Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5161 - 5170 af 6443

    NYT: Lange arbejdstider hindrer ikke frivilligt arbejde

    19. juli 2016, I løbet af det seneste år har 39 pct. af befolkningen over 16 år udført ulønnet frivilligt arbejde gennem en organisation eller forening. Af de personer, som samtidig angiver, at de arbejder mere end 37 timer om ugen anfører 45 pct., at de har arbejdet frivilligt. I denne gruppe anfører 30 pct., at tidsmangel er hovedårsagen til, at de ikke har udført frivilligt arbejde. Blandt studerende og beskæftigede med 37 timer eller derunder er det omkring fire ud af ti, som har arbejdet frivilligt., Hver tredje pensionist arbejder frivilligt, Blandt pensionister har 32 pct. arbejdet frivilligt. Blandt de ikke-beskæftigede, som hovedsageligt er modtagere af dagpenge og kontanthjælp, er det lidt mere end 30 pct., som har arbejdet frivilligt inden for det seneste år. I gruppen af ikke-beskæftigede angiver 43 pct., at de ikke har arbejdet frivilligt på grund af øvrige årsager. De øvrige årsager kan dække over helbredsproblemer, men fx rådighedsforpligtelser kan også have spillet ind.  Rådighedsforpligtelser betyder, at personer, som skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, kun må arbejde frivilligt i begrænset omfang. Reglerne herfor blev delvist lempet i foråret 2015. Det formodes at betyde, at rådighedsforpligtelser fremover vil indvirke mindre på ikke-bekæftigedes mulighed for at arbejde frivilligt. For både de ikke-beskæftigede og pensionister er det kun omkring hver tiende, der angiver, at de ikke har tid til at arbejde frivilligt. Hhv. 15 og 18 pct. angiver, at de ikke har interesse heri., Børn giver lyst til frivilligt arbejde, Målt på familietype er personer i parforhold med børn den gruppe, som oftest arbejder frivilligt. Her svarer 45 pct., at de arbejder frivilligt, mens 25 pct. indikerer, at manglende tid er hovedårsagen til, at de ikke arbejder frivilligt. For hver tredje af de enlige med børn er manglende tid årsagen til, at de ikke arbejder frivilligt. Andelen er markant højere end for enlige uden børn, hvor andelen er halvt så stor., Mænd arbejder mest frivilligt, En lidt større andel af mænd fortæller, at de har arbejdet frivilligt, end det er tilfældet for kvinder. Mænd er ligeledes overrepræsenteret blandt dem, som ikke har været interesseret i at arbejde frivilligt. Kvinder angiver i højere grad end mænd manglende tid og øvrige årsager (fx helbredsproblemer) som hovedårsag til, at de ikke arbejder frivilligt., Indikatorer for velfærd (tema) 2015, frivilligt arbejde, 19. juli 2016 - Nr. 320, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Indikatorer for velfærd (tema), Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Resultaterne stammer fra den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions (SILC) der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Undersøgelsens primære formål er, at belyse indkomster, levevilkår og social udstødelse. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, er tal fra denne undersøgelse behæftet med statistisk usikkerhed. Man bør derfor være lidt forsigtig med tolkningen af resultaterne. Særligt når der analyseres på små grupper. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27124

    Nyt

    NYT: Uforudsete udgifter er en udfordring for hver femte

    18. december 2024, Ændret 24. januar 2025 kl. 08:05, Der var desværre fejl i et enkelt tal i første afsnit samt i første figur. Tallet er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, 21 pct. af befolkningen havde i 2024 ikke råd til en uforudset udgift på 10.000 kr. Uforudsete udgifter er det mest gængse af de fem økonomiske afsavn, der ligger bag indikatoren for , økonomisk sårbarhed, . Indikatoren er defineret ved, at en person oplever mindst tre ud af fem typer af økonomisk afsavn. 15 pct. har ikke råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet, mens 13 pct. ikke kan få pengene til at slå til. , 8, pct. har ikke bil af økonomiske årsager, mens 7 pct. har svært ved at betale deres regninger til tiden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, (figuren er justeret i forhold til oprindelig version), 10 pct. af befolkningen er økonomisk sårbare, I 2024 var en ud af ti , økonomisk sårbar, . Dette er sammen, med opgørelsen for 2023, det højeste niveau, der er opgjort i , Levevilkårsundersøgelsen., Ser man på en længere periode, ligger andelen af økonomisk sårbare forholdsvis stabilt i spændet mellem 7 pct. og 10 pct. af befolkningen. Økonomisk sårbarhed indgår blandt FN's bæredygtighedsmål om fattigdomsreduktion, se mere på , temasiden om verdensmål for bæredygtig udvikling, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, Enlige er oftere økonomisk sårbare end par, Enlige forældre med børn, er den husstandstype, der oftest er økonomisk sårbar. Således var 22 pct. af , Enlige forældre med børn, økonomisk sårbare i 2024 - i ni ud af ti husstande er den enlige forældre en kvinde. Gruppen med næststørst andel af økonomisk sårbare var , Enkeltpersoners husstande, , hvor 16 pct. var økonomisk sårbare. Husstandstypen med den laveste andel af økonomisk sårbare var i 2024 , Par uden hjemmeboende børn, med 3 pct., Kilde: Specialudtræk af , Levevilkårsundersøgelsen, En ud af tyve husstande har ikke råd til at opvarme deres hjem, 5 pct. af husstandene i Danmark, svarende til 165.000 husstande, havde i 2024 ikke råd til at varme deres bolig tilstrækkeligt op. Det er især blandt folk, der bor til leje, at man finder husstande, som har ikke har råd til at varme deres bolig tilstrækkeligt op. Blandt lejere havde 8 pct. således ikke råd til at opvarme deres bolig tilstrækkeligt, mens det samme kun var tilfældet for 3 pct. af ejerboligerne. Andelen, der ikke har råd til at varme boligen op, toppede i 2023 med 8 pct., Kilde:, www.statistikbanken.dk/silc20, Levevilkårsundersøgelsen 2024, 18. december 2024 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2025, Alle udgivelser i serien: Levevilkårsundersøgelsen, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der om¬handler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgel¬sen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51006

    Nyt

    NYT: Teknologi er vigtig i offentlige innovation

    5. december 2023, Teknologi spiller en central rolle i mange af den offentlige sektors innovationer. For 11 pct. af de innovative arbejdssteder er den seneste innovation en teknologisk løsning. For 26 pct. af arbejdsstederne er teknologi en vigtig del af deres seneste innovation, og kun for 27 pct. indgår teknologi slet ikke i den seneste innovation. Andelen af arbejdssteder med egentligt teknologiske innovationer, og innovationer, hvori teknologi udgør en vigtig del, er uændret fra 2019 til 2023., Eksempler på teknologisk innovation, Innovation kan bestå af flere forskellige former for planlagt udvikling og forandring, herunder ny anvendelse af eksisterende viden. Eksempler på den offentlige sektors innovationer, som er teknologiske, eller hvor teknologi er en vigtig del, er:, •, Indførelse af robotter til administrative opgaver, fx betaling af fakturaer, •, Digital kortlægning af naturtyper ved hjælp af AI (kunstig intelligens), •, Chatbotten Muni, som en lang række kommuner anvender til at besvare spørgsmål fra borgerne, •, Brug af AI til vurdering af skader/tilstand på vejnettet, •, Små, programmérbare robotter, der anvendes i folkeskolens undervisning, •, Brug af VR (virtual reality) til onboarding af nye medarbejdere, •, VR-spil til personer med særlige fysiske handicaps, •, Brug af robotkatte i institutioner for personer med psykiske handicap, •, Træning med borgere i eget hjem via individuelt træningsprogram på IPad, De offentlige arbejdssteder har også været innovative på en række andre områder, fx miljøområdet, hvor nogle benytter varmt vand til pesticidfri ukrudtsbekæmpelse. Et andet eksempel er oprettelse af såkaldte klimaspots, hvor borgere kan få råd og inspiration omkring iværksættelse af klimatiltag., Især innovative produkter og kommunikationsløsninger er teknologiske, For flertallet af arbejdsstederne med produktinnovation - 55 pct. - gælder, at disse produkter er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Eksempler på dette er indførelse af VR-teknologi i undervisningen, brug af musikpuder til demente borgere samt sensorer til skraldespande, som angiver, hvornår de bør tømmes. 49 pct. af arbejdsstederne angiver, at deres seneste innovative kommunikationsløsninger er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Det er fx indførelse af Aula som kommunikationsplatform, brug af iPads til kommunikation i hjemmeplejen, brug af digitale møder samt oprettelse af facebookgrupper til dialog med forældre til børn i folkeskolen. Innovationer relateret til serviceydelser og processer/organisering er i mindre grad teknologiintensive - her er hhv. 36 pct. og 33 pct. teknologiske løsninger eller har teknologi som et vigtigt element., Kilde: Særkørsel baseret på undersøgelsen af Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, Fire ud af fem offentlige arbejdssteder er innovative, I perioden 2022-2023 var lidt mere end fire ud af fem offentlige arbejdssteder innovative og indførte nye eller væsentligt ændrede arbejdsprocesser, kommunikationsmetoder, produkter eller serviceydelser. Det er en stigning på 3 procentpoint siden undersøgelsen blev gennemført første gang i 2016. Det er især andelen af arbejdssteder med innovation inden for processer og organisering, som er steget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oin01dk, Øget kvalitet er den hyppigste gevinst ved offentlig innovation, 69 pct. af de offentlige arbejdssteder vurderer selv, at de har opnået øget kvalitet med deres seneste innovation, og halvdelen af arbejdsstederne (53 pct.) vurderer, at medarbejdertilfredsheden er øget. Lidt over hver tredje arbejdssted (37 pct.) har med deres seneste innovation opnået forøget effektivitet - fx samme resultater med brug af færre ressourcer - mens 28 pct. med innovationen har kunnet indfri politiske mål. For lidt mere end hvert fjerde arbejdssted - 26 pct. - har innovationen resulteret i større indsigt eller indflydelse for borgerne., Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, 5. december 2023 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Innovation i den offentlige sektor, Kontakt, Helle Månsson, , , tlf. 23 47 32 96, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Center for Offentlig Innovation. Formålet er at belyse innovation på offentlige arbejdssteder. Tallene er baseret på frivillig indsamling af oplysninger fra en stikprøve på ca. 4.500 offentlige arbejdssteder med tre eller flere ansatte. Undersøgelsen følger i store træk de retningslinjer fra EU og OECD for innovationsstatistik som beskrevet i den såkaldte Oslo-manual. Det er tredje gang Danmarks Statistik og Center for Offentlig Innovation gennemfører undersøgelsen af innovation i den offentlige sektor, for hhv. 2013-2014, 2015-2016 og 2018-2019, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Innovation i den offentlige sektor, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52522

    Nyt

    NYT: Forskning og udvikling udgør 3,2 pct. af BNP

    12. december 2025, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) udgjorde 94 mia. kr. i 2024. Det svarer til 3,2 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket er en stigning i forhold til 2023, hvor udgifterne til FoU udgjorde 3,1 pct. af BNP. Udviklingen de seneste år betyder, at niveauet i 2024 er det højeste siden opgørelsen startede i 1997. Stigningen skyldes primært, at erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling er vokset i 2023 og 2024. Udsvingene i udgifterne til FoU - opgjort som pct. af BNP - er generelt små., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP, hvoraf 2 procentpoint skal komme fra erhvervslivet og 1 procentpoint skal komme fra den offentlige sektor. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002., De samlede udgifter til FoU steg med , 8,4, mia. kr. eller godt 9 pct. fra 2023 til 2024 i løbende priser. Godt to tredjedele af denne stigning kommer fra erhvervslivet, hvor de samlede udgifter til FoU udgjorde 59,2 mia. kr. i 2024. Tilsvarende havde den offentlige sektor i 2024, udgifter for 34,8 mia. kr., Samlede udgifter anvendt til egen forskning og udvikling (FoU),  , 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024*,  , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 341, 79, 722, 85, 659, 94, 024, Private erhverv, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, 49, 286, 53, 417, 59, 213, Den offentlige sektor, 22, 723, 22, 772, 23, 524, 24, 646, 25, 374, 26, 045, 28, 740, 30, 436, 32, 243, 34, 810, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/RDCE01, Forskning og udvikling 2024, 12. december 2025 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50669

    Nyt

    NYT: 4 ud af 5 offentlige arbejdssteder er innovative

    25. oktober 2017, I 2015-2016 var fire ud af fem offentlige arbejdssteder innovative enten ved at indføre nye eller væsentligt ændrede arbejdsprocesser, kommunikationsmetoder, produkter eller serviceydelser. De statslige og regionale arbejdssteder var mere innovative end de kommunale inden for alle former for innovation, bortset fra kommunikationsmetoder. Her lå de kommunale arbejdssteder på niveau med regionerne. Det viser resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige arbejdssteder., Eksempler på innovation, Innovation, kan udgøre flere forskellige former for planlagt udvikling og forandring, herunder ny anvendelse af eksisterende viden. Eksempler på innovation på offentlige arbejdssteder i 2015-2016 er:, •, Digitalisering - fx omlægning fra papirbaseret til elektronisk arkivering, •, Markedsføring og kommunikation - bl.a. via infoboards, nyhedsbreve og sociale medier, •, Implementering af IT-værktøjer, •, Folkeskolereformen har medført en lang række af innovationer - nye fag, teamdage, understøttet undervisning, målstyret læring m.m., •, Omstrukturering/ændret organisering af arbejdspladsen., Innovation giver ofte forbedret kvalitet og effektivisering, 73 pct. af de kommunale og 75 pct. af de statslige arbejdssteder har opnået , en forbedret kvalitet, , mens det gælder for 82 pct. af de regionale., Innovation medfører ofte også en , forøget effektivitet, (45 pct.) og en , forøget medarbejdertilfredshed, (46 pct.) blandt samtlige offentlige innovative arbejdssteder., Blandt de regionale (38 pct.) og kommunale (37 pct.) arbejdssteder opnår borgerne også en større indsigt eller indflydelse i opgaveløsningerne. Dette gælder kun for 19 pct. af de statslige arbejdssteder, hvilket skal ses i lyset af, at de statslige arbejdssteder i væsentligt mindre grad har direkte borgerrettede ydelser end regioner og kommuner., Ledere og medarbejdere er de primære igangsættere, Ledere eller medarbejdere på de innovative offentlige arbejdssteder var de primære igangsættere af innovationerne. Blandt alle offentlige arbejdssteder var ledere igangsættere i 45 pct. af tilfældene og medarbejdere i 35 pct. Organisations-forandringer var også delvis årsag til innovation for 24 pct. af arbejdsstederne. Arbejdsstederne kunne vælge op til tre årsager/igangsættere af innovationerne., Innovation i den offentlige sektor 2016, 25. oktober 2017 - Nr. 411, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2020, Alle udgivelser i serien: Innovation i den offentlige sektor, Kontakt, Helle Månsson, , , tlf. 23 47 32 96, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Center for Offentlig Innovation. Formålet er at belyse innovation på offentlige arbejdssteder. Tallene er baseret på frivillig indsamling af oplysninger fra en stikprøve på ca. 4.500 offentlige arbejdssteder med tre eller flere ansatte. Undersøgelsen følger i store træk de retningslinjer fra EU og OECD for innovationsstatistik som beskrevet i den såkaldte Oslo-manual. Det er tredje gang Danmarks Statistik og Center for Offentlig Innovation gennemfører undersøgelsen af innovation i den offentlige sektor, for hhv. 2013-2014, 2015-2016 og 2018-2019, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Innovation i den offentlige sektor, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29355

    Nyt

    NYT: Flest udgifter til spildevand og affaldshåndtering

    28. juni 2016, Ændret 12. august 2016 kl. 14:44, Ved offentliggørelse var der desværre byttet om på andelene for spilde- og regnvandshåndtering og affaldshåndtering og genindvinding i første afsnit og i figuren. Rettelserne er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Industriens samlede udgifter til direkte miljøbeskyttelse lå på 3,2 mia. kr. i 2014. Lidt over halvdelen af udgifterne blev brugt til formålene , spilde- og regnvandshåndtering, og , affaldshåndtering og genindvinding, med hhv. , 29, og , 25, pct. De øvrige miljøbeskyttelsesudgifter fordelte sig omtrent ligeligt på formålene , beskyttelse af luft og klima, reduceret energi- og varmeforbrug, og , anden/tværgående miljøbeskyttelse, . Statistikken, som udgives for første gang, viser, hvor meget virksomheder inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning anvender til miljøbeskyttelsesformål. Det bør bemærkes, at udgifterne til miljøbeskyttelse er eksklusive miljørelaterede skatter og afgifter, der i 2014 var ca. 5,8 mia. kr. for de brancher, der indgår i statistikken., Driftsomkostningerne udgjorde hovedparten af udgifterne, I 2014 udgjorde driftsudgifterne 73 pct. af industriens samlede udgifter til miljøbeskyttelse, svarende til 2,3 mia. kr. Driftsudgifterne dækker over virksomhedernes løbende udgifter til køb af varer og tjenester samt interne udgifter til miljøbeskyttelse. De resterende 27 pct. var investeringer fordelt med 615 mio. kr. til forureningsforebyggelse og 242 mio. kr. til forureningsbekæmpelse., Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien har de højeste udgifter, Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien stod for 27 pct. af industriens samlede udgifter til miljøbeskyttelse, svarende til 868 mio. kr. Andre brancher med høje udgifter til miljøbeskyttelse var den kemiske industri med 510 mio. kr. (16 pct.) og plast-, glas-, og betonindustrien med 335 mio. kr. (11 pct.). , Andelen højest i den kemiske industri, I 2014 var industriens udgifter til miljøbeskyttelse 0,35 pct. af den samlede omsætning inden for de omhandlede brancher. Den kemiske industri havde de relativt største udgifter, svarende til 1,45 pct. af omsætningen, efterfulgt af plast-, glas- og betonindustrien med 0,76 pct. Ligeledes var udgifterne relativt høje for føde-, drikke- og tobaksvareindustri samt forsyningsvirksomhed. , Industriens miljøbeskyttelsesudgifter. 2014,  , Drifts-udgifter, Investeringsudgifter, Udgifter , i alt, Andel af omsætning ,  ,  , Forebyggende, Bekæmpende,  ,  ,  , mio. kr., pct., I alt, 2, 304, 615, 242, 3, 160, 0,35, Råstofindvinding, 33, 3, 1, 36, 0,07, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 585, 178, 105, 868, 0,45, Tekstil- og læderindustri, 19, 1, 1, 20, 0,20, Træ- og papirindustri, trykkerier, 87, 22, 12, 121, 0,41, Olieraffinaderier mv., 49, 11, 0, 60, 0,14, Kemisk industri, 326, 124, 60, 510, 1,45, Medicinalindustri, 220, 36, 1, 258, 0,30, Plast-, glas- og betonindustri, 194, 127, 15, 335, 0,76, Metalindustri, 177, 10, 23, 210, 0,36, Elektronikindustri, 28, 1, 0, 29, 0,09, Fremstilling af elektrisk udstyr, 25, 3, 1, 29, 0,14, Maskinindustri, 191, 41, 7, 239, 0,18, Transportmiddelindustri, 33, 4, 0, 36, 0,33, Møbel og anden industri mv., 64, 4, 6, 74, 0,12, Energi- og vandforsyning, 1, 275, 51, 10, 335, 0,42, 1, Tal for branchen for vandforsyning er baseret på estimater., En del af grønt nationalregnskab, Statistikken om miljøbeskyttelsesudgifter indgår i det grønne nationalregnskab som er under opbygning. Udviklingen kan følges på siden , www.dst.dk/groentnr, . De enkelte statistikker kan samtidig følges på deres , emnesider, ., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2014, 28. juni 2016 - Nr. 289, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2017, Alle udgivelser i serien: Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/26974

    Nyt

    NYT: Flest miljøudgifter til affald og spildevand

    19. december 2022, Den offentlige sektors samlede udgifter til miljøbeskyttelse var 35,8 mia. kr. i 2021. Den offentlige sektor består af , stat, ,, kommuner, ,, regioner, og, offentligt ejede virksomheder, , fx kommunale vandforsyningsselskaber, ., Af de samlede udgifter gik 28,2 mia. kr. til affalds- og spildevandshåndtering, hvilket er 78,7 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter i hele den offentlige sektor. Størstedelen af miljøudgifterne findes inden for de offentligt ejede virksomheder, eftersom hovedparten af udgifterne til affalds- og spildevandshåndtering indgår i denne sektor. Mens spildevandshåndtering hovedsagligt vedrører vandforsyning og opsamling og behandling af spildevand, så indeholder kategorien affaldshåndtering bl.a. indsamling af farligt og ikke-farligt affald, behandling og bortskaffelse af farligt og ikke-farligt affald og genbrug af sorterede materialer. Udgifterne til , beskyttelse af biodiversitet og landskab, lå på 1,6 mia. kr. og udgjorde 4 pct. af de samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse i 2021. Disse udgifter afholdes hovedsagligt inden for staten. De øvrige udgifter inden for miljøbeskyttelse lå på 6,1 mia. kr. og udgjorde 17 pct. De øvrige udgifter indeholder bl.a. udgifter til administration og forvaltning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, Administration og forvaltning hører med til miljøbeskyttelsen, Ser vi bort fra udgifterne i de offentligt ejede virksomheder og fokuserer alene på staten, kommunerne og regionerne, så brugte de i 2021 8,2 mia. kr. på miljøbeskyttelse, hvilket fordeler sig på flere forskellige aktiviteter. Her gik 1,6 mia. kr. til , beskyttelse af biodiversitet og landskabsværdier, og 1,5 mia. kr. til , beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand., Størstedelen af udgifterne lå dog i kategorien , øvrige, som bl.a. indeholder administration og forvaltning. Miljøbeskyttelsen indbefatter håndhævelsen af en lang række love, direktiver og forordninger, der har til formål at sikre et renere miljø, hvorfor administration og forvaltning også spiller en stor rolle i miljøbeskyttelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2021, 19. december 2022 - Nr. 429, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/45673

    Nyt

    NYT: Kvinder er oftere økonomisk sårbare end mænd

    19. december 2022, I 2022 var 7,4 pct. af befolkningen, svarende til 422.000 personer, , økonomisk sårbare (pdf), - en indikator, der indgår i , FN's bæredygtighedsmål, om fattigdomsreduktion. Det er en svag stigning fra 2021, hvor andelen var 7,0 pct. af husstandene, svarende til 398.000 personer. I 2022 var der 7,8 pct. af kvinder, der boede i husstande, som var økonomisk sårbare. Det samme var gældende for 6,9 pct. af mænd i samme periode. Sammenlignet med 2021 er der for kvindernes vedkommende tale om en stigning på 0,7 procentpoint, mens andelen blandt mænd stort set er uændret. Siden 2011 har økonomisk sårbarhed i de fleste år været en anelse mere udbredt blandt kvinder end blandt mænd. Navnligt enlige kvinder med hjemmeboende børn trækker denne andel op., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, Alder påvirker økonomisk sårbarhed, Der var i 2022 flest i alderen 35-44 år (9,3 pct.), som var økonomisk sårbare. Dette skal ses i lyset af, at mange i denne aldersgruppe har hjemmeboende børn og store udgifter til bolig. Blandt de 55+ årige var andelen, der boede i økonomisk sårbare husstande på 5,4 pct., hvilket skal ses i lyset af, at personer i denne aldersgruppe typisk har større opsparing og lavere gæld end de yngre aldersgrupper. , Kilde: Specialudtræk af , Levevilkårsundersøgelsen, Størst andel økonomisk sårbare blandt ikke-beskæftigede, Ser man på økonomisk sårbarhed fordelt på beskæftigede og ikke-beskæftigede, er forskellen markant. Således var 4,5 pct. af beskæftigede økonomisk sårbare i 2022. For gruppen af ledige samt personer uden for arbejdsmarkedet i øvrigt var 26,1 pct. økonomisk sårbare. Andelen blandt både beskæftigede og ikke-beskæftigede, som var økonomisk sårbare, faldt fra 2020 til 2021. For ikke-beskæftigede steg andelen i 2022 imidlertid igen til et niveau som før COVID-19, mens den for beskæftigede steg til et højere niveau end før COVID-19., Kilde: Specialudtræk af , Levevilkårsundersøgelsen, Svag stigning i andel, der ikke kan betale en uforudset udgift på 10.000 kr., En af indikatorene for, hvorvidt man hører til en økonomisk sårbar husstand, er, om ens husstand er i stand til at betale en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at måtte låne pengene. I 2022 var 20,1 pct. af husstandene ikke i stand til dette. Dermed er befolkningens mulighed for at imødekomme uforudsete udgifter forblevet på nogenlunde samme lave niveau som i 2021, hvor bl.a. udbetalingen af indefrosne feriemidler gav mange lidt ekstra luft i økonomien. I 2018 svarede 25,2 pct., at deres husstand ikke ville kunne betale en sådan uforudset udgift., Beskæftigelse afgørende for mulighed for at klare uforudsete udgifter, 84,1 pct af de beskæftigede var i 2022 i stand til at klare en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne pengene. For gruppen af ledige samt personer uden for arbejdsmarkedet i øvrigt gjaldt det derimod, at kun 56,7 pct. ville kunne klare en sådan uforudset udgift., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, Levevilkårsundersøgelsen 2022, 19. december 2022 - Nr. 430, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2023, Alle udgivelser i serien: Levevilkårsundersøgelsen, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der om¬handler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgel¬sen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40168

    Nyt

    NYT: Flest miljøudgifter til affald og spildevand

    17. december 2021, Den offentlige sektors samlede udgifter til miljøbeskyttelse var 33,5 mia. kr. i 2020. Den offentlige sektor består af , stat, kommuner, regioner og offentligt ejede virksomheder., Af de samlede udgifter gik 26,5 mia. kr. til affalds- og spildevandshåndtering, hvilket er 79 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter i hele den offentlige sektor. Mens spildevandshåndtering hovedsagligt vedrører vandforsyning og opsamling og behandling af spildevand, så indeholder kategorien affaldshåndtering bl.a. indsamling af farligt og ikke-farligt affald, behandling og bortskaffelse af farligt og ikke-farligt affald og genbrug af sorterede materialer. Udgifterne til beskyttelse af biodiversitet og landskab lå på 1,5 mia. kr. og udgjorde 5 pct. af de samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse i 2020. De øvrige udgifter inden for miljøbeskyttelse lå på 5,5 mia. kr. og udgjorde 16 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, Bekæmpelse af forurenet vand og jord koster mest, Ser man nærmere på staten, kommunerne og regionerne, så brugte de 7,7 mia. kr. i 2020 på miljøbeskyttelse, hvilket fordeler sig på flere forskellige aktiviteter. Her gik 1,6 mia. kr. til , beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand, og 1,5 mia. kr. til , beskyttelse af biodiversitet og landskabsværdier., Størstedelen af udgifterne lå dog i kategorien , øvrige,, som blandt andet indeholder administration og forvaltning. Miljøbeskyttelsen indbefatter håndhævelsen af en lang række love, direktiver og forordninger, der har til formål at sikre et renere miljø, hvorfor administration og forvaltning også spiller en stor rolle i miljøbeskyttelsen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2020, 17. december 2021 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/42003

    Nyt

    NYT: Forskning og udvikling udgør 2,9 pct. af BNP

    14. december 2023, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) udgjorde 81,8 mia. kr. i 2022. Det svarer til 2,9 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) og er på samme niveau som året før. De sidste ti år har udgifternes andel af BNP svinget mellem 2,9 pct. og 3,1 pct. De samlede udgifter til forskning og udvikling steg med 8,5 mia. kr. eller 12 pct. fra 2021 til 2022 i løbende priser. Ser man på de enkelte sektorer var erhvervslivets udgifter i 2022 på 50,3 mia. kr., mens den offentlige sektor havde udgifter for 31,5 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002. , Samlede udgifter anvendt til forskning og udvikling (FoU),  , 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022*,  , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 341, 81, 849, Private erhverv, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, 50, 342, Den offentlige sektor, 20, 917, 22, 723, 22, 772, 23, 524, 24, 646, 25, 374, 26, 045, 28, 740, 31, 507, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/RDCE01, Forskning og udvikling 2022, 14. december 2023 - Nr. 429, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2025, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47937

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation