Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4211 - 4220 af 6443

    NYT: Fortsat flere museumsbesøg i 2024

    16. maj 2025, I 2024 blev museernes udstillinger besøgt 17,5 mio. gange, hvilket er det højeste antal i de 40 år, hvor Danmarks Statistik har udgivet museumsstatistikken. Se mere i sidste års , Fremgang i museumsbesøgene i 2023, (Nyt fra Danamarks Statistik 2024:134). Særligt de kulturhistoriske museer tiltrak mange gæster i 2024. Med 10 mio. besøgende og en stigning på 250.000 siden året før stod denne museumskategori for 57 pct. af alle museumsbesøg. I 2024 stod kunstmuseerne med 4,6 mio. for 26 pct. af besøgene. De naturhistoriske museer stod for 3 pct., mens museumslignende institutioner (fx kunsthaller og videnspædagogiske aktivitets- og science centre) havde 13 pct. af gæsterne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus3, Langt de fleste museer er kulturhistoriske, I 2024 omfattede museumsstatistikken knapt 400 besøgssteder. Et besøgssted er et udstillingssted under et museum - fx er Krigsmuseet og Kronborg Slot besøgssteder under Nationalmuseet. Langt de fleste besøgssteder er kulturhistoriske. 74 pct. tilhørte denne kategori, mens 16 pct. er kunstmuseer, 2 pct. naturhistoriske museer og 9 pct. museumslignende institutioner. , Besøg i cafeen, souvenirbutikken og andre aktiviteter på og uden for museet, Museerne tilbyder også andet end besøg i deres udstillinger, fx i deres caféer, haver eller parker. I 2024 var der 3 mio. gæster på museerne, der ikke besøgte udstillingerne, hvilket var en stigning på 0,7 mio. i forhold til 2023. Der blev derudover afholdt knap 6.300 arrangementer uden for museernes besøgsadresser med 460.000 deltagere, hvoraf 15 pct. var under 18 år og deltog i forbindelse med undervisning. , Flest voksne museumsbesøgende på kunstmuseer, Kunstmuseer tiltrak forholdsvis flest voksne (18 år og derover), der udgjorde 87 pct. af kunstmuseernes samlede antal gæster. Til sammenligning var andelen 78 pct. på både de kulturhistoriske og naturhistoriske museer. De naturhistoriske museer havde med 73 pct. den største andel betalende voksne gæster. På de kulturhistoriske museer var der 61 pct. betalende voksne gæster og på kunstmuseerne 65 pct. Andelen af voksne på kunstmuseerne med gratisbillet var 21 pct. Den tilsvarende andel var 18 pct. for de kulturhistoriske museer og 5 pct. for de naturhistorisk museer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus4, De zoologiske anlæg bød 5,5 mio. gæster velkommen i 2024, I 2024 besøgte i alt 5,5 mio. gæster et zoologisk anlæg. Heraf gik 4,4 mio. besøg til de 21 zoologiske haver og 1,1 mio. til de 7 akvarier, der indgår i statistikken. Staten støttede 7 ud af landets 28 anlæg gennem Zoo-loven som havde 3,4 mio. besøgende svarende til 63 pct. af alle gæster. De øvrige anlæg havde 2,1 mio. besøgende, svarende til 37 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/zoo3, 1,2 mia. kr. i entréindtægter for museer og 613 mio. kr. for zoologiske anlæg, Det varierer, hvad det koster at besøge et museum eller et zoologisk anlæg. Nogle gæster betaler fuld pris, mens andre bruger årskort eller får rabat. Der er også et betydeligt antal besøg med gratis entré. I 2024 genererede de 17,5 mio. museumsgæster tilsammen 1,2 mia. kr. i entréindtægter for museerne. For de zoologiske anlæg betalte 5,5 mio. besøgende samlet 613 mio. kr. i entréindtægter., Museer 2024, 16. maj 2025 - Nr. 139, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2026, Alle udgivelser i serien: Museer, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Museumsstatistikken omfatter alle statsanerkendte museer (godkendt af Kulturarvsstyrelsen jf. museumsloven) og statsejede museer. Derudover indeholder opgørelsen en række museer, der er ejet af en museumsforening eller i privateje. De zoologiske anlæg, botaniske haver og akvarier indberetter tilsvarende årlige oplysninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Museer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51238

    Nyt

    NYT: Antallet af asylansøgere falder kraftigt

    20. februar 2017, Personer, der ansøger om asyl i Danmark (bruttoansøgertallet) var i 2016 på 6.235 personer, hvilket er et meget kraftigt fald i forhold til 2015, og er nu på niveau med tallet fra 2012. De personer, der får behandlet deres asylsag i Danmark, efter at bl.a. de "åbenlyst grundløse" ansøgere er blevet afvist (registreringstallet) er dog steget, og tallet for 2016 er det højeste siden 1993. Sammenligning af bruttoansøgertallet med registreringstallet inden for et år skal man passe på med, da der især for 2015 var et efterslæb mellem, hvornår asylansøgningen blev indgivet, og hvornår det blev afgjort om asylsagen skulle afvises eller gå videre til behandling., Flest asylansøgere fra Syrien, På trods af et meget kraftigt fald i bruttoansøgertallet fra syriske statsborgere ligger de i top med flest asylansøgninger, da 1.251 syriske statsborgere søgte asyl i Danmark i 2016. I 2015 søgte 8.608 syriske statsborgere asyl. Det et fald på 85 pct., Fire ud af ti opholdstilladelser bliver givet til arbejde, I 2016 blev der givet godt 80.000 opholdstilladelser i alt. De fleste blev givet til arbejde, nemlig 39 pct. Herefter følger uddannelse med 23 pct. Antal opholdstilladelser til asyl dækker 9 pct. og familiesammenføring 10 pct., Flest syriske statsborgere får opholdstilladelse, I 2016 fik 8.405 syriske statsborgere opholdstilladelse i Danmark. Heraf fik 63 pct. en opholdstilladelse til asyl og 35 pct. fik en tilladelse til familiesammenføring. Blandt de ti nationaliteter, der har fået flest opholdstilladelser skiller Syrien sig ud, da de næsten udelukkende har fået tilladelse til asyl eller familiesammenføring. De ni øvrige nationaliteter har fået flest tilladelser til arbejde eller uddannelse., Asylansøgninger og opholdstilladelser 2016, 20. februar 2017 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/22654

    Nyt

    NYT: Uændret antal asylansøgere i 2018

    27. marts 2019, 3.559 personer søgte om asyl i Danmark i 2018, hvilket er stort set det samme som i 2017. Der er dog store udsving for de enkelte lande. Statsborgere fra Eritrea ligger i top med flest asylansøgninger i 2018, hvor 680 søgte asyl i Danmark. Det er en stigning på 84 pct. i forhold til året før. På andenpladsen ligger syriske statsborgere med 604 asylansøgninger, hvilket er et fald på 30 pct. i forhold til 2017. Som nummer tre kommer georgiske statsborgere med 402 asylansøgninger i 2018. Det er mere end en firdobling af antallet i 2017., Knap halvdelen af alle opholdstilladelser bliver givet til arbejde, I 2018 blev der givet 76.156 opholdstilladelser i alt. De fleste blev givet til arbejde, nemlig 45 pct. Herefter følger uddannelse med 22 pct., asyl med 2 pct. og familiesammenføring med 6 pct. Antallet af arbejdstilladelser er det højeste nogensinde., Flest rumænske statsborgere får opholdstilladelse, 6.963 rumænske statsborgere fik opholdstilladelse i Danmark i 2018. Heraf fik 73 pct. en opholdstilladelse til arbejde. Tilladelser til enten arbejde eller uddannelse dominerer blandt de 14 lande med flest opholdstilladelser. Første land, hvor hovedparten af opholdstilladelserne er til asyl, er Syrien på 15. pladsen., Asylansøgninger og opholdstilladelser 2018, 27. marts 2019 - Nr. 116, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28251

    Nyt

    NYT: Flere steg på toget

    17. marts 2015, I fjerde kvartal 2014 steg antallet af passagerer med tog i Danmark med 2 pct. i forhold til fjerde kvartal året før. Der var samlet 70 mio. passagerer i togene, hvoraf rejsende med S-tog og Metroen tilsammen udgjorde 44 mio. eller 63 pct. af alle passagerer. Der var en passagerfremgang i S-togene på 2 pct. og i Metroen på 0,5 pct. Den største stigning var på tog vest for Storebælt, der steg 6 pct., mens passagertallet øst for Storebælt voksede med 3 pct., Tilbagegang for passagerer mellem Øst- og Vestdanmark, Mens der var fremgang i passagertallet på de fleste strækninger i fjerde kvartal 2014 i forhold til samme periode året før, oplevede togene mellem Øst- og Vestdanmark en passagertilbagegang på 1 pct. Privatbanerne havde næsten uændret passagertal. Den internationale passagertrafik steg 1 pct., Persontransportarbejdet (antal passagerer gange distance) steg i samme periode tilsvarende 2 pct. for hele jernbanenettet. I Metroen var stigningen i persontransportarbejdet 4 pct., Jernbanegods i transit i stor fremgang, Transporten af gods på jernbane steg med 8 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2014, og i alt blev der transporteret 2 mio. ton gods., Den største del af godsmængden går i transit gennem Danmark. Transitten udgjorde i fjerde kvartal 1,4 mio. ton gods eller 73 pct. af godsmængden. Det var en stigning på 12 pct. i forhold kvartalet før., Der var også en stigning i den nationale godstransport på jernbane på 2 pct., mens international godstransport på jernbane faldt 5 pct., Transportarbejdet (dvs. godsmængde gange distance) steg 8 pct. i fjerde kvartal., Persontransport,  , 2013, 2014, Ændring, 4. kvt. 2013,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2014,  , 1.000 passagerer, pct., Passagerer, 68, 268, 66, 041, 66, 471, 64, 051, 69, 547, 1,9, Banedanmarks net, 50, 421, 48, 555, 49, 310, 47, 833, 51, 628, 2,4, S-tog, 28, 698, 28, 032, 28, 221, 26, 209, 29, 221, 1,8, Tog, øst for Storebælt, 10, 075, 9, 640, 9, 722, 10, 073, 10, 416, 3,4, Tog, vest for Storebælt, 6, 254, 5, 996, 5, 986, 5, 833, 6, 602, 5,6, Tog, mellem Øst- og Vestdanmark, 2, 344, 2, 089, 2, 266, 2, 200, 2, 322, -0,9, Internationale tog, 3, 049, 2, 798, 3, 115, 3, 518, 3, 067, 0,6, Heraf over Øresundsbroen, 2, 829, 2, 600, 2, 834, 3, 172, 2, 838, 0,3, Metro, 14, 600, 14, 301, 13, 964, 12, 904, 14, 677, 0,5, Privatbanerne, 3, 247, 3, 185, 3, 197, 3, 314, 3, 242, -0,2,  , mio. personkm, pct., Transportarbejde, 1, 1, 842, 1, 704, 1, 778, 1, 753, 1, 869, 1,5, Banedanmarks net, 1, 713, 1, 576, 1, 649, 1, 626, 1, 737, 1,4, Metro, 74, 75, 74, 68, 77, 4,1, Privatbanerne, 55, 53, 55, 59, 55, 0,0, 1, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km., Godstransport,  , 2013, 2014, Ændring, 3. kvt. 2014,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2014,  , 1.000 ton, pct., Transporteret gods, 1, 914, 2, 191, 2, 083, 1, 834, 1, 975, 7,7, National, 175, 205, 236, 243, 248, 2,1, International, 302, 327, 338, 302, 287, -5,0, Transit, 1, 436, 1, 659, 1, 510, 1, 289, 1, 440, 11,7,  , mio. tonkm, pct., Transportarbejde, 1, 590, 661, 638, 554, 600, 8,3, National, 35, 37, 42, 44, 46, 4,5, International, 52, 58, 61, 57, 51, -10,5, Transit, 503, 566, 535, 453, 504, 11,3, 1, Se første tabel., Jernbanetransport (kvt.) 4. kvt. 2014, 17. marts 2015 - Nr. 130, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Jernbanetransport (kvt.), Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km., Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18798

    Nyt

    NYT: Stigning i godsmængden

    12. september 2014, I andet kvartal steg mængden af gods med tog med 2 pct. i forhold til første kvartal. I alt blev 2,2 mio. ton gods transporteret med tog i Danmark i andet kvartal. Der var en stigning i den nationale godsmængde på 15 pct., mens den internationale godsmængde steg 3 pct. Transit var næsten uændret., Pæn vækst i transportarbejdet, Det samlede transportarbejde (mængde gange distance) steg med 9 pct. til 719 mio. tonkm. I transportarbejdet bidrog transit mest til stigningen med 49 mio. tonkm. Transit udgjorde 86 pct. af det samlede transportarbejde., Persontransport, Det samlede antal passagerer steg 2 pct. fra andet kvartal 2013 til seneste kvartal, hvor 67 mio. passagerer blev transporteret med tog. , Antallet af passagerer steg mest på Banedanmarks net (3 pct.), hvor S-togene og togene øst for Storebælt stod for den største fremgang på 4 pct. og 5 pct. Metroen havde et lille fald i passagertallet, mens privatbanerne holdt passagertallet., Det samlede transportarbejde for passagerer (dvs. personer gange distance) steg 1 pct. og var i andet kvartal 1,8 mia. personkm., Persontransport,  , 2013, 2014, Ændring, 2. kvt. 2013,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2014,  , 1.000 passagerer, pct., Passagerer, 65, 717, 61, 214, 69, 861, 65, 775, 66, 935, 1,9, Banedanmarks net, 48, 221, 45, 719, 52, 014, 48, 291, 49, 599, 2,9, S-tog, 27, 210, 24, 693, 30, 309, 27, 960, 28, 173, 3,5, Tog, øst for Storebælt, 9, 568, 9, 550, 10, 075, 9, 520, 9, 995, 4,5, Tog, vest for Storebælt, 5, 970, 5, 835, 6, 254, 5, 897, 6, 095, 2,1, Tog, mellem Øst- og Vestdanmark, 2, 288, 2, 223, 2, 344, 2, 087, 2, 267, -0,9, Internationale tog, 3, 185, 3, 417, 3, 032, 2, 827, 3, 069, -3,6, Heraf over Øresundsbroen, 2, 975, 3, 211, 2, 835, 2, 600, 2, 822, -5,1, Metro, 14, 300, 12, 300, 14, 600, 14, 300, 14, 133, -1,2, Privatbanerne, 3, 196, 3, 195, 3, 247, 3, 184, 3, 203, 0,2,  , mio. personkm, pct., Transportarbejde, 1, 1, 795, 1, 710, 1, 842, 1, 682, 1, 821, 1,4, Banedanmarks net, 1, 667, 1, 589, 1, 713, 1, 558, 1, 695, 1,7, Metro, 73, 64, 74, 71, 71, -2,7, Privatbanerne, 55, 58, 55, 53, 55, 0,0, 1, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km., Godstransport,  , 2013, 2014, Ændring, 1. kvt. 2014,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2014,  , 1.000 ton, pct., Transporteret gods, 2, 093, 1, 936, 1, 916, 2, 190, 2, 235, 2,1, National, 194, 172, 175, 205, 236, 15,1, International, 286, 278, 302, 327, 338, 3,4, Transit, 1, 613, 1, 486, 1, 439, 1, 658, 1, 661, 0,2,  , mio. tonkm, pct., Transportarbejde, 1, 611, 562, 646, 660, 719, 8,9, National, 39, 34, 35, 37, 42, 13,5, International, 51, 49, 52, 58, 61, 5,2, Transit, 521, 479, 559, 566, 615, 8,7, 1,  Se første tabel., Jernbanetransport (kvt.) 2. kvt. 2014, 12. september 2014 - Nr. 467, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2014, Alle udgivelser i serien: Jernbanetransport (kvt.), Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km., Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18231

    Nyt

    NYT: Høj økonomisk vækst i alle landsdele i 2021

    27. oktober 2022, Alle landsdele oplevede høj økonomisk vækst i 2021. Den høje vækst skal ses i lyset af det kraftige fald i den økonomiske aktivitet i 2020, som var forårsaget af COVID-19-pandemien og de heraf følgende restriktioner. Den højeste vækst sås i Københavns omegn og i Østsjælland hvor BNP voksede med hhv. 6,5 og 6,2 pct. De laveste vækstrater sås i Nordjylland og Vestjylland, hvor BNP voksede med hhv. 3,1 og 3,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, BNP i Nordjylland lavere end før COVID-19, I næsten alle landsdele var BNP i 2021 højere end i 2019. Kun i Nordjylland var BNP i 2021 lavere end i 2019, der ikke var påvirket af COVID-19-pandemien. Nordjylland var en af de landsdele, hvor nedgangen i BNP i 2020 var størst. Kun i Byen København var nedgangen større. Den lavere økonomiske aktivitet fra 2019 til 2021 i Nordjylland skyldes bl.a. en nedgang i bruttoværditilvæksten i , landbrug, skovbrug og fiskeri, samt i , industri, ., Beskæftigelsesfremgang i alle landsdele, I 2021 steg antallet af beskæftigede på arbejdspladserne til et historisk højt niveau på over 3 mio. personer. Alle landsdele oplevede en fremgang i beskæftigelsen i 2021. Den højeste vækst sås i Nordsjælland og Københavns omegn, hvor beskæftigelsen steg med hhv. 3,1 og 3,0 pct., Beskæftigelsen i Byen København lavere end før COVID-19, Byen København er den eneste landsdel, hvor beskæftigelsen var lavere i 2021 end i 2019. Udviklingen kan bl.a. tilskrives et fald i beskæftigelsen inden for , handel og transport, , hvor beskæftigelsen i 2021 var 9,7 pct. lavere end i 2019. Den samlede beskæftigelse i Byen København faldt med 0,7 pct. fra 2019 til 2021., BNP måler produktionen på arbejdsstedet - ikke indbyggernes indkomster, Det regionale BNP viser, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne i landsdelene og ikke, hvor meget indbyggerne tjener. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Vest- og Sydsjælland er meget lavt i forhold til resten af landet. Det skyldes i høj grad, at mange af indbyggerne pendler til en arbejdsplads i Hovedstadsområdet, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet. Læs mere om effekten af pendling på BNP pr. indbygger i , Regionale regnskaber 2021, i serien , Nationalregnskab og betalingsbalance, (, Statistiske Efterretninger, ), som udgives for sidste gang d. 28. oktober 2022., Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2021, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2021. Tidligere offentliggjorte tal for 2019 og 2020 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2021 september-version, , som blev offentliggjort 30. september 2022, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2019 samt foreløbige opgørelser for 2020 og 2021. Med denne udgivelse offentliggøres for første gang versionstabeller i statistikbanken for det regionalfordelte nationalregnskab. Her kan du få et overblik over revisionerne i bl.a. BNP, beskæftigelse og indkomster., Regionalfordelt nationalregnskab 2021, 27. oktober 2022 - Nr. 360, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/44651

    Nyt

    NYT: De fleste indvandrer for at arbejde eller studere

    25. marts 2025, I 2024 indvandrede 54.614 personer for at enten arbejde eller studere. Det svarer til 71 pct. af alle indvandrede i 2024. Den relativt høje andel af indvandrere, der kommer til Danmark for enten at studere eller arbejde, har ligget ret konstant i perioden fra 2014 og frem - bortset fra 2015, hvor der indvandrede mange personer med opholdstilladelse til asyl samt i 2022, hvor der var en stor indvandring fra Ukraine af personer med opholdstilladelse under særloven. I 2024 indvandrede 25.976 personer for at arbejde og 28.638 personer for at studere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Største andel, der kommer for at studere, er amerikanske statsborgere, I 2024 indvandrede 3.451 personer med amerikansk statsborgerskab for at studere. Det svarer til 12 pct. af alle indvandrede med tilladelse til uddannelse. Amerikanske statsborgere har de seneste tre år været den befolkningsgruppe med den største andel af studerende blandt indvandrere med tilladelse til uddannelse. Statsborgere fra Nepal og Bangladesh har haft en stor stigning blandt studerende fra 2022 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Flest rumænske og polske statsborgere indvandrede for at arbejde, I 2024 indvandrede der i alt 25.976 personer med en tilladelse til at arbejde. Det er et fald på 18 pct. i forhold 2022, der var det år, hvor flest indvandrede med arbejdstilladelse nogensinde. De to største grupper, som indvandrede med en arbejdstilladelse i 2024 var rumænske statsborgere (4.257 personer) og polske statsborgere (2.629 personer). De udgjorde hhv. 16 pct. og 10 pct. af de udenlandske statsborgere, der indvandrede med en arbejdstilladelse i 2024. Indvandringen blandt rumænske og polske statsborgere med arbejdstilladelse er faldet i forhold til 2022, hhv. 28 pct. for rumænske statsborgere og 30 pct. for polske statsborgere. For kinesiske statsborgere er der derimod i perioden sket en stigning i indvandringer med tilladelse til at arbejde fra 468 i 2022 til 1.176 i 2024, svarende til en stigning på 151 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2024, 25. marts 2025 - Nr. 81, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50951

    Nyt

    NYT: 21.000 har søgt om asyl i Danmark i 2015

    17. februar 2016, Bruttoansøgertallet (dvs. alle personer, der ansøger om asyl i Danmark) har i 2015 rundet 21.000 personer, hvilket er det højeste antal siden denne opgørelse startede i 1998. Registreringstallet (dvs. de personer, der faktisk får behandlet deres asylsag i Danmark, efter at bl.a. de "åbenlyst grundløse" ansøgere er blevet afvist) er også stigende, og tallet for 2015 er det højeste siden 1993., Flest asylansøgere fra Syrien, Syriske statsborgere dominerer klart blandt asylansøgningerne, da 8.604 personer i 2015 søgte asyl i Danmark. Det svarer til 41 pct. af alle asylansøgninger. På de efterfølgende pladser kommer statsborgere fra Iran og Afghanistan., Flest opholdstilladelser til arbejde, I 2015 blev der givet knap 85.000 opholdstilladelser i alt. De fleste blev givet til arbejde, nemlig 35 pct. Herefter følger uddannelse med 21 pct. Antal opholdstilladelser til asyl dækker 13. pct. og familiesammenføring 14 pct., Flest syriske statsborgere får opholdstilladelse, I 2015 fik næsten 13.000 syriske statsborgere opholdstilladelse i Danmark. Heraf fik 52 pct. en tilladelse til familiesammenføring og 47 pct. fik en opholdstilladelse til asyl. Blandt de ti lande, der har fået flest opholdstilladelser skiller to lande sig ud, nemlig Syrien og Eritrea. Personer fra disse to lande har næsten udelukkende fået tilladelse til asyl eller familiesammenføring. De otte andre lande har i overvejende grad flest tilladelser til arbejde eller uddannelse., Asylansøgninger og opholdstilladelser 2015, 17. februar 2016 - Nr. 73, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20613

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation