Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5121 - 5130 af 6443

    NYT: Flest miljøudgifter til affald og spildevand

    12. december 2018, De samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse i 2017 lå på 32,8 mia. kr. Det var en stigning på 0,9 pct. i forhold til 2016. Af de samlede udgifter gik 23,6 mia. kr. til , affalds- og spildevandshåndtering, , hvilket er 72 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter. Udgifterne til beskyttelse af , biodiversitet og landskab, lå på 4,2 mia. kr. og udgjorde 13 pct. af de samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse i 2017. Udgifterne til biodiversitet og landskab gik blandt andet til , forvaltning af beskyttede naturområder, indsatser for sammenhængende natur, og til , kystbeskyttelse, . De øvrige udgifter inden for miljøbeskyttelse lå på 4,9 mia. kr. og udgjorde 15 pct. af de samlede udgifter. Disse udgifter gik blandt andet til aktiviteter inden for beskyttelse af, grundvand og overfladevand,, bekæmpelses af, luftforurening,, samt til , administration af offentlig miljøbeskyttelse, ., Færre investeringer siden 2014, De offentlige investeringer i miljøbeskyttelse udgjorde omtrent 9 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til 27 pct. af de samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse. Det er et fald på 5 pct. fra 2016 til 2017 og 11 pct. fra 2015 til 2017. Faldet kommer efter en stigning fra 2013 til 2015., Investeringerne i affald og spildevand dominerer, I perioden 2013-2017 tegnede affalds- og spildevandshåndteringsvirksomhederne sig for 90 pct. af den offentlige sektors samlede investeringer i miljøbeskyttelse. Affald- og spildevands samlede andel af investeringerne dækker over, at investeringerne i affald er steget siden 2013, mens investeringerne i spildevand er på niveau med 2013. Fra 2016 til 2017 steg investeringerne på affaldsområdet med 22 pct., mens investeringerne på spildevandsområdet faldt med 10 pct. i samme periode. Investeringerne på spildevandsområdet fylder dog stadig mest i de samlede miljøbeskyttelsesinvesteringer. , Klimatilpasning, Siden 2013 har kommunerne lavet spildevandsplaner for at fremtidssikre sig imod oversvømmelser ved hjælp af blandt andet skybrudssikring og lokal afledning af regnvand. Disse planer realiseres i form af såkaldte 'klimainvesteringer' finansieret af de kommunale spildevandsvirksomheder, med kommunerne som bidragydere. Kommunernes bidrag til klimainvesteringerne udgjorde i 2017 ca. 2 pct. af de samlede investeringer på spildevandsområdet., Revision, De offentlige miljøbeskyttelsesudgifter er i forbindelse med denne offentliggørelse revideret for årene 2013-2016. De offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer er opjusterede for 2013-2016, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:454, , og kommunernes administrationsudgifter til miljøbeskyttelse er blevet revideret i årene 2013-2016, så der tages højde for nylige ændringer i bogføringspraksis. , Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2016 og 2017, 12. december 2018 - Nr. 475, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2019, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28212

    Nyt

    NYT: Hver ottende har svært ved at få penge til at slå til

    12. december 2025, I 2025 havde 12 pct. af befolkningen svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til. Det viser resultaterne fra Levevilkårsundersøgelsen 2025. At få pengene til at slå til er et af de fem økonomiske afsavn, der ligger bag indikatoren for , økonomisk sårbarhed, . Indikatoren er defineret ved, at en person oplever mindst tre ud af fem typer af økonomiske afsavn. 20 pct. havde ikke råd til en uforudset udgift på 10.000 kr., mens 14 pct. ikke havde råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet. 8 pct. havde ikke råd til bil, mens 6 pct. havde svært ved at betale deres regninger til tiden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, Tre ud af ti enlige med børn har ikke råd til en uges ferie væk fra hjemmet, I 2025 havde 29 pct. af husstandstypen , enlig med mindst et hjemmeboende barn, ikke råd til, at husstanden kunne tage på en uges årlig ferie væk fra hjemmet. Til sammenligning havde 10 pct. af , par uden børn, ikke råd, mens 9 pct. af , par med mindst et hjemmeboende barn, ikke havde råd. Blandt , enkeltpersonershusstande, var det 21 pct., der ikke havde råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc20, Økonomi og livstilfredshed følges ad, Personer fra husstande, der havde meget svært ved at få pengene til at slå til, havde i gennemsnit en livstilfredshed på 5,2 på en skala, hvor 0 er slet ikke tilfreds og 10 er fuldt ud tilfreds. Lidt højere gennemsnitlig livstilfredshed havde personer fra husstande med svært (6,2) eller lidt svært (7,2) ved at få pengene til at slå til. I den modsatte ende lå personer fra husstande, der havde meget let ved at få pengene til at slå til, med en gennemsnitlig livstilfredshed på 8,4. Personer fra husstande, der havde let ved at få pengene til at slå til, havde en gennemsnitlig livstilfredshed på 8,2, mens personer fra husstande med nogenlunde let ved at få pengene til at slå til havde 7,8 i gennemsnitlig livstilfredshed., Kilde: Specialudtræk af , Levevilkårsundersøgelsen, Levevilkårsundersøgelsen 2025, 12. december 2025 - Nr. 357, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2026, Alle udgivelser i serien: Levevilkårsundersøgelsen, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der om¬handler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgel¬sen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52859

    Nyt

    NYT: Sociale skel på fuldførelse af ungdomsuddannelser

    29. april 2016, Ændret 06. juni 2016 kl. 08:59, Der er desværre konstateret fejl i data, som betyder en ændring på 1-2 procentpoint i nogle af tallene. Alle reviderede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Jo højere socialt niveau blandt forældrene, desto større andel af 25-årige opnår en fuldført ungdomsuddannelse. Sammenhængen gælder, uanset om man ser på forældres uddannelsesniveau, beskæftigelse eller indkomst. I 2015 havde , 91, pct. af de 25-årige, hvis forældre havde en indkomst på mere end 900.000 kr., fuldført en ungdomsuddannelse. Til sammenligning gjaldt det kun for , 53, pct. af de 25-årige, hvis forældre havde en indkomst på under 300.ooo kr. Af de 25-årige med forældre med en lang videregående uddannelse havde , 90, pct. fuldført en ungdomsuddannelse. Det gjaldt , 56, pct., når forældrene har grundskole som højeste uddannelse., Fremgang siden 2012, Andelen af 25-årige med en ungdomsuddannelse er steget med , 2, procentpoint i perioden 2012-2015, således at , 69, pct. har gennemført en ungdomsuddannelse i 2015 mod 67 pct. i 2012., Lidt mindre forskel på kønnene, Både blandt kvinder og mænd kan der ses en stigning i andelen af 25-årige med en gennemført ungdomsuddannelse. Tendensen er størst blandt mændene, hvilket betyder, at forskellen mellem kønnene er faldet til , 4, procentpoint. Forskellen var endnu mindre - under 2 procentpoint - i 2005, men den var i den mellemliggende periode øget til en forskel på , 5, procentpoint. Blandt de 25-årige kvinder havde , 71, pct. gennemført en ungdomsuddannelse i 2015, mens det samme gjaldt for , 67, pct. af mændene. , Mænd vælger i højere grad erhvervsuddannelser, Der er stor forskel i valg af ungdomsuddannelse, når man sammenligner kønnene. I 2015 havde , 27, pct. af de 25-årige mænd fuldført en erhvervsuddannelse. Til sammenligning havde , 19, pct. af kvinderne fuldført en erhvervsuddannelse. Til gengæld havde 40 pct. af de 25-årige kvinder gennemført en almengymnasial uddannelse mod 25 pct. af mændene. , Størst andel fuldfører en ungdomsuddannelse i Midtjylland, Andelen af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse, varierer med 5 procentpoint afhængigt af, hvor de gik i grundskole. Region Midtjylland ligger højst med , 81, pct. af de 25-årige, som har fuldført en ungdomsuddannelse. I den anden ende ligger Region Sjælland med , 76, pct. fuldførte. I alle regioner kan man se en stigning i andelen af fuldførte siden 2005. Den største stigning ses i Region Hovedstaden, hvor andelen er steget fra 74 til , 78, pct. fuldførte. , Medbragte uddannelser og kurser indgår ikke i opgørelsen, Opgørelsen bygger uddannelsesinstitutionernes indberetning til Elevregisteret. En andel af den 25-årige befolkning er udlændinge, hvoraf en del har taget en uddannelse i deres hjemlande. Uddannelser taget i udlandet indgår ikke i Elevregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Åbne uddannelser og enkeltfag taget i Danmark indgår heller ikke., Fuldførte ungdomsuddannelser 2014/2015, 29. april 2016 - Nr. 199, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. april 2017, Alle udgivelser i serien: Fuldførte ungdomsuddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21574

    Nyt

    NYT: Vi betaler mindre i grønne afgifter

    26. juni 2020, Provenuet af de grønne afgifter faldt med 6 pct. fra 81 mia. kr. i 2018 til 76 mia. kr. i 2019. De 76 mia. kr. udgjorde omtrent 7 pct. af de samlede indtægter fra skatter og afgifter i 2019. Dette er den laveste andel siden statistikken for de grønne afgifters begyndelse i 1995. De grønne afgifters andel af det samlede skatte- og afgiftsprovenu er siden 2009 faldet med to procentpoint fra 9 til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, og , skat, ., Grønne afgifter regulerer adfærd og skaber provenu, De grønne afgifter tjener flere formål. På den ene side kan de virke adfærdsregulerende og dermed bidrage til at begrænse miljøskadeligt forbrug. På den anden side er de en indtægtskilde for staten og kan i denne egenskab være med til at finansiere forskellige støtteordninger til gavn for miljøet., Husholdningerne betalte mere end erhvervene i grønne afgifter, Husholdningerne betalte i alt 44 mia. kr. i grønne afgifter i 2019, hvilket svarer til 58 pct. af de samlede grønne afgifter. Hver husholdning i Danmark betalte i gennemsnit 16.300 kr. i grønne afgifter i 2019. Afgifter på energi, som dækker blandt andet el- og benzinafgift, var på 9.000 kr. i gennemsnit pr. husholdning, mens afgifter på transport (primært registrerings- og vægtafgifter) var på 6.500 kr. i gennemsnit pr. husholdning. Ressource- og forureningsafgifter udgjorde kun en beskeden del af de grønne afgifter., Resten af de grønne afgifter, 32,4 mia. kr. i 2019 (svarende til 42 pct.), blev betalt af erhvervene. Handels- og transportbranchen stod for størstedelen af erhvervenes grønne afgifter, med 10,4 mia. kr. i 2019, omtrent lige fordelt mellem transport- og energiafgifter. Brancherne erhvervsservice og finansiering og forsikring betalte også en stor del af erhvervenes grønne afgifter, hvilket blandt andet skyldes betaling af registreringsafgifter for leasing- og udlejningskøretøjer. For alle andre brancher stod energiafgifterne for den største del af de grønne afgifter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, ., Havvind førte an i støtten til vedvarende energi, Støtten til vedvarende energi og energibesparelser steg med ca. 7 pct. fra 6,5 mia. kr. til 6,9 mia. kr. i 2019. Stigningen skyldes i stor udstrækning subsidier til havvind, som voksede på grund af idriftsættelse af Horns Rev 3 samt lavere elpriser. De lavere elpriser udløste subsidier til havvind på grund af en fastprisaftale med staten. Der blev endvidere givet flere subsidier til landvind og solceller. Til trods for stigningen i støtten til vedvarende energi og energieffektiviseringer faldt den samlede miljøstøtte med 0,5 pct. i 2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mms2, ., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2018 og 2019, 26. juni 2020 - Nr. 250, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2020, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/38676

    Nyt

    NYT: Stigende udgifter til miljøbeskyttelse

    19. december 2023, Den offentlige sektors samlede udgifter til miljøbeskyttelse var 38,4 mia. kr. i 2022. Den offentlige sektor består af , stat, kommuner, regioner og offentligt ejede virksomheder., For hele den offentlige sektor steg udgifterne til miljøbeskyttelse med 2,6 mia. kr. i forhold til året før. Ser man over en 5-årig periode, dvs. tilbage til 2018, så er udgifterne til miljøbeskyttelse steget med 7,5 mia. kr. svarende til 24 pct. Stigningen skyldes i høj grad , offentligt ejedes virksomheders, udgifter til miljøbeskyttelse, der i perioden er steget med 7,3 mia. kr. Stigningen i de offentligt ejedes virksomheders udgifter skyldes i overvejende grad forøgelse af virksomhedernes forbrug i produktionen samt faste bruttoinvesteringer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Flest udgifter til affald og spildevand, Af de samlede udgifter til miljøbeskyttelse i 2022 gik 30,5 mia. kr. til affalds- og spildevandshåndtering, hvilket er 79,6 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter i hele den offentlige sektor. Mens spildevandshåndtering hovedsagligt vedrører vandforsyning og opsamling og behandling af spildevand, så indeholder kategorien affaldshåndtering bl.a. indsamling af farligt og ikke-farligt affald, behandling og bortskaffelse af farligt og ikke-farligt affald og genbrug af sorterede materialer. Udgifterne til beskyttelse af biodiversitet og landskab lå på 1,7 mia. kr. og udgjorde 5 pct. af de samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse i 2022. De øvrige udgifter inden for miljøbeskyttelse lå på 6 mia. kr. og udgjorde 16 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2022, 19. december 2023 - Nr. 434, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46673

    Nyt

    NYT: Fortsat fald i indtjeningen for fiskeopdræt i 2019

    12. marts 2021, Ændret 12. marts 2021 kl. 10:15, Der var desværre angivet et negativt resultat på 0,8 mio. kr. i stedet for retteligt minus 0,6 mio. kr. i tredje afsnit. Tallet er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Producenterne af opdrætsfisk i Danmark fik mere end halveret indtjeningen i 2019. Driftsresultatet i 2019 blev for branchen i alt 52 mio. kr. mod 124 mio. kr. i 2018, hvilket navnlig skyldes et prisfald på 12 pct. Gruppen af ferskvandsdambrug havde det største fald i driftsresultatet med 70 pct. til 15 mio. kr., mens tilbagegangen for havbrugene udgjorde 31 pct. til 61 mio. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn, Prisfald på fisk gav mindre overskud, Det mindre driftsresultat skyldes primært, at en mængdemæssig fremgang i produktionen på 15 pct. næsten opvejedes af et gennemsnitligt prisfald på 12 pct., hvilket betød, at bruttoudbyttet samlet set steg mindre end omkostningerne. I tabellen , www.statistikbanken.dk/akregn, i statistikbanken kan det ses, at det specielt er omkostninger til foder samt til leje og forpagtningsafgift, som er steget. Det sidste indikerer, at en stigende del af produktionen foregår fra lejede lokaliteter., Havbrugsanlæg er større og giver bedre resultat, I 2019 var der 19 havbrug og 151 ferskvandsdambrug. Alle producerede primært regnbueørred, men havbrugene, som opdrætter fisk til produktion af rogn og til konsum, havde et markant bedre resultat end de øvrige anlægstyper. Havbrugene opnåede et gennemsnitsligt resultat på 3,2 mio. kr. pr. anlæg. Ferskvands-dambrugene havde et resultat på 0,1 mio. kr., mens gruppen af andre anlæg, som bl.a. indeholder , ålebrug og andre fuldt recirkulerede anlæg (RAS), samt muslingebrug , havde et negativt resultat på , minus 0,6, mio. kr. Resultatet dækker over en meget stor variation i gruppen. , RAS - fuldt recirkulerede anlæg, En ny gruppe af anlæg er begyndt at optræde i statistikken, nemlig RAS-anlæg. RAS-anlæg er en anlægstype, hvor der kun anvendes meget små mængder nyt vand fra fx grundvand eller havvand. Vandet genbruges i anlægget og renses grundigt med mekaniske og biologiske filtre mv. Derfor anses anlægstypen for at have et stort potentiale. Lignende anlæg har i mange år været brugt til opdræt af ål, men i dag opdrættes også arter som fx kingfish (yellow tail), der bl.a. bruges til sushi, laks, regnbueørred, sandart og bars (hybriden - Sunshine Bass). I statistikken er ni anlæg defineret som RAS-anlæg, men da flere af dem stadig er under opbygning, er det ikke muligt at præsentere særskilte data for denne gruppe alene. Produktionen fra disse ni anlæg dækker 34 pct. af den samlede producerede mængde fisk i gruppen andre anlæg, men 65 pct. af bruttoudbyttet., Næsten uændret antal anlæg, Der var 207 anlæg i 2019, hvilket er ét mere end i 2018. Det skyldes, at en stigning i antallet af muslingebrug mere end opvejer det fald, der har været primært i antallet af traditionelle ferskvandsdambrug. Antallet af muslingebrug kan variere over årene, da vind og vejr kan give svære produktionsforhold, som kan gøre det vanskeligt at "høste" produktionen. , Regnskabsresultater for akvakultur,  , Alle anlæg, 2019,  , 2018,  , 2019,  , Ferskvands, dambrug, Havbrug,  , Andre , anlæg,  , antal, Anlæg, 206 , 207 , 151, 19, 37,  , pr. anlæg, Faktorinput,  ,  ,  ,  ,  , Erhvervsaktiver, primo, 1 000 kr., 8, 828, 8, 876, 5, 285, 19, 076, 18, 292, Yngel, ton, 63, 65, 53, 278, 4, Øjenæg, 1 000 stk., 376, 402, 355, -, 801, Foder, ton , 220, 254, 219, 438, 306, Elektricitet, MWh , 387, 307, 307, 40, 442,  , ton pr. anlæg, Produktion, 271 , 312, 235, 758, 394,  , 1.000 kr. pr. anlæg, Bruttoudbytte, 7, 865, 8, 030, 6, 177, 23, 829, 7, 479, Driftsomkostninger, 7, 158, 7, 730, 6, 112, 20, 525, 7, 767, Resultat af primær drift, 707, 300, 65, 3, 304, -287, Finansieringsomkostninger, 106, 46, -31, 81, 346, Driftsresultat, 601, 253, 97, 3, 223, -634, - Nedre halvdel, -606, -930, -473, 1, 362, -3, 032, - Øvre halvdel, 1, 808, 1, 448, 674, 5, 291, 1, 898, Driftsresultat efter ejeraflønning, 436, 91, -66, 3, 140, -830,  , pct., Nøgletal,  ,  ,  ,  ,  , Overskudsgrad, 6,9, 1,7, -1,6, 13,5, -6,5, Afkastningsgrad, 6,0, 1,5, -1,7, 17,1, -2,5, Soliditetsgrad, 26,2, 25,6, 5,1, 78,1, 25,7, Anm.: Gruppen Ferskvandsdambrug omfatter anlægstyperne: Traditionelle dambrug, Modeldambrug type 1 og Modeldambrug type 3. Gruppen Andre anlæg består af ålebrug og andre fuldt recirkulerede anlæg (RAS) samt muslingebrug og andet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn, Regnskabsstatistik for akvakultur 2019, 12. marts 2021 - Nr. 89, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for akvakultur, Kontakt, Michael Brogaard, , , tlf. 51 62 70 89, Kilder og metode, Statistikken er baseret på regnskabsoplysninger for akvakulturvirksomheder indhentet fra erhvervets revisorer. Regnskaberne følger virksomhedernes regnskabsår. Desuden anvendes data fra Fiskeristyrelsens akvakulturregister og fra Miljøstyrelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for akvakultur, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32205

    Nyt

    NYT: Vestjyske landmænd vander mest

    17. december 2015, Landbrugene i de vestjyske kommuner indvinder mest vand til markvanding. Det viser denne nye statistik om indvinding af vand og udledning af spildevand, der går tilbage til 1989. Set over en periode på 25 år, har de kommuner, der ligger vest for istidsranden i Jylland, haft den største indvinding af vand til markvanding. Jorden er meget sandet i denne del af Danmark, hvorfor der kan være et ekstra stort behov for vanding. Visse steder giver det helt op til 40 pct. højere udbytter at vande (kilde: , SEGES, ). Med omkring halvdelen af forbruget er landbruget samlet set den branche, som har det største forbrug af grundvand i Danmark, som beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 608, , , Vandregnskab 2014, ., Vestjyske kommuner brugte tre gange så meget vand pr. ha, I 2014 blev landbrugsjord på landsgennemsnit vandet med 91,7 m, 3, vand pr. ha. Ser man på de kommuner med størst indvinding af vand til markvanding, markeret med den mørkeste farve i ovenstående kort, så var indvinding til markvanding i gennemsnit 327,6 m, 3, vand pr. ha. Det vil sige, at disse kommuner i 2014, brugte mere end tre gange så meget vand pr. ha, som resten af landet. , Mest spildevand i region Hovedstaden, I 2014 stod region Hovedstaden for langt den største udledning af spildevand. Stigningen i 2014 var størst for Region Hovedstaden, men alle andre regioner steg også. Stigningen kan primært forklares ved, at man har fået et forbedret datagrundlag, hvorfor det ikke umiddelbart kan konkluderes, at der udledes mere spildevand. , Spildevandstallene dækker over udledning fra såvel husholdninger som erhverv, hvorfor det ved den regionalfordelte opgørelse ikke alene er antallet af indbyggere, der afgør mængden af udledning af spildevand. Derudover tager nogle renseanlæg spildevand ind fra flere regioner., Udledningen af organisk stof steg, Ud over mængderne af spildevand, måles udledning også i kvælstof, phosphor og det såkaldte BI5-tal. BI5 er en målemetode, man anvender til vurdering af , spildevands , indhold af biologisk nedbrydeligt organisk stof. I 2014 var der en stigning på alle tre parametre, men dog klart størst for BI5. Den store stigning i 2014 skyldes, at man har fået et bedre datagrundlag, og stigningen kan derfor ikke uden videre tilskrives øget udledning., Samlet udledning af spildevandsstoffer,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*,  , ton, Kvælstof, 3, 579, 6, 251, 5, 034, 5, 697, 6, 882, Phosphor, 401, 781, 609, 750, 1, 015, BI5 organisk stof, 2, 645, 9, 899, 6, 165, 9, 069, 12, 678, *Foreløbige tal., Indvinding af vand og udledning af spildevand 2014, 17. december 2015 - Nr. 615, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Indvinding af vand og udledning af spildevand, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Statistik­dokumentation, Vand og spildevand, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/25501

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation