Søgeresultat

NYT: Pæn stigning i industriens produktivitet

29. marts 2019, Industriens timeproduktivitet steg med 2,0 pct. fra 2017 til 2018. Det viser foreløbige beregninger. Stigningen er resultatet af en økonomisk vækst i industrien på 2,8 pct. og en stigning i antallet af arbejdstimer på 0,8 pct. I perioden 2012-2018 steg industriens timeproduktivitet med gennemsnitligt 2,5 pct. pr. år, hvilket er lidt lavere end i de foregående konjunkturperioder 2004-2007 (3,5 pct.) og 2008-2011 (3,9 pct.)., Industriens produktivitetsvækst ligger pænt i forhold til nabolande, Industrien i Danmark har siden 2011 haft en højere produktivitetsudvikling end vores nabolande. Storbritannien har kun haft en lille stigning i industriens produktivitet. De øvrige lande har haft en gennemsnitlig stigning på mellem 0,6 og 1,6 pct. pr. år. Det høje tal for Danmark dækker over store stigninger i 2012 og 2013, hvorefter produktivitetsvæksten faldt til et lavere niveau., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np23, og , www.oecd.org/sdd/productivity-stats, ., Byerhvervenes produktivitet steg i perioden 2012-2018, Byerhvervenes timeproduktivitet steg med 0,6 pct. fra 2017 til 2018. I perioden 2012-2018 er byerhvervenes timeproduktivitet opgjort til en gennemsnitlig stigning på 1,3 pct. pr. år, hvilket er nogenlunde på niveau med de foregående konjunkturperioder. Den gennemsnitlige årlige produktivitetsstigning på 1,3 pct. i perioden 2012-2018 dækker over pæne stigninger i 2012 og 2013 (2,7 og 2,5 pct.) og lavere , produktivitetsudvikling i de seneste fem år af perioden , (2014-2018). Industrien udgør omkring en fjerdedel af byerhvervene. For perioden 2012-2018 har industrien bidraget mest til stigningen i byerhvervenes produktivitet. , Arbejdsproduktivitet og bruttoværditilvækst (løbende priser) fordelt på erhverv,  , Brutto-, værdi-, tilvækst, Arbejdsproduktiviteten,  ,  , 2018*, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*, 2017*, 2018*,  , 2004, -2018*, 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2018*,  , mia. kr., årlig vækst i pct.,  , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Byerhverv, 1, 1, 259, 2,7, 2,5, 0,7, 1,6, 0,0, 1,0, 0,6,  , 1,3, 1,8, 0,9, 1,3, Industri, 280, 6,8, 5,0, 1,2, -1,7, 4,3, 0,2, 2,0,  , 3,1, 3,5, 3,9, 2,5, Forsyningsvirksomhed, 45, 1,5, -1,7, -6,5, 12,4, 0,5, 4,3, 1,1,  , 0,4, -2,0, 0,9, 1,5, Bygge og anlæg, 108, 4,4, 3,8, 0,8, 7,9, -0,6, 3,3, 7,6,  , 1,8, -1,2, 1,2, 3,9, Tjenesteydende erhverv, 2, 826, 1,3, 2,2, 0,9, 1,7, -1,2, 1,0, -0,6,  , 0,9, 2,2, -0,1, 0,8,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 498, 2,0, 1,0, 0,9, 0,9, 0,2, 1,2, 0,3,  , 1,1, 1,5, 0,8, 0,9, * Foreløbige tal., 1, Omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet landbrug, skovbrug og fiskeri, råstofindvinding, boliger og udlejning af erhvervsejendomme., 2, Byerhverv eksklusive industri, forsyningsvirksomhed og bygge og anlæg., Tolkning af produktivitetsberegninger, Ved vurdering af produktivitetsudviklingen anbefales det at se på en længere periode, da udviklingen for et enkelt år kan afvige markant fra gennemsnittet. I dokumentationsnotatet , En kvalitetsvurdering af timeproduktivitet på brancheniveau, gives en vurdering af, hvor velegnet den enkelte branches produktivitetsudvikling er i produktivitetsanalyser.  , Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse af , Arbejdsproduktiviteten, 2017 november-version (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:446, fra 27. november 2018) er der kun tale om en tilføjelse af året 2018. Der er således ikke revideret i tallene fra sidste offentliggørelse. Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i , Nationalregnskabet 2018 marts-version, ., Arbejdsproduktiviteten 2018 marts-version, 29. marts 2019 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttoværditilvækst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttoværditilvækst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28152

Nyt

NYT: Stigning i godsmængden

12. september 2014, I andet kvartal steg mængden af gods med tog med 2 pct. i forhold til første kvartal. I alt blev 2,2 mio. ton gods transporteret med tog i Danmark i andet kvartal. Der var en stigning i den nationale godsmængde på 15 pct., mens den internationale godsmængde steg 3 pct. Transit var næsten uændret., Pæn vækst i transportarbejdet, Det samlede transportarbejde (mængde gange distance) steg med 9 pct. til 719 mio. tonkm. I transportarbejdet bidrog transit mest til stigningen med 49 mio. tonkm. Transit udgjorde 86 pct. af det samlede transportarbejde., Persontransport, Det samlede antal passagerer steg 2 pct. fra andet kvartal 2013 til seneste kvartal, hvor 67 mio. passagerer blev transporteret med tog. , Antallet af passagerer steg mest på Banedanmarks net (3 pct.), hvor S-togene og togene øst for Storebælt stod for den største fremgang på 4 pct. og 5 pct. Metroen havde et lille fald i passagertallet, mens privatbanerne holdt passagertallet., Det samlede transportarbejde for passagerer (dvs. personer gange distance) steg 1 pct. og var i andet kvartal 1,8 mia. personkm., Persontransport,  , 2013, 2014, Ændring, 2. kvt. 2013,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2014,  , 1.000 passagerer, pct., Passagerer, 65, 717, 61, 214, 69, 861, 65, 775, 66, 935, 1,9, Banedanmarks net, 48, 221, 45, 719, 52, 014, 48, 291, 49, 599, 2,9, S-tog, 27, 210, 24, 693, 30, 309, 27, 960, 28, 173, 3,5, Tog, øst for Storebælt, 9, 568, 9, 550, 10, 075, 9, 520, 9, 995, 4,5, Tog, vest for Storebælt, 5, 970, 5, 835, 6, 254, 5, 897, 6, 095, 2,1, Tog, mellem Øst- og Vestdanmark, 2, 288, 2, 223, 2, 344, 2, 087, 2, 267, -0,9, Internationale tog, 3, 185, 3, 417, 3, 032, 2, 827, 3, 069, -3,6, Heraf over Øresundsbroen, 2, 975, 3, 211, 2, 835, 2, 600, 2, 822, -5,1, Metro, 14, 300, 12, 300, 14, 600, 14, 300, 14, 133, -1,2, Privatbanerne, 3, 196, 3, 195, 3, 247, 3, 184, 3, 203, 0,2,  , mio. personkm, pct., Transportarbejde, 1, 1, 795, 1, 710, 1, 842, 1, 682, 1, 821, 1,4, Banedanmarks net, 1, 667, 1, 589, 1, 713, 1, 558, 1, 695, 1,7, Metro, 73, 64, 74, 71, 71, -2,7, Privatbanerne, 55, 58, 55, 53, 55, 0,0, 1, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km., Godstransport,  , 2013, 2014, Ændring, 1. kvt. 2014,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2014,  , 1.000 ton, pct., Transporteret gods, 2, 093, 1, 936, 1, 916, 2, 190, 2, 235, 2,1, National, 194, 172, 175, 205, 236, 15,1, International, 286, 278, 302, 327, 338, 3,4, Transit, 1, 613, 1, 486, 1, 439, 1, 658, 1, 661, 0,2,  , mio. tonkm, pct., Transportarbejde, 1, 611, 562, 646, 660, 719, 8,9, National, 39, 34, 35, 37, 42, 13,5, International, 51, 49, 52, 58, 61, 5,2, Transit, 521, 479, 559, 566, 615, 8,7, 1,  Se første tabel., Jernbanetransport (kvt.) 2. kvt. 2014, 12. september 2014 - Nr. 467, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2014, Alle udgivelser i serien: Jernbanetransport (kvt.), Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km., Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18231

Nyt

NYT: De fleste indvandrer for at arbejde eller studere

25. marts 2025, I 2024 indvandrede 54.614 personer for at enten arbejde eller studere. Det svarer til 71 pct. af alle indvandrede i 2024. Den relativt høje andel af indvandrere, der kommer til Danmark for enten at studere eller arbejde, har ligget ret konstant i perioden fra 2014 og frem - bortset fra 2015, hvor der indvandrede mange personer med opholdstilladelse til asyl samt i 2022, hvor der var en stor indvandring fra Ukraine af personer med opholdstilladelse under særloven. I 2024 indvandrede 25.976 personer for at arbejde og 28.638 personer for at studere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Største andel, der kommer for at studere, er amerikanske statsborgere, I 2024 indvandrede 3.451 personer med amerikansk statsborgerskab for at studere. Det svarer til 12 pct. af alle indvandrede med tilladelse til uddannelse. Amerikanske statsborgere har de seneste tre år været den befolkningsgruppe med den største andel af studerende blandt indvandrere med tilladelse til uddannelse. Statsborgere fra Nepal og Bangladesh har haft en stor stigning blandt studerende fra 2022 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Flest rumænske og polske statsborgere indvandrede for at arbejde, I 2024 indvandrede der i alt 25.976 personer med en tilladelse til at arbejde. Det er et fald på 18 pct. i forhold 2022, der var det år, hvor flest indvandrede med arbejdstilladelse nogensinde. De to største grupper, som indvandrede med en arbejdstilladelse i 2024 var rumænske statsborgere (4.257 personer) og polske statsborgere (2.629 personer). De udgjorde hhv. 16 pct. og 10 pct. af de udenlandske statsborgere, der indvandrede med en arbejdstilladelse i 2024. Indvandringen blandt rumænske og polske statsborgere med arbejdstilladelse er faldet i forhold til 2022, hhv. 28 pct. for rumænske statsborgere og 30 pct. for polske statsborgere. For kinesiske statsborgere er der derimod i perioden sket en stigning i indvandringer med tilladelse til at arbejde fra 468 i 2022 til 1.176 i 2024, svarende til en stigning på 151 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2024, 25. marts 2025 - Nr. 81, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50951

Nyt

NYT: Høj økonomisk vækst i alle landsdele i 2021

27. oktober 2022, Alle landsdele oplevede høj økonomisk vækst i 2021. Den høje vækst skal ses i lyset af det kraftige fald i den økonomiske aktivitet i 2020, som var forårsaget af COVID-19-pandemien og de heraf følgende restriktioner. Den højeste vækst sås i Københavns omegn og i Østsjælland hvor BNP voksede med hhv. 6,5 og 6,2 pct. De laveste vækstrater sås i Nordjylland og Vestjylland, hvor BNP voksede med hhv. 3,1 og 3,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, BNP i Nordjylland lavere end før COVID-19, I næsten alle landsdele var BNP i 2021 højere end i 2019. Kun i Nordjylland var BNP i 2021 lavere end i 2019, der ikke var påvirket af COVID-19-pandemien. Nordjylland var en af de landsdele, hvor nedgangen i BNP i 2020 var størst. Kun i Byen København var nedgangen større. Den lavere økonomiske aktivitet fra 2019 til 2021 i Nordjylland skyldes bl.a. en nedgang i bruttoværditilvæksten i , landbrug, skovbrug og fiskeri, samt i , industri, ., Beskæftigelsesfremgang i alle landsdele, I 2021 steg antallet af beskæftigede på arbejdspladserne til et historisk højt niveau på over 3 mio. personer. Alle landsdele oplevede en fremgang i beskæftigelsen i 2021. Den højeste vækst sås i Nordsjælland og Københavns omegn, hvor beskæftigelsen steg med hhv. 3,1 og 3,0 pct., Beskæftigelsen i Byen København lavere end før COVID-19, Byen København er den eneste landsdel, hvor beskæftigelsen var lavere i 2021 end i 2019. Udviklingen kan bl.a. tilskrives et fald i beskæftigelsen inden for , handel og transport, , hvor beskæftigelsen i 2021 var 9,7 pct. lavere end i 2019. Den samlede beskæftigelse i Byen København faldt med 0,7 pct. fra 2019 til 2021., BNP måler produktionen på arbejdsstedet - ikke indbyggernes indkomster, Det regionale BNP viser, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne i landsdelene og ikke, hvor meget indbyggerne tjener. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Vest- og Sydsjælland er meget lavt i forhold til resten af landet. Det skyldes i høj grad, at mange af indbyggerne pendler til en arbejdsplads i Hovedstadsområdet, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet. Læs mere om effekten af pendling på BNP pr. indbygger i , Regionale regnskaber 2021, i serien , Nationalregnskab og betalingsbalance, (, Statistiske Efterretninger, ), som udgives for sidste gang d. 28. oktober 2022., Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2021, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2021. Tidligere offentliggjorte tal for 2019 og 2020 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2021 september-version, , som blev offentliggjort 30. september 2022, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2019 samt foreløbige opgørelser for 2020 og 2021. Med denne udgivelse offentliggøres for første gang versionstabeller i statistikbanken for det regionalfordelte nationalregnskab. Her kan du få et overblik over revisionerne i bl.a. BNP, beskæftigelse og indkomster., Regionalfordelt nationalregnskab 2021, 27. oktober 2022 - Nr. 360, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/44651

Nyt

NYT: 21.000 har søgt om asyl i Danmark i 2015

17. februar 2016, Bruttoansøgertallet (dvs. alle personer, der ansøger om asyl i Danmark) har i 2015 rundet 21.000 personer, hvilket er det højeste antal siden denne opgørelse startede i 1998. Registreringstallet (dvs. de personer, der faktisk får behandlet deres asylsag i Danmark, efter at bl.a. de "åbenlyst grundløse" ansøgere er blevet afvist) er også stigende, og tallet for 2015 er det højeste siden 1993., Flest asylansøgere fra Syrien, Syriske statsborgere dominerer klart blandt asylansøgningerne, da 8.604 personer i 2015 søgte asyl i Danmark. Det svarer til 41 pct. af alle asylansøgninger. På de efterfølgende pladser kommer statsborgere fra Iran og Afghanistan., Flest opholdstilladelser til arbejde, I 2015 blev der givet knap 85.000 opholdstilladelser i alt. De fleste blev givet til arbejde, nemlig 35 pct. Herefter følger uddannelse med 21 pct. Antal opholdstilladelser til asyl dækker 13. pct. og familiesammenføring 14 pct., Flest syriske statsborgere får opholdstilladelse, I 2015 fik næsten 13.000 syriske statsborgere opholdstilladelse i Danmark. Heraf fik 52 pct. en tilladelse til familiesammenføring og 47 pct. fik en opholdstilladelse til asyl. Blandt de ti lande, der har fået flest opholdstilladelser skiller to lande sig ud, nemlig Syrien og Eritrea. Personer fra disse to lande har næsten udelukkende fået tilladelse til asyl eller familiesammenføring. De otte andre lande har i overvejende grad flest tilladelser til arbejde eller uddannelse., Asylansøgninger og opholdstilladelser 2015, 17. februar 2016 - Nr. 73, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20613

Nyt

Nyt fra Danmarks Statistik: Regnskaber for offentlig forvaltning og service

Som følge af nogle principielle ændringer i det europæiske nationalregnskabssystem, ENS95, er der i det danske nationalregnskab opstået behov for at foretage

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=386&page=3

Faldende værdi af restancerne til SKAT øger det offentlige underskud

Selvom opjusteringen af afskrivningerne på skatterestancerne øger det offentlige underskud, så har det danske offentlige underskud ikke oversteget 3 pct

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-06-01-faldende-vaerdi-af-restancerne-til-skat-oeger-det-offentlige-underskud

Bag tallene

Statistikdokumentation: Udenrigshandel med varer

Der er stor interesse for udenrigshandelsstatistikken blandt brugere, som følger den danske konjunkturudvikling.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-varer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Bilregistret og opgørelser herfra

Der er kun små definitoriske forskelle på de begreber, som anvendes i de danske og udenlandske opgørelser, men de er uden indflydelse på hovedtalsniveau

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bilregistret-og-opgoerelser-herfra

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Implicit lønindeks

Indeksene fordeles efter brancher, som følger Dansk Branchekode 2007 (DB07), og sektor (SBR).

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/implicit-loenindeks

Statistikdokumentation