Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5431 - 5440 af 6443

NYT: Stabile miljøbeskyttelsesudgifter i industrien

2. december 2021, Industriens direkte miljøbeskyttelsesudgifter var på 3,4 mia. kr. i 2020, hvilket er 4 pct. højere end i 2018 og 16 pct. højere end i 2014. Ud af disse udgifter var den største andel til , spilde- og regnvandshåndtering, . I 2020 udgjorde denne post således en tredjedel af miljøbeskyttelsesudgifterne, mens udgifter til , affaldshåndtering og genindvinding, udgjorde lidt over en fjerdedel. Udgifter inden for , luftkvalitet og klima, samt , reduceret energi- og varmeforbrug, repræsenterede tilsammen ca. 30 pct. Dette mønster har været stort set uændret siden 2014. De direkte miljøbeskyttelsesudgifter er over tid øget omtrent parallelt med produktionen. Målt i forhold til udgifter til forbrug i produktionen, udgjorde de direkte miljøbeskyttelsesudgifter ca. 0,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Industrien har også andre udgifter til miljøbeskyttelse, Virksomheder har ikke kun udgifter til direkte miljøbeskyttelse som opgjort i denne statistik. Mest konkret er der også betaling af miljø-, energi- og transportafgifter som for de omhandlede brancher udgjorde et beløb på lige under 4 mia. kr. i 2020, se , www.statistikbanken.dk/mrs1, . Hertil kan virksomhedernes ekstraudgifter komme ved køb af råvarer med bedre miljøegenskaber end standarden. Sådanne udgifter er der ikke statistiske opgørelser af., Branchemæssig forskel på udgifter til forskellige miljøformål, Fødevareindustrien, havde i absolutte tal de største direkte miljøbeskyttelsesudgifter med tæt på 900 mio. kr. i 2020. Heraf gik 56 pct. til miljøformålet , spilde- og regnvandshåndtering, . Også den, kemiske industri, brugte en stor andel (52 pct.) til dette formål ud af sine i alt 450 mio. kr. i udgifter. Ud af en udgift af samme størrelse inden for , plast-, glas- og betonindustri, ses et noget andet billede, hvor der her blev anvendt 38 procent til beskyttelse af , luftkvalitet og klima, . Inden for , elektronik og maskinindustri, dominerer udgifter til , affaldshåndtering og genindvinding, med typisk mellem 40 og 50 pct. af miljøbeskyttelsesudgifterne., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter efter branche og miljøformål. 2020*, , Miljø-, beskyttelses, udgifter , i alt, , Beskyttelse, af luft-, kvalitet , og klima, , Spilde- og , regnvands-, håndtering, , Affalds-, håndtering , og gen-, indvinding, , Reduceret , energi- og , varme-, forbrug, , Anden/, tværgående, aktivitet , vedr. miljø-, beskyttelse, , mio. kr., pct., Erhverv i alt, 3, 407, 17, 34, 27, 13, 9, Råstofindvinding, 48, 21, 52, 8, 6, 8, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 874, 6, 56, 17, 14, 7, Tekstil- og læderindustri, 32, 6, 28, 47, 6, 16, Træ- og papirindustri, trykkeri, 128, 25, 18, 42, 9, 6, Olieraffinaderier mv., 81, 65, 23, 9, 1, 1, Kemisk industri, 452, 8, 52, 30, 5, 4, Medicinalindustri, 307, 12, 41, 24, 18, 5, Plast-, glas- og betonindustri, 453, 38, 12, 25, 17, 8, Metalindustri, 228, 21, 18, 45, 6, 11, Elektronikindustri, 33, 12, 21, 45, 6, 15, Fremstilling af elektrisk udstyr, 43, 16, 14, 42, 21, 7, Maskinindustri, 200, 16, 14, 43, 19, 9, Transportmiddelindustri, 29, 14, 14, 48, 14, 10, Møbel og anden industri, 111, 14, 14, 49, 13, 10, Energi- og vandforsyning, 388, 22, 15, 22, 17, 24, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Flest interne udgifter i den kemiske industri, Opdelt på udgiftstype, dvs. på interne driftsudgifter, eksterne driftsudgifter og investeringer, er førstnævnte type dominerende i , kemiske industri, . Her var 40 pct. af udgifterne interne (målt som lønudgifter), typisk til specialiseret behandling af miljøfarlige stoffer. Omvendt anvendte , fødevareindustrien, ca. 60 pct. af sine udgifter til køb af tjenesteydelser (og enkelte varer). Hvad angår investeringer i miljøbeskyttelse udgjorde disse ca. halvdelen af miljøbeskyttelsesudgifterne inden for , forsyningsvirksomhed, og , glas- og betonindustri, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Miljøbeskyttelsesudgifterne vejer forskelligt i brancherne, De direkte miljøbeskyttelsesudgifters betydning i de forskellige brancher kan eksempelvis belyses ved at sammenligne med forbruget i produktionen. Udgifterne i , fødevareindustrien, og , medicinalindustrien, lå tæt på gennemsnittet på 0,7 pct., mens den , kemiske industri, brugte knap 2 pct. på direkte miljøbeskyttelse. Også inden for , forsyningsvirksomhed, og , glas- og betonindustri, er der relativt høje miljøbeskyttelsesudgifter, mens de er relativt lave i fx , maskinindustrien., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2020, 2. december 2021 - Nr. 431, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2023, Alle udgivelser i serien: Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31427

Nyt

NYT: Flere ansatte i højteknologiske fremstillingsvirksomheder

3. september 2019, Ændret 28. maj 2020 kl. 08:34, Regnskabsstatistikken for private byerhverv 2017 blev revideret 25. maj 2020. Da statistikken bidrager med en del af datagrundlaget for Generel firmastatistik, er der her ligeledes her lavet en række mindre revisioner af tallene for 2017. Revisionerne er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2017 var 5,1 pct. af virksomhederne fremstillingsvirksomheder. Disse stod for 19,, 2, pct. af den samlede beskæftigelse i den private sektor. Siden 2010 er antallet af ansatte omregnet til hele årsværk vokset med 18,, 6, pct. i de højteknologiske fremstillingsvirksomheder, mens det er faldet med 7,, 4, pct. i de lavteknologiske. Også antallet af højteknologiske fremstillingsvirksomheder er steget (+7,, 7, pct.), mens antallet af lavteknologiske fremstillingsvirksomheder er faldet med 2,9 pct., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf2, ., Få højteknologiske fremstillingsvirksomheder, Blandt fremstillingsvirksomhederne var 4,, 6, pct. højteknologiske jævnfør klassifikationer udviklet i , det europæiske statistiksamarbejde og OECD, . 33,, 4, pct.var lavteknologiske. De resterende blev udgjort af 20,3 pct. mellem højteknologiske og 41,7 pct. mellem lavteknologiske fremstillingsvirksomheder. Højteknologiske virksomheder fremstiller fx farmaceutiske, elektroniske og optiske produkter, mens lavteknologiske virksomheder fx fremstiller fødevarer, tekstiler eller møbler., Store regionale forskelle, Der er store regionale forskelle i sammensætningen af fremstillingsbranchen. I 2017 var der 15.341 fremstillingsvirksomheder i Danmark. Ca. 25 pct. var hjemmehørende i Region Midtjylland, som dermed var regionen med flest fremstillingsvirksomheder. På landsplan var der 701 højteknologiske fremstillingsvirksomheder, og af disse var 344 hjemmehørende i Region Hovedstaden, svarende til 49 pct. - altså næsten halvdelen. Med 55 virksomheder, svarende til 7,8 pct., havde Region Nordjylland den laveste andel af landets højteknologiske fremstillingsvirksomheder. , Lokal teknologiudvikling er et delmål under FN's verdensmål. Målet er at sikre bæredygtig industrialisering og at fremme innovation. Indikatorer for udviklingen af disse, kan findes , her, . , Flere virksomheder i 2017, I Danmark var der 302.9, 39, reelt aktive virksomheder i den private sektor i 2017. I forhold til 2016 er det en vækst på , 5.217, virksomheder, svarende til , 1,8, pct. I forhold til ovenstående sammenligning, så var der 291.651 reelt aktive virksomheder i den private sektor i 2010. , Handel og transport havde den største stigning målt i årsværk, Rettes blikket mod hele den private sektor, så steg antallet af årsværk med 2,3 pct. fra 2016 til 2017. Dette svarer til en stigning på 31.629 årsværk. Målt i årsværk fandt den største stigning sted i branchegruppen , handel og transport mv., , mens det største fald var i , ejendomshandel og udlejning,, der også havde det største procentvise fald. , Med 1.6, 67, nye virksomheder var den største absolutte vækst i antal virksomheder i branchegruppen , erhvervsservice, . Den største procentvise vækst i antallet af virksomheder var i branchegruppen , finansiering og forsikring, med 6,4 pct. Det største absolutte fald var i , landbruget,, der også havde det største procentuelle fald på 4,, 5, pct. , Reelt aktive firmaer og årsværk i den private sektor, fordelt efter speciel gruppering af brancher, , Virksomheder, Æn-, dring, , Årsværk, Æn-, dring, , 2016, 2017, , , 2016, 2017, , , antal, pct., , antal, pct., I alt, 297, 722, 302, 939, 1,8, , 1, 370, 281, 1, 401, 910, 2,3, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 27, 410, 26, 184, -4,5, , 32, 770, 34, 009, 3,8, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksom., 19, 260, 19, 343, 0,4, , 276, 971, 283, 264, 2,3, Råstofindvinding, 212, 219, 3,3, , 2, 099, 4, 367, 108,1, Industri, 15, 242, 15, 341, 0,6, , 264, 455, 268, 535, 1,5, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 3, 806, 3, 783, -0,6, , 10, 418, 10, 362, -0,5, Bygge og anlæg, 31, 965, 32, 635, 2,1, , 131, 272, 136, 043, 3,6, Handel, transport, restauration mv., 66, 723, 67, 465, 1,1, , 448, 628, 458, 172, 2,1, Handel, 41, 764, 41, 975, 0,5, , 301, 225, 306, 836, 1,9, Handel med biler og motorcykler, 7, 748, 7, 739, -0,1, , 38, 480, 39, 745, 3,3, Engroshandel, 15, 233, 15, 328, 0,6, , 136, 346, 139, 943, 2,6, Detailhandel, 18, 783, 18, 908, 0,7, , 126, 399, 127, 148, 0,6, Transport, 10, 877, 10, 967, 0,8, , 89, 987, 90, 962, 1,1, Hoteller og restauranter, 14, 082, 14, 523, 3,1, , 57, 416, 60, 374, 5,2, Information og kommunikation, 17, 109, 17, 970, 5,0, , 85, 116, 87, 349, 2,6, Finansiering og forsikring, 12, 024, 12, 799, 6,4, , 73, 733, 74, 383, 0,9, Ejendomshandel og udlejning, 28, 436, 29, 201, 2,7, , 30, 297, 28, 537, -5,8, Erhvervsservice, 52, 946, 54, 613, 3,1, , 201, 449, 208, 147, 3,3, Undervisning og sundhed , 22, 755, 23, 239, 2,1, , 55, 517, 55, 950, 0,8, Kultur, fritid og anden service, 19, 055, 19, 483, 2,2, , 34, 491, 36, 053, 4,5, Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf2, .., Generel firmastatistik 2017, 3. september 2019 - Nr. 318, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28991

Nyt

NYT: Vi genanvender mere affald fra husholdninger

11. august 2016, Mængden af husholdningsaffald er stort set uændret fra 2013 til 2014, men der er mere af husholdningsaffaldet, som indsamles til genanvendelse - 1,5 mio. ton i 2014 mod 1,3 mio. ton i 2013. Det svarer til, at 44 pct. af husholdningsaffaldet genanvendes. Erhvervsaffaldet har endnu højere genanvendelsesgrad. For affald fra bygge og anlæg er den 88 pct., mens 66 pct. af affaldet fra resten af erhvervene indsamles til genanvendelse., Mere affald fra bygge og anlæg, Den samlede affaldsmængde i Danmark var 11,8 mio. ton i 2014. Det er lidt mere end i 2013, hvor den var 11,1 mio. ton. Det skyldes især, at der var 0,5 mio. ton mere affald fra bygge og anlæg i 2014. Af det samlede affald stammer 3,4 mio. ton fra husholdningerne, 4,1 mio. ton er fra bygge og anlæg, mens de resterende 4,2 mio. ton kommer fra virksomheder i de øvrige erhverv., To typer affald som i stort omfang indsamles til genanvendelse er papir og pap., Papir fra husholdningerne og pap fra butikkerne, I 2014 blev der indsamlet 351.000 ton papiraffald og 381.000 ton papaffald. Papiraffaldet (bl.a. aviser og reklamer) kom især fra husholdningerne (57 pct.), mens trykkerierne er den anden store kilde til indsamlet papiraffald. Den offentlige administration bidrager med 3 pct. af papiraffaldet, hvilket svarer til 9.800 ton. , Papaffaldet indsamles især fra detailhandlen - 37 pct. kommer fra butikker og forretninger. Engroshandlen har også meget papaffald svarende til 12 pct. af den samlede mængde. Dermed står engros- og detailhandel tilsammen for halvdelen af papaffaldet. Fra husholdningerne indsamles 55.000 ton papaffald - svarende til 12 pct. af det indsamlede papaffald., Farligt affald kommer især fra bygge og anlæg samt industri, Kun 0,6 mio. ton af den samlede affaldsmængde på 11,8 mio. ton er farligt affald. Bygge og anlæg er den branchegruppe, der skaber mest farligt affald. I 2014 blev det til 241.000 ton. Det er bl.a. byggeaffald med indhold af PCB, asbest eller andre farlige stoffer. Farligt affald udgør 6 pct. af den samlede affaldsmængde fra bygge og anlæg. , Industriens farlige affald udgjorde 122.000 tons i 2014, hvilket svarer til 9 pct. af industriens samlede affaldsmængde på 1,3 mio. ton. Industriens farlige affald kommer især fra olieraffinaderier mv., kemisk industri og medicinalindustri. Til sammen havde de tre brancher 76.000 ton farligt affald i 2014 - svarende til 62 pct. af hele industriens farlige affald. Deres andel af industriens ikke-farlige affald er kun 7 pct. Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien skaber 40 pct. af det ikke-farlige industriaffald men kun 3 pct. af det farlige industriaffald. , Affaldsregnskabet er en del af grønt nationalregnskab, Affaldsregnskabet er en del af Danmarks Statistiks igangværende udbygning og udvikling af det grønne nationalregnskab. Affaldsregnskabet er med denne udgivelse udvidet med en opgørelse for farligt affald fordelt på brancher - også tilgængeligt i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/affald03, . Læs mere om det grønne nationalregnskab på , dst.dk/groentnr, ., Affaldsregnskab 2014, 11. august 2016 - Nr. 344, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. august 2017, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24793

Nyt

NYT: Nedlukning betød stort fald i CO2 fra husholdninger

17. september 2021, Ændret 10. december 2021 kl. 14:05, Efter offentliggørelsen er branchefordelingen blevet genberegnet pga. fejl i første beregning. Rettede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Udledningen af drivhusgasser fra husholdninger er fra 2019 til 2020 faldet med 12 pct. til 6,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er det største årlige fald siden 1990. Det samlede fald fra 1990 til 2020 i husholdningernes udledninger er på 36 pct. Udledningerne fra husholdningerne stammer især fra benzin og diesel til transport, samt fra af bl.a. olie og naturgas til opvarmning. Det store fald i udledningen af drivhusgasser i 2020 er en direkte konsekvens af reduceret forbrug af benzin og diesel til transport som følge af øget hjemmearbejde. Udviklingen i husholdningernes energiforbrug er nærmere beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:223, , , COVID-19 sænker energiforbruget i 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Samlet udledning af drivhusgas er faldet 4, 3, pct. over 30 år, Udledning af drivhusgasser fra virksomheder og husholdninger er fra 1990 faldet 4, 3, pct. til 42 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020. Det største fald i udledninger var i forsyningssektoren, som har reduceret udledningen med 73 pct. Reduktionen i udledningerne kan især forklares ved overgang fra fossile brændsler til biomasse, vind og sol. De årlige udsving kan typisk forklares dels ved vejrmæssige forhold dels ved import/eksport af el. Der har generelt været fald i udledningen af drivhusgasser fra 2019 til 2020, der bl.a. skyldes COVID-19. De største fald er for , øvrige virksomheder, med 15 pct., , husholdningerne, med 12 pct. og , forsyningsvirksomheder, med 10 pct. Der var et mindre fald på 2 pct. for , industrivirksomhederne, , mens udledningerne fra , landbrug, skovbrug og fiskeri, steg med 1 pct, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 21 pct. mindre drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri siden 1990, Landbrug, skovbrug og fiskeris udledninger af drivhusgasser er fra 1990 faldet 21 pct. til 13 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020. Landbruget bidrager med omkring 95 pct. af udledningen fra landbrug, skovbrug og fiskeri. I 2020 fordeler udledningen af drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri sig på 47 pct. fra metan især fra dyrehold, 39 pct. fra lattergas især fra kvælstofholdig gødning, 1, 4, pct. fra CO, 2, især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. CO, 2, og lattergas er faldet 4, 7, pct. hhv. 26 pct. fra 1990 til 2020, mens udledningen af metan har været stort set uændret gennem perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Udledningen fra arealanvendelse er ikke medtaget, Drivhusgasudledning fra arealanvendelse (LULUCF - Land Use, Land-Use Change and Forestry) er ikke medtaget i regnskabet. LULUCF, der er opgjort af DCE og rapporteret til UNFCCC, resulterede i 2019 i en udledning på 5,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra landbrugsjord og græsarealer og et optag i skov på 2,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter., Emissionsregnskab 2020, 17. september 2021 - Nr. 333, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2022, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34755

Nyt

NYT: Erhvervslivets lokomotiver beskæftiger 19 pct.

23. juni 2016, Private virksomheder med over 250 fuldtidsansatte (antal ansatte omregnet til årsværk) beskæftigede 34 pct. af det samlede antal fuldtidsansatte i 2014. "Lokomotiver" er virksomheder med over 1.000 fuldtidsansatte. De udgjorde blot 0,04 pct. af alle private firmaer i 2014, men beskæftigede hele 19 pct. af de fuldtidsansatte i den private sektor, svarende til omkring 275.900 fuldtidsansatte. Små og mellemstore virksomheder med under 250 fuldtidsansatte var den dominerende størrelsesgruppe i den private sektor med 99,8 pct. af firmaerne i 2014, men beskæftigede kun 66 pct. af de fuldtidsansatte., "Lokomotiverne" trækker mest i handel og transport, Der var 105 "lokomotiver" med over 1.000 ansatte i den private sektor i 2014, hvor 32 pct. af disse var inden for , handel og transport, mv, . Branchen beskæftigede 37 pct. af alle ansatte i "lokomotiver", svarende til knap 103.000 fuldtidsansatte. Derudover fordelte "lokomotivers" beskæftigelse sig primært på , industri og råstofindvinding, (22 pct.), , finansiering og forsikring, (14 pct.) samt, erhvervsservice, (14 pct.)., Stigning i årsværk pr. firma for "lokomotiver", Det gennemsnitlige antal fuldtidsansatte lå i 2014 på 4,8 årsværk pr. firma i forhold til 4,7 årsværk pr. firma i 2013. Det gennemsnitlige antal årsværk i store og større virksomheder i 2014 var hhv. 349 og 669 årsværk pr. firma, mens lokomotiver havde 2.628 fuldtidsansatte pr. firma i gennemsnit - en stigning på 0,6 pct. i forhold til året før. I små og mellemstore virksomheder var antallet stabilt i 2014 i forhold til forrige år med gennemsnitligt tre fuldtidsansatte pr. firma., Stigning i antallet af firmaer og fuldtidsansatte, Der var i alt 296.076 reelt aktive firmaer i den private sektor i 2014, hvilket er en stigning på 1.395 firmaer fra 2013 (0,5 pct.). Ligeledes steg antallet af fuldtidsansatte i den private sektor med 1,9 pct. fra 2013 til 2014 svarende til 26.680 fultidsansatte, hvorved der var 1.419.471 fuldtidsansatte i 2014. , Antallet af reelt aktive firmaer steg især inden for , erhvervsservice, , hvor antallet af firmaer steg med 1.212 (2,5 pct.) fra 2013 til 2014. Den største relative stigning fandt sted inden for , finansiering og forsikring, med 8,2 pct., svarende til 765 firmaer. Antallet af reelt aktive firmaer faldt især inden for , landbrug, skovbrug og fiskeri, med 1.133 firmaer (3,7 pct.) i 2014 i forhold til året før. , De største absolutte stigninger i antal ansatte fandt sted inden for , industri, og , undervisning og sundhed, med hhv. 4.907 fuldtidsansatte (1,9 pct.) og 4.746 fuldtidsansatte (6,1 pct.) i forhold til året før. Den største relative stigning var inden for , landbrug, skovbrug og fiskeri, med 9,6 pct., svarende til 2.808 fuldtidsansatte, på trods af at branchen havde en nedgang i antal firmaer. Det største absolutte fald i antal ansatte var inden for , engroshandel, , som faldt med 852 fuldtidsansatte (0,6 pct.)., Reelt aktive firmaer og årsværk i den private sektor, fordelt efter brancher, , Firmaer, Ændring, , Årsværk, Ændring, , 2013, 2014, , , 2013, 2014, , , antal, pct., , antal, pct., I alt, 294, 681, 296, 076, 0,5, , 1, 392, 791, 1, 419, 471, 1,9, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 30, 722, 29, 589, -3,7, , 29, 365, 32, 173, 9,6, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 19, 664, 19, 581, -0,4, , 275, 525, 280, 114, 1,7, Råstofindvinding, 210, 207, -1,4, , 3, 189, 3, 192, 0,1, Industri, 15, 062, 15, 007, -0,4, , 253, 712, 258, 619, 1,9, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 4, 392, 4, 367, -0,6, , 18, 624, 18, 303, -1,7, Bygge og anlæg, 30, 707, 31, 281, 1,9, , 118, 301, 121, 285, 2,5, Handel, transport, restauration mv., 67, 641, 66, 774, -1,3, , 461, 380, 465, 969, 1,0, Handel, 42, 724, 42, 037, -1,6, , 298, 376, 298, 921, 0,2, Handel med biler og motorcykler, 7, 738, 7, 637, -1,3, , 37, 709, 37, 941, 0,6, Engroshandel, 15, 352, 15, 295, -0,4, , 134, 240, 133, 388, -0,6, Detailhandel, 19, 634, 19, 105, -2,7, , 126, 427, 127, 592, 0,9, Transport, 11, 244, 11, 048, -1,7, , 112, 884, 115, 203, 2,1, Hoteller og restauranter, 13, 673, 13, 689, 0,1, , 50, 120, 51, 845, 3,4, Information og kommunikation, 15, 406, 16, 105, 4,5, , 82, 944, 82, 325, -0,7, Finansiering og forsikring, 9, 298, 10, 063, 8,2, , 76, 188, 77, 090, 1,2, Ejendomshandel og udlejning, 27, 571, 27, 460, -0,4, , 29, 056, 28, 893, -0,6, Erhvervsservice, 48, 782, 49, 994, 2,5, , 187, 610, 191, 577, 2,1, Undervisning og sundhed , 23, 515, 23, 384, -0,6, , 78, 401, 83, 147, 6,1, Kultur, fritid og anden service, 21, 324, 21, 777, 2,1, , 53, 951, 56, 810, 5,3, Generel firmastatistik 2014, 23. juni 2016 - Nr. 283, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21936

Nyt

NYT: Forskning og udvikling udgør 2,9 pct. af BNP

18. december 2020, Nye tal om forskning og udvikling (FoU) viser, at de samlede udgifter i 2019 var 68,0 mia. kr., hvilket svarer til 2,9 pct. af BNP. Niveauet i 2019 for BNP brugt på FoU i Danmark var næsten uændret i forhold til 2017 og 2018. I 2019 bidrog erhvervslivet med 42,5 mia. kr. og den offentlige sektor med 25,5 mia. kr. De samlede FoU udgifter er steget med 1,7 pct. i forhold til 2018 (målt i løbende priser). Realvæksten, som dækker stigningen målt i faste priser, var samlet på 0,9 mia. kr. svarende til 1,3 pct. Realvæksten af FoU udgifter kom hovedsageligt fra den offentlige sektor., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Erhvervslivet står for to tredjedele af de samlede FoU-udgifter, Siden 2009 har FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark ligget tæt på 3 pct., og fordelingen mellem hhv. erhvervslivets og den offentlige sektors andel har været nogenlunde stabil. I 2019 udgjorde erhvervslivets andel 63 pct. af de samlede udgifter til FoU, og den offentlige sektors andel udgjorde 37 pct. Målt i faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU i 2015-2019 steget med 2,1 mia. kr. eller 9 pct. Til sammenligning er erhvervslivets bidrag til FoU steget med 2,0 mia. kr. i faste priser, og det udgør en stigning på 5 pct. , Flere arbejdede med forskning og udvikling, Antallet af FoU-beskæftigede er steget med 4,1 pct. fra 2018 til 2019. I alt blev der anvendt 62.200 årsværk (fuldtidsbeskæftigede) til FoU i 2019 mod 59.800 i 2018. Erhvervslivet beskæftigede 37.600 årsværk til FoU i 2019, mens den offentlige sektor beskæftigede 24.600 årsværk. I 2019 udførte kvinder en tredjedel af de udførte FoU årsværk i erhvervslivet. Til sammenligning udførte kvinder halvdelen af FoU årsværkene i den offentlige sektor., Sverige brugte 3,4 pct. af BNP på FoU, Siden 2015 har Sverige haft den største andel af BNP til FoU blandt de nordiske lande. Sveriges andel er steget fra 3,2 pct. i 2015 til 3,4 pct. i 2019. Finlands andel af BNP brugt på FoU udgjorde 2,8 pct. i 2019, og efter en faldende tendens i perioden fra 2013 til 2016, har niveauet været stabilt siden 2016. Norge og Island har brugt den laveste andel af BNP på FoU blandt de nordiske lande. Niveauet i de seneste år i disse lande svarer til andelen for EU som helhed. , Kilde: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Sverige lever op til Barcelona-målsætningen, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning fra 2002 om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. Blandt de nordiske lande lever Sverige op til Barcelona-målsætningen. Danmark og Finland er tæt på, mens Island og Norge ligger næsten 1 procentpoint under målsætningen. , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2019-priser og andel af BNP, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019*, , mio. kr. i 2019-priser, FoU-udgifter, 59, 783, 59, 594, 63, 940, 66, 837, 65, 129, 67, 099, 67, 999, Den offentlige sektor, 21, 915, 21, 592, 23, 355, 23, 348, 23, 834, 24, 600, 25, 454, Erhvervslivet, 37, 868, 38, 003, 40, 585, 43, 489, 41, 295, 42, 499, 42, 545, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 67, 999, Den offentlige sektor, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 22, 773, 23, 524, 24, 647, 25, 454, Erhvervslivet, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 42, 545, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Udvikling i FoU i de nordiske lande målt som andel af BNP, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019*, , pct., Sverige, 3,3, 3,1, 3,2, 3,3, 3,4, 3,3, 3,4, Danmark, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 2,9, 3,0, 2,9, Finland, 3,3, 3,2, 2,9, 2,7, 2,7, 2,8, 2,8, Norge, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, 2,1, 2,1, 2,2, EU (28), 2,0, 2,0, 2,0, 2,0, 2,1, 2,1, 2,1, Island, 1,7, 2,0, 2,2, 2,1, 2,1, 2,0, .., *Foreløbige tal. , Kilder: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Forskning og udvikling 2019, 18. december 2020 - Nr. 479, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2021, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32056

Nyt

NYT: Flere detailvirksomheder sælger via internettet

7. juli 2020, Ændret 19. november 2020 kl. 08:00, Der er desværre konstateret fejl i Regnskabsstatistikken for private byerhverv 2018, som er blevet rettet d.d. Da statistikken bidrager med en del af datagrundlaget for Generel firmastatistik, er der ligeledes rettet i denne. Rettelserne har primært betydning for variablen omsætning, som kan findes i de tilknyttede statistikbanktabeller, mens rettelserne for antal virksomheder og årsværk, som er omtalt i denne opgørelse, er ubetydelige. Rettelserne er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2018 var der 1.564 firmaer med hovedaktivitet inden for , detailhandel via internettet, (se kilder og metode). Det var det højeste antal målt nogensinde i Danmark. Væksten har været stabil de seneste fem år, så der i 2018 var næsten 600 flere af disse firmaer end i 2014. Til sammenligning faldt det samlede antal af firmaer inden for detailhandel fra 19.100 i 2014 til 18.400 i 2018. Dermed udgjorde firmaer med hovedaktivitet inden for detailhandel via internettet 8,5 pct. af alle detailhandelsvirksomheder i 2018, mod 5,1 pct. i 2014. Også målt på omsætning var der vækst i disse brancher, og man kan se i branchetallene fra detailomsætningsindekset, at det er forsat i 2019 og 2020 - ikke mindst i månederne påvirket af COVID-19 krisen (se mere i tabellen , www.statistikbanken.dk/deta2012, )., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf2, ., Stor vækst i antal firmaer med salg af digitale produkter via internettet, Detailhandel via internettet består af ni brancher. Den største procentvise vækst i antallet af firmaer var i , detailhandel via internettet med digitale produkter, , hvor antallet af firmaer steg fra 25 i 2014 til 104 i 2018, svarende til en vækst på 316 pct. Branchen omfatter firmaer med digitalt salg af produkter til download fx bøger, musik og film. Næststørst stigning havde , detailhandel med dagligvarer via internet, , hvor antallet af firmaer steg med 158 pct. til 111 firmaer i 2018., Hvor ovenstående brancher havde et relativt lavt antal firmaer i 2018, var tredjeflest firmaer inden for internethandel placeret i , detailhandel med hobbyartikler, musikinstrumenter, sportsudstyr, legetøj, cykler via internet, (226 firmaer). Branchen havde samtidig den tredje højeste procentuelle vækst (109 pct.) fra 2014 til 2018., Næstflest firmaer var inden for , detailhandel med tøj, sko, lædervarer, ure eller babyudstyr via internet, (263 firmaer), mens der i 2018 var flest firmaer (4, 90, ) inden for restgruppen , detailhandel med andre varer ikke angivet nærmere via internet, . Branchen omfatter blandt andet firmaer med digitalt salg af blomster, planter eller frø, dyrefoder, antikviteter, brugte bøger og andre brugte varer., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf2, ., Flere firmaer og årsværk i 2018, I Danmark var der 306.63, 5, reelt aktive firmaer i den private sektor i 2018. I forhold til 2017 var det en vækst på 3.69, 6, firmaer, svarende til 1,2 pct. Med 1.207 flere firmaer var den største absolutte vækst i branchegruppen , erhvervsservice, ., Reelt aktive firmaer og årsværk i den private sektor, fordelt efter speciel gruppering af brancher, , Virksomheder, Æn-, dring, , Årsværk, Æn-, dring, , 2017, 2018, , , 2017, 2018, , , antal, pct., , antal, pct., I alt, 302, 939, 306, 635, 1,2, , 1, 401, 910, 1, 454, 457, 3,7, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 26, 184, 26, 215, 0,1, , 34, 009, 35, 643, 4,8, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksom., 19, 343, 19, 401, 0,3, , 283, 264, 289, 696, 2,3, Råstofindvinding, 219, 229, 4,6, , 4, 367, 4, 616, 5,7, Industri, 15, 341, 15, 429, 0,6, , 268, 535, 274, 057, 2,1, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 3, 783, 3, 745, -1,0, , 10, 362, 11, 029, 6,4, Bygge og anlæg, 32, 635, 33, 229, 2,0, , 136, 043, 142, 926, 5,1, Handel, transport, restauration mv., 67, 465, 67, 022, -0,7, , 458, 172, 471, 627, 2,9, Handel, 41, 975, 41, 231, -1,8, , 306, 836, 314, 502, 2,5, Handel med biler og motorcykler, 7, 739, 7, 729, -0,1, , 39, 745, 41, 037, 3,3, Engroshandel, 15, 328, 15, 086, -1,6, , 139, 943, 143, 877, 2,8, Detailhandel, 18, 908, 18, 416, -2,6, , 127, 148, 129, 588, 1,9, Transport, 10, 967, 11, 213, 2,2, , 90, 962, 92, 838, 2,1, Hoteller og restauranter, 14, 523, 14, 578, 0,4, , 60, 374, 64, 287, 6,5, Information og kommunikation, 17, 970, 18, 467, 2,8, , 87, 349, 90, 387, 3,5, Finansiering og forsikring, 12, 799, 13, 582, 6,1, , 74, 383, 77, 961, 4,8, Ejendomshandel og udlejning, 29, 201, 29, 632, 1,5, , 28, 537, 29, 825, 4,5, Erhvervsservice, 54, 613, 55, 820, 2,2, , 208, 147, 219, 816, 5,6, Undervisning og sundhed , 23, 239, 23, 398, 0,7, , 55, 950, 59, 237, 5,9, Kultur, fritid og anden service, 19, 483, 19, 795, 1,6, , 36, 053, 37, 332, 3,5, Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf2, ., Generel firmastatistik 2018, 7. juli 2020 - Nr. 264, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30781

Nyt

NYT: Udgifter til forskning og udvikling stiger 3,6 pct.

14. februar 2020, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2018 er opgjort til 66,6 mia. kr., hvilket svarer til 3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Andelen er dermed uændret i forhold til 2017. I 2018 bidrog erhvervslivet med 42,0 mia. kr. og den offentlige sektor med 24,6 mia. kr. De samlede udgifter er steget med 3,6 pct. fra 2017, hvor de var på 64,3 mia. kr. målt i løbende priser. Målt i løbende priser var der tale om en stigning på 2,3 mia.kr. fordelt med en stigning på 1,2 mia. kr. i erhvervslivet og 1,1 mia. kr. i den offentlige sektor. Detaljerede oplysninger om FoU i den offentlige sektor 2018 offentliggøres på , www.statistikbanken.dk/10148, i dag. Offentliggørelsen er den første med den udvidede og præciserede definition af FoU, som er omtalt sidst i artiklen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, ., Antallet af FoU-beskæftigede er faldet med 0,4 pct. fra 2017 til 2018, I alt blev der anvendt 60.000 årsværk (fuldtidsbeskæftigede) til FoU i 2018 mod 60.200 i 2017, en fald på 0,4 pct. Erhvervslivet tegnede sig for 35.600 årsværk, mens ansatte i den offentlige sektor stod for 24.300 årsværk. , Danmark og Sverige lever op til Barcelona-målsætning, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning fra 2002 om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. Blandt de nordiske lande opfylder Danmark og Sverige Barcelona-målsætningen, og Sverige bruger den største andel af BNP på FoU. Island og Norge ligger noget under Barcelona-målsætningen. Finland har i de senere år ligget lige under målsætningen. Den faldende tendens i Finland i perioden 2011-2016 er afløst af en stabilisering af udgifterne fra 2016 til 2018. , Kilder: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, ., Erhvervslivet står for to tredjedele af de samlede FoU-udgifter, Siden 2012 har FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark ligget tæt omkring 3 pct. Der er dog sket en lille forskydning mellem hhv. erhvervslivets og den offentlige sektors andel, idet erhvervslivets andel er faldet fra 66 pct. i 2012 til 63 pct. i 2018. Målt i faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU steget med 4,2 mia. kr. fra 2012 til 2018. For perioden 2012-2018 steg den offentlige sektors udgifter til FoU samlet set med 21 pct. - en udvikling som dækker over en stigning frem til 2015, hvorefter der er et stabilt til svagt stigende udgiftsniveau. , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2018-priser og andel af BNP, , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018*, , mio. kr. i 2018-priser, FoU-udgifter, 59, 137, 59, 473, 59, 285, 63, 608, 66, 490, 64, 827, 66, 573, Den offentlige sektor, 20, 359, 21, 802, 21, 480, 23, 234, 23, 227, 23, 724, 24, 600, Erhvervslivet, 38, 777, 37, 671, 37, 806, 40, 375, 43, 263, 41, 103, 41, 973, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 56, 495, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 573, Den offentlige sektor, 19, 450, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 22, 773, 23, 524, 24, 600, Erhvervslivet, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 41, 973, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 3,0, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 3,0, 3,0, Den offentlige sektor, 1,0, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, Erhvervslivet, 2,0, 1,9, 1,9, 1,9, 2,0, 1,9, 1,9, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, ., Udvikling i FoU i de nordiske lande målt som andel af BNP, , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018*, , pct., Danmark, 3,0, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 3,0, 3,0, Finland, 3,4, 3,3, 3,2, 2,9, 2,7, 2,7, 2,7, Island, •, 1,7, 2,0, 2,2, 2,1, 2,1, 2,0, Norge, 1,6, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, 2,1, 2,1, Sverige, 3,2, 3,3, 3,1, 3,2, 3,3, 3,4, 3,3, *Foreløbige tal. , Kilder: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, .., Metodeændringer, Definitionen af FoU er udvidet og præciseret fra og med 2017, hvilket kan have påvirket virksomhedernes besvarelser. Præciseringen følger de internationale anbefalinger, der angives fra OECD og Eurostat. Samtidig er forsknings- og innovationsstatistikkerne omlagt til to selvstændige undersøgelser fra og med 2017 (FoU-statistik for ulige år, og innovationsstatistik for lige år). For 2018 er data om FoU således indsamlet via innovationsundersøgelsen, hvis dækning af brancher og størrelsesgrupper er mindre end forskningsstatistikkens. De her offentliggjorte tal om erhvervslivets FoU-udgifter og -årsværk er derfor et estimat baseret på udviklingen for de virksomheder, der indgår i både 2017 og i 2018-undersøgelsen. Alt i alt betyder disse ændringer, at udviklingen fra 2016 til 2017 skal tolkes med forsigtighed., Forskning og udvikling 2018, 14. februar 2020 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2020, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29201

Nyt

NYT: Virksomheders udgifter til miljøbeskyttelse falder

4. december 2019, Industriens direkte miljøbeskyttelsesudgifter var 3,2 mia. kr. i 2018, hvilket er et fald på 7 pct. i forhold til 2017. Miljøbeskyttelsesudgifter er for eksempel udgifter til affalds og spildevandshåndtering. Faldet skyldes primært færre investeringer inden for forureningsbekæmpende og forureningsforebyggende formål, som faldt fra lidt over 1 mia. til 850 mio. kr. Driftsudgifter til miljøbeskyttelse faldt marginalt, men var på omtrent samme niveau i 2018 og 2017. Driftsudgifter består af interne udgifter, der primært dækker løn samt køb af varer og tjenester til miljøbeskyttelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, ., Virksomhederne bruger forholdsvist flere penge på affaldshåndtering, Sammenlignet med 2014 brugte virksomhederne 21 pct. flere penge i 2018 på affaldshåndtering. Udviklingen kan være drevet af en generelt øget omsætning og større opmærksomhed på opgaven. De næststørste relative stigninger i udgifter til miljø beskyttelse var på beskyttelse af luftkvalitet/klima og spilde- og regnvandshåndtering. Begge steg med ca. 10 pct. fra 2014 til 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, ., Spilde- og regnvandshåndtering koster mest, Den største udgift til miljøbeskyttelse i 2018 var , spilde og regnvandshåndtering,, der med 955 mio. udgjorde omkring 30 pct. af den samlede udgift. Den næststørste udgift var til , affaldshåndtering, på 882 mio. kr. Hvilke miljøformål, der relativt giver de største udgifter varierer dog meget afhængig af branche. Spildevandsudgifterne fylder mest i brancher som fødevareindustrien (52 pct.) og den kemiske industri (46 pct.). Affaldshåndtering koster især inden for træ- og papirindustri (56 pct.) samt møbelindustrien (51 pct.). Beskyttelse af luft og klima er især en udgift i energi- og vandforsyningen med en andel på 48 pct., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter efter branche. 2018*, , Miljø-, beskyttelses, udgifter , i alt, , Beskyttelse, af luft-, kvalitet , og klima, , Spilde- og , regnvands-, håndtering, , Affalds-, håndtering , og gen-, indvinding, , Reduceret , energi- og , varme-, forbrug, , Anden/, tværgående, aktivitet , vedr. miljø-, beskyttelse, , mio. kr., pct., Erhverv i alt, 3, 225, 17, 30, 27, 12, 14, Råstofindvinding, 92, 8, 30, 5, 2, 54, Føde-, drikke- og tobaksvare, 858, 6, 52, 16, 17, 8, Tekstil- og læderindustri, 40, 3, 25, 40, 20, 13, Træ- og papirindustri, trykkeri, 121, 13, 17, 56, 8, 6, Olieraffinaderier mv., 49, 31, 49, 14, 4, 2, Kemisk industri, 436, 10, 46, 26, 7, 11, Medicinalindustri, 216, 6, 25, 29, 29, 12, Plast-, glas- og betonindustri, 338, 29, 13, 32, 14, 13, Metalindustri, 278, 25, 14, 37, 11, 13, Elektronikindustri, 51, 8, 10, 29, 6, 47, Fremstilling af elektrisk udstyr, 31, 13, 13, 45, 16, 13, Maskinindustri, 249, 14, 10, 39, 11, 27, Transportmiddelindustri, 35, 11, 23, 40, 6, 20, Møbel og anden industri, 106, 17, 16, 51, 10, 6, Energi- og vandforsyning, 325, 48, 10, 20, 7, 15, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, ., Resultater indgår i samlet regnskab for miljøbeskyttelsesudgifter, Miljøbeskyttelsesudgifter er en del af de forordningsbestemte opgørelser for alle EU-lande. Industriens udgifter indgår heri. For 2018 har Eurostat estimeret, at der blev brugt 297 mia. euro i alt, hvilket svarer til 2 pct. ift. bruttonationalproduktet i medlemslandene. Her er virksomhedernes andel omkring halvdelen, mens husholdninger og den offentlige sektor betaler omkring en fjerdedel hver. Flere oplysninger findes i en nylig offentliggørelse om energi- og miljøstatistik: , Energy, transport and environment statistics, ., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2018, 4. december 2019 - Nr. 451, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2021, Alle udgivelser i serien: Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30180

Nyt

NYT: Højeste antal smågrise i ti år

9. februar 2018, Der var 6,0 mio. fravænnede smågrise under 50 kg 1. januar 2018, hvilket er det højeste antal i de seneste ti år. En meget stor andel af smågrisene eksporteres, primært til Tyskland og Polen. I 2017 var der en eksport på ca. 13,6 mio. smågrise, og det svarer til omkring 43 pct. af den totale produktion af svin i Danmark. I løbet af de seneste ti år er eksporten af smågrise fordoblet, mens antallet af slagtninger i Danmark er faldet omkring 15 pct., Flere søer, Den samlede svinebestand var på 12,8 mio. svin 1. januar 2018, hvilket er en stigning på 4,5 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Der var 1.034.000 søer 1. januar, hvilket er 3,2 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Der ses stigning i alle kategorier af søer. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte, dvs. kommende søer) var 225.000, hvilket er et fald på 3,8 pct. Der var 2.596.000 pattegrise, hvilket er en stigning på 6,2 pct. Derudover var der 5.957.000 smågrise og 3.002.000 slagtesvin, hvilket er en stigning på hhv. 4,9 pct. og 3,3 pct. , Økonomisk gode år i 2016 og 2017, I 2016 og 2017 har priserne på grisekød været gode, og det har kunnet ses i producenternes regnskaber, hvor de seneste opgørelser fra 2016 viser et driftsresultat på 969.000 kr. (, www.statistikbanken.dk/JORD2, ), , mens de havde et underskud i både 2014 og 2015. De højere priser på grisekød i 2017 vil betyde et betydeligt bedre år end 2016. Prisen toppede med 11,60 kr. pr. kg. i midten af 2017. Herefter er prisen faldet, og med den aktuelle notering på 8,50 kr. pr. kg tyder det på et ringere driftsresultat for 2018. På længere sigt vil den seneste aftale mellem Danmark og Kina, som har åbnet det kineske marked for eksport af pølser og andet forarbejdet kød, kunne trække i positiv retning., Svinebestanden, , 2017, 2018, Ændring, 1. jan. 2017, , 1. jan., 1. apr., 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2018, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 281, 12, 228, 12, 467, 12, 695, 12, 832, 551, 4,5, Avlsorner , 11, 11, 11, 11, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 002, 1, 014, 1, 013, 1, 023, 1, 034, 32, 3,2, Gylte , 187, 190, 187, 185, 192, 5, 2,7, Andre drægtige , 578, 581, 584, 590, 594, 16, 2,8, Diegivende , 202, 207, 208, 212, 211, 9, 4,5, Golde , 35, 36, 34, 36, 37, 2, 5,7, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 6, 6, 7, 1, 16,7, Sopolte , 234, 216, 215, 225, 225, - 9, -3,8, Pattegrise ved søerne , 2, 445, 2, 520, 2, 543, 2, 599, 2, 596, 151, 6,2, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 677, 5, 697, 5, 832, 5, 941, 5, 957, 280, 4,9, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 906, 2, 764, 2, 847, 2, 890, 3, 002, 96, 3,3, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 336, 12, 386, 12, 401, 12, 600, 12, 578, •, •, Svinebestanden 1. januar 2018, 9. februar 2018 - Nr. 47, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2018, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25248

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation