. kr., som er 0,4 mia. kr. lavere end sidste år. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet for syvende år i træk. Afskrivningerne i 2015 var således 31 pct. højere end bruttoinvesteringerne. , Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser, , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 15, 720, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, Afskrivninger i alt, 9, 927, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 169, 10, 104, 10, 124, Nettoinvesteringer i alt, 5, 793, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 085, -1, 944, -2, 386, Driftsbygninger, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 7, 435, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, Afskrivninger, 3, 726, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, 4, 019, 4, 080, Nettoinvesteringer, 3, 709, 284 , -590, -1, 034, -1, 036, -810, -583, -1, 161, Maskiner og inventar, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 7, 927, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, Afskrivninger, 6, 201, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 218, 6, 084, 6, 043, Nettoinvesteringer, 1, 726, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -457, -1, 567, -1, 431, Plantager mv., , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, Jordbrugets investeringer 2015, 24. oktober 2016 - Nr. 445, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23070

Nyt

NYT: Forskning og udvikling udgør 3,0 pct. af BNP

16. december 2021, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2020 er opgjort til 69,0 mia. kr., hvilket svarer til 3,0 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Dette er en stigning i forhold til 2019, hvor andelen af BNP brugt på FoU udgjorde 2,9 pct. Siden 2010 har FoU-udgifternes andel af BNP ligget tæt omkring 3 pct., og fordelingen mellem hhv. erhvervslivets og den offentlige sektors andel har været stabil. I 2020 bidrog erhvervslivet med 42,5 mia. kr. og den offentlige sektor med 26,5 mia. kr. De samlede FoU udgifter er steget med 2,0 mia. kr. i forhold til 2019 (målt i løbende priser). Realvæksten, som dækker stigningen målt i faste priser, var samlet på 0,3 mia. kr. svarende til 0,4 pct. Realvæksten i FoU udgifterne kom fra den offentlige sektor., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Lille fald i antal årsværk anvendt til forskning og udvikling, I 2020 blev der samlet anvendt 60.100 årsværk til FoU i erhvervslivet og offentlige institutioner. Forskere udgjorde med 43.500 årsværk 72 pct. af de samlede FoU-årsværk. Samlet set faldt antallet af årsværk med 1.000 fra 2019 til 2020, og heraf var 300 årsværk forskere. Antallet af teknikere og andet personale - fx laboranter, programmører eller administrativt personale -- er med 16.600 årsværk i 2020 faldet med 700 årsværk sammenlignet med 2019., Offentlige institutioner havde størst andel af forskere til FoU indsats, FoU-indsatsen i offentlige institutioner svarede i 2020 til 24.600 årsværk, hvoraf 19.100 (78 pct.) var forskere. I erhvervslivet var der i alt 35.500 FoU årsværk, hvoraf 24.400 årsværk (69 pct.) var forskere., Danmark og Sverige lever op til Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP. Målet kan genfindes i EU`s Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Råds møde i marts 2002. Blandt de nordiske lande lever Danmark og Sverige op til Barcelona-målsætningen. Finland er tæt på, mens Island og Norge ligger mere end 0,5 procentpoint under målsætningen., Kilde: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Sverige brugte 3,5 pct. af BNP på forskning og udvikling, Siden 2015 har Sverige haft den største andel af BNP til FoU blandt de nordiske lande. Sveriges andel er steget fra 3,2 pct. i 2015 til 3,5 pct. i 2020. Niveauet i Danmark har været stabilt omkring 3 pct. i hele perioden 2013-2020. Finlands FoU-udgifter udgjorde 2,9 pct. af BNP i 2020, og niveauet har været stigende siden 2016. Islands andel på 2,5 pct. af BNP til FoU i 2020 udgjorde en stigning i forhold til 2019, hvilket bragte Island over det gennemsnitlige EU27-niveau på 2,3 pct. Norge havde med 2,3 pct. brugt den laveste andel af BNP på FoU blandt de nordiske lande., Samlede udgifter anvendt til forskning og udvikling (FoU), , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020*, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 992, Den offentlige sektor, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 22, 773, 23, 524, 24, 647, 25, 374, 26, 498, Erhvervslivet, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, *Foreløbige tal., Kilde: , forsk01, Udvikling i FoU udgifter i de nordiske lande målt som andel af BNP, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020*, , pct., Sverige, 3,3, 3,1, 3,2, 3,3, 3,4, 3,3, 3,4, 3,5, Danmark, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 2,9, 3,0, 2,9, 3,0, Finland, 3,3, 3,2, 2,9, 2,7, 2,7, 2,8, 2,8, 2,9, Island, 1,7, 2,0, 2,2, 2,1, 2,1, 2,0, 2,3, 2,5, Norge, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, 2,1, 2,1, 2,2, 2,3, EU (28), 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, 2,2, 2,2, 2,2, 2,3, *Foreløbige tal. , Kilder: , Eurostat, og , cfabnp, Forskning og udvikling 2020, 16. december 2021 - Nr. 453, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2022, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/37871

Nyt

NYT: De offentlige udgifter til miljøbeskyttelse falder

14. december 2016, Udgifterne til miljøbeskyttelse faldt med 11,5 pct. eller 3,8 mia. kr. fra 2013 til 2015. Det største fald skete mellem 2013 og 2014 og var på 3,0 mia. kr., som svarer til et fald på 9,1 pct. Hovedparten af faldet kan henføres til offentlige virksomheders investeringer relateret til , spildevand, , der faldt med 2,2 mia. kr. fra 2013 til 2015, samt faldende udgifter til behandling af , affald, . Endvidere kan en del af det samlede fald henføres til faldende udgifter inden for , luft og klima, samt , biodiversitet og landskab, . Den offentlige sektor brugte i alt 30,3 mia. kr. i 2014 og 29,5 mia. kr. i 2015 på miljøbeskyttelse. Miljøbeskyttelsen udgjorde dermed 2,5 pct. i 2014 og 2,4 pct. i 2015 af de samlede offentlige udgifter. Miljøbeskyttelse omfatter aktiviteter rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt overgang til bæredygtige teknologier., Offentlige miljøindtægter falder, De offentlige miljøbeskyttelsesindtægter faldt samlet med 0,3 mia. kr. fra 2013 til 2015, og var i 2015 på 21,4 mia. kr. Miljøbeskyttelsesindtægterne udgjorde dermed 1,9 pct. af de samlede offentlige indtægter i 2015. Den offentlige nettoudgift til miljøbeskyttelse (udgifter minus indtægter) udgjorde 8,1 mia. kr. i 2015 mod 11,6 mia. kr. i 2013. Miljøbeskyttelsesindtægterne omfatter primært de betalinger, det offentlige modtager fra borgere og virksomheder i forbindelse med levering af ydelser inden for spildevands- og affaldsområderne. Miljøbeskyttelsesindtægterne omfatter ikke miljørelaterede skatter, som opgøres særskilt og i 2015 udgjorde 81,1 mia. kr. ekskl. kulbrinteskat mv., jf. , www.statistikbanken.dk/mreg21, . Miljøbeskyttelsesindtægterne og de miljørelaterede skatter udgjorde tilsammen 102,5 mia. kr. i 2015, som svarer til 9,0 pct. af de totale offentlige indtægter., Udvidelse af tidserien tilbage til 1995, Siden sidste offentliggørelse af offentlig miljøbeskyttelse i juni 2015 er tidsserien udvidet med årene 1995-2006. Både de offentlige miljøudgifter og miljøindtægter har ligget på et relativt stabilt niveau over tid. I 1995 udgjorde de samlede miljøbeskyttelsesudgifter 16,2 mia. kr. eller 2,2 pct. af de samlede offentlige udgifter i forhold til de nævnte 29,5 mia. kr. og 2,4 pct. i 2015. Det dækker dog over en stigning i de offentlige miljøbeskyttelsesudgifter i forhold til de samlede offentlige udgifter i perioden 1995-2008, hvor miljøbeskyttelsesudgifterne udgjorde 2,9 pct. af de samlede offentlige udgifter i 2008. Herefter har de offentlige miljøbeskyttelsesudgifter i forhold til de samlede offentlige udgifter været faldende med undtagelse af en stigning i 2013. De offentlige miljøbeskyttelsesindtægter var i 1995 9,9 mia. kr. og udgjorde 1,6 pct. af de samlede offentlige indtægter, mod de nævnte 21,4 mia. kr. eller 1,9 pct. af de samlede offentlige indtægter i 2015. De offentlige miljøindtægter har siden 1999 ligget mellem 1,8 pct. og 2,0 pct. af de samlede offentlige indtægter. I forbindelse med udvidelsen af tidsserien er tallene for perioden 2007-2013 blevet revideret., Miljødomæner, Udgifter og indtægter er fordelt på ni miljødomæner, der vedrører miljøbeskyttelse. Grupperingerne er baseret på det fælles europæiske klassifikationssystem CEPA (Classification of Environmental Protection Actitivites). De enkelte miljødomæners bidrag fordelt på udgifts- og indtægtstype kan ses i tabellen , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Samlede offentlige miljøbeskyttelsesudgifter og - indtægter, ekskl. miljørelaterede skatter, fordelt på miljødomæner, , 2013, 2014*, 2015*, , mio. kr., pct., mio. kr., pct., mio. kr., pct., Drifts- og kapitaludgifter i alt, 33, 292, 100, 30, 253, 100, 29, 477, 100, Luft og klima, 1, 687, 5, 1, 168, 4, 1, 033, 4, Spildevand, 9, 540, 29, 7, 834, 26, 7, 331, 25, Affald, 12, 394, 37, 12, 244, 40, 11, 952, 41, Jord og grundvand, 807, 2, 1, 003, 3, 878, 3, Støj- og rystegener, 28, 0, 48, 0, 84, 0, Biodiversitet og landskab, 4, 846, 15, 4, 187, 14, 4, 468, 15, Stråling, 41, 0, 39, 0, 24, 0, Forskning og udvikling, 370, 1, 266, 1, 321, 1, Andre miljøbeskyttende aktiviteter, 3, 580, 11, 3, 465, 11, 3, 386, 11, Drifts- og kapitalindtægter i alt, 21, 717, 100, 21, 818, 100, 21, 408, 100, Luft og klima, 30, 0, 34, 0, 31, 0, Spildevand, 8, 087, 37, 8, 146, 37, 8, 140, 38, Affald, 12, 137, 56, 12, 310, 56, 11, 887, 56, Jord og grundvand, 62, 0, 110, 1, 131, 1, Støj- og rystegener, 0, 0, 2, 0, 0, 0, Biodiversitet og landskab, 1, 119, 5, 906, 4, 964, 5, Stråling, 2, 0, 3, 0, 3, 0, Forskning og udvikling, 40, 0, 37, 0, 35, 0, Andre miljøbeskyttende aktiviteter, 239, 1, 270, 1, 217, 1, * Foreløbige tal., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2014 og 2015, 14. december 2016 - Nr. 527, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2017, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26425

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation