Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4201 - 4210 af 6443

NYT: Byerhvervenes produktivitet falder lidt

17. maj 2017, Byerhvervenes timeproduktivitet faldt med 0,5 pct. fra 2015 til 2016. Det viser foreløbige beregninger. Faldet skyldes, at stigningen i antallet af arbejdstimer på 2,5 pct. ikke afspejlede sig tilsvarende i den økonomiske vækst, som kun var på 2,1 pct. Det er første gang siden 2009 (finanskrisen), at byerhvervenes produktivitet udviser negativ vækst. Byerhvervene omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, boliger, udlejning af erhvervsejendomme og landbrug mv., Byerhvervenes produktivitet steg i perioden 2012-2016, Ved analyser af produktivitet anbefales det at se på udviklingen over en længere periode, da et enkelt år kan afvige fra trenden. I perioden 2012-2016 steg byerhvervenes timeproduktivitet med gennemsnitligt 1,4 pct. pr. år. Tallet dækker over pæne stigninger i de første tre år af perioden., Industriens produktivitetsvækst er høj i forhold til nabolande, For industrien, som udgør omkring en fjerdedel af byerhvervene, er arbejdsproduktiviteten steget i perioden 2012-2016 med gennemsnitligt 3,2 pct. pr. år, og dermed har Danmark siden 2011 klaret sig bedre end vore nabolande. Finland og UK har begge oplevet fald i produktiviteten. De resterende lande har oplevet en gennemsnitlig stigning på omkring 1 pct. pr. år. Det høje tal for Danmark dækker over store stigninger i 2012 og 2013, hvorefter produktivitetsvæksten flader ud., Arbejdsproduktivitet og bruttoværditilvækst (løbende priser) fordelt på erhverv, , Bruttoværdi-, tilvækst, Arbejdsproduktiviteten , , 2016*, , 2013, , 2014*, , 2015*, , 2016*, , , 1994, -2000, 2001, -2003, 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2016, *, 1994, -2016*, , mia. kr., årlig vækst i pct., , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Byerhverv, 1, 1, 161, 2,5, 2,0, 0,2, -0,5, , 1,9, 0,8, 1,8, 0,9, 1,4, 1,5, Industri, 278, 5,0, 1,5, 1,4, 1,5, , 3,7, 2,0, 3,5, 3,9, 3,2, 3,4, Forsyningsvirksomhed, 37, -1,7, -10,9, 4,1, -3,9, , 1,0, 1,9, -2,0, 0,9, -2,3, -0,2, Bygge og anlæg, 84, 3,8, 1,9, 0,2, 0,9, , 1,1, -0,8, -1,2, 1,2, 2,2, 0,7, Tjenesteydende erhverv, 2, 762, 2,2, 2,9, -0,2, -1,0, , 1,6, 0,8, 2,2, -0,1, 1,0, 1,2, , , , , , , , , , , , , , Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 378, 1,0, 1,3, -0,1, -0,7, , 2,1, 1,0, 1,5, 0,8, 0,7, 1,3, * Foreløbige tal., 1, Omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet landbrug, skovbrug og fiskeri, råstofindvinding, boliger og udlejning af erhvervsejendomme. , 2, Byerhverv eksklusive industri, forsyningsvirksomhed og bygge og anlæg., Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse af , Arbejdsproduktiviteten, 2015 november-version (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 539, fra 20. december 2016) er der kun tale om en tilføjelse af året 2016. Der er således ikke revideret i tallene fra sidste offentliggørelse., Arbejdsproduktiviteten 2016 marts-version, 17. maj 2017 - Nr. 208, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttoværditilvækst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttoværditilvækst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24084

Nyt

NYT: Fald i mængden af gods med tog

12. december 2014, I tredje kvartal faldt mængden af gods med tog med 15 pct. i forhold til andet kvartal. I alt blev 1,8 mio. ton gods transporteret med tog i Danmark i tredje kvartal. Faldet var i internationalt (11 pct.) og transit gods (19 pct.). Den nationale transport, som udgør 30 pct. af godset, steg 3 pct., Transportarbejdet faldt også meget, Det samlede transportarbejde (mængde gange distance) faldt 21 pct. til 554 mio. tonkm. I transportarbejdet bidrog transit mest til faldet med 140 mio. tonkm. Transit udgjorde 82 pct. af det samlede transportarbejde., Persontransport i fremgang, Det samlede antal passagerer steg 2 pct. fra tredje kvartal 2013 til seneste kvartal, hvor 64 mio. passagerer blev transporteret med tog., Antallet af passagerer steg mest i Metroen (5 pct.) og Privatbanerne (4 pct.). Der var en fremgang på Banedanmarks net på 1 pct., som næsten udelukkende var med tog øst for Storebælt. Der var fald i antallet af passagerer på internationale tog (4 pct.) og tog mellem Øst- og Vestdanmark (1 pct.)., Det samlede transportarbejde for passagerer (dvs. personer gange distance) steg 2 pct. og var i tredje kvartal 1,7 mia. personkm., Persontransport, , 2013, 2014, Ændring, 3. kvt. 2013, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., - 3. kvt. 2014, , 1.000 passagerer, pct., Passagerer, 62, 670, 68, 268, 66, 069, 66, 571, 63, 893, 2,0, Banedanmarks net, 47, 175, 50, 421, 48, 584, 49, 241, 47, 675, 1,1, S-tog, 26, 141, 28, 698, 27, 960, 28, 173, 26, 175, 0,1, Tog, øst for Storebælt, 9, 530, 10, 075, 9, 696, 9, 794, 10, 146, 6,5, Tog, vest for Storebælt, 5, 835, 6, 254, 6, 036, 5, 956, 5, 837, 0,0, Tog, mellem Øst- og Vestdanmark, 2, 223, 2, 344, 2, 089, 2, 266, 2, 205, -0,8, Internationale tog, 3, 446, 3, 049, 2, 803, 3, 051, 3, 312, -3,9, Heraf over Øresundsbroen, 3, 215, 2, 829, 2, 600, 2, 825, 3, 085, -4,0, Metro, 12, 300, 14, 600, 14, 301, 14, 133, 12, 904, 4,9, Privatbanerne, 3, 195, 3, 247, 3, 184, 3, 197, 3, 314, 3,7, , mio. personkm, pct., Transportarbejde, 1, 1, 713, 1, 842, 1, 709, 1, 775, 1, 742, 1,7, Banedanmarks net, 1, 591, 1, 713, 1, 585, 1, 649, 1, 614, 1,4, Metro, 64, 74, 71, 71, 69, 7,8, Privatbanerne, 58, 55, 53, 55, 59, 1,7, 1, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km., Godstransport, , 2013, 2014, Ændring, 2. kvt. 2014, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., - 3. kvt. 2014, , 1.000 ton, pct., Transporteret gods, 1, 936, 1, 916, 2, 191, 2, 159, 1, 834, -15,1, National, 172, 175, 205, 236, 243, 3,0, International, 278, 302, 327, 338, 302, -10,7, Transit, 1, 486, 1, 439, 1, 659, 1, 586, 1, 289, -18,7, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde, 1, 562, 646, 661, 697, 554, -20,5, National, 34, 35, 37, 42, 44, 4,8, International, 49, 52, 58, 61, 57, -6,6, Transit, 479, 559, 566, 593, 453, -23,6, 1, Se første tabel., Jernbanetransport (kvt.) 3. kvt. 2014, 12. december 2014 - Nr. 637, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Jernbanetransport (kvt.), Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km., Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18399

Nyt

NYT: Lille stigning i byerhvervenes produktivitet

21. december 2015, I perioden 2012-2014 steg byerhvervenes timeproduktivitet med gennemsnitligt 0,7 pct. pr. år ifølge foreløbige beregninger. Tallet dækker over store udsving i 2012 og 2013, hvor produktiviteten først steg med 3,1 pct. og siden faldt med 1,8 pct. I 2014 var stigningen på 0,8 pct. Stigningen er resultatet af en økonomisk vækst i byerhvervene på 2,3 pct. og en stigning i antallet af arbejdstimer på 1,5 pct. Byerhvervene omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, boliger, udlejning af erhvervsejendomme og landbrug mv., Erhvervslivets samlede produktivitetsudvikling er gået i stå, I modsætning til byerhvervene er erhvervslivets samlede produktivitet uændret i perioden 2012-2014. Den stagnerede produktivitetsudvikling for erhvervslivet som helhed skyldes ikke mindst nedgangen i Nordsø-aktiviteten. Nedgangen betyder at det høje produktivitetsniveau, som karakteriserer , olie- og gasindvinding,, vægter mindre i det samlede produktivitetsniveau år efter år. , De største positive bidrag til byerhvervenes og det samlede erhvervslivs produktivitetsudvikling i perioden 2012-2014 kommer fra , industri, samt , information og kommunikation, . De bidrog med gennemsnitlige stigninger på 2,3 pct. og 3,9 pct. pr. år., Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse , (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 237, fra 13. maj 2015), er der revideret i tallene for 2012 og frem. Den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling for byerhvervene i perioden 2012-2014 er blevet revideret ned fra 1,3 pct. til 0,7 pct. Det skyldes at det tilsvarende tal for økonomisk vækst (bruttofaktorindkomst) er blevet revideret op med 0,1 procentpoint, mens timerne er blevet revideret op med 0,7 procentpoint., Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i nationalregnskabets november-version 2014 , (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 550, fra 19. november 2015), ., Arbejdsproduktivitet og bruttofaktorindkomst (løbende priser) fordelt på erhverv, , Bruttofaktor-indkomst, Arbejdsproduktiviteten , , 2014*, , 2011, , 2012, , 2013*, , 2014*, , , 1994, -2000, 2001, -2003, 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2014, *, 1994, -2014*, , mia. kr., årlig vækst i pct., , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Økonomien i alt , 1, 668, 0,1, 1,6, -2,0, 0,4, , 2,0, 0,7, 1,0, 0,6, 0,0, 1,1, Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 264, -0,2, 2,2, -2,4, 0,3, , 2,2, 0,9, 1,5, 0,8, 0,0, 1,3, A Landbrug, skovbrug og fiskeri, 32, -8,1, 9,7, -16,8, 14,1, , 7,7, 3,3, 5,2, 0,2, 1,4, 4,2, B Råstofindvinding, 43, -14,3, -17,6, 18,4, -6,6, , 10,3, -1,1, -0,8, -12,3, -3,0, 0,0, C Industri, 226, 3,6, 7,2, -0,6, 0,5, , 3,6, 2,0, 4,0, 3,4, 2,3, 3,2, D-E Forsyningsvirksomhed, 36, 0,1, 2,0, 2,5, -1,1, , 0,9, 2,1, -4,0, 1,2, 1,1, 0,2, F Bygge og anlæg, 74, 1,8, 5,1, -1,1, 1,0, , 1,1, -0,8, -1,2, 2,3, 1,6, 0,7, G-I Handel og transport mv., 325, 0,5, 0,4, -0,9, -0,4, , 2,9, 0,6, 1,7, -1,0, -0,3, 1,1, J Information og kommunikation, 74, 4,9, 3,7, 1,3, 6,8, , 3,9, 8,9, 6,4, 5,9, 3,9, 5,5, K Finansiering og forsikring, 103, -5,0, 3,1, -1,6, 3,2, , 2,5, 3,4, 9,5, -1,2, 1,6, 3,1, M-N Erhvervsservice, 129, -1,2, 0,5, -3,5, -0,2, , -2,3, -3,5, -0,5, -0,8, -1,1, -1,6, R-S Kultur, fritid og anden service, 35, -0,1, 7,0, -3,5, 2,8, , -1,9, -1,8, -1,5, -0,5, 2,0, -1,0, Byerhverv (C til R-S), 1, 1, 039, 0,0, 3,1, -1,8, 0,8, , 1,9, 0,8, 1,8, 0,8, 0,7, 1,4, Tjenesteydende erhverv (G-I til R-S), 1, 703, -1,1, 1,6, -2,1, 1,2, , 1,6, 0,7, 2,1, -0,3, 0,2, 1,0, Anm.: Med undtagelse af , økonomien i alt, er NPISH (S.15) og offentlig forvaltning og service (S.13) holdt ude af beregningerne. Brancherne O-Q Offentlig adm. mv., LB boliger og LA ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme er udeladt i tabellen, da resultaterne er for usikre., * Foreløbige tal., 1, Eksklusive boliger og udlejning af erhvervsejendomme., Arbejdsproduktiviteten (revideret) 2014 november-version, 21. december 2015 - Nr. 625, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten (revideret), Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttofaktorindkomst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttofaktorindkomst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20666

Nyt

Unges status på ungdomsuddannelser

Hvor mange unge er i gang med en ungdomsuddannelse, og hvor mange har ingen ungdomsuddannelse?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/befolkningens-uddannelsesstatus/unges-status-paa-ungdomsuddannelser

Emneside

Voksnes status på videregående uddannelser

Hvor mange voksne er i gang med en videregående uddannelse, og hvor mange har ingen videregående uddannelse?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/befolkningens-uddannelsesstatus/voksnes-status-paa-videregaaende-uddannelser

Emneside

Europa-Parlamentsvalg

Hvor mange vælgere stemmer ved Europa-Parlementsvalgene i Danmark? Hvor mange er stemmeberettiget?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/demokrati/europa-parlamentsvalg

Emneside

NYT: Byerhvervenes produktivitet stiger lidt

7. maj 2018, Byerhvervenes timeproduktivitet steg med 0,9 pct. fra 2016 til 2017. Det viser foreløbige beregninger. Stigningen er resultatet af en økonomisk vækst i byerhvervene på 2,8 pct. og en stigning i antallet af arbejdstimer på 1,9 pct. Byerhvervene omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, boliger, udlejning af erhvervsejendomme og landbrug mv., Byerhvervenes produktivitet steg i perioden 2012-2017, Ved analyser af produktivitet anbefales det at se på udviklingen over en længere periode, da et enkelt år kan afvige fra trenden. Det gælder bl.a. i 2017, hvor produktiviteten er påvirket af en større enkeltstående betaling for patentrettigheder. Uden denne betaling ville produktivitetsudviklingen i byerhvervene være 0,7 procentpoint lavere. Det påvirker især branchen erhvervsservice, hvor produktivitetsvæksten er 5,6 procentpoint højere pga. denne effekt. Effekten er yderligere beskrevet i , Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt. 2017, revideret, (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:133, fra 5. april 2018), I perioden 2012-2017 steg byerhvervenes timeproduktivitet med gennemsnitligt 1,1 pct. pr. år. Tallet dækker over pæne stigninger i de første to år af perioden (2012 og 2013) og lav , produktivitetsudvikling i de seneste fire år , (2014-2017) med et lille fald i 2016. For perioden 2012-2017 har branchen industri bidraget mest til stigningen i byerhvervenes produktivitet., Industriens produktivitetsvækst er høj i forhold til nabolande, For industrien, som udgør omkring en fjerdedel af byerhvervene, er arbejdsproduktiviteten steget i perioden 2012-2017 med gennemsnitligt 2,7 pct. pr. år, og dermed har Danmark siden 2011 klaret sig bedre end vores nabolande. Finland, Sverige og Storbritannien har kun haft små stigninger i produktiviteten. De resterende lande har haft en gennemsnitlig stigning på omkring 1,4 pct. pr. år. Det høje tal for Danmark dækker over store stigninger i 2012 og 2013 (6,8 og 5,0 pct.), hvorefter produktivitetsvæksten faldt til et markant lavere niveau (se tabel nedenfor)., Arbejdsproduktivitet og bruttoværditilvækst (løbende priser) fordelt på erhverv, , Brutto-, værdi--, tilvækst, Arbejdsproduktiviteten , , 2017*, , 2014, , 2015*, , 2016*, , 2017*, , , 1994, -2000, 2001, -2003, 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2017, *, 1994, -2017*, , mia. kr., årlig vækst i pct., , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Byerhverv, 1, 1, 215, 0,7, 0,6, -0,6, 0,9, , 1,9, 0,8, 1,8, 0,9, 1,1, 1,4, Industri, 275, 1,2, -0,3, 3,5, 0,1, , 3,7, 2,0, 3,5, 3,9, 2,7, 3,2, Forsyningsvirksomhed, 37, -6,5, -2,4, -3,2, 4,9, , 1,0, 1,9, -2,0, 0,9, -1,3, -0,2, Bygge og anlæg, 87, 0,8, -0,4, 0,1, 1,1, , 1,1, -0,8, -1,2, 1,2, 1,6, 0,6, Tjenesteydende erhverv, 2, 816, 0,9, 1,4, -1,7, 1,2, , 1,6, 0,8, 2,2, -0,1, 0,9, 1,1, Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 448, 0,9, -0,2, -0,7, 0,8, , 2,1, 1,0, 1,5, 0,8, 0,6, 1,3, * Foreløbige tal., 1, Omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet landbrug, skovbrug og fiskeri, råstofindvinding, boliger og udlejning af erhvervsejendomme., 2, Byerhverv eksklusive industri, forsyningsvirksomhed og bygge og anlæg., Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse af , Arbejdsproduktiviteten 2016 marts-version, (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:208, fra 17. maj 2017) er der revideret i årene 2014-2016, og året 2017 er blevet tilføjet. , Arbejdsproduktiviteten 2017 marts-version, 7. maj 2018 - Nr. 178, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttoværditilvækst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttoværditilvækst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25728

Nyt

NYT: En større og større del af BNP skabes i København

14. december 2018, Siden 2007 er BNP i landsdelene Byen København og Københavns omegn vokset mere end i resten af landet. For ti år siden udgjorde bruttonationalproduktet (BNP) i de to landsdele samlet set 29 pct. af Danmarks BNP. I 2017 var andelen vokset til 34 pct. Korrigeret for prisudvikling var BNP uden for København i 2017 på 2007-niveau, mens BNP i Byen København og Københavns omegn var hhv. 20 og 29 pct. højere end i 2007., Flere arbejdspladser i København og færre i resten af Danmark, Når Københavns andel af BNP er steget, hænger det bl.a. sammen med, at en større og større del af arbejdspladserne ligger i København. Siden 2007 er antallet af beskæftigede i Byen København steget med 45.000 personer, og i Københavns omegn er antallet af beskæftigede steget med 23.000 personer. Omvendt forholder det sig i det øvrige Danmark, hvor beskæftigelsen er faldet med 61.000 personer. , Urbanisering i Danmark - og i de øvrige nordiske lande, Den øgede koncentration af arbejdspladser i større byer er et udtryk for urbanisering. Urbanisering er en global tendens. Det er derfor ikke kun i Danmark, at en større og større del af BNP skabes i de store byer. I både Danmark, Sverige, Norge og Finland udgør hovedstædernes BNP en større andel af landets samlede BNP end tidligere. Det viser tal fra 2015 Læs mere om urbanisering i analysen , Indbyggere og jobs samles i byerne, ., Højere produktivitetsvækst i København, En anden årsag til, at BNP er vokset mere i København end i det øvrige Danmark, er, at der har været en højere vækst i produktiviteten i København. Der er flere grunde til den højere produktivitetsvækst i København, men en del af forklaringen kan være, at arbejdskraften er bedre uddannet, og at virksomhederne har investeret i mere effektive maskiner og it-udstyr. En anden årsag kan være den større og større geografiske koncentration af job og personer i København. Undersøgelser har nemlig vist, at en høj koncentration af job og personer gavner produktiviteten. Læs mere i analysen , Er store arbejdsmarkeder mere produktive end små?, Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2017, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2017. Tidligere offentliggjorte tal for 2015 og 2016 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab november version 2017, , som blev offentliggjort 7. november 2018, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2015 samt foreløbige opgørelser for 2016 og 2017. , Regionale regnskaber 2017, 14. december 2018 - Nr. 479, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2019, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28155

Nyt

NYT: 5,3 mio. færre besøgende på landets museer

27. april 2021, Antallet af besøgende til museernes udstillinger faldt med mere end en tredjedel i 2020 sammenlignet med året før. I 2020 var der 10,3 mio. besøgende, hvilket er 5,3 mio. færre besøgende end i 2019. Der var størst fald i besøgstallet på kunstmuseerne og de kulturhistoriske museer. Her faldt antallet af besøg fra 12,8 mio. i 2019 til 8,2 mio. besøg i 2020, svarende til et fald på 36 pct. Faldet var mindre på de naturhistoriske museer, hvor besøgstallet faldt fra 509.000 til 377.000 besøgende, svarende til 26 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus1, Besøg på cafeer, i souvenirbutikken og andre aktiviteter på museet, Der var i alt 11,5 mio. besøg på besøgsstederne, dvs. registrerede gæster, som anvendte museets café, handlede i museets butik eller så udstillingerne. Besøg i udstillingen er registrerede personer, der udelukkende besøgte museets udstillinger - også i forbindelse med arrangementer eller undervisning. Sammenholdes besøgende på besøgsstedet og besøgende i udstillingen var 11 pct. i museerne uden at se museets udstilling. I 2018 og 2019 var det hhv. 7 og 9 pct. af de besøgende, som var på matriklen uden at se udstillingen. , Flest besøg på museernes udstillinger i Østjylland og Byen København, Østjylland og Byen København registrerede hver 1,8 mio. besøgende i udstillingerne. De to landsdele udgjorde dermed tilsammen lidt mere end en tredjedel af det samlede besøgstal for året. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus3, Størst fald i Byen København og Nordsjælland, Byen København og Nordsjælland var de to landsdele, hvor antallet af besøg i museernes udstillinger faldt mest både absolut og relativt set. Besøgstallet i Byen København faldt fra 4,0 mio. i 2019 til 1,8 mio. besøg i 2020, svarende til et fald på 56 pct. I Nordsjælland faldt besøgstallet fra 1,9 mio. til 1,1 mio. i samme periode, svarende til et fald på 45 pct. Antallet af besøg i museer i de to landsdele var hhv. 34 og 28. Der blev registreret 1,8 mio. besøg i udstillingerne på Østjyllands 32 museer, hvilket var et fald på 27 pct. ift. året før. På Bornholm faldt besøgstallet med 41.000 besøg, mens det faldt med 110.000 i Vestjylland. Faldene på hhv. 19 og 14 pct. var de laveste både absolut og relativt set. Vest- og Sydsjælland oplevede som den eneste landsdel en lille stigning i besøgstallet. Det voksede fra 750.000 til 763.000, svarende til en stigning på 2 pct., De ti mest besøgte museer, Der var flest registrerede besøg i udstillingen på kunstmuseet Louisiana med 403.000 gæster. Museet med næstflest besøg i udstillingen var ARoS, der registrerede 381.000 gæster, efterfulgt af Den Gamle By med 311.000 besøgende. De ti mest besøgte museer stod for 27 pct. af det samlede antal besøgende i udstillingen i 2020., Ti mest besøgte museer i 2020, Kategori, Navn, Besøgstal, , , 1.000, Kunst, Louisiana, 403, Kunst, Aros, 381, Kulturhistorisk , Den Gamle By, 311, Kulturhistorisk , Moesgaard Museum, 297, Kunst, Statens Museum for Kunst, 293, Kunst, Arken, 274, Naturhistorisk , Statens Naturhistoriske Museum, 273, Kunst, Ny Carlsberg Glyptotek, 209, Kulturhistorisk , Museum Østjylland Ebeltoft, 165, Kulturhistorisk , Prinsens Palais, 159, Kilde: , Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2020) (xlsx), på , www.dst.dk/emner/museer, 1 mio. færre gæster i zoologiske haver og akvarier, I 2020 registrerede de zoologiske anlæg 4,1 mio. besøg. Det er 1 mio. færre gæster end året før. Det mest besøgte statsstøttede zoologiske anlæg var Københavns Zoo med 1,1 mio. gæster, hvilket er ca. 400.000 færre end i 2019. På andenpladsen i 2020 kommer Odense Zoo, der registrerede 370.000 besøgende, og på tredje-pladsen ligger Givskud Zoo med 365.000 besøg., Museer 2020, 27. april 2021 - Nr. 154, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juli 2022, Alle udgivelser i serien: Museer, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Museumsstatistikken omfatter alle statsanerkendte museer (godkendt af Kulturarvsstyrelsen jf. museumsloven) og statsejede museer. Derudover indeholder opgørelsen en række museer, der er ejet af en museumsforening eller i privateje. De zoologiske anlæg, botaniske haver og akvarier indberetter tilsvarende årlige oplysninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Museer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32811

Nyt

NYT: Fortsat flere museumsbesøg i 2024

16. maj 2025, I 2024 blev museernes udstillinger besøgt 17,5 mio. gange, hvilket er det højeste antal i de 40 år, hvor Danmarks Statistik har udgivet museumsstatistikken. Se mere i sidste års , Fremgang i museumsbesøgene i 2023, (Nyt fra Danamarks Statistik 2024:134). Særligt de kulturhistoriske museer tiltrak mange gæster i 2024. Med 10 mio. besøgende og en stigning på 250.000 siden året før stod denne museumskategori for 57 pct. af alle museumsbesøg. I 2024 stod kunstmuseerne med 4,6 mio. for 26 pct. af besøgene. De naturhistoriske museer stod for 3 pct., mens museumslignende institutioner (fx kunsthaller og videnspædagogiske aktivitets- og science centre) havde 13 pct. af gæsterne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus3, Langt de fleste museer er kulturhistoriske, I 2024 omfattede museumsstatistikken knapt 400 besøgssteder. Et besøgssted er et udstillingssted under et museum - fx er Krigsmuseet og Kronborg Slot besøgssteder under Nationalmuseet. Langt de fleste besøgssteder er kulturhistoriske. 74 pct. tilhørte denne kategori, mens 16 pct. er kunstmuseer, 2 pct. naturhistoriske museer og 9 pct. museumslignende institutioner. , Besøg i cafeen, souvenirbutikken og andre aktiviteter på og uden for museet, Museerne tilbyder også andet end besøg i deres udstillinger, fx i deres caféer, haver eller parker. I 2024 var der 3 mio. gæster på museerne, der ikke besøgte udstillingerne, hvilket var en stigning på 0,7 mio. i forhold til 2023. Der blev derudover afholdt knap 6.300 arrangementer uden for museernes besøgsadresser med 460.000 deltagere, hvoraf 15 pct. var under 18 år og deltog i forbindelse med undervisning. , Flest voksne museumsbesøgende på kunstmuseer, Kunstmuseer tiltrak forholdsvis flest voksne (18 år og derover), der udgjorde 87 pct. af kunstmuseernes samlede antal gæster. Til sammenligning var andelen 78 pct. på både de kulturhistoriske og naturhistoriske museer. De naturhistoriske museer havde med 73 pct. den største andel betalende voksne gæster. På de kulturhistoriske museer var der 61 pct. betalende voksne gæster og på kunstmuseerne 65 pct. Andelen af voksne på kunstmuseerne med gratisbillet var 21 pct. Den tilsvarende andel var 18 pct. for de kulturhistoriske museer og 5 pct. for de naturhistorisk museer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus4, De zoologiske anlæg bød 5,5 mio. gæster velkommen i 2024, I 2024 besøgte i alt 5,5 mio. gæster et zoologisk anlæg. Heraf gik 4,4 mio. besøg til de 21 zoologiske haver og 1,1 mio. til de 7 akvarier, der indgår i statistikken. Staten støttede 7 ud af landets 28 anlæg gennem Zoo-loven som havde 3,4 mio. besøgende svarende til 63 pct. af alle gæster. De øvrige anlæg havde 2,1 mio. besøgende, svarende til 37 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/zoo3, 1,2 mia. kr. i entréindtægter for museer og 613 mio. kr. for zoologiske anlæg, Det varierer, hvad det koster at besøge et museum eller et zoologisk anlæg. Nogle gæster betaler fuld pris, mens andre bruger årskort eller får rabat. Der er også et betydeligt antal besøg med gratis entré. I 2024 genererede de 17,5 mio. museumsgæster tilsammen 1,2 mia. kr. i entréindtægter for museerne. For de zoologiske anlæg betalte 5,5 mio. besøgende samlet 613 mio. kr. i entréindtægter., Museer 2024, 16. maj 2025 - Nr. 139, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2026, Alle udgivelser i serien: Museer, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Museumsstatistikken omfatter alle statsanerkendte museer (godkendt af Kulturarvsstyrelsen jf. museumsloven) og statsejede museer. Derudover indeholder opgørelsen en række museer, der er ejet af en museumsforening eller i privateje. De zoologiske anlæg, botaniske haver og akvarier indberetter tilsvarende årlige oplysninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Museer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51238

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation