Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4741 - 4750 af 6441

Befolkningstal

Hvad er befolkningstallet i Danmark? Bliver vi flere eller færre? Og i hvilke kommuner bor der flest?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal

Emneside

NYT: Stor vækst i mængden af jernbanegods

12. juni 2015, I første kvartal 2015 steg transporten af gods på jernbane med 15 pct. i forhold til fjerde kvartal 2014. I alt blev der transporteret 2,3 mio. ton gods. Den største del af godsmængden går i transit gennem Danmark. Transitten udgjorde i første kvartal 1,7 mio. ton gods eller 72 pct. af godsmængden. Det var en stigning på 17 pct. i forhold til kvartalet før. Kun omkring 1 pct. af den samlede godsmængde i Danmark transporteres med jernbane., Også vækst i det øvrige gods, Ligesom transitgods var i stor fremgang, var der i første kvartal også stor stigning i både den nationale godstransport på jernbane på 15 pct. og den internationale godstransport på jernbane på 11 pct. sammenlignet med fjerde kvartal 2014., Transportarbejdet (dvs. godsmængde gange distance) steg 16 pct. i første kvartal., Fald i samlet passagertal, I første kvartal 2015 faldt antallet af passagerer med tog i Danmark med 1 pct. i forhold til første kvartal sidste år før. Der var samlet 65 mio. passagerer i togene, hvoraf rejsende med S-tog og Metroen tilsammen udgjorde 42 mio. eller 64 pct. af alle passagerer. Der var et fald i antallet af passagerer i både S-togene og i Metroen på 1 pct. sammenlignet med samme kvartal året før., Der var også fald i passagerer på lokalbanerne, hvor der var 10 pct. færre passagerer i første kvartal i forhold til sidste år., Flere indenlandske passagerer på det overordnede jernbanenet, På det overordnede jernbanenet var der fremgang i rejsende inden for Danmark i første kvartal 2015 på de nationale ruter sammenlignet med samme kvartal sidste år. Der var en stigning på 3 pct. i togene øst for Storebælt og 1 pct. vest for Storebælt. Samtidig steg antallet af passagerer, der kørte mellem Øst- og Vestdanmark med 2 pct. , Antallet af internationale passager faldt med 2 pct. i perioden., Persontransportarbejdet (antal passagerer gange distance) steg med 1 pct. for hele jernbanenettet, hvilket skyldes flere passagerer på de længere strækninger., Godstransport, , 2014, 2015, Ændring, 1. kvt. 2014, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., - 4. kvt. 2015, , 1.000 ton, pct., Transporteret gods, 2, 191, 2, 083, 1, 834, 1, 975, 2, 280, 15,4, National, 205, 236, 243, 248, 284, 14,5, International, 327, 338, 302, 287, 317, 10,5, Transit, 1, 659, 1, 510, 1, 289, 1, 440, 1, 679, 16,6, , mio. tonkm, , Transportarbejde, 1, 661, 638, 554, 600, 698, 16,3, National, 37, 42, 44, 46, 52, 13,0, International, 58, 61, 57, 51, 54, 5,9, Transit, 566, 535, 453, 504, 591, 17,3, 1, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km., Persontransport, , 2014, 2015, Ændring, 1. kvt. 2014, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., - 1. kvt. 2015, , 1.000 passagerer, pct., Passagerer, 66, 041, 66, 471, 64, 051, 69, 547, 65, 439, -0,9, Banedanmarks net, 48, 555, 49, 310, 47, 833, 51, 628, 48, 473, -0,2, S-tog, 28, 032, 28, 221, 26, 209, 29, 221, 27, 652, -1,4, Tog, øst for Storebælt, 9, 640, 9, 722, 10, 073, 10, 416, 9, 897, 2,7, Tog, vest for Storebælt, 5, 996, 5, 986, 5, 833, 6, 602, 6, 045, 0,8, Tog, mellem Øst- og Vestdanmark, 2, 089, 2, 266, 2, 200, 2, 322, 2, 131, 2,0, Internationale tog, 2, 798, 3, 115, 3, 518, 3, 067, 2, 748, -1,8, Heraf over Øresundsbroen, 2, 600, 2, 834, 3, 172, 2, 838, 2, 580, -0,8, Metro, 14, 301, 13, 964, 12, 904, 14, 677, 14, 108, -1,3, Privatbanerne, 3, 185, 3, 197, 3, 314, 3, 242, 2, 858, -10,3, , mio. personkm, , Transportarbejde, 1, 1, 704, 1, 778, 1, 753, 1, 869, 1, 727, 1,3, Banedanmarks net, 1, 576, 1, 649, 1, 626, 1, 737, 1, 601, 1,6, Metro, 75, 74, 68, 77, 74, -1,3, Privatbanerne, 53, 55, 59, 55, 52, -1,9, 1, Se første tabel., Jernbanetransport (kvt.) 1. kvt. 2015, 12. juni 2015 - Nr. 292, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. september 2015, Alle udgivelser i serien: Jernbanetransport (kvt.), Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km., Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19178

Nyt

NYT: Stadig flere opholdstilladelser

26. september 2014, Der blev givet 68.763 opholdstilladelser fra tredje kvartal 2013 til og med andet kvartal 2014. Dermed ligger antallet af opholdstilladelser i det seneste år på det højeste niveau, siden disse opgørelser startede i 1984. Der har været en tydelig stigende tendens i løbet af det seneste år, og det nuværende niveau ligger 14 pct. eller 8.309 højere end for et år siden. I andet kvartal blev der givet 14.654 opholdstilladelser. Antallet af opholdstilladelser svinger ofte ganske meget fra kvartal til kvartal. Derfor fokuseres der på det samlede antal opholdstilladelser, der er blevet givet i seneste årsperiode., Fire ud af ti får arbejdstilladelse, Fordelingen mellem de forskellige typer af opholdstilladelser har været relativt konstant i længere tid. I alle årsperioderne fra starten af 2007 er der blevet givet flest opholdstilladelser til arbejde. I det seneste år udgjorde de 42 pct. af alle opholdstilladelser. Herefter fulgte uddannelse med 24 pct. Familiesammenføring stod for 8 pct. og asyl for 7 pct. af opholdstilladelserne i det seneste år., Flest opholdstilladelser til rumænske statsborgere, I den seneste årsperiode blev der givet flest opholdstilladelse til rumænske statsborgere efterfulgt af statsborgere fra Polen og USA. Blandt de ti nationaliteter, der er givet flest opholdstilladelser til, er arbejdstilladelser klart mest dominerende for de rumænske, polske, indiske, kinesiske og litauiske statsborgere, mens uddannelse fylder mest blandt amerikanske og tyske statsborgere. Der er særligt mange opholdstilladelser i kategorien , andet, for filippinske og ukrainske statsborgere. For filippinerne skyldes det au-pair-ordningen, mens det er praktikanter, som giver de mange i kategorien , andet, for ukrainerne. Syriske statsborgere skiller sig ud fra alle andre i topti, da 71 pct. har fået opholdstilladelse til asyl og 28 pct. opholdstilladelse til familiesammenføring., Flere søger asyl, Bruttoansøgertallet (samtlige personer, der indgiver ansøgning om asyl i Danmark) er i den seneste årsperiode steget med 10 pct. til 7.855 personer. Syriske statsborgere dominerer klart blandt asylansøgningerne, da 2.519 personer i perioden fra tredje kvartal 2013 til andet kvartal 2014 søgte asyl i Danmark. Det svarer til 32 pct. af samtlige asylansøgninger. På de efterfølgende pladser kommer statsborgere fra Rusland og Somalia., Registreringstallet (personer, der faktisk får behandlet deres asylsag i Danmark) er også stigende, og den seneste årsperiode fra tredje kvartal 2013 til andet kvartal 2014 er det højeste siden 2002., Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.) 2. kvt. 2014, 26. september 2014 - Nr. 493, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2014, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.), Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. Opgørelsen over bruttoansøgertallet er 1. januar 2012 overtaget af Nationalt Udlændinge Center (Rigspolitiet)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18234

Nyt

NYT: Lille fald i byerhvervenes produktivitet sidste år

12. maj 2016, Byerhvervenes produktivitet faldt med 0,1 pct. fra 2014 til 2015. Det viser foreløbige beregninger. Faldet skyldes, at stigningen i antallet af arbejdstimer på 1,7 pct. ikke afspejlede sig tilsvarende i den økonomiske vækst, som kun var på 1,5 pct. Byerhvervene omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, boliger, udlejning af erhvervsejendomme og landbrug mv., Byerhvervenes produktivitet steg lidt i perioden 2012-2015, Ved analyser af produktivitet anbefales det at se på udviklingen over en længere periode, da et enkelt år kan afvige fra trenden. I perioden 2012-2015 steg byerhvervenes timeproduktivitet med gennemsnitligt 0,5 pct. pr. år. Tallet dækker over store udsving i 2012 og 2013, hvor produktiviteten først steg med 3,1 pct. og siden faldt med 1,8 pct. I 2014 var stigningen på 0,8 pct. , Stigningen i byerhvervenes produktivitet skyldes bl.a. pæne produktivitetsstigninger i brancherne , industri, , , kultur mv., og , information og kommunikation, . Til gengæld faldt produktiviteten i , handel og transport mv., med 0,9 pct. , Erhvervslivets samlede produktivitetsudvikling er svagt faldene, Selvom produktivitetsudviklingen for byerhvervene i perioden er steget, forekom der for perioden 2012-2015 samlet set en svag negativ produktivitetsvækst for erhvervslivet som helhed. Hermed adskiller denne periode sig fra tidligere konjunkturperioder, hvor der konsekvent har været klar positiv produktivitetsvækst. En af forklaringerne på den manglende produktivitetsvækst er, udover negativ produktivitetsudvikling i erhvervet , handel og transport, , produktivitetsfaldet i , råstofindvinding, på 5,3 pct., En anden årsag til den negative produktivitetsudvikling for erhvervslivet som helhed er nedgangen i Nordsø-aktiviteten. Nedgangen betyder, at det høje produktivitetsniveau, som karakteriserer , olie- og gasindvinding,, vægter mindre i det samlede produktivitetsniveau år efter år. , Olie- og gasindvinding, har et højt produktivitetsniveau, fordi erhvervet formår at skabe en høj produktion ved brug af få arbejdstimer., Revisioner, Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i , Kvartalsvis nationalregnskab, 4. kvt. 2015 (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 153, fra 31. marts 2016)., I forhold til seneste offentliggørelse af , Arbejdsproduktiviteten, 2014 november-version (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 625, fra 21. december 2015) er der kun tale om en tilføjelse af året 2015. Der er således ikke revideret i tallene fra sidste offentliggørelse. , Revisioner vil normalt kun forekomme i forbindelse med november-versionen., Arbejdsproduktivitet og bruttofaktorindkomst (løbende priser) fordelt på erhverv, , Bruttofaktor-indkomst, Arbejdsproduktiviteten , , 2015*, , 2012, , 2013*, , 2014*, , 2015*, , , 1994, -2000, 2001, -2003, 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2015, *, 1994, -2015*, , mia. kr., årlig vækst i pct., , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Økonomien i alt , 1, 701, 1,6, -2,0, 0,4, 0,0, , 2,0, 0,7, 1,0, 0,6, 0,0, 1,0, Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 291, 2,2, -2,4, 0,3, -0,3, , 2,2, 0,9, 1,5, 0,8, -0,1, 1,2, A Landbrug, skovbrug og fiskeri, 24, 9,7, -16,8, 14,1, 7,6, , 7,7, 3,3, 5,2, 0,2, 2,9, 4,4, B Råstofindvinding, 28, -17,6, 18,4, -6,6, -12,0, , 10,3, -1,1, -0,8, -12,3, -5,3, -0,6, C Industri, 252, 7,2, -0,6, 0,5, 1,4, , 3,6, 2,0, 4,0, 3,4, 2,1, 3,1, D-E Forsyningsvirksomhed, 40, 2,0, 2,5, -1,1, -1,0, , 0,9, 2,1, -4,0, 1,2, 0,6, 0,1, F Bygge og anlæg, 75, 5,1, -1,1, 1,0, 0,1, , 1,1, -0,8, -1,2, 2,3, 1,2, 0,7, G-I Handel og transport mv., 320, 0,4, -0,9, -0,4, -2,7, , 2,9, 0,6, 1,7, -1,0, -0,9, 1,0, J Information og kommunikation, 78, 3,7, 1,3, 6,8, 6,1, , 3,9, 8,9, 6,4, 5,9, 4,5, 5,5, K Finansiering og forsikring, 105, 3,1, -1,6, 3,2, -2,0, , 2,5, 3,4, 9,5, -1,2, 0,6, 2,8, M-N Erhvervsservice, 140, 0,5, -3,5, -0,2, 3,5, , -2,3, -3,5, -0,5, -0,8, 0,0, -1,4, R-S Kultur, fritid og anden service, 36, 7,0, -3,5, 2,8, 3,7, , -1,9, -1,8, -1,5, -0,5, 2,4, -0,8, Byerhverv (C til R-S), 1, 1, 087, 3,1, -1,8, 0,8, -0,1, , 1,9, 0,8, 1,8, 0,8, 0,5, 1,3, Tjenesteydende erhverv (G-I til R-S), 1, 720, 1,6, -2,1, 1,2, -0,5, , 1,6, 0,7, 2,1, -0,3, 0,0, 0,9, Anm.: Med undtagelse af , økonomien i alt, er NPISH (S.15) og offentlig forvaltning og service (S.13) holdt ude af beregningerne. Brancherne O-Q Offentlig adm. mv., LB boliger og LA ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme er udeladt i tabellen, da resultaterne er for usikre., * Foreløbige tal., 1, Eksklusive boliger og udlejning af erhvervsejendomme., Arbejdsproduktiviteten 2015 marts-version, 12. maj 2016 - Nr. 221, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttoværditilvækst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttoværditilvækst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21901

Nyt

NYT: Produktiviteten steg mere end hidtil beregnet

20. december 2016, Byerhvervenes produktivitet steg med 2,5 pct. i 2013, 2,0 pct. i 2014 og 0,2 pct. i 2015. Det viser nye beregninger, som er baseret på det datareviderede nationalregnskab. Dermed er væksten i byerhvervenes produktivitet væsentligt større end hidtil beregnet. Sammenlignet med seneste offentliggørelse er produktivitetsvæksten i byerhvervene opjusteret med 4,3 procentpoint i 2013, med 1,3 procentpoint i 2014 og med 0,4 procentpoint i 2015. Revisionen for disse år skyldes både datarevisionen og ordinære løbende revisioner, der normalt følger af nyt kildemateriale. Byerhvervene omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, boliger, udlejning af erhvervsejendomme og landbrug mv., Pæn stigning i byerhvervenes produktivitet i perioden 2012-2015, Ved analyser af produktivitet anbefales det at se på udviklingen over en længere periode, da et enkelt år kan afvige fra trenden. I perioden 2012-2015 steg byerhvervenes timeproduktivitet med gennemsnitligt 1,8 pct. pr. år. Det er en opjustering på 1,4 procentpoint i forhold til seneste offentliggørelse. De 1,8 pct. dækker over en stigning i bruttoværditilvæksten på 2,2 pct. pr. år i gennemsnit samtidig med at timetallet kun er steget med gennemsnitligt 0,3 pct. pr. år. , Stigningen i byerhvervenes produktivitet skyldes bl.a. pæne produktivitetsstigninger i brancherne , industri, og , information og kommunikation, . , Erhvervslivets samlede produktivitetsudvikling steg også, I perioden 2012-2015 steg erhvervslivets samlede timeproduktivitet med gennemsnitligt 1,1 pct. pr. år. Dermed blev stigningen kun lidt over halvt så stor som byerhvervenes. En af forklaringerne på den lavere produktivitetsvækst er produktivitetsfaldet i , råstofindvinding, på 6,4 pct., En anden årsag til den negative produktivitetsudvikling for erhvervslivet som helhed er nedgangen i Nordsø-aktiviteten. Nedgangen betyder, at det høje produktivitetsniveau, som karakteriserer , olie- og gasindvinding,, vægter mindre i det samlede produktivitetsniveau år efter år. , Olie- og gasindvinding, har et højt produktivitetsniveau, fordi erhvervet formår at skabe en høj produktion ved brug af få arbejdstimer., Revisioner, Siden sidste offentliggørelse (, Nyt fra Danmarks Statistik nr. 221, fra 12. maj 2016) har nationalregnskabet 15. november 2016 gennemgået en datarevision tilbage til 1966. Dette er således den første opgørelse af , Arbejdsproduktiviteten, siden datarevisionen. Fra og med denne offentliggørelse er det besluttet at beregne arbejdsproduktiviteten som real bruttoværditilvækst (i stedet for bruttofaktorindkomst) pr. arbejdstime. , Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i nationalregnskabets november-version 2015 (, Nyt fra Danmarks Statistik nr. 476, fra 15. november 2016). Læs en mere uddybende beskrivelse af datarevisionen i dette arbejdspapir: , Nationalregnskab Datarevision 2016, ., Arbejdsproduktivitet og bruttoværditilvækst (løbende priser) fordelt på erhverv, , Bruttoværditilvækst, Arbejdsproduktiviteten , , 2015*, , 2012, , 2013, , 2014*, , 2015*, , , 1994, -2000, 2001, -2003, 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2015, *, 1994, -2015*, , mia. kr., årlig vækst i pct., , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Økonomien i alt , 1, 760, 1,9, 0,8, 1,5, 0,3, , 2,0, 0,7, 1,0, 0,7, 1,1, 1,3, Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 353, 2,0, 1,0, 1,3, -0,1, , 2,1, 1,0, 1,5, 0,8, 1,1, 1,4, A Landbrug, skovbrug og fiskeri, 21, 13,6, -3,9, 15,8, 11,7, , 7,7, 3,1, 5,6, -0,3, 9,0, 5,4, B Råstofindvinding, 26, -15,6, 5,3, -7,7, -6,6, , 10,2, -1,1, -0,8, -12,7, -6,4, -0,9, C Industri, 257, 6,8, 5,0, 1,5, 1,4, , 3,7, 2,0, 3,5, 3,9, 3,6, 3,4, D-E Forsyningsvirksomhed, 38, 1,5, -1,7, -10,9, 4,1, , 1,0, 1,9, -2,0, 0,9, -1,9, 0,0, F Bygge og anlæg, 79, 4,4, 3,8, 1,9, 0,2, , 1,1, -0,8, -1,2, 1,2, 2,5, 0,7, G-I Handel og transport mv., 352, 0,8, 2,7, 2,5, -1,5, , 2,9, 0,6, 2,1, -0,6, 1,1, 1,5, J Information og kommunikation, 80, 3,4, 9,6, 5,7, 4,9, , 3,9, 9,1, 6,4, 6,2, 5,9, 5,8, K Finansiering og forsikring, 108, 2,7, 1,5, 0,5, -4,2, , 2,5, 3,2, 9,4, -1,2, 0,1, 2,7, M-N Erhvervsservice, 148, -0,5, 2,1, 3,1, 1,7, , -2,5, -3,3, -0,8, -0,7, 1,6, -1,2, R-S Kultur, fritid og anden service, 37, 5,9, -0,7, 0,2, -1,1, , -1,7, -2,4, -1,7, -0,4, 1,1, -1,1, Byerhverv (C til R-S), 1, 1, 138, 2,7, 2,5, 2,0, 0,2, , 1,9, 0,8, 1,8, 0,9, 1,8, 1,6, Tjenesteydende erhverv (G-I til R-S), 1, 764, 1,3, 2,2, 2,9, -0,2, , 1,6, 0,8, 2,2, -0,1, 1,5, 1,3, Anm.: Med undtagelse af , økonomien i alt, er NPISH (S.15) og offentlig forvaltning og service (S.13) holdt ude af beregningerne. Brancherne O-Q Offentlig adm. mv., LB boliger og LA ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme er udeladt i tabellen, da resultaterne er for usikre., * Foreløbige tal., 1, Eksklusive boliger og udlejning af erhvervsejendomme., Arbejdsproduktiviteten 2015 november-version, 20. december 2016 - Nr. 539, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttoværditilvækst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttoværditilvækst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26299

Nyt

NYT: Indkomsterne stiger mest i Jylland

14. december 2015, I Region Nordjylland steg den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger i 2014 med 4.100 kr. svarende til 2,6 pct. Region Syddanmark og Midtjylland fulgte efter med stigninger på hhv. 3.500 kr. og 3.100 kr., hvilket også var over landsgennemsnittet på 2.800 kr. eller 1,8 pct. Til sammenligning var stigningen kun 1.600 kr. svarende til 1,0 pct. i Region Hovedstaden, hvilket skal ses i lyset af den negative effekt af betalinger af afgifter ved den særlige mulighed for omlægning fra kapitalpension til aldersopsparing, som har stor betydning for Hovedstadsregionen., Disponible indkomster på ensartet niveau over hele landet, De disponible indkomster, som tager højde for omfordeling via skatter, sociale overførsler og pensionsindbetalinger, lå generelt på et ret ensartet niveau over hele landet. Region Hovedstaden lå højst med 165.900 kr., mens Region Syddanmark lå lavest med 157.800 kr. i gennemsnit., Sammenhæng med indkomststatistik for personer, Indkomststatistikken for personer, som udkommer onsdag 16. december, opgør også de disponible indkomster. De to statistikker er ikke umiddelbart sammenlignelige. Dels er populationerne i de to opgørelser forskellige, idet nationalregnskabet laver gennemsnit for hele befolkningen, og dels er definitionerne af den disponible indkomst lidt forskellige. Forskellen mellem udviklingen i de disponible indkomster fra 2013 til 2014 i de to opgørelser kan i høj grad forklares af omlægningen af kapitalpensionsordningen. , Denne har en negativ effekt på de disponible indkomster i nationalregnskabet, idet betalingen af afgift ved omlægning til aldersopsparing er fratrukket husholdningernes disponible indkomst. Det er den ikke i indkomststatistikken. Da kapitalpensioners udbredelse er forskellig i regionerne påvirkes også de disponible indkomster forskelligt. , Disponibel bruttoindkomst for husholdninger pr. indbygger fordelt på regioner, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*, 2014*, Stigning, 2014, Gns. årlig, Stigning 2009-2014, , løbende priser i 1.000 kr., pct., Hele landet, 143,6, 152,6, 156,4, 159,2, 158,5, 161,3, 1,8, 2,4, Hovedstaden, 148,5, 158,7, 163,0, 165,4, 164,3, 165,9, 1,0, 2,2, Sjælland, 142,1, 150,9, 154,4, 157,9, 158,2, 160,9, 1,7, 2,5, Syddanmark, 139,9, 148,7, 152,4, 155,, 154,3, 157,8, 2,3, 2,4, Midtjylland, 142,8, 150,4, 153,6, 156,3, 155,7, 158,8, 2,0, 2,1, Nordjylland, 141,1, 150,2, 154,7, 157,9, 156,7, 160,8, 2,6, 2,6, * Foreløbige tal., Disponible indkomster viser ikke, hvor produktionen foregår, De regionale regnskaber viser på den ene side, hvor meget der bliver produceret og hvor mange der er beskæftiget på arbejdspladserne i regionerne og på den anden side, hvilken indkomst indbyggerne i en region har. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Region Sjælland er meget lavt i forhold til resten af landet, hvorimod de disponible indkomster ikke er tilsvarende lave. Det skyldes i høj grad, at mange indbyggere i Region Sjælland pendler til en arbejdsplads i Hovedstaden, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet. , Pæn stigning i BNP i Region Sjælland, Region Sjælland havde den højeste stigning i BNP i 2014 med 2,1 pct. Ligeledes målt på udviklingen i BNP pr. indbygger lå Region Sjælland over resten af landet med en stigning på 1,8 pct. BNP pr. indbygger. Region Sjælland ligger dog fortsat markant under resten af landet. Det skyldes i høj grad, som nævnt ovenfor, at mange indbyggere i Region Sjælland pendler til en arbejdsplads i Region Hovedstaden., Bruttonationalprodukt fordelt på regioner*, , BNP , 2014, BNP pr. indbygger, 1, 2014 , Gns. årlig realvækst , 2009-2014, Årlig realvækst , 2014, , årets priser , mio. kr., årets priser , 1.000 kr., indeks, , hele landet = 100, pct., Hele landet, 1, 942, 584, 344,2, 100, 0,7, 1,3, Hovedstaden, 761, 527, 433,0, 126, 1,9, 1,8, Sjælland, 192, 889, 235,7, 68, 0,4, 2,1, Syddanmark, 371, 140, 308,2, 90, 0,6, 1,1, Midtjylland, 394, 530, 308,2, 90, 0,3, 1,2, Nordjylland, 171, 670, 295,1, 86, 0,2, 1,5, Uden for region, 50, 828, •, •, -6,4, -7,6, * Foreløbige tal., 1, Det er ikke muligt at beregne BNP pr. indbygger uden for regioner., Regionens BNP indgår dog i totalen for hele landet., I 2014 steg beskæftigelsen mest i Region Hovedstaden, I 2014 steg den samlede beskæftigelse med over 22.000 personer. Af disse var cirka halvdelen i Region Hovedstaden, hvor væksten i beskæftigelsen var på 1,2 pct. I Region Nordjylland var der kun en begrænset fremgang på cirka 600 personer, svarende til 0,2 pct. , Kun beskæftigelsesfremgang i Region Hovedstaden siden krisen, Siden 2009 var den samlede beskæftigelse faldet med 2,1 pct. svarende til 58.000 personer. Region Hovedstaden havde i denne periode haft en beskæftigelsesfremgang på 0,9 pct. svarende til 8.600 personer. I resten af landet havde der været en samlet tilbagegang i beskæftigelsen på cirka 64.000 personer. I region Syddanmark var beskæftigelsen faldet med cirka 26.000 personer, mens den i Region Sjælland var faldet med næsten 19.000 personer. , Regional beskæftigelse, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*, 2014*, Vækst, 2014, Samlet , vækst , 2009-2014, , antal personer, pct., Beskæftigede:, , , , , , , , , Hele landet, 2, 823, 448, 2, 758, 406, 2, 756, 432, 2, 739, 628, 2, 742, 798, 2, 765, 137, 0,8, -2,1, Hovedstaden, 977, 734, 957, 967, 967, 444, 965, 920, 974, 963, 986, 377, 1,2, 0,9, Sjælland, 332, 676, 324, 716, 319, 500, 314, 736, 312, 582, 314, 083, 0,5, -5,6, Syddanmark, 585, 217, 569, 106, 564, 282, 557, 261, 555, 315, 559, 398, 0,7, -4,4, Midtjylland, 637, 960, 623, 111, 623, 604, 620, 268, 622, 614, 627, 776, 0,8, -1,6, Nordjylland, 281, 504, 275, 380, 274, 421, 274, 103, 271, 186, 271, 824, 0,2, -3,4, Anm.: Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv., *Foreløbige tal., Regionale regnskaber 2014, 14. december 2015 - Nr. 605, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2016, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20986

Nyt

NYT: Husholdningerne sparer fortsat meget op

31. marts 2016, Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto), der kan beskrives som forskellen mellem disponibel indkomst og kapitaloverførsler på den ene side og forbrug samt bruttoinvesteringer, bl.a. i ejerboliger, på den anden side var i fjerde kvartal 3,2 mia. kr. Det er et fald på 9,0 mia. kr. i forhold til det foregående kvartal. Overordnet set lå husholdningernes finansielle opsparing dog højt i 2015, hvilket især gør sig gældende for årets to første kvartaler., Den finansielle opsparing, En positiv finansiel opsparing betyder, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Omvendt betyder en negativ finansiel opsparing, at de har øget nettogælden. Det høje niveau i 2015 for både bruttoopsparing og den finansielle opsparing skyldes primært tre faktorer: Et relativt højt niveau for udbytter, et foreløbigt skøn for pensionsafkastskatten i 2015, der er markant lavere end den opgjorte værdi for 2014. Desuden var omfanget af omlægninger af kapitalpensioner markant lavere end i 2014. , Efterlønsbidrag og beskatning af kapitalpension, Udviklingen har siden 2012 været påvirket af nogle ekstraordinære forhold i forbindelse med en omlægning af beskatningen af kapitalpensioner og en ekstraordinær tilbagebetaling af indbetalte bidrag til efterlønsordningen. I figuren er den faktiske udvikling stillet over for udviklingen, hvis der korrigeres for de ekstraordinære effekter. Husholdninger omfatter i denne opgørelse også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne, men deres finansielle opsparing er ganske lav., Udsvingene i husholdningernes finansielle opsparing i de senere år er lidt mere afdæmpede, når man ser på de korrigerede størrelser. De ekstraordinære forhold betyder, at der registreres et fald i husholdningernes opsparing. Omlægningen af beskatningen af kapitalpensioner bestod i, at husholdningerne kunne opnå en rabat ved at afregne skatten nu i stedet for at afvente udbetalingen af pensionen. Det betyder, at der i sektorregnskaberne registreres et fald i husholdningernes pensionsformue svarende til den fremskyndede skattebetaling. Samlet set er husholdningerne bedre stillet efter omlægningen, fordi faldet i pensionsformuen, på grund af rabatten, er mindre end den skat, der ellers skulle have været betalt ved udbetalingen af pensionen., Sædvanlige udsving, Udviklingen i husholdningernes finansielle opsparing påvirkes også af forhold, der ikke har ekstraordinær karakter. Fx påvirkes opsparingen af udviklingen i udbetalte udbytter og - især - udviklingen i den skat, husholdningerne betaler af afkastet af deres skattebegunstigede pensionsopsparing - den såkaldte PAL-skat. I år med store kursstigninger på aktier skal der betales en høj PAL-skat. Da den værdiforøgelse af aktierne, der følger af kursstigningerne, ikke indgår i sektorregnskabernes indkomstopgørelse, betyder det, at husholdningerne har mindre til rådighed til finansiel opsparing. , Kursændringer på aktier, herunder aktier i pensionsordninger, fører naturligvis til ændring i husholdningernes finansielle formue. Men i sektorregnskaberne registreres ændringen gennem omvurderinger/kursreguleringer, der opgøres i de finansielle konti og ikke gennem den finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto). , Sektorernes fordringserhvervelse, netto, , Året, , 2014, 2015, , 2014, 2015, , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto, , , , , , , , , , I alt , 149,6, 139,2, , 49,0, 41,4, 28,2, 32,0, 43,5, 35,6, Ikke-finansielle selskaber, 110,4, 63,4, , 44,3, 48,5, 9,1, -9,2, 32,2, 31,2, Finansielle selskaber, 52,0, 18,3, , 11,9, 9,1, -3,8, 8,8, 8,2, 5,1, Offentlig forvaltning og service, 28,5, -41,1, , 11,2, 11,2, -20,8, -7,3, -9,1, -3,9, Husholdninger mv., -41,3, 98,6, , -18,4, -27,3, 43,6, 39,6, 12,2, 3,2, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2014, 2015, , , 2014, 2015, , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 943, 1, 019,2, , 232,3, 240,4, 255,5, 257,8, 250,7, 255,1, 2, Forbrugsudgift, 926,5, 951,8, , 231,8, 234,8, 236,2, 237,3, 238,5, 239,8, 3, Korr. for ændr. i pensionskassereserver, 26,3, 84,4, , 5,1, 3,0, 20,9, 27,0, 18,2, 18,2, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 42,7, 151,8, , 5,6, 8,7, 40,3, 47,5, 30,4, 33,6, , , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 1,5, 7,5, , -0,8, 2,3, 8,2, -0,1, -3,0, 0,8, 6, Forbrugsudgift, 0,5, 2,1, , 0,2, 0,6, 0,9, 0,0, 0,6, 0,3, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 4,4, 13,8, , 2,3, 3,6, 14,6, 16,7, 11,3, 12,3, Kvartalsvise sektorregnskaber 4. kvt. 2015, 31. marts 2016 - Nr. 156, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20529

Nyt

NYT: Flere gæstede museerne i 2019

3. juni 2020, Landets museumsudstillinger havde i alt 15,6 mio. besøgende i 2019 - en stigning på 3 pct. i forhold til 2018. Lidt over halvdelen (54 pct.) af besøgene var på kulturhistoriske museer, og lidt over en fjerdedel (28 pct.) var på kunstmuseerne. Naturhistoriske museumsudstillinger fik 0,5 mio. besøg, svarende til 3 pct. af alle besøg. I alt blev 17,2 mio. besøg registreret på museernes , besøgssteder, . Det betyder, at hvert tiende besøg var til museets cafe, restaurant, butik eller foyer, men uden at se museets udstilling. I 2018 var det tilsvarende tal 7 pct. Tallene bygger på besøgstal fra 2019, og altså før de omfattende nedlukninger af museerne pga. COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus1, ., Museumsbesøg er en kulturel oplevelse, de fleste deler med andre, Ifølge , Kulturvaneundersøgelsen, fra første kvartal 2020 (dvs. før COVID-19 nedlukningen) besøgte ni ud af ti museumsbesøgende altid eller oftest et museum sammen med andre. Resultaterne viser, at kvinder i større grad (33 pct.) delte museumsoplevelsen i selskab med andre sammenlignet med mænd (26 pct.). Besvarelserne fra , Kulturvaneundersøgelsen, for første kvartal 2020 viser, at det generelt i højere grad er kvinder (34 pct.) end mænd (28 pct.), der gæs, tede et eller flere museer inden for de seneste tre måneder. , Aldersmæssigt var det hver tredje (34 pct.) fra 16 til 24 år, der oftest eller altid gik på museum sammen med andre, mens det samme gjaldt ca. hver femte (21 pct.) af de 75+ årige. Der var flest 16-24-årige, 65-74-årige og 55-64-årige med hhv. 36, 35 og 34 pct. som besøgte mindst ét museum inden for en tremåneders-periode. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/10071, om befolkningens museumsbrug., Statslige museer havde stor besøgstilvækst, Det var især de statslige museer, der oplevede en besøgsvækst med ca. 300.000 flere registrerede gæster i udstillingen, hvilket udgør næsten to tredjedele af besøgstilvæksten i museumsudstillingerne. , Næsten halvdelen af alle besøg blev registreret i Region Hovedstaden., Besøgstallet i Hovedstaden udgjorde 46 pct. af det samlede besøgstal i 2019. De 82 museer eller afdelinger i regionen talte 7,3 mio. besøg i udstillingen og 7,6 mio. besøg på besøgsstedet. Næstflest blev registreret i Midtjylland, hvor de 81 museumsafdelinger tilsammen talte 3,2 mio. besøgende i udstillingen og 3,8 mio. besøg på matriklen. Syddanmarks 87 museer eller afdelinger registrerede 3,1 mio. besøg i udstillingerne og 3,1 i besøgsstedet. Sjællands 48 museumsafdelinger havde 1,1 mio. besøgende i udstillingen og Nordjyllands 55 afdelinger registrerede sammenlagt 1 mio. gæster i udstillingen. Med hensyn til besøgende på besøgsstedet dvs. alle der færdedes på matriklen, blev der registreret hhv. 1,5 mio. og 1,2 mio. besøgende på Sjælland og i Nordjylland. Set i forhold til indbyggertallet var der således klart flest besøg i Hovedstaden. , Flest besøg på kunstmuseet Louisiana, De to mest besøgte udstillingssteder var Louisiana og ARoS med hhv. 757.200 og 547.200 besøgende. Herefter fulgte Christiansborg Slot, der er en afdeling under Nationalmuseet, med 523.400 gæster. Den Gamle By i Aarhus blev det fjerde mest besøgte museum med 523.200 gæster. Samlet har de ti mest besøgte steder 31 pct. af det samlede besøgstal i udstillingerne. For de fleste af de ti mest besøgte museer gælder, at gæsterne på besøgsstedet også oplever selve udstillingen. En undtagelse her fra er ARoS, hvor de 718.000 besøg på besøgsstedet svarer til, at ARoS kun havde 39.000 færre gæster på matriklen end Louisiana, men at ca. 170.000 besøgende altså ikke løste billet til udstillingerne. , De ti mest besøgte museer. 2019, Kategori, Navn, Besøgstal, , , 1.000, Kunst, Louisiana, 757,2, Kunst, ARoS , 547,2, Kulturhistorisk, Christiansborg Slot, 523,4, Kulturhistorisk , Den Gamle By, 523,1, Kunst, Ny Carlsberg Glyptotek, 514,6, Kulturhistorisk , Prinsens Palais, 464,4, Kulturhistorisk , Rosenborgsamlingen, 405,0, Kunst, Statens Museum for Kunst, 390,7, Kulturhistorisk , Moesgaard Museum, 357,1, Kunst, Arken, 345,1, Kilde: , Detaljeret liste for statslige og statsanerkendte museer 2019, på , www.dst.dk/emner/museer, ., Arrangementer uden for museerne adresser, I skemaet spørges museerne også til antal arrangementer, der foregår uden for museets adresse, fx workshops eller byvandringer, som er offentligt tilgængelige. I 2019 indberettede museerne 5.000 offentligt tilgængelige arrangementer, hvor der blev registreret 775.000 deltagere, hvilket svarer til 5 pct. af besøg i udstillingen. Ved spørgsmål om arrangementsdeltagere kan museerne også oplyse børn og unge under 18 år. I 2019 var 10 pct. af de registrerede arrangementsdeltagere i forbindelse med undervisningsbesøg for børn og unge under 18 år, mens 16 pct. ikke var i forbindelse med undervisning. , Deltagere til arrangementer uden for museets adresse. 2019, , Arrangementer, Deltagere, Heraf under 18 år, , , , Ikke undervisning, Undervisning, , antal, 1.000, I alt, 5, 144, 775, 126, 76, Kulturhistorisk museum , 4, 294, 647, 99, 41, Kunstmuseum , 335, 55, 3, 6, Naturhistorisk museum, 435, 67, 21, 29, Museumslignende institution , 80, 6, 2, 0,3, Kilde: Særudtræk fra , Museumsstatistikken, ., Kulturhistoriske museer afholder størstedelen af arrangementerne, I 2019 var det især de kulturhistoriske museer, der afholdt arrangementer uden for adressen med 83 pct. af det samlede antal arrangementer. De kulturhistoriske museer registrerede 647.000 deltagere til fx byvandring, workshop o.l., hvilket svarer til 8 pct. af det samlede besøgstal på kulturhistoriske museumsudstillinger. Det vil sige, at målt på arrangementsdeltagere var otte ud af ti på byvandring eller workshop mv. arrangeret af et kulturhistorisk museum. , Museer 2019, 3. juni 2020 - Nr. 212, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2021, Alle udgivelser i serien: Museer, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Museumsstatistikken omfatter alle statsanerkendte museer (godkendt af Kulturarvsstyrelsen jf. museumsloven) og statsejede museer. Derudover indeholder opgørelsen en række museer, der er ejet af en museumsforening eller i privateje. De zoologiske anlæg, botaniske haver og akvarier indberetter tilsvarende årlige oplysninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Museer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30638

Nyt

NYT: Kapitalapparat bidrager mest til produktiviteten

1. april 2015, I perioden 2008-2013 steg byerhvervenes produktivitet med gennemsnitligt 1,0 pct. pr. år. Væksten i arbejdsproduktiviteten skyldes primært stigningen i kapitalintensiteten (værdien af kapitalapparat pr. arbejdstime), som bidrog til væksten med 0,7 procentpoint, hvoraf de 0,3 procentpoint kan henføres til it. Et bidrag på 0,2 af de 0,7 procentpoint kom fra forskning og udvikling, som med det hovedreviderede nationalregnskab er blevet en del af kapitalapparatet. Stigende uddannelsesniveau kan forklare 0,3 procentpoint af stigningen i arbejdsproduktiviteten, mens der også var et lille positivt bidrag fra stigende totalfaktorproduktivitet., Væksten i arbejdsproduktiviteten, Arbejdsproduktiviteten, er defineret som bruttofaktorindkomst pr. arbejdstime og er et udtryk for værditilvæksten pr. arbejdstime. Årsagerne til væksten i arbejdsproduktiviteten kan - som det fremgår ovenfor - deles op i tre hovedområder: 1) udviklingen i uddannelsesniveauet, 2) et større eller bedre kapitalapparat pr. arbejdstime samt 3) totalfaktorproduktiviteten. Totalfaktorproduktiviteten omfatter alle de årsager, der ikke kan henregnes til de to førstnævnte faktorer, herunder tekniske og organisatoriske fremskridt., Forskning og udvikling, Hovedrevisionen i nationalregnskabet har medført, at forskning og udvikling (F&U) nu indgår i kapitalapparatet og dermed også i kapitalintensiteten. , Bidragene fra F&U har varieret i perioden 2008-2013; størst bidrag har der været for årene 2009 og 2010 med hhv. 0,5 og 0,4 procentpoint, mens bidragene for de øvrige år har svinget mellem 0,0 og 0,2 procentpoint. De høje bidrag for de to kriseår 2009 og 2010 skal ses i sammenhæng med et fortsat højt investeringsomfang i F&U-kapital trods krisen. Set over hele perioden 1967-2013, har bidraget fra F&U-kapital været størst fra 1988-2013 med i gennemsnit 0,2 procentpoint pr. år mod kun 0,1 procentpoint pr. år i perioden 1967-1987., Kapital og uddannelse bidrager historisk set til halvdelen af produktiviteten, For den samlede periode 1967-2013 kan omkring halvdelen af væksten i arbejdsproduktiviteten forklares ved et større kapitalapparat (bl.a. maskiner, transportmidler, bygninger, F&U, it-udstyr og software) og en bedre uddannelse af de ansatte. Resten kan bl.a. henføres til tekniske fremskridt og en bedre tilrettelæggelse af arbejdet (totalfaktorproduktivitet). Disse årsager til væksten i arbejdsproduktiviteten har siden midten af 1960'erne indgået med en meget forskellig vægt i de forskellige perioder. Figuren på første side viser bidragene fra de forskellige faktorer til den samlede vækst i produktiviteten i konjunkturperioderne siden 1967., It-kapital bidrager mindre end anden kapital, Investeringer i kapitalapparat har bidraget til en forøgelse af arbejdsproduktiviteten med 1,1 procentpoint årligt i hele perioden 1967-2013. I første del af perioden var det næsten udelukkende investeringer i maskiner og bygninger mv., som gav produktivitetsforøgelser fra kapitalapparatet, mens øgede investeringer i it-udstyr og software fra starten af 1980'erne og frem har bidraget betydeligt til væksten i arbejdsproduktiviteten siden da. Set over perioden, hvor it bidrager væsentligt (1980-2013), er it-kapitalbidraget til produktivitetsvæksten på 0,4 procentpoint og anden kapitals bidrag på 0,6 procentpoint, hvoraf 0,2 procentpoint kan henføres til forskning og udvikling. , Højere uddannelse betyder højere produktivitet, I perioden 1967-2013 har et højere uddannelsesniveau hos de beskæftigede bidraget til en årlig gennemsnitlig stigning i arbejdsproduktiviteten på 0,2 procentpoint. Bidraget har ligget stabilt på mellem 0,2 og 0,3 procentpoint over alle perioderne., Revisioner, Siden sidste offentliggørelse (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 589, fra 6. november 2013) har nationalregnskabet 15. september 2014 gennemgået en hovedrevision tilbage til 1966, se temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser ESA2010, ., Dette er således den første opgørelse af , Produktivitetsudviklingen, siden hovedrevisionen. Som følge af hovedrevisionen indgår forskning og udvikling i kapitalapparatet og kapitalintensiteten, som det ses i tabellen nedenfor. Derudover er der ikke ændret , afgørende ved det overordnede billede af produktivitetsudviklingen, men der er mindre revisioner i bidragene til den., Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i , Nationalregnskab november-version 2013, (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 564, fra 6. november 2014) og , opgørelsen af , Arbejdsproduktiviteten 2013, fra december 2014 (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 652, ), ., Arbejdsproduktivitet markedsmæssige byerhverv fordelt på vækstårsager, , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012*, 2013*, 1967, -1973, 1974, -1979, 1980, -1987, 1988, -1993, 1994, -2000, 2001, -2003, 2004, -2007, 2008, -2013, 1967, -2013, , procentvis årlig vækst, gennemsnitlig procentvis årlig vækst, Arbejdsproduktivitet, 1, -0,9, -1,6, 5,9, 0,0, 1,7, 1,2, 5,5, 3,0, 3,1, 2,5, 1,9, 0,8, 1,8, 1,0, 2,7, Kapitalintensitet, 2, 0,1, 2,2, 1,4, -0,5, 0,7, 0,2, 1,6, 1,4, 1,5, 1,6, 0,7, 0,9, 0,5, 0,7, 1,1, It-kapitalintensitet, 3, 0,0, 0,4, 0,5, 0,1, 0,3, 0,1, 0,0, 0,2, 0,5, 0,5, 0,5, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, Anden kapitalintensitet, 0,1, 1,7, 1,0, -0,7, 0,4, 0,1, 1,5, 1,2, 0,9, 1,1, 0,1, 0,6, 0,3, 0,4, 0,8, Heraf: forskning og udvikling, 0,1, 0,5, 0,4, 0,0, 0,2, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,2, 0,1, Uddannelsesniveau, 0,3, 0,5, 0,4, 0,2, 0,2, 0,1, 0,3, 0,3, 0,2, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,3, 0,2, Totalfaktorproduktivitet , -1,3, -4,1, 4,0, 0,3, 0,8, 0,9, 3,6, 1,3, 1,5, 0,6, 1,1, -0,3, 1,2, 0,1, 1,2, * Foreløbige tal., 1, Bruttofaktorindkomst (BFI) pr. arbejdstime., 2, Kapitalapparat pr. arbejdstime., 3, Software samt informations- og kommunikationsudstyr., Produktivitetsudviklingen 2013, 1. april 2015 - Nr. 164, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Produktivitetsudviklingen, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Beregningerne er baseret på nationalregnskabets tal. Denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version (, Nyt fra Danmarks Statistik 2025:203 fra 30. juni 2025, ). Danmarks Statistik har tidligere offentliggjort en , kvalitetsvurdering, , som beskriver usikkerheden og kvaliteten af produktivitetstallene på forskellige brancher., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20274

Nyt

NYT: Højest vækst i indkomsterne i de store byer

17. december 2019, I 2018 voksede den gennemsnitlige disponible indkomst med 6.200 kr. i Hovedstadsområdet svarende til 3,3 pct. og med 5.600 kr. i Østjylland svarende til 3,2 pct. På landsplan var væksten 2,9 pct., hvilket svarer til 5.100 kr. Det er således i områderne omkring Danmarks to største byer, København og Aarhus, at indbyggerne har oplevet den største fremgang i indkomsterne i forhold til 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrs, ., Også pæn fremgang på Fyn, Det er ikke kun i områderne omkring København og Aarhus, at indbyggerne har oplevet en pæn fremgang i de disponible indkomster. På Fyn steg den gennemsnitlige disponible indkomst med 2,9 pct., hvilket svarer til 4.900 kr. Dog er Fyn stadig den landsdel, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst er lavest. I 2018 havde den gennemsnitlige fynbo 173.500 kr. til rådighed til forbrug, opsparing og investering. I Hovedstadsområdet havde man 194.300 kr. og i Aarhus 180.600 kr., Stigende lønindkomster hovedårsag til fremgang i disponible indkomster, De disponible indkomster består bl.a. af virksomhedsoverskud, løn- og formueindkomster og sociale overførsler, som fratrækkes bl.a. skatter og pensionsbidrag. Udviklingen i lønindkomsterne er den væsentligste bidragsyder til udviklingen i de disponible indkomster. Indbyggerne i de oven for nævnte landsdele oplevede en højere fremgang i lønindkomsterne end i de øvrige landsdele. I Hovedstadsområdet og Østjylland steg lønindkomsterne pr. indbygger med 2,7 pct., og på Fyn var stigningen 3,0 pct. Udviklingen i lønindkomsterne pr. indbygger påvirkes bl.a. af udviklingen i beskæftigelsesgraden - dvs. antallet af beskæftigede i forhold til indbyggertallet - og af udviklingen i uddannelsesniveauet, idet højtuddannede har højere lønindkomster. , Vækst i regionalt BNP, , Årlig realvækst , Gns. årlig, , , , , , realvækst, , 2015, 2016, 2017*, 2018*, 2015-2018, , pct., Hovedstadsområdet, 4,2, 3,8, 2,4, 3,0, 3,4, Bornholm, 0,7, -0,9, -0,8, 2,2, 0,3, Vest- og Sydsjælland, 3,8, -1,9, 3,2, 2,3, 1,8, Fyn, 2,5, 2,2, 1,4, 2,2, 2,1, Sydjylland, 0,8, 1,6, 1,4, 3,0, 1,7, Østjylland, 1,9, 6,0, 3,3, 1,7, 3,2, Vestjylland, -3,0, 7,4, -0,3, 1,1, 1,2, Nordjylland, 2,7, 1,1, 2,5, 2,0, 2,1, *Foreløbige tal. , Anm. Hovedstadsområdet består af landsdelene Byen København, Københavns Omegn, Nordsjælland og Østsjælland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, ., Få virksomheder har stor betydning for den regionale BNP-vækst, I Hovedstadsområdet er BNP i gennemsnit steget med 3,4 pct. årligt de sidste fire år, når der korrigeres for prisudvikling. Også i Østjylland har væksten været høj med en gennemsnitlig årlig vækst på 3,2 pct. Den forholdsvis høje vækst i Østjylland kan bl.a. forklares af et ændret regnskabsprincip fra 2016 for en enkelt virksomhed inden for branchen , erhvervsservice, , der betyder, at indkomst, der indtil 2015 blev registreret som overskud i datterselskaber, fra 2016 registreres som royaltybetalinger. I 2017 påvirkede betalingen for brugen af et danskejet patent i en enkelt virksomhed inden for branchen , erhvervsservice, væksten i Hovedstadsområdet positivt. Enkelte store virksomheders aktiviteter kan således have stor indflydelse på den regionale BNP-vækst., BNP måler produktionen på arbejdsstedet, Hvor de disponible indkomster viser, hvor meget indbyggerne i landsdelene tjener, viser det regionale BNP, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne i landsdelene. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Vest- og Sydsjælland er meget lavt i forhold til resten af landet. Det skyldes i høj grad, at mange af indbyggerne pendler til en arbejdsplads i Hovedstadsområdet, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet. Læs mere om effekten af pendling på BNP pr. indbygger i , Regionale regnskaber 2018, i serien , Nationalregnskab og betalingsbalance, 2019:12 (Statistiske Efterretninger)., Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2018, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2018. Tidligere offentliggjorte tal for 2016 og 2017 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab november-version 2018, , som blev offentliggjort 7. november 2019, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2016 samt foreløbige opgørelser for 2017 og 2018. , Regionale regnskaber 2018, 17. december 2019 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2020, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29652

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation