Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1921 - 1930 af 3040

    NYT: 46.200 virksomheder skal tilbagebetale coronalån

    Rentefrie coronalån 2020-2021

    Rentefrie coronalån 2020-2021, Lidt over 46.200 virksomheder - eller 15 pct. af samtlige aktive virksomheder - skal tilbagebetale næsten 22,2 mia. kr. i rentefri moms- og A-skattelån pr. 1. april 2022 til SKAT - de såkaldte coronalån. De ti branchegrupper, der har optaget de største lånebeløb, står for næsten 40 pct. af det samlede lånebeløb. Restauranter topper med lidt over 1,3 mia. kr. i lånebeløb - eller 6 pct. af det samlede beløb. Næsten 3.900 restauranter eller en tredjedel af samtlige virksomheder i branchen har optaget lån. Restauranter er også den branchegruppe, der har modtaget den største støtte fra COVID-19-hjælpepakkerne vedr. lønkompensation, faste omkostninger eller mistet omsætning. Mere information om COVID-19-hjælpepakkerne kan findes i Danmarks Statistiks analyse: , COVID-19 Hvad har virksomhederne modtaget i samlet kompensation, ., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, 45 pct. af virksomhederne indenfor detailhandel med beklædning optog lån, Af de ti brancher, der har modtaget de største lånebeløb, er det - ud over, restauranter, - kun , engroshandel med tekstiler og husholdningsudstyr, (26,6 pct. af virksomhederne i branchegruppen), , detailhandel med tekstiler, og husholdnings-udstyr mv., (24,4 pct.), og , anden engroshandel, (22,7 pct.), der ligger over landsgennemsnittet på 15 pct. af samtlige virksomheder, der har optaget coronalån. Detailhandel med beklædning og fodtøj er den branchegruppe, hvor relativt flest virksomheder (45 pct.) har optaget rentefrie coronalån. Top 10-branchelisten udgøres derudover af branchegrupper som , landbrug og gartneri, samt brancher inden for , bygge og anlæg, , der i mindre grad har været påvirket af COVID-19 restriktioner, fx tvunget nedlukning. En væsentlig årsag til de store lånebeløb for disse brancher er, at de repræsenterer en betydelig del af det samlede antal virksomheder i Danmark., De fleste virksomheder ligger i Østjylland, Byen København og Sydjylland, Den største andel af de 46.200 virksomheder, der har modtaget de rentefri lån, er beliggende i landsdelen Østjylland (7.087 virksomheder eller 15,3 pct.), efterfulgt af Byen København (14,5 pct.) og Sydjylland (12,8 pct.). I forhold til den samlede bestand af reelt aktive virksomheder, så er der især mange virksomheder i landsdelene Bornholm, Nordjylland og Vestjylland, som har optaget rentefri moms- og A-skattelån. Det er et anderledes mønster end for COVID-19-hjælpepakkerne, hvor det især var virksomheder beliggende i landsdelene Byen København, Østjylland og Sydjylland, der modtog kompensation., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, Østjylland står for 16,3 pct. af det samlede lånebeløb, Hvad angår de lånte beløb, så er det de samme landsdele, der ligger øverst. Virksomhederne i Østjylland står for 16,3 pct. af det samlede lånebeløb, efterfulgt af Byen København (14,7 pct.) og Sydjylland (13,5 pct.). Den geografiske fordeling er således betydeligt anderledes end for COVID-19-hjælpepakkerne. Næsten 33 pct. af kompensationsbeløbene blev givet til virksomheder beliggende i Byen København, mens virksomhederne i Østjylland har modtaget lidt under 12 pct. af den samlede kompensation fra hjælpepakkerne vedr. lønkompensation, faste omkostninger eller mistet omsætning., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, 82 pct. har kun optaget lån for det svarede momsbeløb, Lidt over 37.800 virksomheder - eller næsten 82 pct. af de virksomheder, som har optaget lån - har kun optaget lån for det svarede momsbeløb. Disse virksomheder repræsenterer samtidigt 66 pct. af det samlede, forfaldne lånebeløb. De lidt over 5.800 virksomheder, der har optaget begge lånetyper, står for 26 pct. af det optagne lånebeløb. , Nyt fra Danmarks Statistik, 30. marts 2022 - Nr. 109, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Peter Bøegh, , , tlf. 41 10 31 41, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/48213

    Nyt

    NYT: Øgede udgifter til affaldshåndtering i industrien

    Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2022

    Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2022, Industriens direkte miljøbeskyttelsesudgifter var på 4,1 mia. kr. i 2022, hvilket er 19 pct. højere end i 2020, opgjort i løbende priser. Den største udgift var til , affaldshåndtering og genindvinding, med knap 1,2 mia. kr., hvilket er 27 pct. højere end i 2020 og formentligt påvirket af ny lovgivning på affaldsområdet. En relativ større stigning ses inden for formålet , reduceret energi- og varmeforbrug, . Her var der i 2022 ganske store investeringer i besparelser og omlægning til andre energityper, sandsynligvis en reaktion på høje energipriser på især naturgas., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Tjenesteydelser udgør den største del af miljøbeskyttelsesudgifterne, Ud af de 4,1 mia. kr. i miljøbeskyttelsesudgifter blev 44 pct. anvendt til køb af tjenesteydelser, især vedr. spildevand og affaldshåndtering. 26 pct. blev anvendt internt i virksomhederne til aflønning af medarbejdere, som varetager opgaver inden for miljøbeskyttelse, samt til specifikke varekøb relateret til miljøbeskyttelse. De sidste knap 30 pct. af udgifterne var investeringer som bidrager til miljøbeskyttelse, enten i form af bedre produktionsanlæg eller oprensning., Branchemæssig forskel på udgifter til forskellige miljøformål, Fødevareindustrien, havde i absolutte tal de største direkte miljøbeskyttelsesudgifter med tæt på 1,1 mia. kr. i 2022. Heraf gik 44 pct. til miljøformålet , spilde- og regnvandshåndtering, . I den, kemiske industri,, hvor udgifterne udgjorde knap 700 mio., gik 37 pct. til dette formål og 39 pct. til , affaldshåndtering og genindvinding., For , olieraffinaderier mv, . gik hovedparten af udgifterne, 43 pct., til , beskyttelse af, luftkvalitet og klima, . Samlet anvendtes 13 pct. til anden/tværgående aktivitet vedr. miljøbeskyttelse, hvilket bl.a. omfatter foranstaltninger til beskyttelse af jord og grundvand, støjbekæmpelse, beskyttelse af biodiversitet samt forskning i miljøbeskyttelse. , Industriens miljøbeskyttelsesudgifter efter branche og miljøformål. 2022*,  , Miljø-, beskyttelses, udgifter , i alt,  , Beskyttelse, af luft-, kvalitet , og klima,  , Spilde- og , regnvands-, håndtering,  , Affalds-, håndtering , og gen-, indvinding,  , Reduceret , energi- og , varme-, forbrug,  , Anden/, tværgående, aktivitet , vedr. miljø-, beskyttelse,  , mio. kr., pct., Erhverv i alt, 4, 133, 15, 27, 29, 17, 13, Råstofindvinding, 114, 16, 47, 10, 4, 24, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 1, 088, 11, 44, 13, 28, 4, Tekstil- og læderindustri, 40, 8, 15, 45, 30, 5, Træ- og papirindustri, trykkeri, 161, 12, 12, 35, 34, 7, Olieraffinaderier mv., 105, 43, 19, 7, 12, 19, Kemisk industri, 696, 8, 37, 39, 2, 14, Medicinalindustri, 292, 7, 35, 35, 15, 8, Plast-, glas- og betonindustri, 328, 23, 14, 34, 16, 13, Metalindustri, 324, 28, 13, 37, 15, 6, Elektronikindustri, 69, 12, 16, 23, 14, 33, Fremstilling af elektrisk udstyr, 53, 13, 9, 36, 38, 6, Maskinindustri, 318, 14, 13, 28, 14, 30, Transportmiddelindustri, 47, 15, 15, 40, 26, 6, Møbel og anden industri, 158, 13, 11, 48, 20, 8, Energi- og vandforsyning, 340, 21, 6, 34, 12, 27, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Olieraffinaderier har højeste miljøbeskyttelsesudgifter pr. job, De direkte miljøbeskyttelsesudgifter udgør lidt over 13.000 kr. i gennemsnit pr. job i industrien, opgjort som beskæftigede i årsværk. De højeste udgifter er på olieraffinaderier med 150.000 kr. pr. job, hvilket skal ses i sammenhæng med, at branchen er meget kapitalintensiv i forhold til antal job. De næsthøjeste udgifter pr. job er inden for , kemisk industri, efterfulgt af , råstofindvinding, og , energi og vandforsyning., I , fødevareindustrien,, industribranchen med det næsthøjeste antal job, var der miljøbeskyttelsesudgifter på knap 23.000 kr. pr. job. I , maskinindustrien, , som har flest job blandt de omhandlede brancher, var udgifterne til direkte miljøbeskyttelse knap 6.000 kr. pr. job. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, og , www.statistikbanken.dk/fgf1, Industrien har også andre udgifter til miljøbeskyttelse, Virksomheder har ikke kun udgifter til direkte miljøbeskyttelse som opgjort i denne statistik. Mest konkret er der også betaling af forurenings-, energi- og transportafgifter som for de omhandlede brancher udgjorde et beløb på 4,3 mia. kr. i 2022, se , www.statistikbanken.dk/MRS1, ., Hertil kan komme virksomhedernes ekstraudgifter ved køb af råvarer (fx certificerede) med bedre miljøegenskaber end standarden. Sådanne udgifter er der ikke statistiske opgørelser af., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. december 2023 - Nr. 424, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2025, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/34745

    Nyt

    NYT: Mest CO2 fra biomasse fra energiforsyning

    Emissionsregnskab 2024

    Emissionsregnskab 2024, CO, 2, fra afbrænding af biomasse i energiforsyningen er steget siden 1990, og det udgør i 2024 10,3 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er ca. tre gange så meget som drivhusgasser fra fossile kilder. Stigningen kan primært forklares ved stigende anvendelse af skovflis, træpiller og halm jf. , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182). De samlede udledninger af drivhusgasser fra energiforsyning er faldet fra 26,2 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 1990 til 13,6 i 2024, svarende til et fald på 48 pct. Faldet i de samlede udledninger fra energiforsyning hænger sammen med stigning i vind- og solenergi. Produktionen i energiforsyning er steget 41 pct. siden 1990., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Landbrugets udledninger af metan og lattergas er faldet de seneste fem år, Udledningen af metan og lattergas fra landbrug er faldet de seneste fem år, mens udledningen af CO, 2, er på samme niveau. Udledningen af metan er faldet fra 8,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 7,2 i 2024, svarende til et fald på 11 pct. Det skyldes især færre svin og forbedret håndtering af husdyrgødning. Udledningen af lattergas er faldet fra 4,7 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 3,9 i 2024, svarende til et fald på 17 pct. Det skyldes mindre frigivelse af lattergas fra landbrugsjord, fordi der er tilført mindre kvælstof som gødning og afgrøderester. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Drivhusgas-intensitet er højest i plast-, glas- og betonindustrien, Drivhusgas-intensiteten udtrykker udledning af drivhusgasser (målt i CO, 2, -ækvivalenter) i forhold til den økonomiske aktivitet (her målt som produktion i mio. kr.). Plast-, glas- og betonindustri ligger i toppen blandt industribrancherne med 51 ton CO, 2, -ækv. pr. mio. kr., fulgt af olieraffinaderier mv. med 40 ton CO, 2, -ækvivalenter pr. mio. kr. De laveste intensiteter findes i medicinalindustri og elektronikindustri med henholdsvis 0,15 og 0,19 ton CO, 2, -ækv pr. mio. kr. , Brancherne med de høje drivhusgas-intensiteter er kendetegnet ved at have meget varmekrævende processer og store procesemissioner. Procesemissionerne kan fx være forbrug af kalk, der ved opvarmning frigiver CO, 2, . Brancherne med de lave intensiteter er kendetegnet ved primært forbrug af el som energikilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, og , nabp36, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. september 2025 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52042

    Nyt

    NYT: Større investeringer i jordbruget

    Jordbrugets investeringer 2024

    Jordbrugets investeringer 2024, Jordbrugets investeringer steg med 1,4 mia. kr. i 2024 til 8,1 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Det svarer til en stigning på 22 pct. Investeringsniveauet er ca. 0,5 mia. kr. højere for 2024 end gennemsnittet af de foregående ti år, og fremgangen er bredt funderet for driftsbygninger, inventar og grundforbedringer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i driftsbygninger, I 2024 blev der investeret for 3,3 mia. kr. i årets priser i driftsbygninger, hvilket var 0,9 mia. kr. mere end året før. De fleste bygningsinvesteringer er som i tidligere år inden for kategorien , Andre driftsbygninger, , der dækker over fx maskinhuse, opbevaringsfaciliteter og andre stalde end til kvæg og svin, fx til fjerkræ. Investeringer i andre driftsbygninger beløb sig i 2024 til 1,7 mia. kr., hvilket var 0,4 mia. kr. mere end i 2023. Investeringer i kvægstalde steg med 0,1 mia. kr. til 0,8 mia. kr., og investeringer i svinestalde fordobledes til ligeledes 0,8 mia. kr., Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2015, 2020, 2023, 2024,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 8, 058, 7, 823, 9, 657, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 581, 2, 431, 3, 323, Kvægstalde, 807, 611, 744, 833, Svinestalde, 473, 770, 378, 781, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 200, 1, 309, 1, 709, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 302, 5, 242, 6, 075, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 151, 259,  , mio. kr. i 2020-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 933, 8, 058, 6, 640, 8, 070, Driftsbygninger i alt, 2, 942, 2, 581, 2, 096, 2, 853, Kvægstalde, 813, 611, 641, 715, Svinestalde, 477, 770, 326, 670, Andre driftsbygninger, 1, 652, 1, 200, 1, 129, 1, 468, Maskiner og inventar, 4, 785, 5, 302, 4, 424, 4, 980, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 121, 237, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Investeringer i maskiner og inventar fulgte med, Investeringerne i maskiner og inventar beløb sig til 6,1 mia. kr., hvilket var 0,8 mia. kr. mere end i 2023. Investeringerne i maskiner og inventar fulgte dermed udviklingen for bygninger., Større investeringer efter gode resultater, Den større investeringslyst følger efter nogle år med gode driftsresultater især for dele af landbrugets husdyrproduktion, se fx , Landbrugets resultat steg i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:213) og , Fremgang for økologiske bedrifter, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:302). Samtidig steg jordbrugets gældsætning for første gang i en årrække, se , Jordbrugets gæld steg i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:286), hvilket måske afspejler en større tiltro til de fremtidige rammevilkår., Positive nettoinvesteringer, Nettoinvesteringerne, som er bruttoinvesteringer minus afskrivninger, var i 2024 positive med 1,1 mia. kr. Afskrivninger er et udtryk for slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med negative nettoinvesteringer betyder det, at produktionskapaciteten samlet set nedslides, mens positive nettoinvesteringer modsat udtrykker en forøgelse. Hvis der ses bort fra 2022, hvor der var en meget beskeden positiv nettoinvestering, så var 2024 det første år siden 2008 med betydelige nettoinvesteringer i jordbruget., Jordbrugets nettoinvesteringer,  , 2015, 2020, 2023, 2024,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 737, 8, 058, 7, 823, 9, 657, Afskrivninger, 10, 381, 8, 742, 8, 534, 8, 588, Nettoinvesteringer, -2, 643, -683, -710, 1, 069, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb2, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. oktober 2025 - Nr. 299, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. oktober 2026, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50004

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation