Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5151 - 5160 af 6443

NYT: 4 ud af 5 offentlige arbejdssteder er innovative

25. oktober 2017, I 2015-2016 var fire ud af fem offentlige arbejdssteder innovative enten ved at indføre nye eller væsentligt ændrede arbejdsprocesser, kommunikationsmetoder, produkter eller serviceydelser. De statslige og regionale arbejdssteder var mere innovative end de kommunale inden for alle former for innovation, bortset fra kommunikationsmetoder. Her lå de kommunale arbejdssteder på niveau med regionerne. Det viser resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige arbejdssteder., Eksempler på innovation, Innovation, kan udgøre flere forskellige former for planlagt udvikling og forandring, herunder ny anvendelse af eksisterende viden. Eksempler på innovation på offentlige arbejdssteder i 2015-2016 er:, •, Digitalisering - fx omlægning fra papirbaseret til elektronisk arkivering, •, Markedsføring og kommunikation - bl.a. via infoboards, nyhedsbreve og sociale medier, •, Implementering af IT-værktøjer, •, Folkeskolereformen har medført en lang række af innovationer - nye fag, teamdage, understøttet undervisning, målstyret læring m.m., •, Omstrukturering/ændret organisering af arbejdspladsen., Innovation giver ofte forbedret kvalitet og effektivisering, 73 pct. af de kommunale og 75 pct. af de statslige arbejdssteder har opnået , en forbedret kvalitet, , mens det gælder for 82 pct. af de regionale., Innovation medfører ofte også en , forøget effektivitet, (45 pct.) og en , forøget medarbejdertilfredshed, (46 pct.) blandt samtlige offentlige innovative arbejdssteder., Blandt de regionale (38 pct.) og kommunale (37 pct.) arbejdssteder opnår borgerne også en større indsigt eller indflydelse i opgaveløsningerne. Dette gælder kun for 19 pct. af de statslige arbejdssteder, hvilket skal ses i lyset af, at de statslige arbejdssteder i væsentligt mindre grad har direkte borgerrettede ydelser end regioner og kommuner., Ledere og medarbejdere er de primære igangsættere, Ledere eller medarbejdere på de innovative offentlige arbejdssteder var de primære igangsættere af innovationerne. Blandt alle offentlige arbejdssteder var ledere igangsættere i 45 pct. af tilfældene og medarbejdere i 35 pct. Organisations-forandringer var også delvis årsag til innovation for 24 pct. af arbejdsstederne. Arbejdsstederne kunne vælge op til tre årsager/igangsættere af innovationerne., Innovation i den offentlige sektor 2016, 25. oktober 2017 - Nr. 411, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2020, Alle udgivelser i serien: Innovation i den offentlige sektor, Kontakt, Helle Månsson, , , tlf. 23 47 32 96, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Center for Offentlig Innovation. Formålet er at belyse innovation på offentlige arbejdssteder. Tallene er baseret på frivillig indsamling af oplysninger fra en stikprøve på ca. 4.500 offentlige arbejdssteder med tre eller flere ansatte. Undersøgelsen følger i store træk de retningslinjer fra EU og OECD for innovationsstatistik som beskrevet i den såkaldte Oslo-manual. Det er tredje gang Danmarks Statistik og Center for Offentlig Innovation gennemfører undersøgelsen af innovation i den offentlige sektor, for hhv. 2013-2014, 2015-2016 og 2018-2019, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Innovation i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29355

Nyt

NYT: Færre 25-årige indvandrere med uddannelse

6. april 2021, Blandt 25-årige indvandrere, der har gået i grundskole i Danmark, var det i 2020 58,1 pct., der havde fuldført en ungdomsuddannelse. Det er den laveste andel i den gruppe siden 2013. Hos de 25-årige efterkommere med grundskoleeksamen fra Danmark er andelen til gengæld den højeste i den periode, statistikken dækker (siden 2005) med 70,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status22, Fire ud af fem 25-årige opvokset i Danmark har en ungdomsuddannelse, Andelen af 25-årige i Danmark med en fuldført ungdomsuddannelse taget i Danmark steg i 2020 med 1 procentpoint fra 71,6 pct. til 72,6 pct. Det skyldes dog sandsynligvis COVID-19-pandemien, der har betydet, at færre indvandrede til Danmark i 2020. Når der er færre indvandrere i befolkningen, vil der alt andet lige også være færre, der har taget en ungdomsuddannelse i Danmark, da de så eksempelvis har taget uddannelsen i deres hjemland. For at få et mere ensartet billede af udviklingen, kan man i stedet se på de 25-årige, der har fuldført grundskolen i Danmark. Her har andelen af personer med en fuldført ungdomsuddannelse de seneste fem år stabilt ligget på omkring 80 pct. og i 2020 var den 79,9 pct. Dette er efter en stigning i begyndelsen af 10'erne, hvor andelen gik fra 75,7 pct. i 2010 til 80 pct. i 2017. , Flest unge med ungdomsuddannelse kommer fra Region Midtjylland, Hvis man laver en geografisk opdeling efter hvor personerne har gået i grundskole, ses det, at Region Midtjylland har den største andel af 25-årige med en fuldført ungdomsuddannelse. I 2020 var det 81,6 pct. af de 25-årige, der har gået i grundskole i Region Midtjylland, der havde fuldført en ungdomsuddannelse. Regionen med den laveste andel var Region Sjælland med 77,7 pct. Det er ikke nogen ny tendens. Også for ti år siden var det Midtjylland og Sjælland, der var i hhv. top og bund., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status22, STX fortsætter med at stige i popularitet, men erhvervsuddannelser falder, Af de 25-årige kvinder, der har fuldført en ungdomsuddannelse, har 52,9 pct. fuldført en STX. Det er en fortsættelse af en konstant udvikling gennem de sidste 15 år, hvor STX har udgjort en større og større andel af fuldførte ungdomsuddannelser. Dette gælder også for mændene, selv om andelen her kun er 34,7 pct. Udviklingen modsvares af en tilsvarende negativ udvikling for erhvervsuddannelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/status10, Medbragte uddannelser og kurser indgår ikke i opgørelsen, Opgørelsen bygger på , Elevregistret, . En andel af befolkningen er udlændinge, hvoraf en del har taget en uddannelse i deres hjemland. Uddannelser taget i udlandet indgår ikke i , Elevregistret, og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Åbne uddannelser og enkeltfag taget i Danmark indgår heller ikke., Fuldførte ungdomsuddannelser 2019/2020, 6. april 2021 - Nr. 122, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. april 2022, Alle udgivelser i serien: Fuldførte ungdomsuddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32646

Nyt

NYT: Teknologi er vigtig i offentlige innovation

5. december 2023, Teknologi spiller en central rolle i mange af den offentlige sektors innovationer. For 11 pct. af de innovative arbejdssteder er den seneste innovation en teknologisk løsning. For 26 pct. af arbejdsstederne er teknologi en vigtig del af deres seneste innovation, og kun for 27 pct. indgår teknologi slet ikke i den seneste innovation. Andelen af arbejdssteder med egentligt teknologiske innovationer, og innovationer, hvori teknologi udgør en vigtig del, er uændret fra 2019 til 2023., Eksempler på teknologisk innovation, Innovation kan bestå af flere forskellige former for planlagt udvikling og forandring, herunder ny anvendelse af eksisterende viden. Eksempler på den offentlige sektors innovationer, som er teknologiske, eller hvor teknologi er en vigtig del, er:, •, Indførelse af robotter til administrative opgaver, fx betaling af fakturaer, •, Digital kortlægning af naturtyper ved hjælp af AI (kunstig intelligens), •, Chatbotten Muni, som en lang række kommuner anvender til at besvare spørgsmål fra borgerne, •, Brug af AI til vurdering af skader/tilstand på vejnettet, •, Små, programmérbare robotter, der anvendes i folkeskolens undervisning, •, Brug af VR (virtual reality) til onboarding af nye medarbejdere, •, VR-spil til personer med særlige fysiske handicaps, •, Brug af robotkatte i institutioner for personer med psykiske handicap, •, Træning med borgere i eget hjem via individuelt træningsprogram på IPad, De offentlige arbejdssteder har også været innovative på en række andre områder, fx miljøområdet, hvor nogle benytter varmt vand til pesticidfri ukrudtsbekæmpelse. Et andet eksempel er oprettelse af såkaldte klimaspots, hvor borgere kan få råd og inspiration omkring iværksættelse af klimatiltag., Især innovative produkter og kommunikationsløsninger er teknologiske, For flertallet af arbejdsstederne med produktinnovation - 55 pct. - gælder, at disse produkter er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Eksempler på dette er indførelse af VR-teknologi i undervisningen, brug af musikpuder til demente borgere samt sensorer til skraldespande, som angiver, hvornår de bør tømmes. 49 pct. af arbejdsstederne angiver, at deres seneste innovative kommunikationsløsninger er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Det er fx indførelse af Aula som kommunikationsplatform, brug af iPads til kommunikation i hjemmeplejen, brug af digitale møder samt oprettelse af facebookgrupper til dialog med forældre til børn i folkeskolen. Innovationer relateret til serviceydelser og processer/organisering er i mindre grad teknologiintensive - her er hhv. 36 pct. og 33 pct. teknologiske løsninger eller har teknologi som et vigtigt element., Kilde: Særkørsel baseret på undersøgelsen af Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, Fire ud af fem offentlige arbejdssteder er innovative, I perioden 2022-2023 var lidt mere end fire ud af fem offentlige arbejdssteder innovative og indførte nye eller væsentligt ændrede arbejdsprocesser, kommunikationsmetoder, produkter eller serviceydelser. Det er en stigning på 3 procentpoint siden undersøgelsen blev gennemført første gang i 2016. Det er især andelen af arbejdssteder med innovation inden for processer og organisering, som er steget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oin01dk, Øget kvalitet er den hyppigste gevinst ved offentlig innovation, 69 pct. af de offentlige arbejdssteder vurderer selv, at de har opnået øget kvalitet med deres seneste innovation, og halvdelen af arbejdsstederne (53 pct.) vurderer, at medarbejdertilfredsheden er øget. Lidt over hver tredje arbejdssted (37 pct.) har med deres seneste innovation opnået forøget effektivitet - fx samme resultater med brug af færre ressourcer - mens 28 pct. med innovationen har kunnet indfri politiske mål. For lidt mere end hvert fjerde arbejdssted - 26 pct. - har innovationen resulteret i større indsigt eller indflydelse for borgerne., Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, 5. december 2023 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Innovation i den offentlige sektor, Kontakt, Helle Månsson, , , tlf. 23 47 32 96, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Center for Offentlig Innovation. Formålet er at belyse innovation på offentlige arbejdssteder. Tallene er baseret på frivillig indsamling af oplysninger fra en stikprøve på ca. 4.500 offentlige arbejdssteder med tre eller flere ansatte. Undersøgelsen følger i store træk de retningslinjer fra EU og OECD for innovationsstatistik som beskrevet i den såkaldte Oslo-manual. Det er tredje gang Danmarks Statistik og Center for Offentlig Innovation gennemfører undersøgelsen af innovation i den offentlige sektor, for hhv. 2013-2014, 2015-2016 og 2018-2019, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Innovation i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52522

Nyt

NYT: Forskning og udvikling udgør 3,2 pct. af BNP

12. december 2025, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) udgjorde 94 mia. kr. i 2024. Det svarer til 3,2 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket er en stigning i forhold til 2023, hvor udgifterne til FoU udgjorde 3,1 pct. af BNP. Udviklingen de seneste år betyder, at niveauet i 2024 er det højeste siden opgørelsen startede i 1997. Stigningen skyldes primært, at erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling er vokset i 2023 og 2024. Udsvingene i udgifterne til FoU - opgjort som pct. af BNP - er generelt små., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP, hvoraf 2 procentpoint skal komme fra erhvervslivet og 1 procentpoint skal komme fra den offentlige sektor. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002., De samlede udgifter til FoU steg med , 8,4, mia. kr. eller godt 9 pct. fra 2023 til 2024 i løbende priser. Godt to tredjedele af denne stigning kommer fra erhvervslivet, hvor de samlede udgifter til FoU udgjorde 59,2 mia. kr. i 2024. Tilsvarende havde den offentlige sektor i 2024, udgifter for 34,8 mia. kr., Samlede udgifter anvendt til egen forskning og udvikling (FoU), , 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024*, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 341, 79, 722, 85, 659, 94, 024, Private erhverv, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, 49, 286, 53, 417, 59, 213, Den offentlige sektor, 22, 723, 22, 772, 23, 524, 24, 646, 25, 374, 26, 045, 28, 740, 30, 436, 32, 243, 34, 810, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/RDCE01, Forskning og udvikling 2024, 12. december 2025 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50669

Nyt

NYT: 12,8 mio. svin i Danmark

7. november 2014, Den samlede bestand af svin i Danmark var 1. oktober 1 pct. højere end ved tællingen 1. juli, når der korrigeres for sæsonudsving. Den faktiske bestand af svin var på 12,8 mio., hvilket er 4 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Stigningen skyldtes flere smågrise (fravænnede svin under 50 kg) og slagtesvin, mens sobestanden var stort set uændret., Uændret antal søer, I faktiske tal var der 1.028.000 søer 1. oktober, hvilket er uændret i forhold til samme tidspunkt sidste år. Der var 189.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 593.000 andre drægtige og 210.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (kommende søer) steg 7 pct. til 207.000., Der var 2.601.000 pattegrise, hvilket betyder, at en diegivende so i gennemsnit havde 12,4 pattegrise., Flere smågrise og slagtesvin, Der var 5.721.000 smågrise og 3.232.000 slagtesvin, hvilket er en stigning på hhv. 7 pct. og 4 pct. , Fortsat stor eksport af smågrise, Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som bliver eksporteret. Smågrisene bliver opfedet til slagtesvin i modtagerlandene. I de første otte måneder af 2014 blev der eksporteret 7,3 mio. levende svin, hvoraf ca. 96 pct. var smågrise. Se flere tal i statistikbanken, , www.statistikbanken.dk/ANI51, . Eksporten går primært til Tyskland., Svinebestanden, , 2013, 2014, Ændring, 1. okt. 2013, , 1. okt., 1. jan., 1. april., 1. juli., 1. okt., - 1. okt. 2014, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 260, 12, 402, 12, 257, 12, 469, 12, 807, 547, 4,5, Avlsorner , 11, 11, 12, 12, 12, 1, 9,1, Søer i alt: , 1, 029, 1, 037, 1, 026, 1, 043, 1, 028, -1, -0,1, Gylte , 191, 199, 193, 195, 189, -2, -1,0, Andre drægtige , 591, 592, 589, 600, 593, 2, 0,3, Diegivende , 209, 210, 207, 211, 210, 1, 0,5, Golde , 38, 36, 37, 37, 36, -2, -5,3, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 7, 5, 6, 6, 0, 0,0, Sopolte , 194, 221, 195, 199, 207, 13, 6,7, Pattegrise ved søerne , 2, 552, 2, 569, 2, 551, 2, 595, 2, 601, 49, 1,9, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 362, 5, 313, 5, 349, 5, 519, 5, 721, 359, 6,7, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 106, 3, 244, 3, 119, 3, 095, 3, 232, 126, 4,1, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 220, 12, 312, 12, 498, 12, 441, 12, 511, •, •, Svinebestanden 1. oktober 2014, 7. november 2014 - Nr. 569, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18550

Nyt

NYT: 12,7 mio. svin i Danmark

6. februar 2015, Den samlede bestand af svin i Danmark var 1. januar i år 1,6 pct. højere end ved tællingen 1. oktober 2014, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Den faktiske bestand af svin var på 12,7 mio., hvilket er 2,5 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Stigningen skyldtes flere smågrise (fravænnede svin under 50 kg)., Lille stigning i antal søer, I faktiske tal var der 1.046.000 søer 1. januar, hvilket er 1 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Der var 199.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 603.000 andre drægtige og 208.000 diegivende søer., Bestanden af sopolte (kommende søer) faldt 10 pct. til 199.000. Dette skal ses i sammenhæng med, at på samme tidspunkt sidste år var antallet af sopolte højt, da der var flere sopolte i staldene pga. Ruslands stop for import af svin., Der var 2.579.000 pattegrise. Dermed havde hver diegivende so i gennemsnit 12,4 pattegrise., Flere smågrise, Der var 5.666.000 smågrise, hvilket er en stigning på 7 pct., mens der var 3.201.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 1 pct. , Fortsat stor eksport af smågrise, Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som bliver eksporteret. Smågrisene bliver opfedet til slagtesvin i modtagerlandene. I 2014 blev der eksporteret 11,3 mio. levende svin, hvoraf 96 pct. var smågrise, mens der til sammenligning blev slagtet 18,9 mio. svin i Danmark. I 2013 blev der eksporteret 10,1 mio. levende svin. Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og sekundært til Polen. Se flere tal i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Svinebestanden, , 2014, 2015, Ændring, 1. jan. 2014, , 1. jan., 1. apr., 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2015, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 402, 12, 257, 12, 469, 12, 807, 12, 709, 307, 2,5, Avlsorner , 11, 12, 12, 12, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 037, 1, 026, 1, 043, 1, 028, 1, 046, 9, 0,9, Gylte , 199, 193, 195, 189, 199, 0, 0,0, Andre drægtige , 592, 589, 600, 593, 603, 11, 1,9, Diegivende , 210, 207, 211, 210, 208, - 2, -1,0, Golde , 36, 37, 37, 36, 36, 0, 0,0, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 5, 6, 6, 7, 0, 0,0, Sopolte , 221, 195, 199, 207, 199, -22, -10,0, Pattegrise ved søerne , 2, 569, 2, 551, 2, 595, 2, 601, 2, 579, 10, 0,4, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 313, 5, 349, 5, 519, 5, 721, 5, 666, 353, 6,6, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 244, 3, 119, 3, 095, 3, 232, 3, 201, -43, -1,3, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 279, 12, 496, 12, 445, 12, 580, 12, 780, •, •, Svinebestanden 1. januar 2015, 6. februar 2015 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. maj 2015, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18830

Nyt