Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5531 - 5540 af 6443

NYT: Kvindelige landmænd dyrker kun 5 pct. af jorden

27. maj 2021, Jordbruget er et erhverv med overvældende dominans af mænd. I 2020 var det således blot 5 pct. af jorden, som tilhørte bedrifter ejet af kvindelige landmænd. Mænd havde 81 pct. af jorden, mens resten blev devet af selskaber og institutioner, hvor man ikke kan identificere en personlig indehaver., Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen 2020, særkørsel, Kvinder har små bedrifter, Samtidig gælder det, at bedrifter som var under kvindelig ledelse ofte er ganske små, i gennemsnit 40 ha, hvor den gennemsnitlige arealstørrelse for alle bedrifter var omtrent det dobbelte. Rundt regnet tre ud af fire bedrifter drevet af kvinder var under 30 ha, mens det for deres mandlige kolleger var godt og vel halvdelen. , Antal bedrifter med landbrug og gartneri efter arealstørrelse 2020, Arealstørrelse, Mænd, , Kvinder, , Mænd og, kvinder i alt, Selskaber og , institutioner, I alt, , , bedrifter, Bedrifter i alt, 27, 056, 3, 271, 30, 327, 2, 821, 33, 148, Under 30,0 ha, 14, 289, 2, 499, 16, 788, 1, 561, 18, 349, 30-49,9 ha, 2, 914, 223, 3, 137, 202, 3, 339, 50-99,9 ha, 3, 657, 249, 3, 906, 248, 4, 154, 100-199,9 ha, 3, 261, 160, 3, 421, 255, 3, 676, 200 ha og derover, 2, 935, 140, 3, 075, 555, 3, 630, , ha, Areal med landbrug og gartneri, 2, 133, 945, 130, 417, 2, 264, 362, 355, 624, 2, 619, 987, Areal, gennemsnit, 78,9, 39,9, 74,7, 126,1, 79,0, Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel , Lønmodtagere og medarbejdende ægtefæller, Mens det altså er småt med kvinder blandt selvstændige landmand, ser det anderledes ud for lønmodtagere og medarbejdende ægtefæller. Disse grupper udgjorde i 2020 godt og vel 40.000 personer beskæftiget på bedrifter med landbrug og gartneri, og heraf er 40 pct. kvinder. De fleste af disse kvinder er medarbejdende ægtefæller. De arbejder langt fra altid på fuldtid på bedriften, og som oftest er der næppe tale om formelle ansættelsesforhold. , Se flere detaljer på , www.statistikbanken.dk\bdf307, . , Uddannelser i jordbruget, I 2020 fuldførte næsten 1.000 personer en erhvervsfaglig uddannelse inden for landbrug og gartneri. Heraf er ca. hver fjerde kvinde. I 2010 var det ca. 1.400 personer, hvor andelen af kvinder var omtrent den samme. Se mere om erhvervsfaglige uddannelser på , www.statistikbanken.dk/uddakt34, . , Ansatte og medarbejdende ægtefæller i landbrug og gartneri, , 2010, 2020, , personer, pct., personer, pct., Mænd:, , , , , I alt, 20, 598, 100,0, 24, 495, 100,0, Familie , 1, 3, 005, 14,6, 3, 303, 13,5, Ikke familie, 15, 781, 76,6, 19, 632, 80,1, Ægtefæller, 1, 812, 8,8, 1, 560, 6,4, Kvinder:, , , , , I alt, 17, 366, 100,0, 16, 100, 100,0, Familie , 1, 654, 3,8, 1, 036, 6,4, Ikke familie, 5, 233, 30,1, 6, 797, 42,2, Ægtefæller, 11, 479, 66,1, 8, 267, 51,3, Mænd og kvinder, , , , , I alt, 37, 964, 100,0, 40, 595, 100,0, Familie , 1, 3, 659, 9,6, 4, 339, 10,7, Ikke familie, 21, 014, 55,4, 26, 429, 65,1, Ægtefæller, 13, 291, 35,0, 9, 827, 24,2, 1, Med familie forstås børn, børnebørn, søskende, forældre og bedsteforældre til bedriftens indehaver. , Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel , Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2020, 27. maj 2021 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25865

Nyt

NYT: Syv år med negative nettoinvesteringer i jordbruget

24. oktober 2016, Investeringer i jordbruget er for syvende år i træk lavere end afskrivningen, og endnu lavere end sidste år. Faldet i investeringer er sket samtidig med, at indtjeningen i jordbruget faldt markant i 2015. Indtjeningen er dog stadig på et højere niveau end under den økonomiske krise i 2008-2009. I 2015 faldt investeringerne for andet år i træk efter stigningen i 2013. De samlede investeringer faldt med 0,4 mia. kr. i forhold til 2014 i løbende priser, hvilket er et fald på 5 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 7 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2015 under det halve af niveauet i 2008., Stigning i investeringer i kvægstalde, Investeringer i driftsbygninger er faldet med 517 mio. kr. eller 15 pct. i forhold til året før. Dette dækker dog over en stigning i investeringer i kvægstalde med 9 pct., svarende til en stigning på 65 mio. kr. i forhold til året før. Mælkekvotens ophør i 2015 og den generelle strukturudvikling indenfor mælkeproducenter med færre og større bedrifter har betydet øgede investeringer i kvægstalde. De seneste 10 år er det gennemsnitlige antal malkekøer pr. bedrift fordoblet. Strukturudviklingen kan ses i statistikbanktabellen om husdyrbestanden , ANI7, ., Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2015 er de samlede afskrivninger beregnet til 10,1 mia. kr., hvilket svarer til niveauet i 2014. Afskrivningerne fordelte sig med 60 pct. på maskiner og inventar og 40 pct. på driftsbygninger., Fortsat negative nettoinvesteringer, Faldet i investeringer i 2015 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for syvende år i træk. Nettoinvesteringerne i 2015 er opgjort til minus 2,4 mia. kr., som er 0,4 mia. kr. lavere end sidste år. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet for syvende år i træk. Afskrivningerne i 2015 var således 31 pct. højere end bruttoinvesteringerne. , Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser, , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 15, 720, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, Afskrivninger i alt, 9, 927, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 169, 10, 104, 10, 124, Nettoinvesteringer i alt, 5, 793, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 085, -1, 944, -2, 386, Driftsbygninger, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 7, 435, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, Afskrivninger, 3, 726, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, 4, 019, 4, 080, Nettoinvesteringer, 3, 709, 284 , -590, -1, 034, -1, 036, -810, -583, -1, 161, Maskiner og inventar, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 7, 927, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, Afskrivninger, 6, 201, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 218, 6, 084, 6, 043, Nettoinvesteringer, 1, 726, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -457, -1, 567, -1, 431, Plantager mv., , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, Jordbrugets investeringer 2015, 24. oktober 2016 - Nr. 445, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23070

Nyt

NYT: Forskning og udvikling udgør 3,0 pct. af BNP

16. december 2021, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2020 er opgjort til 69,0 mia. kr., hvilket svarer til 3,0 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Dette er en stigning i forhold til 2019, hvor andelen af BNP brugt på FoU udgjorde 2,9 pct. Siden 2010 har FoU-udgifternes andel af BNP ligget tæt omkring 3 pct., og fordelingen mellem hhv. erhvervslivets og den offentlige sektors andel har været stabil. I 2020 bidrog erhvervslivet med 42,5 mia. kr. og den offentlige sektor med 26,5 mia. kr. De samlede FoU udgifter er steget med 2,0 mia. kr. i forhold til 2019 (målt i løbende priser). Realvæksten, som dækker stigningen målt i faste priser, var samlet på 0,3 mia. kr. svarende til 0,4 pct. Realvæksten i FoU udgifterne kom fra den offentlige sektor., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Lille fald i antal årsværk anvendt til forskning og udvikling, I 2020 blev der samlet anvendt 60.100 årsværk til FoU i erhvervslivet og offentlige institutioner. Forskere udgjorde med 43.500 årsværk 72 pct. af de samlede FoU-årsværk. Samlet set faldt antallet af årsværk med 1.000 fra 2019 til 2020, og heraf var 300 årsværk forskere. Antallet af teknikere og andet personale - fx laboranter, programmører eller administrativt personale -- er med 16.600 årsværk i 2020 faldet med 700 årsværk sammenlignet med 2019., Offentlige institutioner havde størst andel af forskere til FoU indsats, FoU-indsatsen i offentlige institutioner svarede i 2020 til 24.600 årsværk, hvoraf 19.100 (78 pct.) var forskere. I erhvervslivet var der i alt 35.500 FoU årsværk, hvoraf 24.400 årsværk (69 pct.) var forskere., Danmark og Sverige lever op til Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP. Målet kan genfindes i EU`s Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Råds møde i marts 2002. Blandt de nordiske lande lever Danmark og Sverige op til Barcelona-målsætningen. Finland er tæt på, mens Island og Norge ligger mere end 0,5 procentpoint under målsætningen., Kilde: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Sverige brugte 3,5 pct. af BNP på forskning og udvikling, Siden 2015 har Sverige haft den største andel af BNP til FoU blandt de nordiske lande. Sveriges andel er steget fra 3,2 pct. i 2015 til 3,5 pct. i 2020. Niveauet i Danmark har været stabilt omkring 3 pct. i hele perioden 2013-2020. Finlands FoU-udgifter udgjorde 2,9 pct. af BNP i 2020, og niveauet har været stigende siden 2016. Islands andel på 2,5 pct. af BNP til FoU i 2020 udgjorde en stigning i forhold til 2019, hvilket bragte Island over det gennemsnitlige EU27-niveau på 2,3 pct. Norge havde med 2,3 pct. brugt den laveste andel af BNP på FoU blandt de nordiske lande., Samlede udgifter anvendt til forskning og udvikling (FoU), , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020*, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 992, Den offentlige sektor, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 22, 773, 23, 524, 24, 647, 25, 374, 26, 498, Erhvervslivet, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, *Foreløbige tal., Kilde: , forsk01, Udvikling i FoU udgifter i de nordiske lande målt som andel af BNP, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020*, , pct., Sverige, 3,3, 3,1, 3,2, 3,3, 3,4, 3,3, 3,4, 3,5, Danmark, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 2,9, 3,0, 2,9, 3,0, Finland, 3,3, 3,2, 2,9, 2,7, 2,7, 2,8, 2,8, 2,9, Island, 1,7, 2,0, 2,2, 2,1, 2,1, 2,0, 2,3, 2,5, Norge, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, 2,1, 2,1, 2,2, 2,3, EU (28), 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, 2,2, 2,2, 2,2, 2,3, *Foreløbige tal. , Kilder: , Eurostat, og , cfabnp, Forskning og udvikling 2020, 16. december 2021 - Nr. 453, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2022, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/37871

Nyt

NYT: 2020 gav landbruget næstbedste indkomst i 30 år

26. maj 2021, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2020 er foreløbigt opgjort til 29,8 mia. kr., hvilket er det højeste siden 2012 og næstbedste de seneste 30 år. Bruttofaktorindkomsten steg med 0,6 mia. kr. i forhold til 2019, hvilket svarer til en stigning på 2 pct. Dette på trods af at forbruget i produktionen steg med 2 mia. kr. Den samlede værdi af salgsprodukterne steg fra 79,1 til 80,8 mia. kr., især fordi værdien af de animalske produkter steg med 4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Animalske salgsprodukter steg 1,9 mia. kr. i værdi, Den samlede værdi af de animalske salgsprodukter steg med 4 pct. til 51,8 mia. kr. Den blev især trukket op af værdien af svin, der steg med 9 pct. til 27,7 mia. kr, . , Svin udgør en tredjedel af værdien af landbrugets salgsprodukter. Værdien af kvæg faldt med 8 pct. til 2,8 mia. kr., mens værdien af mælk steg 3 pct. til 16,1 mia. kr. Værdien af pelsskind er foreløbige. I året før nedlukningen af minkproduktionen var auktionspriserne på minkskind meget lave. Produktionen af skind til salg i 2020 er usikker, men det er anslået, at ca. 6 mio. mink er pelset til salg i 2020, og de afsættes tidligst på auktionerne i 2021. Kompensationer for aflivede og destruerede mink indgår ikke i værdien af pelsskind. Øvrige kompensationer i forbindelse med nedlukningen er også uden for indkomstopgørelsen., Vegetabilske salgsprodukter faldt med 1 pct. i værdi, Værdien af de vegetabilske salgsprodukter faldt med 1 pct. til 29 mia. kr. i 2020, hvilket svarer til et fald på 0,2 mia. kr. Korn, som er den største enkeltpost, faldt med 0,6 mia. kr. til 10,7 mia. kr. Værdien af industrifrø, der hovedsageligt består af raps, faldt til 1,6 mia. kr., hvilket svarer til et fald i værdien på ca. 0,4 mia. kr. , Forbruget i produktionen steg med 3 pct., Forbruget i produktionen steg med 2 mia. kr. til 62,1 mia. kr. fra 2019 til 2020. Det skyldes især en stigning i den store forbrugspost, foder. Foderstoffer steg med 9 pct. til 28,1 mia. kr., og udgjorde dermed 45 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Værdien af forbrugte gødningsstoffer faldt med 10 pct. , Landbrugets bruttofaktorindkomst, , , 2018, , 2019*, , 2020*, , Ændring, 2019-2020, , , mia. kr., pct., , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 24,6, 29,2, 29,8, 2 , A, Bruttoproduktion (B+C+D), 78,7, 83,7, 85,8, 3 , B, Salgsprodukter , 73,1, 79,1, 80,8, 2 , , Vegetabilske produkter i alt, 26,3, 29,3, 29,0, -1 , , Korn, 10,0, 11,3, 10,7, -5 , , Animalske produkter i alt, 46,8, 49,9, 51,8, 4 , , Kvæg, 3,3, 3,1, 2,8, -8, , Svin, 20,6, 25,3, 27,7, 9 , , Mælk, 16,0, 15,6, 16,1, 3 , , Pelsskind, 3,8, 2,6, 1,9, -27 , C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester, , , , , , og sekundære aktiviteter, 5,2, 5,0, 5,0, 0 , D, Lager- og besætningsforskydninger, 0,4, -0,5, 0,0, .., E, Forbrug i produktionen i alt, 60,7, 60,1, 62,1, 3 , , Energi , 3,3, 3,0, 3,0, 0 , , Gødningsstoffer, 1,8, 2,5, 2,2, -10 , , Bekæmpelsesmidler, 1,8, 2,0, 2,0, 0 , , Foderstoffer, 26,9, 25,7, 28,1, 9 , F, Direkte tilskud, 7,7, 6,7, 7,2, 6 , G, Skatter og afgifter , 1,1, 1,1, 1,1, 0 , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2020, 26. maj 2021 - Nr. 196, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32384

Nyt

NYT: 59.000 grønne arbejdspladser

27. oktober 2015, I 2014 var 59.000 beskæftiget med at producere grønne varer og tjenester, omregnet til fuldtidsarbejdspladser. Det er en stigning på 900 i forhold til året før. I alt udgør beskæftigelsen med grønne varer og tjenester 2,8 pct. af den samlede beskæftigelse i virksomheder. Grønne varer og tjenester bidrager til, at der enten spares på ressourcer som energi, vand m.m., eller at der direkte sker en beskyttelse af miljøet ved at rense eller reducere fx udledning. Statistikken er en del af det grønne nationalregnskab, som man fra i dag kan finde en samlet indgang til og følge udviklingen i på , www.dst.dk/groentnr, ., Flest grønne jobs i industrien, De fleste, som producerer grønne varer og tjenester, arbejder i industrien. Her var beskæftigelsen på 28.500 årsværk, hvilket er ca. 11 pct. af den samlede beskæftigelse i industrien. I både branchegruppen , bygge og anlæg, og , videnservice, var ca. 9.000 beskæftiget med grønne produkter, og det er ca. 6,5 pct. af den samlede beskæftigelse på områderne. I branchegruppen , renovation og genbrug, , som direkte handler om miljø- og ressourcebeskyttelse, var der 7.500 beskæftiget., Grønne varer og tjenester fordelt efter branchegrupper, , Omsætning, Eksport, Beskæftigelse, , 2013, 2014*, 2013, 2014*, 2013, 2014*, , mio. kr., årsværk, I alt, 164, 771, 173, 793, 65, 402, 71, 615, 57, 867, 58, 769, Landbrug og skovbrug, 4, 113, 4, 202, 80, 80, 3, 191, 3, 358, Industri, 96, 238, 102, 345, 56, 682, 61, 646, 27, 696, 28, 460, Energiforsyning, 14, 309, 14, 442, 1, 191, 961, 1, 969, 1, 899, Renovation og genbrug, 24, 792, 26, 630, 3, 212, 4, 427, 7, 195, 7, 439, Bygge og anlæg, 13, 784, 14, 397, 180, 188, 9, 343, 9, 053, Videnservice, 11, 535, 11, 776, 4, 057, 4, 312, 8, 473, 8, 560, *Foreløbige tal, Stigende omsætning og eksport, Omsætningen af grønne varer og tjenester var 174 mia. kr. i 2014, og det er 9 mia. kr. mere end året før og 4 mia. kr. højere end i 2012. Hovedparten af stigningen var fra produktion i industrien. Eksporten af grønne varer og tjenester udgjorde næsten 72 mia. kr. og var således 6 mia. kr. højere end året før. Over 85 pct. af eksporten af grønne produkter er fra industrien, herunder vindmøllesektoren., Fornybar energi er største indsatsområde, Økonomien i grønne produkter er også opgjort efter miljøformål inden for hhv. miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse. Produkter inden for fornybar energi (vind, biomasse og andre vedvarende energikilder) havde den største omsætning med 86,1 mia. kr. i 2014. Det dækker bl.a. produktion af vindmøller og værdi af grøn el og varme. Omsætning rettet mod direkte miljøbeskyttelse løb op i 48,8 mia. kr. i 2014. , Affaldshåndtering og genindvinding, var med 19,3 mia. kr. det største område. , Grønne varer og tjenester fordelt efter miljøformål, , Omsætning, Beskæftigelse, , 2013, 2014*, 2013, 2014*, , mio. kr., årsværk, I alt, 164, 771, 173, 793, 57, 867, 58, 769, Miljøbeskyttelse i alt, 46, 413, 48, 849, 19, 734, 20, 243, Beskyttelse af luftkvalitet og klima, 5, 495, 5, 523, 2, 810, 2, 846, Spilde- og regnvandshåndtering, 14, 144, 14, 721, 4, 144, 4, 153, Affaldshåndtering og genindvinding, 17, 559, 19, 320, 7, 022, 7, 282, Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand, 7, 058, 7, 006, 4, 127, 4, 304, Støj- og vibrationsbekæmpelse, 767, 870, 566, 600, Beskyttelse af biodiversitet og landskab, 393, 402, 221, 222, Miljøbeskyttelsesrelevant forskning og udvikling, 523, 528, 494, 504, Anden eller tværgående aktivitet vedr. miljøbeskyttelse, 474, 480, 350, 332, Ressourcebesparelse i alt, 118, 357, 124, 944, 38, 133, 38, 526, Håndtering af vandressourcer, 1, 979, 2, 010, 1, 296, 1, 288, Håndtering af skovressourcer, 4, 065, 4, 068, 2, 246, 2, 192, Produktion af energi fra fornybare kilder, 79, 832, 86, 053, 16, 569, 17, 464, Reduceret energi- og varmeforbrug, 24, 048, 24, 312, 13, 360, 12, 839, Reduceret forbrug af fossile stoffer som råmaterialer, 2, 760, 2, 731, 1, 028, 1, 013, Reduceret forbrug af jern, metal og glas, 1, 868, 1, 921, 864, 889, Forskning og udvikling i ressourcebesparelse, 2, 078, 2, 099, 1, 964, 2, 004, Anden eller tværgående aktivitet vedr. ressourcebesp., 1, 728, 1, 750, 806, 838, *Foreløbige tal, Grønt nationalregnskab - et overblik, Opbygningen af et samlet grønt nationalregnskab for Danmark kan fra i dag følges på siden , www.dst.dk/groentnr, , hvor det også er muligt at tilmelde sig et nyhedsbrev, der annoncerer, når der kommer nye tal. Udviklingen af de enkelte statistikker kan samtidig følges på deres , emnesider, ., Grønne varer og tjenester 2014, 27. oktober 2015 - Nr. 503, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Grønne varer og tjenester, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22249

Nyt

NYT: De offentlige udgifter til miljøbeskyttelse falder

14. december 2016, Udgifterne til miljøbeskyttelse faldt med 11,5 pct. eller 3,8 mia. kr. fra 2013 til 2015. Det største fald skete mellem 2013 og 2014 og var på 3,0 mia. kr., som svarer til et fald på 9,1 pct. Hovedparten af faldet kan henføres til offentlige virksomheders investeringer relateret til , spildevand, , der faldt med 2,2 mia. kr. fra 2013 til 2015, samt faldende udgifter til behandling af , affald, . Endvidere kan en del af det samlede fald henføres til faldende udgifter inden for , luft og klima, samt , biodiversitet og landskab, . Den offentlige sektor brugte i alt 30,3 mia. kr. i 2014 og 29,5 mia. kr. i 2015 på miljøbeskyttelse. Miljøbeskyttelsen udgjorde dermed 2,5 pct. i 2014 og 2,4 pct. i 2015 af de samlede offentlige udgifter. Miljøbeskyttelse omfatter aktiviteter rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt overgang til bæredygtige teknologier., Offentlige miljøindtægter falder, De offentlige miljøbeskyttelsesindtægter faldt samlet med 0,3 mia. kr. fra 2013 til 2015, og var i 2015 på 21,4 mia. kr. Miljøbeskyttelsesindtægterne udgjorde dermed 1,9 pct. af de samlede offentlige indtægter i 2015. Den offentlige nettoudgift til miljøbeskyttelse (udgifter minus indtægter) udgjorde 8,1 mia. kr. i 2015 mod 11,6 mia. kr. i 2013. Miljøbeskyttelsesindtægterne omfatter primært de betalinger, det offentlige modtager fra borgere og virksomheder i forbindelse med levering af ydelser inden for spildevands- og affaldsområderne. Miljøbeskyttelsesindtægterne omfatter ikke miljørelaterede skatter, som opgøres særskilt og i 2015 udgjorde 81,1 mia. kr. ekskl. kulbrinteskat mv., jf. , www.statistikbanken.dk/mreg21, . Miljøbeskyttelsesindtægterne og de miljørelaterede skatter udgjorde tilsammen 102,5 mia. kr. i 2015, som svarer til 9,0 pct. af de totale offentlige indtægter., Udvidelse af tidserien tilbage til 1995, Siden sidste offentliggørelse af offentlig miljøbeskyttelse i juni 2015 er tidsserien udvidet med årene 1995-2006. Både de offentlige miljøudgifter og miljøindtægter har ligget på et relativt stabilt niveau over tid. I 1995 udgjorde de samlede miljøbeskyttelsesudgifter 16,2 mia. kr. eller 2,2 pct. af de samlede offentlige udgifter i forhold til de nævnte 29,5 mia. kr. og 2,4 pct. i 2015. Det dækker dog over en stigning i de offentlige miljøbeskyttelsesudgifter i forhold til de samlede offentlige udgifter i perioden 1995-2008, hvor miljøbeskyttelsesudgifterne udgjorde 2,9 pct. af de samlede offentlige udgifter i 2008. Herefter har de offentlige miljøbeskyttelsesudgifter i forhold til de samlede offentlige udgifter været faldende med undtagelse af en stigning i 2013. De offentlige miljøbeskyttelsesindtægter var i 1995 9,9 mia. kr. og udgjorde 1,6 pct. af de samlede offentlige indtægter, mod de nævnte 21,4 mia. kr. eller 1,9 pct. af de samlede offentlige indtægter i 2015. De offentlige miljøindtægter har siden 1999 ligget mellem 1,8 pct. og 2,0 pct. af de samlede offentlige indtægter. I forbindelse med udvidelsen af tidsserien er tallene for perioden 2007-2013 blevet revideret., Miljødomæner, Udgifter og indtægter er fordelt på ni miljødomæner, der vedrører miljøbeskyttelse. Grupperingerne er baseret på det fælles europæiske klassifikationssystem CEPA (Classification of Environmental Protection Actitivites). De enkelte miljødomæners bidrag fordelt på udgifts- og indtægtstype kan ses i tabellen , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Samlede offentlige miljøbeskyttelsesudgifter og - indtægter, ekskl. miljørelaterede skatter, fordelt på miljødomæner, , 2013, 2014*, 2015*, , mio. kr., pct., mio. kr., pct., mio. kr., pct., Drifts- og kapitaludgifter i alt, 33, 292, 100, 30, 253, 100, 29, 477, 100, Luft og klima, 1, 687, 5, 1, 168, 4, 1, 033, 4, Spildevand, 9, 540, 29, 7, 834, 26, 7, 331, 25, Affald, 12, 394, 37, 12, 244, 40, 11, 952, 41, Jord og grundvand, 807, 2, 1, 003, 3, 878, 3, Støj- og rystegener, 28, 0, 48, 0, 84, 0, Biodiversitet og landskab, 4, 846, 15, 4, 187, 14, 4, 468, 15, Stråling, 41, 0, 39, 0, 24, 0, Forskning og udvikling, 370, 1, 266, 1, 321, 1, Andre miljøbeskyttende aktiviteter, 3, 580, 11, 3, 465, 11, 3, 386, 11, Drifts- og kapitalindtægter i alt, 21, 717, 100, 21, 818, 100, 21, 408, 100, Luft og klima, 30, 0, 34, 0, 31, 0, Spildevand, 8, 087, 37, 8, 146, 37, 8, 140, 38, Affald, 12, 137, 56, 12, 310, 56, 11, 887, 56, Jord og grundvand, 62, 0, 110, 1, 131, 1, Støj- og rystegener, 0, 0, 2, 0, 0, 0, Biodiversitet og landskab, 1, 119, 5, 906, 4, 964, 5, Stråling, 2, 0, 3, 0, 3, 0, Forskning og udvikling, 40, 0, 37, 0, 35, 0, Andre miljøbeskyttende aktiviteter, 239, 1, 270, 1, 217, 1, * Foreløbige tal., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2014 og 2015, 14. december 2016 - Nr. 527, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2017, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26425

Nyt

NYT: Provenu fra PSO næsten tredoblet på fem år

27. juni 2016, Der var desværre skrevet pct. i stedet for mia. kr. i andet afsnit. Rettelsen er markeret med rødt, Vis hele teksten », « Minimer teksten, De samlede grønne afgifter på energi var 45,1 mia. kr. i 2015, og heraf udgjorde PSO-afgiften (afgift forbrugerne betaler via elregningen) 7,3 mia. kr. I perioden 2011-2015 er provenuet fra PSO-afgiften næsten tredoblet i løbende priser, og det svarer til en gennemsnitlig stigning på 29 pct. pr. år. Grønne afgifter på energi udgjorde mere end halvdelen af de samlede grønne afgifter. Virksomhederne betalte 45 pct. af de samlede grønne afgifter på energi i 2015, og resten betalte husholdningerne. Virksomhedernes andel af PSO betalingerne er dog væsentligt større, nemlig 68 pct. PSO-afgiften udgør således 14 pct. af virksomhedernes samlede grønne afgifter, men kun 5 pct. af husholdningernes., Stigning på 1,9 , mia. kr., i de samlede grønne afgifter, De samlede grønne afgifter udgjorde 81 mia. kr. i 2015. Det var en stigning på 1,9 mia. kr. i forhold til 2014. Stigningen skyldes især grønne afgifter på transport, primært registreringsafgift af motorkøretøjer., 66 pct. fald i statens indtægter fra Nordsøen, I 2015 var ressourcerenten 5 mia. kr., og sammenlignet med provenuet på 15 mia. kr. i 2014 betød det et fald på 66 pct. Ressourcerenten er statens indtægter fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen i form af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed. Indtægterne påvirkes af, at produktionen i Nordsøen er faldende. I 2015 blev der produceret 30 pct. mindre olie og gas end i 2011 (kilde: , Energiregnskabet, ). At ressourcerenten er faldet så meget i 2015 hænger især sammen med, at olieprisen næsten er halveret fra 99 dollar pr. tønde i 2014 til blot 52 dollar pr. tønde i 2015 (kilde: Energistyrelsen). , PSO finansieret miljøstøtte udgjorde 80 pct. af miljøstøtten, PSO opkræves via husholdningernes og virksomhedernes elregninger, og provenuet finansierer offentlig miljøstøtte til produktion, forskning og udvikling af vedvarende energi. Den PSO finansierede miljøstøtte udgjorde 8 mia. kr. i 2015, hvor den samlede miljøstøtte var på 10 mia. kr. Udover miljøstøtte til vedvarende energi blev der givet miljøstøtte på 1 mia. kr. til bistand og 1 mia. kr. til naturforvaltning og bekæmpelse af forurening. Sammenlignet med 2014 er den samlede miljøstøtte steget med 1 mia. kr. eller 11 pct. , Hver husstand betalte 17.100 kr. i grønne afgifter, Husholdningernes betalinger af grønne afgifter bestod først og fremmest af energiafgifter (55 pct.) og transportrelaterede afgifter (40 pct.). De grønne afgifter, der betegnes som forureningsafgifter og ressourceafgifter, udgjorde kun en beskeden del af de samlede grønne afgifter for husholdningerne. Fordelt på alle husstande svarer provenuet af de samlede grønne afgifter fra husholdningerne på 45,1 mia. kr. til, at hver husstand betalte 17.100 kr. i grønne afgifter., Grønt skattetryk på 4,1 pct., Det grønne skattetryk var 4,1 pct. i 2015, og det er på samme niveau som i 2014. Fra 2008 har det grønne skattetryk ligget stabilt på omkring 4 pct. Det grønne skattetryk beregnes som de samlede grønne afgifter (eksklusive ressourcerente) som andel af BNP. , Grønt nationalregnskab, Opgørelserne af grønne afgifter og miljøstøtte er en del af det grønne nationalregnskab, som er under udvikling og udbygning. Læs mere på , dst.dk/groentnr, ., Grønne afgifter og miljøstøtte fordelt på erhverv og husholdninger. 2015*, , Grønne afgifter, Ressource-, rente, 1, Miljøstøtte, , Energi, Transport, Andet, I alt, , Energi, Bistand, Andet, I alt, , mio. kr., I alt, 45, 096, 31, 318, 4, 660, 81, 074, 4, 977, 8, 222, 789, 957, 9, 969, Husholdninger, 24, 590, 18, 179, 2, 312, 45, 081, -, 1, 961, -, 151, 2, 112, Erhverv i alt, 20, 507, 13, 139, 2, 347, 35, 993, 4, 977, 6, 261, 789, 806, 7, 857, Erhvervenes investeringer mv., 0, 9, 111, 60, 9, 171, -, 2, 068, 789, -, 2, 857, Erhvervenes produktion, 20, 507, 4, 028, 2, 287, 26, 822, 4, 977, 4, 193, -, 806, 5, 000, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 1, 191, 198, 539, 1, 928, -, 361, -, 437, 798, Råstofindvinding, 56, 6, 24, 86, 4, 977, 18, -, -, 18, Industri, 4, 505, 307, 548, 5, 360, -, 1, 569, -, 35, 1, 604, Forsyningsvirksomhed, 1, 335, 68, 82, 1, 485, -, 284, -, 294, 577, Bygge og anlæg, 1, 170, 809, 117, 2, 096, -, 69, -, 4, 74, Handel og transport mv., 5, 992, 1, 534, 467, 7, 993, -, 1, 059, -, 14, 1, 073, Information og kommunikation, 476, 74, 15, 565, -, 164, -, -, 164, Finansiering og forsikring, 270, 237, 8, 515, -, 23, -, -, 23, Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, 111, 68, 12, 191, -, 30, -, -, 30, Boliger, 196, 15, 131, 342, -, 3, -, -, 3, Erhvervsservice, 937, 529, 94, 1, 560, -, 90, -, 22, 113, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 3, 730, 120, 225, 4, 075, -, 450, -, -, 450, Kultur, fritid, anden service, 536, 63, 28, 627, -, 73, -, -, 73, * Foreløbige tal., 1, Ressourcerenten består af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed samt olierørledningsafgiften (olierørledningsafgift er nedlagt fra 2013), der alle relaterer sig til indvindingen af olie og naturgas i Nordsøen., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni 2015, 27. juni 2016 - Nr. 287, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni, Kontakt, Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Kilder og metode, Statistikken benytter samme begreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Statistikken er baseret på oplysninger fra nationalregnskabets varebalancesystem., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26419

Nyt

NYT: Øget grøn omsætning - dog ikke i vindindustrien

28. november 2023, Omsætningen af grønne varer og tjenester steg til 306 mia. kr. i 2022 mod 275 mia. kr. i 2021, dvs. en stigning på 11 pct. i løbende priser. Det er på niveau med stigningen i Bruttonationalproduktet (BNP) i løbende priser. 2022 var generelt karakteriseret af stigende priser og øget beskæftigelse. Det gælder også inden for grønne varer og tjenester, hvor beskæftigelsen steg 4 pct., dvs. omtrent det samme som den generelle beskæftigelse. I , maskinindustrien, faldt omsætningen af grønne varer og tjenester 8 pct., hvilket især skyldes, at vindmøllesektorens økonomiske resultater var lavere end i 2021. Resultaterne for 2022 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, Stor stigning i omsætningen af grønne energiprodukter, Inden for , Energiforsyning, er værdien af forsyningen med grøn energi øget med lidt under 70 pct. sammenlignet med 2021. Årsagen til stigningen fra 33 til 55 mia. kr.er især de meget høje priser på elektricitet i 2022. Bag udviklingen er imidlertid også en betydeligt højere produktion af biogas, samt små stigninger i andelen af vedvarende energikilder inden for elektricitet og fjernvarmeforsyning. De høje elektricitetspriser har også betydet en stor værdimæssig stigning i eksporten af grøn elektricitet, mens der kun har været en beskeden stigning i mængden., Også stigninger inden for andre brancher, Inden for bygge- og anlægsvirksomhed er omsætningen af grønne varer og tjenester steget med 14 pct., hvilket er lidt højere end den generelle omsætningsudvikling inden for byggeriet. Omsætningen inden for , Videnservice, er nominelt steget med 13 pct., hvilket primært kan tilskrives ingeniørvirksomhed., Indenfor for , renovation, (spildevands- og affaldshåndtering) var der efter en betydelig stigning fra 2020 til 2021 kun marginale stigninger i omsætningen i 2022 baseret på de foreløbige opgørelser., Omsætning af grønne varer og tjenester efter formål, , 2021, 2022*, 2022 ift. 2021, , mia. kr., pct., Grønne varer og tjenester i alt, 275,2, 305,9, 11,2, , , , , Miljøbeskyttelse i alt, 68,8, 76,6, 11,3, Spilde- og regnvandshåndtering, 22,2, 23,8, 7,0, Affaldshåndtering og genindvinding, 24,8, 27,6, 11,2, Miljøbeskyttelsesformål, øvrige, 21,8, 25,2, 15,8, , , , , Ressourcebesparelse i alt, 206,4, 229,3, 11,1, Produktion af energi fra fornybare kilder, 144,6, 160,1, 10,7, Reduceret energi- og varmeforbrug, 37,5, 42,2, 12,5, Ressourceformål, øvrige, 24,4, 26,9, 10,0, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, Stigende omsætning inden for alle hovedformål, Grønne varer og tjenester opgøres efter 14 formål, der af hensyn til overskueligheden er aggregeret til seks formål i tabellen inden for hhv. miljøbeskyttelse og (miljørelevant) ressourcebesparelse. Der var i 2022 en øget omsætning inden for alle disse formål, hvilket især hænger sammen med generel øget aktivitet i samfundet samt prisstigninger. Inden for , spilde- og regnvandshåndtering, skyldes stigningen primært industriens varer og videnserhvervenes tjenester inden for formålet. Disse produkter udgjorde i 2022 ca. halvdelen af beløbet på lidt under 24 mia. kr. Inden for , miljøbeskyttelsesformål, øvrige, er det især en højere værdi af økologisk jordbrug (som er skånsom over for jord og vand), som trækker op., Blandet udvikling inden for vedvarende energi, Når det gælder aktivitet inden for formålet , produktion af energi fra fornybare kilder, , er det primært maskinindustrien og energiforsyningen, som bidrager til den samlede omsætning. Bag den samlede stigning på lidt under 16 mia. kr. er der et fald i bidraget fra maskinindustrien på 11 mia. kr. og en stigning fra energiforsyningen på 23 mia. kr. Forklaringen er især lavere omsætning for vindmøller og højere omsætning for grøn energi. Inden for formålet , reduceret energi- og varmeforbrug, er det i høj grad byggeaktiviteten, som trækker op., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron2, og , nan1, Stabil andel af aktiviteten i samfundet, Bruttoværditilvæksten ved produktion af grønne varer og tjenester er også beregnet som en del af statistikken, og viser for 2022 et resultat på ca. 90. mia. kr. Dette kan sammenholdes med det samlede BNP og som det fremgår af figuren, udgør markedsmæssige grønne varer og tjenester ca. tre procent med en svag opadgående tendens siden 2015. Opgjort i beskæftigelse udgør de grønne varer og tjenester (83.000 årsværk i 2022) også ca. 3 pct. af den samlede aktivitet i samfundet., Grønne varer og tjenester 2022, 28. november 2023 - Nr. 401, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2024, Alle udgivelser i serien: Grønne varer og tjenester, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47619

Nyt

NYT: Fald i produktionen af økologisk mælk

2. juni 2015, I første kvartal var 8,8 pct. af den totale produktion af mælk økologisk. I forhold til første kvartal sidste år er det et fald, idet andelen da var 9,7 pct. Produktionen af økologisk mælk er faldet 11,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens den totale produktion af mælk er faldet 1,6 pct., Produktionen af mælk faldt, Den samlede mælkeproduktion var 1.261,5 mio. kg. i første kvartal, hvilket svarer til et fald på 1,6 pct. i forhold til samme kvartal året før. Produktionen af økologisk mælk var 110,5 mio. kg, et fald 11,1 pct. Den samlede mælkeproduktion har en stabil udvikling, hvilket skyldes, at mængden har været reguleret af den tildelte EU-kvote. Kvotesystemet er ophørt fra 1. april 2015., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2010, 2014, 2015, Ændring, 1. kvt. 2014, , , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2015, , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 103,1, 117,0, 101,4, 96,3, 104,7, 1,6, Kvæg, 42, 102,8, 106,2, 89,6, 101,5, 99,1, -3,6, Svin, 340, 102,1, 125,2*, 104,1*, 91,2*, 106,8*, 4,6, Fjerkræ, 25, 103,2, …, …, …, .., .., Mælk, 213, 104,5, 105,4, 99,3, 103,8, 102,8, -1,6, Æg, 11, 107,4, …, …, …, .., .., 1, Pelsdyr er en årsopgørelse og indgår derfor ikke , * Foreløbige tal., En lille stigning i den samlede animalske produktion, Mængdeindekset for animalsk produktion steg med 1,6 pct. i første kvartal i forhold til samme kvartal året før. Det skyldes, at produktionen af mælk og kvæg faldt med 1,6 pct. og 3,6 pct., mens svin steg 4,6 pct. Produktionen af animalske produkter lå på et højere niveau end i 2010, undtagen for kvæg., Animalsk produktion, , 2014, 2015, , Ændring, 1. kvt. 2014, , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., , - 1. kvt. 2015, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 136,8, 46,8, 38,7, 42,9, 130,2, , -4,8, Slagtninger, 1, 123,1, 43,1, 34,4, 39,0, 116,4, , -5,4, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,7, 3,8, 4,3, 4,0, 12,0, , -12,5, Heraf kalve, 11,9, 3,2, 2,5, 2,4, 8,2, , -31,2, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 34,9, 12,2, 10,1, 11,3, 33,6, , -3,7, , 1.000 stk., , , Svin *, , , , , , , , Samlet produktion, 7.391,5, 2.969,2, 2.557,3, 2.409,3, 7.935,8, , 7,4, Slagtninger, 1, 4.756,0, 1.985,7, 1.563,3, 1.381,4, 4.930,3, , 3,7, Eksport af levende svin , 2.635,5, 983,6, 994,0, 1.028,0, 3.005,5, , 14,0, Heraf smågrise, 2.533,8, 951,7, 957,7, 993,2, 2.902,5, , 14,6, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 489,7, 203,6, 163,7, 146,5, 513,8, , 4,9, , 1.000 stk. , , , Fjerkræ, , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 26.130, …, …, …, .., , .., , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1.281,5, 430,8, 406,2, 424,5, 1.261,5, , -1,6, Heraf økologisk, 124,2, 38,1, 35,5, 36,8, 110,5, , -11,1, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 4,3 mio. kg til konsum., * Januar, februar, marts og 1. kvt. 2015 er foreløbige tal., Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2015, 2. juni 2015 - Nr. 273, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2015, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19357

Nyt

NYT: Færre slagtninger af kvæg

18. september 2015, I andet kvartal blev der slagtet 4,8 pct. færre kvæg end i andet kvartal sidste år. Faldet skyldtes betydeligt færre slagtninger af køer, hvilket kan kædes sammen med mælkekvotens ophør den 1. april. Det gav mælkeproducenterne mulighed for at producere mere mælk, da der nu ikke er nogen øvre grænse for, hvor meget mælk de må levere til mejeriet., Mere mælk trods færre malkekøer, Selvom antallet af malkekøer er faldet siden 2010, er produktionen af mælk steget 11,5 pct. (se flere tal om malkekøer på , www.statistikbanken.dk/KVAEG5, ). Det skyldes, at den gennemsnitlige mælkeydelse pr. malkeko er steget hvert år. Men pga. af ophøret af mælkekvoten viser prognoser at antallet af malkekøer vil stige, ., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2010, 2014, 2015, Ændring, 2. kvt. 2014, , , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., - 2. kvt. 2015, , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 103,0, 112,6, 95,9, 97,1, 102,4, -0,6, Kvæg, 42, 101,2, 89,2, 88,8, 110,4, 96,1, -5,0, Svin, 340, 98,9, 118,4, 86,1, 86,4, 97,0, -1,9, Fjerkræ, 25, 96,1, …, …, …, 106,2, 10,5, Mælk, 213, 110,4, 107,8, 114,3, 112,5, 111,5, 1,0, Æg, 11, 110,8, …, …, …, 111,3, 0,5, 1, Pelsdyr er en årsopgørelse og indgår derfor ikke , Lille fald i den samlede animalske produktion, Mængdeindekset for den animalske produktion faldt med 0,6 pct. i andet kvartal i forhold til samme kvartal året før. Det skyldes, at produktionen af svin og kvæg faldt med hhv. 1,9 pct. og 5,0 pct. Mælk steg med 1,0 pct. og fjerkræ med 10,5 pct. Produktionen af animalske produkter lå på et højere niveau end i 2010, hvilket primært skyldes den store produktion af mælk, mens både kvæg og svin ligger under niveauet i 2010., Animalsk produktion, , 2014, 2015, , Ændring, 2. kvt. 2014, , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., , - 2. kvt. 2015, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 135,5, 38,8, 37,1, 45,7, 129,9, , -4,1, Slagtninger, 1, 115,6, 34,1, 33,8, 42,2, 110,1, , -4,8, Eksport af levende kvæg til slagtning, 19,8, 4,7, 3,4, 3,4, 11,5, , -42,0, Heraf kalve, 11,6, 3,2, 2,5, 2,8, 8,5, , -26,3, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 34,6, 10,0, 9,8, 12,0, 31,8, , -8,2, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 344,1, 2, 956,0, 2, 237,9, 2, 233,8, 7, 427,8, , 1,1, Slagtninger, 1, 4, 526,0, 1, 847,8, 1, 280,6, 1, 303,0, 4, 431,4, , -2,1, Eksport af levende svin , 2, 818,1, 1, 108,2, 957,3, 930,8, 2, 996,4, , 6,3, Heraf smågrise, 2, 711,6, 1, 078,6, 935,2, 901,1, 2, 914,9, , 7,5, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 470,4, 190,7, 134,9, 136,8, 462,3, , -1,7, , 1.000 stk. , , , Fjerkræ, , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 24, 411, …, …, …, 22, 115, , -9,4, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 352,9, 440,6, 466,8, 459,4, 1, 366,8, , 1,0, Heraf økologisk, 128,0, 37,7, 40,3, 39,1, 117,1, , -8,6, Æg , , , , , , , , Samlet produktion, 3, 17,5, …, …, …, 17,6, , 0,5, Buræg, 8,4, …, …, …, 7,7, , -8,2, Æg fra fritgående høns, 0,9, …, …, …, 1,0, , 2,4, Skrabeæg, 3,1, …, …, …, 3,3, , 6,6, Økologiske æg, 3,0, …, …, …, 3,6, , 18,1, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 4,3 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt., Animalsk produktion (kvt.) 2. kvt. 2015, 18. september 2015 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2015, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19450

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation