Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 811 - 812 af 812

    Publikation: Indvandrere i Danmark 2024

    Foto:Adobe Stock, Download og læs publikationen, 9. december 2024, Publikationen giver et indblik i, hvordan mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn – indgår i samfundet. Den går bl.a. i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, indkomst, offentlig forsørgelse og kriminalitet samt et nyt kapitel i årets publikation om kulturvaner., Publikationen Indvandrere i Danmark udkommer i år for 18. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere., Her er nogle af hovedpointerne fra årets publikation:, I kapitel 1 ses på befolkningens fordeling på herkomst, herunder hvor stor en andel af den samlede befolkning i Danmark, som består af indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Læs mere herom i afsnit 1.1., Indvandrere har med en samlet fertilitet på 1.453 børn en lavere fertilitet end kvinder med dansk oprindelse. Læs mere om fertilitet i afsnit 1.7, herunder hvor store forskellene er i fertiliteten, når man ser på moderens herkomst., En stigende andel af befolkningen forventes i fremtiden at bestå af indvandrere og efterkommere. I afsnit 1.11 kan man se, hvordan sammensætningen af befolkningen forventes at udvikle sig frem til 2070., Nogle kommuner har en andel indvandrere og efterkommere på 30-40 pct., mens andre kommuner har en andel under 10 pct. Læs mere i afsnit 1.5, som belyser, hvor indvandrere og efterkommere bor i Danmark., Siden 2015 har indvandrere fra vestlige lande og ikke-vestlige lande oplevet en stor stigning i beskæftigelsen, og særligt indvandrere fra ikke-vestlige lande kommer i perioden tættere på beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse samt indvandrere fra vestlige lande. I kapitel 2 kan man læse mere om udviklingen i beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere, herunder hvor stor underbeskæftigelsen er for de to grupper set i forhold til personer med dansk oprindelse, samt hvilke brancher som beskæftiger en stor andel indvandrere., Andelen af personer med en lang videregående uddannelse er stort set den samme for personer med dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens andelen er højere for indvandrere fra vestlige lande. Læs mere om uddannelse i kapitel 3, herunder hvilken uddannelser som har en høj andel indvandrere og efterkommere, se afsnit 3.3, samt hvor godt indvandrere og efterkommere klarer sig til studentereksamen i forhold til personer med dansk oprindelse, se afsnit 3.5. Her fremgår det ligeledes, hvor stor en andel der går på kommunens gymnasier, som er indvandrere eller efterkommere., Den gennemsnitlige indkomst før skat er steget for alle tre herkomstgrupper i perioden 2012-2022, men ses på gruppernes indkomstfordeling, så er der forskelle. I bogens kapitel 4 kan man læse mere om indkomster, ulighed og formue, herunder personer fra udvalgte oprindelseslande der har den højeste gennemsnitsindkomst, se afsnit 4.2, samt personer fra udvalgte oprindelseslande der har den største og mindste andel af boligejere, se afsnit 4.5., Blandt alle 16-67-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er 32 pct. på offentlig forsørgelse i 2023. De tilsvarende andele er 27 pct. blandt personer med dansk oprindelse og 15 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande. Læs mere i publikationens kapitel 5 om offentlig forsørgelse., Alle forbruger kultur. Nogle går på museer og i teater eller låner bøger på biblioteket, mens andre ser sport på tv eller live, og andre igen deltager i fritidsaktiviteter, enten som frivillige eller som udøvere. Med udgangspunkt i Kulturvaneundersøgelsen kan man i kapitel 7 se, om der er forskelle i kulturforbruget afhængig af, om man er af dansk oprindelse eller indvandrer og efterkommer., Om publikationen, Titel, : Indvandrere i Danmark, Emne, : , Borgere, ISBN pdf, : ISBN 978-87-501-2453-5, Udgivet, : 9. december 2024 kl. 08:00, Antal sider, : 140, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64, Mail: , jkp@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018 revideret, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 1998

    https://www.dst.dk/pubomtale/52300

    Publikation

    Publikation: Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2021

    Download og læs publikationen, 13. februar 2023, Publikationen giver et overblik over landbrugets økonomi fordelt på produktionsgrene som fx hvede, slagtesvin og malkekøer. Resultaterne viser, at 2021 som helhed blev et godt år for især produktionsgrene med planteavl og malkekøer, der gavnede fra stigende priser., Høståret 2021 bød på stigende priser for korn, Prisen for konventionelt korn steg med 26 pct. til 148 kr. pr. hkg i 2021. Korn blev dyrket på 52 pct. af det dyrkede areal, og var således den største planteafgrøde. Prisstigningen opvejede et fald i høstudbyttet på 7 hkg til 66 hkg pr. ha, og resulterede i et stigende nettooverskud. Af de forskellige kornsorter fik konventionel hvede det største nettooverskud på 2.648 kr. pr. ha, hvilket var 1.252 kr. pr. ha. mere end året før. For økologisk korn steg prisen i 2021 med 40 kr. til 203 kr. pr. hkg. Det resulterede i, at nettooverskuddet steg fra -618 kr. pr. ha i 2020 til 42 kr. pr. ha i 2021, hvoraf miljøtilskud udgjorde 955 kr. pr. ha. Øvrige tilskud, fx arealtilskud fra EU, er ikke indregnet i nettooverskuddet., Planteavlens bedste økonomi findes i kartofler og grøntsager, Nettooverskuddet blev igen i 2021 størst for de forskellige produktionstyper af kartofler og grøntsager. Økologiske kartofler havde et nettooverskud på 13.224 kr. pr. ha efterfulgt af konventionelle grøntsager på 8.898 kr. pr. ha. For alle tre produktionstyper af kartofler steg priserne i 2021 og medvirkede til, at nettooverskuddet øgedes til trods for faldende udbytter. For konventionelle spisekartofler faldt udbytterne med 9 hkg til 284 hkg pr. ha mens prisen steg med 38 pct. til 195 kr. pr. hkg og resulterede i et nettooverskud på 8.103 kr. pr. ha mod 3.583 kr. pr. ha året før., Store stigninger i overskuddet for raps og græsfrø, Raps var i 2021 den tredjestørste afgrøde efter hvede og byg, og udgjorde ca. 6 pct. af det dyrkede areal. Nettooverskuddet for raps steg med 2.726 kr. til 3.380 kr. pr. ha i 2021. Det skyldes både en stigning i høstudbytte på 2 hkg til 41 hkg pr. ha og en stigning i rapsprisen på 21 pct. til 340 kr. pr. hkg. For græsfrø blev nettooverskuddet mere end fordoblet til 5.119 kr. pr. ha. i 2021. Mens udbyttet steg en smule med 1 hkg til 14 hkg pr. ha, steg produktprisen med 16 pct. til 1.186 kr. pr. hkg. Produktionen af græs- og kløverfrø dækkede i 2021 et areal på knap 110.000 ha, hvilket svarede til 4 pct. af det dyrkede areal., 2021 var et godt år for mælkeproducenter, I 2021 steg både mælkeprisen og ydelsen af mælk pr. årsko. Fra 2020 til 2021 steg mælkeprisen 21 øre pr. kg mælk for konventionel mælk og 15 øre pr. kg økologisk mælk, samtidig med at mælkeydelsen pr. ko steg med hhv. 73 kg og 38 kg pr. ko. Det mere end opvejede stigningerne i de samlede omkostninger og gav et overskud på hhv. 32 og 51 øre pr. kg for konventionel og økologisk mælk, svarende til en lønningsevne pr. arbejdstime på hhv. 327 kr. pr. time og 399 kr. pr. time., Fald i nettooverskuddet for konventionelle svineproducenter, Efter et par rigtigt gode år faldt prisen for konventionelle slagtesvin med 13 pct. fra 2020 til 2021. Det betød, at overskuddet blev mere end halveret til 65 kr. pr. slagtesvin i 2021 og lønningsevnen faldt med 285 kr. til 508 kr. pr. arbejdstime. For konventionelle søer faldt prisen på smågrise med 19 pct., hvilket medførte et underskud på -1.078 kr. pr. årsso og en lønningsevne på 84 kr. pr. time. For økologiske slagtesvin og søer med smågrise steg priserne hhv. 13 og 17 pct., hvilket medførte en lønningsevne på 659 kr. pr. time for økologiske slagtesvin og 306 kr. pr. time for økologiske søer med smågrise., Om publikationen, Titel, : Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Emne, : , Erhvervsliv, ISBN pdf, : 978-87-501-2421-4, Udgivet, : 13. februar 2023 kl. 08:00, Antal sider, : 50, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87, Mail: , hpe@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008

    https://www.dst.dk/pubomtale/46861

    Publikation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation