Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5141 - 5150 af 6443

    NYT: Vi betaler fortsat mindre i grønne afgifter

    24. juni 2024, Statens indtægter fra de samlede grønne afgifter faldt med 12 pct. fra 65 mia. kr. i 2022 til 57 mia. kr. i 2023. Det største fald er i energiafgifter, som faldt med 7 mia. kr. (18 pct.). Blandt energiafgifterne faldt især statens indtægter fra elafgiften med 63 pct. svarende til 6 mia. kr. Det skyldes den midlertidige lempelse af elafgiften til EU's minimumssats i første halvår af 2023. Fra 2014 til 2023 er statens samlede indtægter fra grønne afgifter faldet. Indtægterne fra transportafgifter er fra 2014 til 2023 faldet med 19 pct. fra 30 mia. kr. til 23 mia. kr. Det er især indtægter fra registreringsafgifter af motorkøretøjer, som er faldet med 5 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Husholdningerne betalte 55 pct. af de grønne afgifter, Husholdningerne bidrog med 31 mia. kr. mest til statens indtægter fra grønne afgifter i 2023, svarende til 55 pct. De resterende 45 pct. (26 mia. kr.) blev betalt af erhvervene, hvor branchen , Handel og transport mv, . stod for den største andel med 7 mia. kr. Husholdningerne betalte 5 mia. kr. mindre end i 2022, mens erhvervene betalte 3 mia. kr. mindre. Tilbagegangen skyldes primært førnævnte fald i indtægten fra energiafgifterne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Faldende støtte til vedvarende energi og energibesparelser, Støtten til vedvarende energi og energibesparelser faldt med 21 pct. fra 5,6 mia. kr. i 2022 til 4,4 mia. kr. i 2023. Især subsidier til havvind er faldet, da en række tilskudssatser er afhængige af elprisen og 2022 bød på ekstraordinært høje elpriser. Støtten til øvrige miljøformål steg med 79 pct. fra 1,6 mia. kr. til 2,8 mia. kr. Øvrige miljøformål omfatter bl.a. aktiviteter inden for , luft og klima, , , affaldshåndtering, og, andre miljøbeskyttelsesaktiviteter, . Det er især tilskud inden for fiskerisektoren, der driver udviklingen inden for , andre miljøbeskyttelsesaktiviteter, . Udviklingen i den samlede støtte var uændret fra 2022 til 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mms2, Revision af opgørelsen over grønne afgifter og miljøstøtte, I forbindelse med denne offentliggørelse er der blevet foretaget en hovedrevision af de grønne afgifter tilbage til 1995. Hovedrevisionen har primært haft betydning for selskabsskat af kulbrintevirksomhed. Det er dog ikke i et omfang, som grundlæggende ændrer billedet af de grønne afgifter. Hovedrevisionen af grønne afgifter er sket som en del af hovedrevisionen af nationalregnskabet. Læs mere på siden , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2023, 24. juni 2024 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52792

    Nyt

    NYT: Helbredsproblemer rammer de sociale relationer

    18. juli 2016, Omkring hver femte, som føler sig meget hæmmet af sygdom, angiver, at de mødes med venner mindre end en gang om måneden. For befolkningen som helhed er det hver tiende. De studerende mødes oftest med venner. Således har 74 pct. af de studerende kontakt med venner mindst hver uge., Tilknytning til familien, 15 pct. af befolkningen ser ikke familiemedlemmer uden for deres egen husstand mindst en gang om måneden. Det samme gælder omkring hver femte af de godt 400 interviewede personer, der samtidig svarede, at de i løbet af de seneste seks måneder har været meget hæmmet af sygdom. For de ikke-beskæftigede var det omkring hver fjerde., Enlige mænd ser familien mindre end kvinder, Andelen af enlige mænd, som mødes med familie (uden for egen husstand) mindre end en gang om måneden er på 25 pct., mens det er 14 pct. af enlige kvinder. Den samme tendens genfindes ikke, når man ser samvær med venner, hvor der kun er meget lille forskel på mænd og kvinder., Hjælp fra familie eller venner?, Ifølge undersøgelsen gælder det for 4,5 pct., at de hverken mødes med venner eller familie på månedlig basis. Deltagerne i undersøgelsen bliver også spurgt om, hvorvidt de har venner eller familie, de kan spørge om hjælp af praktisk eller økonomisk karakter, og om de har nogen at spørge til råds generelt. Her svarede 11 pct. af de personer, som har været meget hæmmet af sygdom, at det ikke er tilfældet. , Andel som ikke føler de kan spørge om hjælp fra familie og venner fordelt på alder , og helbred. 2015, Alder,  ,  , Har du været hæmmet af helbredsproblemer eller sygdom inden for de seneste 6 måneder?, 16-29 år, 30-49 år, 50-64 år, 65 år +,  , Meget, hæmmet, Hæmmet,  , Ikke , hæmmet, pct., 1,4, 4,2, 7,2, 5,8,  , 11,1, 5,4, 4,2, Anm. Data er behæftet med statistisk usikkerhed. Undersøgelsen bygger på 5.950 interview., Indikatorer for velfærd (tema) 2015, sociale relationer, 18. juli 2016 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Indikatorer for velfærd (tema), Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Resultaterne stammer fra den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions (SILC) der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Undersøgelsens primære formål er, at belyse indkomster, levevilkår og social udstødelse. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, er tal fra denne undersøgelse behæftet med statistisk usikkerhed. Man bør derfor være lidt forsigtig med tolkningen af resultaterne. Særligt når der analyseres på små grupper. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27123

    Nyt

    NYT: Bekæmpelse af forurenet vand og jord koster mest

    18. december 2019, Staten, kommunerne og regionerne brugte i 2018 1,5 mia. kr. på forureningsbekæmpelse, hvilket svarer til en femtedel af deres samlede udgifter til miljøbeskyttelse. To tredjedele af udgifterne til forureningsbekæmpelse gik til , vand- og jordforurening, , som især består af beskyttelse af vandløb, søer og grundvand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Forvaltning og myndighedsbetjening tæller også med, De overordnede udgifter til miljøbeskyttelse i staten, kommunerne og regionerne lå i 2018 på 7,8 mia. kr. Heraf udgjorde udgifterne til forureningsbekæmpelse 19,3 pct. Den største udgiftspost er dog , øvrige, , som udgjorde 44,4 pct. Kategorien , øvrige, tæller bl.a. forvaltning samt forskningsbaseret myndighedsbetjening i forbindelse med miljø og natur.    , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Den offentlige sektor bruger mest på spildevand og affald, Vælger man at se på udgifterne til miljøbeskyttelse i hele den offentlige sektor - stat, kommuner, regioner samt offentlige virksomheder - viser det sig, at håndtering af affald og spildevand vejer tungt i det samlede billede. Med i alt 22,8 mia. kr. i 2018 udgjorde de offentlige virksomheders udgifter til affalds- og spildevandshåndtering nemlig 74,6 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter. Stat, kommuner og regioner tilsammen stod for de restende 25,4 pct. Denne fordeling er i tråd med udviklingen over de seneste fem år. Udgifterne til affalds- og spildvandshåndtering udgjorde således i denne periode gennemsnitligt 75,8 pct. af den offentlige sektors samlede miljøbeskyttelsesudgifter. De offentlige virksomheders udgifter på affalds- og spildevandsområdet består primært af aflønning af ansatte samt forbrug i produktionen. Hovedparten af disse udgifter betales via husholdningernes og virksomhedernes betaling for håndtering af affald og spildevand. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Bedre data for årene 2014 til 2018, I forbindelse med denne offentliggørelse er kvaliteten af tallene for årene 2014 til 2018 blevet højnet. Der er således et databrud i tallene mellem 2013 og 2014. Hovedparten af kvalitetsforbedringen vedrører kommunernes udgifter til vedligeholdelse af grønne arealer og fritidsområder, som ikke kan klassificeres som miljøbeskyttelse. En revision af tallene for årene før 2014 vil, efter samme principper, blive foretaget i løbet af 2020. , Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2017 og 2018, 18. december 2019 - Nr. 478, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30184

    Nyt

    NYT: Stigende udgifter til miljøbeskyttelse i det offentlige

    1. juni 2015, Udgifterne til miljøbeskyttelse voksede med 8,8 pct. eller 2,7 mia. kr. fra 2012 til 2013. Det offentlige brugte i 2013 33,9 mia. kr. på miljøbeskyttelse og udgjorde dermed 2,8 pct. af de samlede offentlige udgifter. Miljøbeskyttelse omfatter aktiviteter rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt overgang til bæredygtige teknologier. Hovedparten af stigningen kan henføres til de offentlige virksomheders øgede udgifter til behandling af affald samt investeringer inden for spildevand. Miljøindtægterne, som ikke inkluderer miljøskatter, udgjorde 22,2 mia. kr. i 2013, en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til 2012. Miljøindtægterne udgjorde 2,0 pct. af de totale offentlige indtægter i 2013. Tallene er opgjort i løbende priser og dermed ikke renset for prisstigninger., Offentlige miljøindtægter, Miljøindtægterne omfatter primært de betalinger, det offentlige modtager fra borgere og virksomheder i forbindelse med levering af ydelser inden for spildevands- og affaldsområderne. Miljøindtægterne omfatter som nævnt ikke de miljørelaterede skatter, som kan findes på , www.statistikbanken.dk/mreg21, . Disse udgjorde i 2013 79,2 mia. kr. Miljøindtægterne og de miljørelaterede skatter udgjorde tilsammen 101,4 mia. kr. i 2013, svarende til 9,0 pct. af de totale offentlige indtægter. , Stabil udvikling over tid, Både de offentlige miljøudgifter og -indtægter har ligget på et relativt stabilt niveau over tid. I 2007 udgjorde de samlede miljøudgifter således 29,2 mia. kr. eller 2,9 pct. af de totale offentlige udgifter, mod de nævnte 33,9 mia. kr. eller 2,8 pct. i 2013. I 2007 udgjorde miljøindtægterne 19,0 mia. kr. eller 1,9 pct. af de totale offentlige indtægter, mod de nævnte 22,2 mia. kr. eller 2,0 pct. i 2013. , Den offentlige nettoudgift til miljøbeskyttelse (udgifter minus indtægter) udgjorde 10,3 mia. kr. i 2007 og 11,7 mia. kr. i 2013., Miljødomæner, Udgifter og indtægter er fordelt på ni miljødomæner, der vedrører miljøbeskyttelse. Grupperingerne er baseret af det fælleseuropæiske klassifikationssystem CEPA (Classification of Environmental Protection Actitivites). , De enkelte miljødomæners bidrag fordelt på udgifts- og indtægtstype kan ses på , www.statistikbanken.dk/mreg2, ., Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013, 1. juni 2015 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlige miljøudgifter og -indtægter, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21760

    Nyt

    NYT: Flest kvinder har ikke råd til fritidsaktiviter

    31. januar 2020, Flere kvinder end mænd angiver, at de ikke selv har råd til regelmæssigt at deltage i fritidsaktiviteter såsom at gå til sport, gå i biografen eller til koncert. I 2019 gælder det samlet set for 9 pct. af kvinderne og 6 pct. af mændene. Kønsforskellen findes inden for alle husstandstyper. Særligt enlige kvinder med børn angiver, at de ikke har råd til fritidsaktiviteter. Det kan både være et udtryk for økonomiske problemer, men det kan også i nogen grad være et spørgsmål om prioriteringer. Tallene kommer fra Levevilkårsundersøgelsen, der årligt gennemføres af Danmarks Statistik. Den tegner et billede af folks egen oplevelse af deres økonomiske situation og eventuelle afsavn i hverdagen., Kilde: Særkørsel på baggrund af , Levevilkårsundersøgelsen, ., Økonomisk sårbare, I 2019 var der 432.000 , økonomisk sårbare, i Danmark. Det svarer til 8 pct., hvilket er nogenlunde samme niveau som året før. Økonomisk sårbare er en indikator, der er lavet for at følge op på , FN's bæredygtighedsmål, 1.2 om fattigdomsreduktion., Indikatoreren er sammensat ud fra fem spørgsmål om husstandens økonomiske situation. Personer i husstande med dårlige økonomiske forhold på mindst tre af fem kriterier, betragtes som økonomisk sårbare, se figuren nedenfor. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, ., Hver niende har ikke råd til at tage på ferie, Når økonomien er stram, sker det, at familier oplever afsavn. Undersøgelsen fra foråret 2019 viser, at 11 pct. ikke havde råd til at tage hele husstanden på ferie væk fra hjemmet i mindst en uge om året. For 8 pct. gælder det, at deres husstand ikke havde en bil til privat kørsel af økonomiske årsager. Herudover har 7 pct. af husstandene oplevet ikke at kunne betale regninger til tiden inden for det sidste år - herunder fx renter og afdrag på boliglån, husleje eller regninger for el, vand og varme. 9 pct. angiver at have svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til i hverdagen, og 23 pct. vil ikke være i stand til at betale en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne penge., Flest økonomisk sårbare blandt de 20-39-årige, Det er de 20-39-årige, der har det sværest med økonomien. Således er andelen af økonomisk sårbare her 10 pct. mod 8 pct. af den samlede befolkning. Denne gruppe har den største andel, der har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til (12 pct.), der har problemer med store uforudsete udgifter (29 pct.), og som ikke har bil af økonomiske årsager (15 pct.). Den laveste andel af økonomisk sårbare findes blandt personer over 65 år. Her var andelen 3 pct. i 2019., Indikatorer for velfærd 2019, 31. januar 2020 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Indikatorer for velfærd, Kontakt, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Man skal derfor være varsom med tolkningen af resultaterne og især ved sammenligninger over tid. Undersøgelsen er del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i visse andre lande. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Kun en meget begrænset del af undersøgelsen offentliggøres af Danmarks Statistik, men EU's statistiske kontor, Eurostat, offentliggør en lang række detaljer om situationen i EU-landene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30191

    Nyt

    NYT: Uforudsete udgifter er en udfordring for hver femte

    18. december 2024, Ændret 24. januar 2025 kl. 08:05, Der var desværre fejl i et enkelt tal i første afsnit samt i første figur. Tallet er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, 21 pct. af befolkningen havde i 2024 ikke råd til en uforudset udgift på 10.000 kr. Uforudsete udgifter er det mest gængse af de fem økonomiske afsavn, der ligger bag indikatoren for , økonomisk sårbarhed, . Indikatoren er defineret ved, at en person oplever mindst tre ud af fem typer af økonomisk afsavn. 15 pct. har ikke råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet, mens 13 pct. ikke kan få pengene til at slå til. , 8, pct. har ikke bil af økonomiske årsager, mens 7 pct. har svært ved at betale deres regninger til tiden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, (figuren er justeret i forhold til oprindelig version), 10 pct. af befolkningen er økonomisk sårbare, I 2024 var en ud af ti , økonomisk sårbar, . Dette er sammen, med opgørelsen for 2023, det højeste niveau, der er opgjort i , Levevilkårsundersøgelsen., Ser man på en længere periode, ligger andelen af økonomisk sårbare forholdsvis stabilt i spændet mellem 7 pct. og 10 pct. af befolkningen. Økonomisk sårbarhed indgår blandt FN's bæredygtighedsmål om fattigdomsreduktion, se mere på , temasiden om verdensmål for bæredygtig udvikling, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, Enlige er oftere økonomisk sårbare end par, Enlige forældre med børn, er den husstandstype, der oftest er økonomisk sårbar. Således var 22 pct. af , Enlige forældre med børn, økonomisk sårbare i 2024 - i ni ud af ti husstande er den enlige forældre en kvinde. Gruppen med næststørst andel af økonomisk sårbare var , Enkeltpersoners husstande, , hvor 16 pct. var økonomisk sårbare. Husstandstypen med den laveste andel af økonomisk sårbare var i 2024 , Par uden hjemmeboende børn, med 3 pct., Kilde: Specialudtræk af , Levevilkårsundersøgelsen, En ud af tyve husstande har ikke råd til at opvarme deres hjem, 5 pct. af husstandene i Danmark, svarende til 165.000 husstande, havde i 2024 ikke råd til at varme deres bolig tilstrækkeligt op. Det er især blandt folk, der bor til leje, at man finder husstande, som har ikke har råd til at varme deres bolig tilstrækkeligt op. Blandt lejere havde 8 pct. således ikke råd til at opvarme deres bolig tilstrækkeligt, mens det samme kun var tilfældet for 3 pct. af ejerboligerne. Andelen, der ikke har råd til at varme boligen op, toppede i 2023 med 8 pct., Kilde:, www.statistikbanken.dk/silc20, Levevilkårsundersøgelsen 2024, 18. december 2024 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2025, Alle udgivelser i serien: Levevilkårsundersøgelsen, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der om¬handler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgel¬sen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51006

    Nyt

    NYT: Lange arbejdstider hindrer ikke frivilligt arbejde

    19. juli 2016, I løbet af det seneste år har 39 pct. af befolkningen over 16 år udført ulønnet frivilligt arbejde gennem en organisation eller forening. Af de personer, som samtidig angiver, at de arbejder mere end 37 timer om ugen anfører 45 pct., at de har arbejdet frivilligt. I denne gruppe anfører 30 pct., at tidsmangel er hovedårsagen til, at de ikke har udført frivilligt arbejde. Blandt studerende og beskæftigede med 37 timer eller derunder er det omkring fire ud af ti, som har arbejdet frivilligt., Hver tredje pensionist arbejder frivilligt, Blandt pensionister har 32 pct. arbejdet frivilligt. Blandt de ikke-beskæftigede, som hovedsageligt er modtagere af dagpenge og kontanthjælp, er det lidt mere end 30 pct., som har arbejdet frivilligt inden for det seneste år. I gruppen af ikke-beskæftigede angiver 43 pct., at de ikke har arbejdet frivilligt på grund af øvrige årsager. De øvrige årsager kan dække over helbredsproblemer, men fx rådighedsforpligtelser kan også have spillet ind.  Rådighedsforpligtelser betyder, at personer, som skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, kun må arbejde frivilligt i begrænset omfang. Reglerne herfor blev delvist lempet i foråret 2015. Det formodes at betyde, at rådighedsforpligtelser fremover vil indvirke mindre på ikke-bekæftigedes mulighed for at arbejde frivilligt. For både de ikke-beskæftigede og pensionister er det kun omkring hver tiende, der angiver, at de ikke har tid til at arbejde frivilligt. Hhv. 15 og 18 pct. angiver, at de ikke har interesse heri., Børn giver lyst til frivilligt arbejde, Målt på familietype er personer i parforhold med børn den gruppe, som oftest arbejder frivilligt. Her svarer 45 pct., at de arbejder frivilligt, mens 25 pct. indikerer, at manglende tid er hovedårsagen til, at de ikke arbejder frivilligt. For hver tredje af de enlige med børn er manglende tid årsagen til, at de ikke arbejder frivilligt. Andelen er markant højere end for enlige uden børn, hvor andelen er halvt så stor., Mænd arbejder mest frivilligt, En lidt større andel af mænd fortæller, at de har arbejdet frivilligt, end det er tilfældet for kvinder. Mænd er ligeledes overrepræsenteret blandt dem, som ikke har været interesseret i at arbejde frivilligt. Kvinder angiver i højere grad end mænd manglende tid og øvrige årsager (fx helbredsproblemer) som hovedårsag til, at de ikke arbejder frivilligt., Indikatorer for velfærd (tema) 2015, frivilligt arbejde, 19. juli 2016 - Nr. 320, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Indikatorer for velfærd (tema), Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Resultaterne stammer fra den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions (SILC) der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Undersøgelsens primære formål er, at belyse indkomster, levevilkår og social udstødelse. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, er tal fra denne undersøgelse behæftet med statistisk usikkerhed. Man bør derfor være lidt forsigtig med tolkningen af resultaterne. Særligt når der analyseres på små grupper. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27124

    Nyt

    NYT: Flest udgifter til spildevand og affaldshåndtering

    28. juni 2016, Ændret 12. august 2016 kl. 14:44, Ved offentliggørelse var der desværre byttet om på andelene for spilde- og regnvandshåndtering og affaldshåndtering og genindvinding i første afsnit og i figuren. Rettelserne er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Industriens samlede udgifter til direkte miljøbeskyttelse lå på 3,2 mia. kr. i 2014. Lidt over halvdelen af udgifterne blev brugt til formålene , spilde- og regnvandshåndtering, og , affaldshåndtering og genindvinding, med hhv. , 29, og , 25, pct. De øvrige miljøbeskyttelsesudgifter fordelte sig omtrent ligeligt på formålene , beskyttelse af luft og klima, reduceret energi- og varmeforbrug, og , anden/tværgående miljøbeskyttelse, . Statistikken, som udgives for første gang, viser, hvor meget virksomheder inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning anvender til miljøbeskyttelsesformål. Det bør bemærkes, at udgifterne til miljøbeskyttelse er eksklusive miljørelaterede skatter og afgifter, der i 2014 var ca. 5,8 mia. kr. for de brancher, der indgår i statistikken., Driftsomkostningerne udgjorde hovedparten af udgifterne, I 2014 udgjorde driftsudgifterne 73 pct. af industriens samlede udgifter til miljøbeskyttelse, svarende til 2,3 mia. kr. Driftsudgifterne dækker over virksomhedernes løbende udgifter til køb af varer og tjenester samt interne udgifter til miljøbeskyttelse. De resterende 27 pct. var investeringer fordelt med 615 mio. kr. til forureningsforebyggelse og 242 mio. kr. til forureningsbekæmpelse., Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien har de højeste udgifter, Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien stod for 27 pct. af industriens samlede udgifter til miljøbeskyttelse, svarende til 868 mio. kr. Andre brancher med høje udgifter til miljøbeskyttelse var den kemiske industri med 510 mio. kr. (16 pct.) og plast-, glas-, og betonindustrien med 335 mio. kr. (11 pct.). , Andelen højest i den kemiske industri, I 2014 var industriens udgifter til miljøbeskyttelse 0,35 pct. af den samlede omsætning inden for de omhandlede brancher. Den kemiske industri havde de relativt største udgifter, svarende til 1,45 pct. af omsætningen, efterfulgt af plast-, glas- og betonindustrien med 0,76 pct. Ligeledes var udgifterne relativt høje for føde-, drikke- og tobaksvareindustri samt forsyningsvirksomhed. , Industriens miljøbeskyttelsesudgifter. 2014,  , Drifts-udgifter, Investeringsudgifter, Udgifter , i alt, Andel af omsætning ,  ,  , Forebyggende, Bekæmpende,  ,  ,  , mio. kr., pct., I alt, 2, 304, 615, 242, 3, 160, 0,35, Råstofindvinding, 33, 3, 1, 36, 0,07, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 585, 178, 105, 868, 0,45, Tekstil- og læderindustri, 19, 1, 1, 20, 0,20, Træ- og papirindustri, trykkerier, 87, 22, 12, 121, 0,41, Olieraffinaderier mv., 49, 11, 0, 60, 0,14, Kemisk industri, 326, 124, 60, 510, 1,45, Medicinalindustri, 220, 36, 1, 258, 0,30, Plast-, glas- og betonindustri, 194, 127, 15, 335, 0,76, Metalindustri, 177, 10, 23, 210, 0,36, Elektronikindustri, 28, 1, 0, 29, 0,09, Fremstilling af elektrisk udstyr, 25, 3, 1, 29, 0,14, Maskinindustri, 191, 41, 7, 239, 0,18, Transportmiddelindustri, 33, 4, 0, 36, 0,33, Møbel og anden industri mv., 64, 4, 6, 74, 0,12, Energi- og vandforsyning, 1, 275, 51, 10, 335, 0,42, 1, Tal for branchen for vandforsyning er baseret på estimater., En del af grønt nationalregnskab, Statistikken om miljøbeskyttelsesudgifter indgår i det grønne nationalregnskab som er under opbygning. Udviklingen kan følges på siden , www.dst.dk/groentnr, . De enkelte statistikker kan samtidig følges på deres , emnesider, ., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2014, 28. juni 2016 - Nr. 289, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2017, Alle udgivelser i serien: Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/26974

    Nyt

    NYT: Flest miljøudgifter til affald og spildevand

    19. december 2022, Den offentlige sektors samlede udgifter til miljøbeskyttelse var 35,8 mia. kr. i 2021. Den offentlige sektor består af , stat, ,, kommuner, ,, regioner, og, offentligt ejede virksomheder, , fx kommunale vandforsyningsselskaber, ., Af de samlede udgifter gik 28,2 mia. kr. til affalds- og spildevandshåndtering, hvilket er 78,7 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter i hele den offentlige sektor. Størstedelen af miljøudgifterne findes inden for de offentligt ejede virksomheder, eftersom hovedparten af udgifterne til affalds- og spildevandshåndtering indgår i denne sektor. Mens spildevandshåndtering hovedsagligt vedrører vandforsyning og opsamling og behandling af spildevand, så indeholder kategorien affaldshåndtering bl.a. indsamling af farligt og ikke-farligt affald, behandling og bortskaffelse af farligt og ikke-farligt affald og genbrug af sorterede materialer. Udgifterne til , beskyttelse af biodiversitet og landskab, lå på 1,6 mia. kr. og udgjorde 4 pct. af de samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse i 2021. Disse udgifter afholdes hovedsagligt inden for staten. De øvrige udgifter inden for miljøbeskyttelse lå på 6,1 mia. kr. og udgjorde 17 pct. De øvrige udgifter indeholder bl.a. udgifter til administration og forvaltning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, Administration og forvaltning hører med til miljøbeskyttelsen, Ser vi bort fra udgifterne i de offentligt ejede virksomheder og fokuserer alene på staten, kommunerne og regionerne, så brugte de i 2021 8,2 mia. kr. på miljøbeskyttelse, hvilket fordeler sig på flere forskellige aktiviteter. Her gik 1,6 mia. kr. til , beskyttelse af biodiversitet og landskabsværdier, og 1,5 mia. kr. til , beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand., Størstedelen af udgifterne lå dog i kategorien , øvrige, som bl.a. indeholder administration og forvaltning. Miljøbeskyttelsen indbefatter håndhævelsen af en lang række love, direktiver og forordninger, der har til formål at sikre et renere miljø, hvorfor administration og forvaltning også spiller en stor rolle i miljøbeskyttelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2021, 19. december 2022 - Nr. 429, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/45673

    Nyt

    NYT: Kvinder er oftere økonomisk sårbare end mænd

    19. december 2022, I 2022 var 7,4 pct. af befolkningen, svarende til 422.000 personer, , økonomisk sårbare (pdf), - en indikator, der indgår i , FN's bæredygtighedsmål, om fattigdomsreduktion. Det er en svag stigning fra 2021, hvor andelen var 7,0 pct. af husstandene, svarende til 398.000 personer. I 2022 var der 7,8 pct. af kvinder, der boede i husstande, som var økonomisk sårbare. Det samme var gældende for 6,9 pct. af mænd i samme periode. Sammenlignet med 2021 er der for kvindernes vedkommende tale om en stigning på 0,7 procentpoint, mens andelen blandt mænd stort set er uændret. Siden 2011 har økonomisk sårbarhed i de fleste år været en anelse mere udbredt blandt kvinder end blandt mænd. Navnligt enlige kvinder med hjemmeboende børn trækker denne andel op., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, Alder påvirker økonomisk sårbarhed, Der var i 2022 flest i alderen 35-44 år (9,3 pct.), som var økonomisk sårbare. Dette skal ses i lyset af, at mange i denne aldersgruppe har hjemmeboende børn og store udgifter til bolig. Blandt de 55+ årige var andelen, der boede i økonomisk sårbare husstande på 5,4 pct., hvilket skal ses i lyset af, at personer i denne aldersgruppe typisk har større opsparing og lavere gæld end de yngre aldersgrupper. , Kilde: Specialudtræk af , Levevilkårsundersøgelsen, Størst andel økonomisk sårbare blandt ikke-beskæftigede, Ser man på økonomisk sårbarhed fordelt på beskæftigede og ikke-beskæftigede, er forskellen markant. Således var 4,5 pct. af beskæftigede økonomisk sårbare i 2022. For gruppen af ledige samt personer uden for arbejdsmarkedet i øvrigt var 26,1 pct. økonomisk sårbare. Andelen blandt både beskæftigede og ikke-beskæftigede, som var økonomisk sårbare, faldt fra 2020 til 2021. For ikke-beskæftigede steg andelen i 2022 imidlertid igen til et niveau som før COVID-19, mens den for beskæftigede steg til et højere niveau end før COVID-19., Kilde: Specialudtræk af , Levevilkårsundersøgelsen, Svag stigning i andel, der ikke kan betale en uforudset udgift på 10.000 kr., En af indikatorene for, hvorvidt man hører til en økonomisk sårbar husstand, er, om ens husstand er i stand til at betale en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at måtte låne pengene. I 2022 var 20,1 pct. af husstandene ikke i stand til dette. Dermed er befolkningens mulighed for at imødekomme uforudsete udgifter forblevet på nogenlunde samme lave niveau som i 2021, hvor bl.a. udbetalingen af indefrosne feriemidler gav mange lidt ekstra luft i økonomien. I 2018 svarede 25,2 pct., at deres husstand ikke ville kunne betale en sådan uforudset udgift., Beskæftigelse afgørende for mulighed for at klare uforudsete udgifter, 84,1 pct af de beskæftigede var i 2022 i stand til at klare en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne pengene. For gruppen af ledige samt personer uden for arbejdsmarkedet i øvrigt gjaldt det derimod, at kun 56,7 pct. ville kunne klare en sådan uforudset udgift., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, Levevilkårsundersøgelsen 2022, 19. december 2022 - Nr. 430, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2023, Alle udgivelser i serien: Levevilkårsundersøgelsen, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der om¬handler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgel¬sen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40168

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation