Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5511 - 5520 af 6443

NYT: Mange erhverv bidrager til grøn omstilling

26. oktober 2016, Omsætningen af markedsbaserede grønne varer og tjenester er opgjort til 192 mia. kr. for 2015 med 71 pct. relateret til ressourcebesparelse og 29 pct. til miljøbeskyttelsesformål. Den samlede industri leverede størsteparten af de grønne produkter med en omsætning på 110 mia. kr., hvilket svarer til 57 pct. af den samlede "grønne" omsætning. Ud af maskinindustriens samlede omsætning var 51 pct. grønne varer, herunder vindmøller. Energisektoren stod for den næsthøjeste andel med 26 pct. i kraft af el og varme, som er produceret med fornybare energikilder. Herefter følger brancherne , fremstilling af papirvarer, og , arkitekt og ingeniørvirksomhed, med hver 23 pct., Stigende omsætning og beskæftigelse, Den samlede omsætning af grønne varer og tjenester viser i forhold til 2014 en stigning på 11 pct. og en øget beskæftigelse på 12 pct. En del af denne stigning skyldes imidlertid, at der i 2015 er anvendt et spørgeskema, der mere målrettet end før henvendte sig til servicevirksomheder., Grønne varer og tjenester fordelt efter branchegrupper, , Omsætning, Eksport, Beskæftigelse, , 2014, 2015*, 2014, 2015*, 2014, 2015*, , mio. kr., fuldtidsbesk., I alt, 173, 193, 192, 478, 72, 613, 70, 133, 59, 938, 67, 095, Bygge og anlæg, 14, 158, 20, 669, 235, 412, 9, 326, 13, 482, Videnservice, 12, 089, 16, 544, 4, 451, 5, 848, 8, 829, 10, 949, I alt ekskl. byggeri og, , , , , , , videnservice, 146, 945, 155, 264, 67, 927, 63, 873, 41, 782, 42, 664, Landbrug og skovbrug, 4, 208, 4, 015, 127, 134, 3, 314, 3, 176, Industri, 101, 573, 109, 772, 61, 922, 59, 216, 28, 919, 29, 787, Energiforsyning, 15, 378, 14, 766, 1, 087, 788, 2, 077, 2, 217, Renovation og genbrug, 25, 786, 26, 711, 4, 790, 3, 735, 7, 472, 7, 484, *Foreløbige tal., Ændring påvirker serviceerhverv, Dette har især haft betydning for , bygge og anlæg, samt , videnservice., Ses der bort fra disse to grupper er omsætningen steget med 6 pct. og beskæftigelsen med 2 pct. , Vigende eksport, Danmark har en årlig eksport af grønne varer og tjenester af størrelsesordenen 70 mia. kr., dvs. ca. 7 pct. af den samlede eksport. De foreløbige tal viser en nedgang i alt på 2,5 mia. kr. fra 2014 til 2015 og 4,0 mia. kr., når , bygge og anlæg, samt , videnservice, ikke medregnes. Størsteparten af nedgangen er at finde i industrien. , Virksomhederne bidrager forskelligt på miljøområderne, Omsætningen af grønne varer og tjenester er knyttet til i alt 16 miljø- og ressourceformål. Til det omsætningsmæssigt største formål, , produktion af energi fra fornybare kilder, (94 mia. kr.), var industriens andel 77 pct., mens energisektoren bidrog med 16 pct. Inden for formålet , reduceret energi- og varmeforbrug, (27 mia. kr.) udgjorde industriprodukter 64 pct., mens bygge- og anlægssektoren stod for 29 pct. i kraft af fx energirenovering. Inden for formålene , affaldshåndtering og genindvinding, og , spilde- og regnvandshåndtering, stod de specialiserede brancher på området for hovedparten af omsætningen, men også bygge- og anlægssektoren havde mange grønne aktiviteter. Inden for , beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand, havde landbruget den største andel i kraft af økologisk jordbrug. Under øvrige formål bidrog videnservice med 27 pct., hvilket bl.a. skyldes, at forskning er et selvstændigt formål., Grønt nationalregnskab - et overblik, Opbygningen af et samlet grønt nationalregnskab for Danmark kan følges på siden , www.dst.dk/groentnr, . De enkelte statistikker kan følges på deres , emnesider, ., Grønne varer og tjenester 2015, 26. oktober 2016 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. november 2017, Alle udgivelser i serien: Grønne varer og tjenester, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23072

Nyt

NYT: Forskning og udvikling udgør 3 pct. af BNP

12. december 2016, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2015 er opgjort til 60,0 mia. kr., hvilket svarer til 3,0 pct. af BNP. Dette er stort set uændret fra 2014, hvor udgifterne udgjorde 2,9 pct. af BNP. I 2015 bidrog erhvervslivet med 38,4 mia. kr., mens den offentlige sektor brugte 21,6 mia. kr. Udgifterne er steget med 3,9 pct. fra 2014, hvor de var på 57,7 mia. kr. (i løbende priser). Realvæksten, som dækker stigningen målt i faste priser, var på 1,7 mia. kr. Fordelt med en stigning for erhvervslivet på 1,2 mia. kr. og for den offentlige sektor på 0,5 mia. kr., Danmark lever op til Barcelona-målsætning, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. En del af væksten i de offentlige forskningsudgifter kan tilskrives Globaliseringsaftalen fra 2006, hvor Folketingets partier besluttede at give FoU et løft. Detaljerede oplysninger om FoU i den offentlige sektor 2015 offentliggøres også i dag og er tilgængelige i Statistikbanken., Erhvervslivets andel af de samlede FoU udgifter falder, Siden 2009 har FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark ligget stabilt omkring 3 pct. af BNP. Der er dog sket en forskydning mellem de to sektorers andel af udgifterne. Erhvervslivets udgifter har været faldende siden 2009, hvorimod der i samme periode har været en stigning i den offentlige sektors udgifter til FoU. Erhvervslivets andel af de samlede udgifter udgjorde således 70 pct. i 2009 og 64 pct. i 2015. Målt i faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU steget med 2,2 mia. kr. fra 2012 til 2015, mens udgifterne i erhvervslivet er steget med 1,3 mia. kr., Fald i det offentlige forskningsbudget for 2016, Den offentlig sektors FoU er primært finansieret gennem det offentlige forskningsbudget, og her kan man se et fald på 1 mia. (5 pct.) fra 2015 til 2016. Man kan derfor forvente en nedgang i de realiserede offentlige FoU-aktiviteter i 2016. Det er første gang siden 2006, at det offentlige forsknings budget falder. Faldet skyldes primært et fald i finanslovsbevillingerne på 1 mia. kr. fra 2015 til 2016. Der vil være mindre forskelle i beløb mellem de realiserede aktiviteter, der belyses i statistikken om offentlig FoU, og det offentlige forskningsbudget: eksempelvis kan der være forskel på budgetterede beløb og de faktisk anvendte beløb, og der er andre finansieringskilder til den offentlige forskning end det offentlige budget. , Flere arbejdede med forskning og udvikling, Der har været en vækst på 400 årsværk (fuldtidsbeskæftigede), der anvendes til FoU i den offentlige sektor fra 2014 til 2015. I erhvervslivet var der en stigning på 800 årsværk i 2015. I alt blev der anvendt 59.500 årsværk til FoU i 2015. Det var en stigning på 2,0 pct. i forhold til året før. Erhvervslivet tegnede sig for 36.200 årsværk, mens der var 23.300 årsværk i den offentlige sektor. , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2015-priser og andel af BNP, , 2012, 2013, 2014, 2015*, , mio. kr. i 2015-priser, FoU-udgifter, 57, 959, 58, 289, 58, 254, 59, 976, Den offentlige sektor, 19, 954, 21, 368, 21, 106, 21, 618, Erhvervslivet, 38, 005, 36, 921, 37, 148, 38, 358, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 56, 495, 57, 321, 57, 732, 59, 976, Den offentlige sektor, 19, 450, 21, 013, 20, 917, 21, 618, Erhvervslivet, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 38, 358, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 2,98, 2,97, 2,92, 2,96, Den offentlige sektor, 1,03, 1,09, 1,06, 1,07, Erhvervslivet, 1,95, 1,88, 1,86, 1,89, * Foreløbige tal., Offentligt forskningsbudget(FoU) i 2016-priser og løbende priser, , 2013, 2014, 2015, 2016*, , mio. kr., Faste priser, 21, 903, 21, 893, 22, 319, 21, 215, Løbende priser, 21, 471, 21, 547, 22, 098, 21, 215, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling 2015, 12. december 2016 - Nr. 523, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23482

Nyt

NYT: Antallet af landbrug falder, især i Jylland

20. maj 2016, Antallet af bedrifter med landbrug og gartneri faldt i 2015 med 3,5 pct. i forhold til 2014. Nedgangen rammer især landbruget i Jylland, hvor faldet er på 4,5 pct. mod 1,0 pct. i det øvrige Danmark. Den regionale forskel i udviklingen kan skyldes, at gældskrisen i landbruget især rammer bedrifter med husdyr, og husdyrbrug befinder sig hovedsageligt i Jylland., Antal bedrifter fordelt efter størrelse, , Hele landet, Øerne, Jylland, , 1985, 2014, 2015, Ændring, 1985, -2015, 1985, 2014, 2015, 1985, 2014, 2015, , antal bedrifter, pct., antal bedrifter, Alle bedrifter, 92, 354, 37, 950, 36, 637, -60,3, 28, 814, 11, 206, 11, 098, 63, 540, 26, 744, 25, 538, 0,0-4,9 ha, 2, 888, 2, 014, 2, 286, -20,8, 1, 777, 603, 691, 1, 111, 1, 411, 1, 596, 5,0-9,9 ha, 15, 416, 7, 835, 7, 506, -51,3, 6, 174, 2, 462, 2, 631, 9, 242, 5, 373, 4, 875, 10,0-19,9 ha, 24, 051, 6, 941, 6, 490, -73,0, 7, 196, 1, 780, 1, 672, 16, 855, 5, 161, 4, 818, 20,0-29,9 ha, 17, 284, 3, 798, 3, 535, -79,5, 4, 949, 1, 284, 1, 076, 12, 335, 2, 515, 2, 459, 30,0-49,9 ha, 18, 590, 4, 264, 4, 018, -78,4, 4, 831, 1, 336, 1, 170, 13, 759, 2, 928, 2, 848, 50,0-99,9 ha, 11, 336, 5, 216, 4, 945, -56,4, 2, 907, 1, 487, 1, 637, 8, 429, 3, 729, 3, 308, 100,0 ha og over, 2, 789, 7, 882, 7, 856, 181,7, 980, 2, 255, 2, 221, 1, 809, 5, 627, 5, 635, Antallet af landbrug er mere end halveret på 30 år, I løbet af 30 år er antallet af bedrifter faldet med 60 pct., og denne udvikling er omtrent den samme i Jylland og på Øerne. I begge egne af landet ser man også den samme tendens i retning af flere store bedrifter på mindst 100 ha. Bedrifter med mindst 100 ha er den eneste størrelsesgruppe, som er steget i perioden 1985-2015. Heraf er antallet af bedrifter på mindst 400 ha steget fra 100 til 900. , Landbrugsaktiviteten er ikke faldet tilsvarende, Selv om der er blevet langt færre bedrifter, så er landbrugsaktiviteten ikke faldet tilsvarende. Således er fx landbrugsarealet kun faldet med 6 pct. siden 1985, og høsten af korn var 18 pct. større i perioden 2010-2014 sammenlignet med perioden 1983-1987. Kvægbestanden er faldet med 40 pct., men det skal ses i lyset af, at mælkeydelsen for malkekøerne næsten er fordoblet og produktionen af mælk er dermed uændret. Svinestanden er endvidere steget med rundt regnet en tredjedel i perioden., Lignende udvikling i Sverige som i Danmark, Det svenske landbrug har gennem årene gennemgået en lignende udvikling som i Danmark, dog med et noget mindre fald i antal bedrifter. Fra 1985 til 2013 er antallet af svenske bedrifter faldet med lidt under 40 pct. mod 60 pct. for Danmark. I samme periode er andelen af store landbrug med mindst 100 ha steget fra 3 pct. til 10 pct., hvor den samme andel i Danmark steg fra 3 til 20 pct. fra 1985 til 2013. I 2013 havde Sverige i alt 67.000 landbrug mod 39.000 i Danmark., Antal bedrifter i Sverige fordelt efter størrelse, , 1985, 1990, 2005, 2007, 2010, 2013, Ændring, 1985-2013, , antal bedrifter, pct., Alle bedrifter, 109, 029, 96, 560, 75, 808, 72, 609, 71, 091, 67, 146, -38,4, 0,0-4,9 ha, 17, 865, 14, 957, 14, 486, 14, 038, 11, 601, 10, 142, -43,2, 5,0-9,9 ha, 22, 110, 19, 020, 14, 117, 13, 701, 13, 943, 13, 857, -37,3, 10,0-19,9 ha, 24, 660, 20, 832, 14, 147, 13, 493, 13, 008, 12, 439, -49,6, 20,0-29,9 ha, 14, 423, 12, 177, 7, 583, 7, 122, 6, 603, 6, 022, -58,2, 30,0-49,9 ha, 15, 536, 14, 223, 8, 862, 8, 259, 7, 490, 6, 778, -56,4, 50,0-99,9 ha, 10, 923, 11, 348, 9, 569, 8, 957, 8, 205, 7, 368, -32,5, 100,0 ha og over, 3, 512, 4, 003, 6, 099, 6, 165, 6, 456, 6, 605, 88,1, Kilde: Statistiska centralbyrån., Landbrugs- og gartneritællingen 22. maj 2015, 20. maj 2016 - Nr. 227, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21902

Nyt

NYT: Flere grønne jobs - især inden for videnservice

22. november 2024, Der var flere beskæftigede med grønne varer og tjenester i 2023 end året før. Antallet af beskæftigede, opgjort som årsværk, er vokset fra ca. 84.000 i 2022 til ca. 88.500 i 2023, en stigning på lidt under 6 pct. Stigningen ses især inden for , videnservice, , der blandt andet omfatter rådgivning og forskning, hvor den grønne aktivitet voksede med ca. 20 pct. til 15.700 årsværk. Ligeledes var der betydelige stigninger inden for , industri, og , energiforsyning, på hhv. 7 pct. og 12 pct. Udviklingen afspejler formentligt et øget fokus på grøn omstilling, især inden for energiforsyning og energianvendelse, samt at den samlede beskæftigelse i samfundet er steget. Resultaterne for 2023 er foreløbige og opgørelsen er generelt behæftet med usikkerhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, Samlet nedgang i omsætningen af grønne varer og tjenester, Modsat beskæftigelsen viser omsætningen, opgjort i løbende priser, et samlet fald på 3,5 pct., fra 315 mia. kr. i 2022 til 304 mia. kr. i 2023. Inden for , energiforsyning, var nedgangen fra 2022 til 2023 dog hele 16 mia. kr., hvilket især kan tilskrives priserne på elektricitet, som i 2022 var usædvanligt høje, mens de i 2023 var klart lavere. , Hvis man ser bort fra faldet i , energiforsyning, var der en lille stigning i den samlede grønne omsætning for de øvrige brancher på 2 pct., hvilket er den samme stigning som i det generelle prisindeks for producentpriser, se , www.statistikbanken.dk/pris4015, . Dette betyder alt andet lige en uændret omsætning af grønne produkter målt i faste priser., Inden for , videnservice, var der en omtrent tilsvarende udvikling i omsætningen som for beskæftigelsen, idet omsætningen her steg med 17 pct. til ca. 25 mia. kr. Denne ret direkte sammenhæng er forventelig, da videnbaserede ydelser overvejende er baseret på arbejdskraft. , Grøn eksport på 100 milliarder, Den beregnede eksport af grønne varer og tjenester viser et resultat på 101 mia. kr. i 2023 mod 102 mia. kr. året før. Over 80 pct. er eksport inden for industrien. Eksporten er som følge af en indirekte metode dog mere usikkert opgjort end de øvrige resultater og er formentligt let undervurderet., Ny gruppering af miljøformål, Aktivitet inden for grønne varer og tjenester opgøres ligeledes efter miljøformål. Her er den eksisterende klassifikation med beslutning i FN's statistikkomité blevet erstattet af en ny klassifikation, som også vil blive anvendt i EU-lande som formidlingsgrundlag. Den nye klassifikation er anvendt i tabellen og i en nyoprettet statistikbanktabel, , www.statistikbanken.dk/gron1a, . Samlet set er den grønne aktivitet med den nye og den hidtidige klassifikation den samme, men den overordnede gruppering efter hhv. miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse er blevet ændret til en gruppering med afsæt i de fysiske indsatsområder, som energi, vand og materialer., Omsætning af grønne varer og tjenester efter miljøområde, , 2022, 2023*, 2023 ift. 2022, , mia. kr., pct., Grønne varer og tjenester i alt, 314,7, 303,9, -3,4, Luftkvalitet og klima, 8,0, 7,1, -11,2, Reduktion af drivhusgasser, .., .., , Reduktion af anden luftforurening, 8,0, 7,1, -11,2, Energiforsyning og -forbrug, 209,0, 196,9, -5,8, Produktion af energi fra fornybare kilder, 165,7, 150,0, -9,5, Energibesparelser og -effektivisering, 43,3, 46,9, 8,2, Spildevand og vandressourcer, 28,7, 28,1, -2,1, Spilde- og regnvandshåndtering, 23,9, 22,8, -4,4, Vandbesparelser og sikring af vandressourcer, 4,8, 5,3, 9,3, Affalds- og materialehåndtering, 47,1, 51,1, 8,5, Affaldshåndtering, 28,9, 31,4, 8,6, Genindvinding og materialebesparelse, 18,2, 19,7, 8,3, Jord, vand, biodiversitet og skov, 14,6, 14,4, -1,2, Beskyttelse af jord samt grund- og overfladevand, 13,0, 12,8, -2,1, Beskyttelse af biodiversitet og landskaber, 1,0, 1,1, 13,9, Forvaltning af skovressourcer, 0,6, 0,5, -6,4, Støj, vibrationer og stråling, 1,9, 1,9, -1,4, Forskning og udvikling på miljøområdet, 2,9, 3,0, 3,8, Forskning og udvikling vedr. miljøbeskyttelse, 0,5, 0,5, 3,9, Forskning og udvikling vedr. ressourcebesparelse, 2,4, 2,5, 3,8, Andre og tværgående miljøområder, 2,5, 1,4, -42,5, *Foreløbige tal., Anm: Der er ikke fundet tal inden for (direkte) reduktion af drivhusgasser via fangst. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1a, Størst ændring i klassifikationen inden for genanvendelse, I den nye klassifikation har kategorien , genanvendelse og materialebesparelse, erstattet tre ressourcebesparende formål i den gamle klassifikation, idet ressourcebesparelse inden for henholdsvis træ, plastic og mineraler nu alle er indeholdt heri, og offentliggøres samlet. I 2023 var der inden for miljøformålet , genanvendelse og materialebesparelse, en omsætning på 19,7 mia. kr. mod 18,2 mia. i 2022. Inden for det samlede miljøområde , affalds- og materialehåndtering, steg omsætningen fra 47,1 til 51,1 mia. kr. Det skal nævnes, at den tidligere opdeling fortsat findes i , www.statistikbanken.dk/gron1, ., Grønne varer og tjenester 2023, 22. november 2024 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2026, Alle udgivelser i serien: Grønne varer og tjenester, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50007

Nyt

NYT: Lille fald i jordbrugets investeringer i 2022

26. oktober 2023, Jordbrugets investeringer faldt med 62 mio. kr. i 2022 til 8,3 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Det svarer til et fald på 0,7 pct. Faldet kan henføres til lavere investeringer i bygninger, mens niveauet for investeringer i maskiner og inventar steg med 19 pct. i forhold til 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i kvægstalde og lavere i svinestalde, Bygningsinvesteringerne i svinestalde var betydeligt lavere end året før. Der blev blot investereret 171 mio. kr. i løbende priser i 2022 mod 1,4 mia. kr. i 2021. Svinebestanden blev også opgjort til at være 7,5 pct. lavere pr. 1 juli 2022 sammenlignet 1. juli 2021, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:270, . Investeringer i kvægstalde var med 0,8 mia. kr. 358 mio. kr. højere end i 2021. I faste priser var der tale om det højeste niveau for investeringer i kvægstalde siden 2015 - sandsynligvis tilskyndet af den gode økonomi i mælkeproduktionen i 2022, se fx , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:248, og , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:356, ., Investeringer i maskiner og inventar større end bygningsinvesteringer, Med 6,4 mia. kr. i 2022 er investeringer i maskiner og inventar noget større end de samlede bygningsinvesteringer på 2,5 mia. kr., og var 19 pct. højere end året før i faste priser. Maskiner og inventar dækker over fx mejetærskere og traktorer til brug i marken, men også inventar i bygninger, som fx korntørringsanlæg og malkemaskiner. , Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2015, 2020, 2021, 2022, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 8, 059, 8, 656, 9, 135, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 581, 3, 339, 2, 534, Kvægstalde, 807, 611, 525, 883, Svinestalde, 473, 770, 1, 366, 171, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 200, 1, 448, 1, 480, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 302, 5, 125, 6, 431, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 193, 170, , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 7, 757, 8, 407, 8, 345, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 579, 3, 231, 2, 267, Kvægstalde, 807, 610, 508, 790, Svinestalde, 473, 770, 1, 321, 153, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 199, 1, 401, 1, 324, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 002, 4, 987, 5, 928, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 189, 150, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Nettoinvesteringer tæt på nul, Nettoinvesteringerne, som er bruttoinvesteringerne minus afskrivningerne, var i 2022 som for 2021 tæt på nul. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med nettoinvesteringer omkring nul betyder det, at produktionskapaciteten samlet set opretholdes., Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2015, 2020, 2021, 2022, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 737, 8, 059, 8, 656, 9, 135, Afskrivninger, 10, 381, 8, 742, 8, 838, 9, 124, Nettoinvesteringer, -2, 643, -683, -182, 11, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb2, Jordbrugets investeringer 2022, 26. oktober 2023 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47270

Nyt

NYT: Forskning og udvikling udgør 2,9 pct. af BNP

18. december 2020, Nye tal om forskning og udvikling (FoU) viser, at de samlede udgifter i 2019 var 68,0 mia. kr., hvilket svarer til 2,9 pct. af BNP. Niveauet i 2019 for BNP brugt på FoU i Danmark var næsten uændret i forhold til 2017 og 2018. I 2019 bidrog erhvervslivet med 42,5 mia. kr. og den offentlige sektor med 25,5 mia. kr. De samlede FoU udgifter er steget med 1,7 pct. i forhold til 2018 (målt i løbende priser). Realvæksten, som dækker stigningen målt i faste priser, var samlet på 0,9 mia. kr. svarende til 1,3 pct. Realvæksten af FoU udgifter kom hovedsageligt fra den offentlige sektor., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Erhvervslivet står for to tredjedele af de samlede FoU-udgifter, Siden 2009 har FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark ligget tæt på 3 pct., og fordelingen mellem hhv. erhvervslivets og den offentlige sektors andel har været nogenlunde stabil. I 2019 udgjorde erhvervslivets andel 63 pct. af de samlede udgifter til FoU, og den offentlige sektors andel udgjorde 37 pct. Målt i faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU i 2015-2019 steget med 2,1 mia. kr. eller 9 pct. Til sammenligning er erhvervslivets bidrag til FoU steget med 2,0 mia. kr. i faste priser, og det udgør en stigning på 5 pct. , Flere arbejdede med forskning og udvikling, Antallet af FoU-beskæftigede er steget med 4,1 pct. fra 2018 til 2019. I alt blev der anvendt 62.200 årsværk (fuldtidsbeskæftigede) til FoU i 2019 mod 59.800 i 2018. Erhvervslivet beskæftigede 37.600 årsværk til FoU i 2019, mens den offentlige sektor beskæftigede 24.600 årsværk. I 2019 udførte kvinder en tredjedel af de udførte FoU årsværk i erhvervslivet. Til sammenligning udførte kvinder halvdelen af FoU årsværkene i den offentlige sektor., Sverige brugte 3,4 pct. af BNP på FoU, Siden 2015 har Sverige haft den største andel af BNP til FoU blandt de nordiske lande. Sveriges andel er steget fra 3,2 pct. i 2015 til 3,4 pct. i 2019. Finlands andel af BNP brugt på FoU udgjorde 2,8 pct. i 2019, og efter en faldende tendens i perioden fra 2013 til 2016, har niveauet været stabilt siden 2016. Norge og Island har brugt den laveste andel af BNP på FoU blandt de nordiske lande. Niveauet i de seneste år i disse lande svarer til andelen for EU som helhed. , Kilde: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Sverige lever op til Barcelona-målsætningen, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning fra 2002 om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. Blandt de nordiske lande lever Sverige op til Barcelona-målsætningen. Danmark og Finland er tæt på, mens Island og Norge ligger næsten 1 procentpoint under målsætningen. , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2019-priser og andel af BNP, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019*, , mio. kr. i 2019-priser, FoU-udgifter, 59, 783, 59, 594, 63, 940, 66, 837, 65, 129, 67, 099, 67, 999, Den offentlige sektor, 21, 915, 21, 592, 23, 355, 23, 348, 23, 834, 24, 600, 25, 454, Erhvervslivet, 37, 868, 38, 003, 40, 585, 43, 489, 41, 295, 42, 499, 42, 545, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 67, 999, Den offentlige sektor, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 22, 773, 23, 524, 24, 647, 25, 454, Erhvervslivet, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 42, 545, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Udvikling i FoU i de nordiske lande målt som andel af BNP, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019*, , pct., Sverige, 3,3, 3,1, 3,2, 3,3, 3,4, 3,3, 3,4, Danmark, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 2,9, 3,0, 2,9, Finland, 3,3, 3,2, 2,9, 2,7, 2,7, 2,8, 2,8, Norge, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, 2,1, 2,1, 2,2, EU (28), 2,0, 2,0, 2,0, 2,0, 2,1, 2,1, 2,1, Island, 1,7, 2,0, 2,2, 2,1, 2,1, 2,0, .., *Foreløbige tal. , Kilder: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Forskning og udvikling 2019, 18. december 2020 - Nr. 479, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2021, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32056

Nyt

NYT: Flere detailvirksomheder sælger via internettet

7. juli 2020, Ændret 19. november 2020 kl. 08:00, Der er desværre konstateret fejl i Regnskabsstatistikken for private byerhverv 2018, som er blevet rettet d.d. Da statistikken bidrager med en del af datagrundlaget for Generel firmastatistik, er der ligeledes rettet i denne. Rettelserne har primært betydning for variablen omsætning, som kan findes i de tilknyttede statistikbanktabeller, mens rettelserne for antal virksomheder og årsværk, som er omtalt i denne opgørelse, er ubetydelige. Rettelserne er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2018 var der 1.564 firmaer med hovedaktivitet inden for , detailhandel via internettet, (se kilder og metode). Det var det højeste antal målt nogensinde i Danmark. Væksten har været stabil de seneste fem år, så der i 2018 var næsten 600 flere af disse firmaer end i 2014. Til sammenligning faldt det samlede antal af firmaer inden for detailhandel fra 19.100 i 2014 til 18.400 i 2018. Dermed udgjorde firmaer med hovedaktivitet inden for detailhandel via internettet 8,5 pct. af alle detailhandelsvirksomheder i 2018, mod 5,1 pct. i 2014. Også målt på omsætning var der vækst i disse brancher, og man kan se i branchetallene fra detailomsætningsindekset, at det er forsat i 2019 og 2020 - ikke mindst i månederne påvirket af COVID-19 krisen (se mere i tabellen , www.statistikbanken.dk/deta2012, )., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf2, ., Stor vækst i antal firmaer med salg af digitale produkter via internettet, Detailhandel via internettet består af ni brancher. Den største procentvise vækst i antallet af firmaer var i , detailhandel via internettet med digitale produkter, , hvor antallet af firmaer steg fra 25 i 2014 til 104 i 2018, svarende til en vækst på 316 pct. Branchen omfatter firmaer med digitalt salg af produkter til download fx bøger, musik og film. Næststørst stigning havde , detailhandel med dagligvarer via internet, , hvor antallet af firmaer steg med 158 pct. til 111 firmaer i 2018., Hvor ovenstående brancher havde et relativt lavt antal firmaer i 2018, var tredjeflest firmaer inden for internethandel placeret i , detailhandel med hobbyartikler, musikinstrumenter, sportsudstyr, legetøj, cykler via internet, (226 firmaer). Branchen havde samtidig den tredje højeste procentuelle vækst (109 pct.) fra 2014 til 2018., Næstflest firmaer var inden for , detailhandel med tøj, sko, lædervarer, ure eller babyudstyr via internet, (263 firmaer), mens der i 2018 var flest firmaer (4, 90, ) inden for restgruppen , detailhandel med andre varer ikke angivet nærmere via internet, . Branchen omfatter blandt andet firmaer med digitalt salg af blomster, planter eller frø, dyrefoder, antikviteter, brugte bøger og andre brugte varer., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf2, ., Flere firmaer og årsværk i 2018, I Danmark var der 306.63, 5, reelt aktive firmaer i den private sektor i 2018. I forhold til 2017 var det en vækst på 3.69, 6, firmaer, svarende til 1,2 pct. Med 1.207 flere firmaer var den største absolutte vækst i branchegruppen , erhvervsservice, ., Reelt aktive firmaer og årsværk i den private sektor, fordelt efter speciel gruppering af brancher, , Virksomheder, Æn-, dring, , Årsværk, Æn-, dring, , 2017, 2018, , , 2017, 2018, , , antal, pct., , antal, pct., I alt, 302, 939, 306, 635, 1,2, , 1, 401, 910, 1, 454, 457, 3,7, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 26, 184, 26, 215, 0,1, , 34, 009, 35, 643, 4,8, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksom., 19, 343, 19, 401, 0,3, , 283, 264, 289, 696, 2,3, Råstofindvinding, 219, 229, 4,6, , 4, 367, 4, 616, 5,7, Industri, 15, 341, 15, 429, 0,6, , 268, 535, 274, 057, 2,1, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 3, 783, 3, 745, -1,0, , 10, 362, 11, 029, 6,4, Bygge og anlæg, 32, 635, 33, 229, 2,0, , 136, 043, 142, 926, 5,1, Handel, transport, restauration mv., 67, 465, 67, 022, -0,7, , 458, 172, 471, 627, 2,9, Handel, 41, 975, 41, 231, -1,8, , 306, 836, 314, 502, 2,5, Handel med biler og motorcykler, 7, 739, 7, 729, -0,1, , 39, 745, 41, 037, 3,3, Engroshandel, 15, 328, 15, 086, -1,6, , 139, 943, 143, 877, 2,8, Detailhandel, 18, 908, 18, 416, -2,6, , 127, 148, 129, 588, 1,9, Transport, 10, 967, 11, 213, 2,2, , 90, 962, 92, 838, 2,1, Hoteller og restauranter, 14, 523, 14, 578, 0,4, , 60, 374, 64, 287, 6,5, Information og kommunikation, 17, 970, 18, 467, 2,8, , 87, 349, 90, 387, 3,5, Finansiering og forsikring, 12, 799, 13, 582, 6,1, , 74, 383, 77, 961, 4,8, Ejendomshandel og udlejning, 29, 201, 29, 632, 1,5, , 28, 537, 29, 825, 4,5, Erhvervsservice, 54, 613, 55, 820, 2,2, , 208, 147, 219, 816, 5,6, Undervisning og sundhed , 23, 239, 23, 398, 0,7, , 55, 950, 59, 237, 5,9, Kultur, fritid og anden service, 19, 483, 19, 795, 1,6, , 36, 053, 37, 332, 3,5, Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf2, ., Generel firmastatistik 2018, 7. juli 2020 - Nr. 264, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30781

Nyt

NYT: Gunstig prisudvikling i jordbruget fortsætter

29. november 2017, Jordbrugets bytteforhold fortsætter med at stige. Det er fjerde kvartal i træk, at bytteforholdet forbedres, og det nærmer sig nu niveauet for 2010. Stigningen var på 2 procentpoint fra andet kvartal 2017 til tredje kvartal 2017. I forhold til samme kvartal sidste år er bytteforholdet forbedret med 8,6 pct. Forbedringen skyldes især prisstigninger på mælk. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Stigning i priser på salgsprodukter, Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 10,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 1,5 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes primært animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her er det særligt en 40,9 pct. stor prisstigning på mælk, som trækker de samlede salgspriser op. Dermed nærmer prisen på mælk sig niveauet for 2014, som var det højeste siden 1990., Prisindeks på forbrug i produktionen stadig højere end salgspriser, Bytteforholdet er, trods stigning, stadig forringet med 3 pct. i forhold til 2010. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er steget 15 pct. i forhold til 2010. Prisindekset for forbrug og investeringer er 18 pct. over 2010., Højere priser på vegetabilske produkter, I forhold til andet kvartal 2017 er salgsprisindekset steget med 1,8 pct. Priserne på vegetabilske produkter steg med 3,6 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter steg 1,3 pct. Stigningen på de vegetabilske produkter skyldes primært sæsonvariationen fra andet til tredje kvartal, der typisk betyder en stigning fra andet til tredje kvartal. For de animalske produkter skyldes stigningen primært mælkepriser, der steg med 5,9 pct. i forhold til kvartalet før., Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 1,5 pct. fra tredje kvartal 2016 til tredje kvartal 2017. Årsagen er primært, at priserne på investeringsgoder steg 4 pct. Fra andet kvartal 2017 til tredje kvartal 2017 steg forbrug og investeringer 0,1 pct., Prisen på foderstoffer faldt med 1,6 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2017, 3. kvt. , 2017, 3. kvt. 16 , - 3. kvt. 17, 2. kvt. 17, - 3. kvt. 17, , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 95, 97, 8,6, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 113, 115, 10,3, 1,8, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 111, 115, 5,9, 3,6, Heraf, , , , Korn, 116, 114, 114, 11,7, -0,2, Raps , 27, 126, 120, 2,6, -5,2, Grøntsager og prydplanter, 72, 105, 103, -6,1, -2,1, Animalske salgsprodukter, 715, 113, 114, 12,8, 1,3, Heraf, , , , Kvæg , 42, 120, 126, 8,2, 4,8, Svin , 340, 125, 120, 3,6, -3,7, Fjerkræ , 25, 110, 111, -1,5, 1,2, Mælk , 213, 113, 119, 40,9, 5,9, Æg , 11, 97, 97, -3,1, 0,1, Pelsskind , 81, 81, 73, 2,1, -9,6, Forbrug og investeringer, 1, 000, 118, 118, 1,5, 0,1, Forbrug i produktionen, 807, 118, 117, 0,9, -0,3, Heraf, , , , Energi , 70, 108, 108, 4,7, -0,6, Gødningsstoffer , 35, 106, 94, 6,3, -11,9, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 196, 195, -0,6, -0,6, Foderstoffer, 300, 112, 112, -1,6, -0,5, Vedligeholdelse og reparation, 95, 114, 114, 0,8, 0,1, Investeringsgoder, 193, 119, 121, 4,0, 1,4, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2017, 29. november 2017 - Nr. 462, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24603

Nyt

NYT: Historisk tilbagegang for buræg

29. november 2017, På bare et år er produktionen af buræg faldet 30 pct., så den nu udgør en mindre andel end både skrabeæg og økologiske æg. For et halvt år siden udgjorde buræg den største andel. Ændringen skyldes især, at flere detailkæder ikke ønsker buræg på hylderne, og en del burægproducenterne derfor har omlagt deres produktion. Produktionen af de forskellige typer af æg var hhv. 35 pct. for skrabeæg, 29 pct. for økologiske æg, 26 pct. for buræg og 10 pct. for æg fra fritgående høns i tredje kvartal 2017., Animalsk produktion faldt, Mængdeindekset for den animalske produktion faldt med 1,1 pct. i tredje kvartal 2017 i forhold til samme kvartal i 2016. Det skyldes udelukkende, at produktionen af svin faldt, mens der var en stigning for de andre animalske salgsprodukter. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2010, 2016, 2017, Ændring, 3. kvt. 2016, , , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt., - 3. kvt. 2017, , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 107,4, 100,7, 101,7, 113,7, 106,2, -1,1, Kvæg, 42, 102,8, 89,4, 113,1, 111,2, 104,5, 1,7, Svin, 340, 104,5, 91,5, 93,5, 115,7, 100,2, -4,1, Fjerkræ, 25, 113,7, …, …, …, 114,2, 0,5, Mælk, 2, 213, 112,0, 119,0, 113,4, 110,9, 114,4, 2,2, Æg, 11, 114,8, …, …, …, 121,3, 5,6, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Animalsk produktion, , 2016, 2017, , Ændring, 3. kvt. 2016, , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt., , - 3. kvt. 2017, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 134,7, 32,6, 47,5, 44,5, 124,6, , -7,5, Slagtninger, 1, 124,2, 30,2, 44,0, 41,8, 115,9, , -6,7, Eksport af levende kvæg til slagtning, 10,5, 2,4, 3,5, 2,8, 8,7, , -17,0, Heraf kalve, 9,0, 2,2, 3,4, 2,5, 8,1, , -9,8, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 34,9, 8,6, 12,4, 11,9, 32,9, , -5,6, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 965,4, 2, 527,5, 2, 406,4, 2, 783,9, 7, 717,9, , -3,1, Slagtninger, 1, 4, 722,9, 1, 369,3, 1, 197,4, 1, 752,3, 4, 319,0, , -8,6, Eksport af levende svin , 3, 242,5, 1, 158,3, 1, 209,0, 1, 031,6, 3, 398,8, , 4,8, Heraf smågrise, 3, 182,7, 1, 137,7, 1, 189,4, 1, 010,5, 3, 337,6, , 4,9, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 494,4, 144,1, 140,6, 182,4, 467,1, , -5,5, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 26, 100,5, …, …, …, 25, 806,3, , -1,1, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 372,0, 485,8, 463,0, 452,9, 1, 401,6, , 2,2, Heraf økologisk, 128,4, 45,1, 43,5, 42,8, 131,4, , 2,3, Æg, , , , , , , , Samlet produktion, 3, 18,1, …, …, …, 19,1, , 5,6, Buræg, 6,4, …, …, …, 4,5, , -29,8, Æg fra fritgående høns, 1,0, …, …, …, 1,7, , 72,8, Skrabeæg, 4,5, …, …, …, 6,0, , 31,3, Økologiske æg, 4,2, …, …, …, 5,0, , 18,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt., Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2017, 29. november 2017 - Nr. 461, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24602

Nyt

NYT: Malkekobestanden er større end for et år siden

25. juli 2016, Der var 572.000 malkekøer 30. juni 2016, hvilket er en stigning på 1,9 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Dog ses et lille fald i antallet af malkekøer i forhold til tællingen i marts, hvilket er det første fald i antallet af malkekøer siden mælkekvoternes ophør 1. april 2015., Flere slagtninger end i starten af 2015, Slagtningerne af køer er i de første fem måneder af 2016 19 pct. højre end samme periode i 2015. Det betyder, at slagtningerne af køer er tilbage på mere normalt niveau end i 2015. Her slagtede landmændene færre køer for at opbygge deres bestand af malkekøer efter mælkekvoternes ophør - se, i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/ani41, ., Samtidig er antallet af drægtige kvier (kommende køer) faldet med 6,8 pct. til 187.000 stk. i forhold til samme tidspunkt sidste år, ., Økonomisk svære tider for mælkeproducenterne, Den stigende bestand af køer har medført en stigning i den leverede mængde mælk til mejerierne - se , i Statistikbanken på, www.statistikbanken.dk/ani71, . Stigningen skyldes dels det større antal køer og dels, at den enkelte ko giver mere mælk. Mælkeprisen har været generelt faldende siden foråret 2014, hvor den nåede et rekordhøjt niveau. Den faldende pris betyder, at mange mælkeproducenter har det økonomisk svært - se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:314, ,, Regnskabsstatistik for landbrug 2015, ., Stigning i bestanden af kvæg, Den samlede kvægbestand var 30.juni 2016 på 1.583.000 stk., hvilket er 1,0 pct. flere end samme tidspunkt i 2015. Denne stigning skyldtes flere malkekøer samt flere tyre, stude og kvier under et år., Der var 265.000 tyre og stude samt 649.000 kvier, hvilket er en stigning på 3,5 pct. for handyrene og et fald på 0,3 pct. for kvierne. Antallet af dyr under et år er steget, mens antallet af de ældre dyr er faldet. , Læs mere om mælkekvoternes betydning for bestanden af malkekøer og dermed mælkeproduktion i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:623, , , Animalsk produktion, udviklingen i mælkeproduktionen 3. kvt. 2015, og for hele EU på , EUROSTAT´s hjemmeside, ., Kvægbestanden, , 2015, 2016, Ændring, , 30. juni , 30. sept., 31. dec. , 31. marts, 30. juni, 30. juni 2015, - 30. juni 2016, , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 568, 1, 574, 1, 566, 1, 578, 1, 583, 15, 1,0, Tyre og stude, 257, 257, 257, 264, 265, 9, 3,5, Under ½ år, 123, 127, 121, 122, 129, 6, 4,7, ½ år-1 år, 86, 87, 98, 100, 91, 5, 5,3, 1-2 år, 35, 32, 28, 32, 34, -1, -3,5, 2 år og over, 11, 12, 10, 10, 11, 0, -1,8, Kvier, 1, 651, 651, 645, 645, 649, -2, -0,3, Under ½ år, 161, 165, 162, 163, 169, 8, 5,1, ½ år-1 år, 153, 151, 157, 161, 157, 4, 2,8, 1-2 år, 281, 279, 274, 272, 273, -8, -2,8, 2 år og over, 56, 56, 52, 49, 50, -6, -11,3, Køer, 661, 666, 664, 668, 669, 8, 1,3, Malkekøer, 561, 567, 570, 574, 572, 10, 1,9, Ammekøer, 99, 99, 94, 94, 97, -2, -2,1, Drægtige kvier , 201, 196, 192, 189, 187, -14, -6,8, 1-2 år, 167, 161, 161, 161, 159, -8, -4,8, 2 år og over, 34, 34, 32, 28, 28, - 6, -16,6, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. juni 2016, , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 265, 451, 648, 970, 571, 642, 97, 260, 1, 583, 323, Region Hovedstaden, 5, 665, 12, 269, 9, 299, 3, 648, 30, 881, København og Nordsjælland, 1, 3, 340, 6, 051, 3, 079, 3, 151, 15, 621, Landsdel Bornholm, 2, 325, 6, 218, 6, 220, 497, 15, 260, Region Sjælland, 18, 181, 30, 997, 19, 772, 11, 788, 80, 738, Region Syddanmark, 92, 335, 255, 515, 237, 673, 27, 244, 612, 767, Landsdel Fyn, 15, 023, 37, 581, 30, 605, 6, 192, 89, 401, Landsdel Sydjylland, 77, 312, 217, 934, 207, 068, 21, 052, 523, 366, Region Midtjylland, 89, 229, 194, 817, 169, 893, 30, 843, 484, 782, Landsdel Østjylland, 26, 854, 52, 592, 39, 188, 13, 171, 131, 805, Landsdel Vestjylland, 62, 375, 142, 225, 130, 705, 17, 672, 352, 977, Region Nordjylland, 60, 041, 155, 372, 135, 005, 23, 737, 374, 155, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 30. juni 2016, 25. juli 2016 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20883

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation