Forside

Søgeresultat

Viser resultat 801 - 810 af 813

Publikation: Dansk Branchekode 2007

Branchekoden DB07 afløste 1. januar 2008 den tidligere version, DB03. Branchekoden er en 6-cifret kode, som kategoriserer brancher og erhvervsgrupper efter internationale retningslinjer., Baggrunden for, at der er kommet ny branchekode i Danmark, er, at branchekoderne på FN- og EU-niveau er blevet revideret, og at Dansk Branchekode er blevet opdateret til den aktuelle erhvervsstruktur. Danmarks Statistik har stået for dette arbejde., Der er tale om en gennemgående revision, hvor strukturen i Dansk Branchekode er blevet væsentligt ændret., Grundig beskrivelse, Dansk Branchekode 2007, rummer bl.a. grundige beskrivelser af, hvad de enkelte branchekoder omfatter, og en vejledning i, hvordan man finder frem til den rigtige branchekode for virksomheder. DB07 beskriver også de standardgrupperinger, der bruges ved publicering af statistik., En præcis kategorisering af virksomheder i brancher er vigtig for bl.a. forskere, analytikere, studerende og statistikere i forbindelse med afgrænsning af brancher og virksomheder - fx i økonomiske analyser., Endvidere benyttes branchekoderne i stigende grad til administrative formål af virksomheder og offentlige myndigheder., Nyttigt opslagsværk, DB07 er frit tilgængelig som pdf. Den trykte bog er udsolgt og vil ikke blive genoptrykt., Få mere at vide om , Dansk Branchekode 2007, på , www.dst.dk/db07, . Her findes også nøgler mellem DB03 og DB07 samt standardgrupperinger, som benyttes ved offentliggørelse af flere statistikker., Branchebogen er blevet redigeret/opdateret flere gange. Alle tilføjelser og rettelser, markeret med gult i den nye version, samt alt, der er slettet, er dokumenteret i pdf-filen "Rettelser i Branchebogen", som findes på , www.dst.dk/db07, ., , Pr. 1. januar 2013 er tre brancher (42.10.00, 42.20.00 og 42.90.00) blevet erstattet af syv nye brancher. Se , www.dst.dk/db07, for yderligere information om ændringerne., 9. september erstattes én branche (47.91.10) af otte nye brancher af hensyn til statistik om dansk detailhandel. Yderligere oplysninger findes også , www.dst.dk/db07, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2007, 2003, 1993 (2.udgave 1996), Hent som pdf, Titel og kolofon, Forord, Indholdsfortegnelse, Indledning, Hovedafdelingsafsnit, Branchebeskrivelser, Bilag 1: Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering, Bilag 2: Standard industrial groupings for publishing purpose, Bilag 3: Danish Industrial Classifications, Stikord, Hele publikationen, Kolofon, Dansk Branchekode, Erhvervsliv, ISBN: 978-87-501-2055-1, Udgivet: 22. august 2007 kl. 09:30, Antal sider: 507, Kontaktinfo:, Birgit Nielsen, Telefon: 20 51 69 67

https://www.dst.dk/pubomtale/11119

Publikation

Publikation: It-anvendelse i virksomheder 2017

I publikationen beskrives virksomhedernes it-anvendelse i bred forstand. I årets undersøgelse er der specielt fokus på anvendelsen af avancerede teknologier i danske virksomheder, der varierer på tværs af brancher., Resultaterne fra undersøgelsen om virksomhedernes it-anvendelse i 2017 viste blandt andet, at der har været fremdrift i danske virksomheders digitalisering. Adgang til hurtigt internet, mobilt bredbånd og brug af sociale medier udbredte sig med stor hastighed., Danske virksomheder er EU’s mest digitaliserede, Danmark har den største andel af virksomheder med mindst 10 ansatte indenfor de private, ikke-finansielle byerhverv, hvor digitaliseringsgraden er enten høj eller meget høj. Det viser Eurostats seneste statistik om udbredelsen af teknologi i virksomhederne., I Danmark har 42 pct. af virksomhederne høj eller meget høj digitaliseringsgrad i 2017, viser Eurostats’s beregninger. Med henholdsvis 41 og 35 pct. kommer Finland og Norge på anden og tredjepladsen., Den danske førsteplads i EU skyldes, at andelen af virksomheder, der anvender en række basisteknologier, er relativt høj. De basisteknologier, der er mest udbredte i danske virksomheder, er hurtig internetforbindelse, medarbejdere med bærbart udstyr til mobil internetadgang, egen hjemmeside og brug af sociale medier., Til gengæld er avanceret teknologi indenfor andre områder såsom e-salg til udlandet og Big Data analyse mindre udbredt, end i lande vi typisk sammenligner os med., Danske virksomheders brug af avancerede teknologier, Publikationen ser på virksomhedernes brug af avancerede teknologier, såsom internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester samt maskinlæring og kunstig intelligens. 5 pct. af virksomhederne anvendte maskinlæring og kunstig intelligens i 2017. Fordelt på brancher var maskinlæring og kunstig intelligens mest udbredt blandt virksomheder indenfor information og kommunikation, hvor 13 pct. anvendte disse former for avanceret teknologi., Knap en tredjedel af virksomhederne anvendte internetforbundne sensorer i 2017. Da denne teknologi kan bruges til mange forskellige formål, var anvendelsen fordelt relativt ligeligt på brancherne. 15 pct. af virksomhederne anvendte satellitbaserede tjenester i 2016. Anvendelsen af satellitbaserede tjenester var meget branchespecifik, og virksomheder indenfor transport var med en andel på 45 pct. langt de største brugere., Sammenhæng mellem brug af high tech og ansattes uddannelse i Danmark, I publikationen undersøges det, om der er en sammenhæng mellem virksomhedernes brug af avancerede teknologier og de ansattes uddannelse. Betegnelsen avanceret teknologi omfatter internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester, RFID teknologi samt maskinlæring og kunstig intelligens. I virksomheder med avanceret teknologi havde 25 pct. af de ansatte et højt uddannelsesniveau (gennemført mellemlang eller lang videregående uddannelse), og heraf var der 8 pct. inden for det tekniske fagområde., , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, It-anvendelse i virksomheder 2017, Kolofon, It-anvendelse i virksomheder, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2289-0, Udgivet: 25. januar 2018 kl. 08:00, Antal sider: 31, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20742

Publikation

Publikation: Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nabolande 2021

I denne publikation belyses erhvervslivets udvikling i Danmark og syv nabolande i relation til et udsnit af verdensmålene. Det er sket ud fra eksisterende statistik i Eurostat, EU’s statistikkontor. Belysningen tager afsæt i 14 branchegrupper og er en opfølgning til tidligere publikation , Erhvervslivet og verdensmålene, , hvor der alene blev fokuseret på erhvervslivet i Danmark. , Alle 8 lande udvikler sig positivt i forhold til målene – men det går langsomt på ligestillingsområdet, Tallene, som i hovedsagen er fra 2010 til 2019, viser, at der i alle de 8 lande synes at være en interesse i erhvervslivet for at bidrage til opfyldelsen af verdensmålene. Dette er især synligt hvad angår udledning af drivhusgasser, hvor alle lande viser et klart bedre forhold mellem udledning og værditilvækst. Denne udvikling er dog også drevet af mere forpligtende målsætninger end hvad der er udtrykt i verdensmålene., På de områder hvor der har været grundlag for at sammenligne den relative udvikling i indikatorerne, er der også præsenteret de ofte store forskelle landene i mellem i erhvervsstruktur samt de faktiske tal for indikatorernes i udgangsåret 2010. Dette fordi en vurdering af om udviklingen har været tilfredsstillende må ses i forhold til afsæt og potentiale. , Udgifterne til forskning og udvikling, som kan bidrage til omstilling i erhvervslivet, er generelt øget i perioden, både i faktiske priser og målt i forhold til værditilvæksten. Relativt har erhvervslivet i Polen vist den største udvikling, men fra et meget lavt niveau. Danmark og Finland viser omvendt nedgang på denne indikator., Der kan konstateres en betydelig nedgang i udledning af drivhusgasser fra erhvervslivet, både absolut og i forhold til værditilvækst. Storbritannien viser på begge beregninger en meget stor reduktion, mens Polen og Nederlandene i faktiske tal har relativ lav reduktion. Tallene fra Norge skiller sig ud, dog muligvis affødt af usikkerhed i tallene for udledning., Med hensyn til kønssammensætningen i erhvervslivets brancher er landene tæt på at ligne hinanden og der kan kun konstateres en svag tendens i retning af mere ligelig sammensætning. Tyskland og Polen har relativt flest kvinder beskæftiget i erhvervslivet, mens Norge og Sverige har færrest., Når det kommer til lønlighed mellem kvinder og mænd er det alene muligt med nogle overordnede sammenligninger. Tallene tyder dog klart på, at Tyskland og Storbritannien er længst fra lige løn for lige arbejde, mens Polen, Sverige og Norge er tættest på., I publikationen er der præcise referencer til de anvendte databanktabeller så alle kan dykke yderligere ned i materialet og også beregne indikatorerne for de kommende år. For 2020 og 2021 kan der dog være behov for at tage hensyn til indvirkningen af COVID-19., Rettelser, Side 11 Introduktion, Side 29 Udledning af drivhusgasser, Hent som pdf, Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nanolande, Kolofon, Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nabolande, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2401-6, Udgivet: 4. marts 2022 kl. 08:00, Antal sider: 38, Kontaktinfo:, Ole Olsen, Telefon: 29 77 14 98

https://www.dst.dk/pubomtale/48165

Publikation

Publikation: Patenter og varemærker 2007

Patenter og varemærker 2007 er en ny årlig publikation fra Danmarks Statistik. Den indeholder bla. profiler af de virksomheder, der har rettigheder. Ligeledes er det muligt at sammenligne udviklingen i virksomheder, der har IP-rettigheder, med den generelle udvikling i erhvervslivet., Publikationen tegner en profil af danske virksomheder med patenter og varemærker., Patenter og varemærker 2007 beskæftiger sig med fire intellektuelle ejendomsrettigheder (intellectual property rights - IP-rettigheder): , Patenter , Varemærker , Design , Brugsmodeller (også kendt som ¿det lille patent¿)., Patenter og varemærker 2007 beskæftiger sig blandt andet med danske virksomheders handel med IP-rettigheder., Internationale sammenligninger, Publikationen sætter de danske virksomheders ¿IPR-aktivitet¿ i internationalt perspektiv. I forhold til indbyggertallet ligger Danmark på en sjetteplads i verden, når det drejer sig om patentansøgninger., Inden for vedvarende energi bliver Danmark kun overgået af USA og Japan, når det handler om patenter. Danmark er også langt fremme inden for bioteknologiske patentansøgninger., Samarbejde med Patent- og Varemærkestyrelsen, Publikationen er blevet til på baggrund af et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Patent- og Varemærkestyrelsen (PVS). , PVS har stillet data til rådighed og gjort det muligt at samkøre oplysninger om danske indehavere af IP-rettigheder med andre registeroplysninger., Hermed har det bl.a. været muligt for Danmarks Statistik at danne profiler af de virksomheder, der har rettigheder., Ligeledes er det muligt at sammenligne udviklingen i virksomheder, der har IP-rettigheder, med den generelle udvikling i erhvervslivet., Lidt historie, I 1973 blev den europæiske patentkonvention vedtaget. Konventionen førte til dannelsen af den Europæiske Patent Organisation. Hermed blev der skabt en fælles juridisk ramme for europæiske patenter., Ordet patent kommer af det franske lettre patente, der betyder åbent brev. Patenter er altså åbne i den forstand, at de er offentlige kundgørelser af en eneret., Man regner almindeligvis patentets historie for at gå tilbage til 1400-tallets Italien., De første typer af varemærker kan spores helt tilbage til antikken, hvor romerrigets bygmestre forsynede deres mursten med sit navn., Det er dog først langt senere, omkring 1585, at man finder en egentlig lovgivning, som beskytter varemærker, nemlig English Common Law., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Patenter og varemærker, Uddannelse og forskning, ISBN: 978-87-501-1737-7, Udgivet: 17. december 2008 kl. 09:30, Antal sider: 62, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/13852

Publikation

Publikation: Jordbruget i Danmark 2012

Publikationen belyser forandringerne i jordbruget gennem temaer som husdyr, økonomien i svineproduktionen samt jordbrugets gæld og investeringer., Derudover er der et tema om gårdbutikker og stalddørssalg, som er mest udbredt blandt økologiske bedrifter., Gårdbutikker og stalddørssalg, For første gang offentliggør Danmarks Statistik detaljerede oplysninger om gårdbutikker og stalddørssalg. Blandt de interessante oplysninger er disse facts:, 7 pct. af de danske landbrugsbedrifter sælger produkter direkte til forbrugerne. Det kan enten være egentlige gårdbutikker eller stalddørssalg., 24 pct. af de økologiske bedrifter driver en gårdbutik., Gårdbutikker er mest udbredt på Fyn, hvor de findes på 14 pct. af bedrifterne., Flere svin vest for Storebælt, Fra 1990 til 2012 er antallet af svin vokset med 35 pct. i Vestdanmark, mens bestanden i Østdanmark i dag er på samme niveau som i 1990. Fire ud af fem svin befinder sig i Jylland og på Fyn., I 1990 var der 24.600 bedrifter med svin i Vestdanmark og 5.300 i Østdanmark. I 2012 var disse tal faldet til 3.600 bedrifter vest for Storebælt og kun 600 bedrifter i resten af landet., Antallet af svin er samtidig øget fra 9,5 mio. i 1990 til 12,3 mio. i 2012. For hver bedrift var der i 1990 i gennemsnit 318 svin mod ca. 3.000 i dag., Øget specialisering, Gennem de seneste 30 år har det danske jordbrug gennemgået en kraftig strukturel udvikling, hvor antallet af bedrifter er mere end halveret. Der er blevet færre, større og mere specialiserede bedrifter., Et aktuelt billede af jordbruget får man bl.a. af disse facts:, Der findes omkring 40.000 landbrugsbedrifter. Heraf er der 12.000 heltidsbedrifter., Gælden i dansk jordbrug har været stigende. Faldende renter har til gengæld været med til at holde jordbruget rentabelt i de seneste år., Siden 2008 har der været negative nettoinvesteringer i dansk jordbrug, hvilket betyder, at nedslidningen af bygninger og maskiner m.m. ikke modsvares af nye investeringer., Landbrugets areal udgør 2,6 mio. hektar. Det svarer til 61 pct. af det samlede danske areal., Både tallene for gårdbutikker og ovenstående tal for aktuelt areal og antal bedrifter er tal for 2012., Hent som pdf, Jordbruget i Danmark, Kolofon, Jordbruget i Danmark, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2143-5, Udgivet: 19. februar 2014 kl. 09:00, Antal sider: 41, Kontaktinfo:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/pubomtale/20699

Publikation

Publikation: It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger 2016

I publikationen beskrives europæernes anvendelse af it i bred forstand, herunder udbredelse og anvendelse af internet., I år er der et særligt fokus på it-sikkerhed - et emne, som belyses i publikationens sidste afsnit. Afsnittet belyser to hovedemner: Deling og beskyttelse af personlige oplysninger., Publikationen viser, at Danmark fortsat ligger i toppen af EU, når der handler om borgernes it-anvendelse. Det gælder blandt andet digital selvbetjening, internetkøb, brug af netbank og sociale netværkstjenester., Udvalgte resultater fra årets undersøgelse:, , Danskerne er flittige til at handle på nettet, 82 pct. af danskerne handler på nettet, og det er den næststørste andel i EU. Kun i Storbritannien handler en større andel på nettet med 83 pct. Mens det generelt er mænd, der handler mest på nettet i EU, så forholder det sig omvendt i Danmark – her blev mændene overhalet af kvinderne for første gang i 2016., , Danskerne er EU-mestre i digital selvbetjening, Danskerne er førende i EU mht. digital selvbetjening. 88 pct. af danskerne har besøgt de offentlige myndigheders hjemmesider, mod 48 pct. EU-borgerne. Andelen af danskere, der indsender udfyldte blanketter til det offentlige, er fordoblet siden 2008., , 53 mio. europæere er aldrig på nettet, 14 pct. af europæerne mellem 16 og 74 år er ikke online. Det svarer til ca. 53 mio. personer. 71 pct. af EU-borgerne er på nettet dagligt – andelen er 89 pct. i Danmark. Danmark er et af de lande, hvor andelen af dem, der aldrig er på nettet, er lavest (2 pct.)., , Takket være et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Digitaliseringsstyrelsen, Ældre Sagen samt Kulturstyrelsen er undersøgelsen i Danmark gennemført med udvidet indhold. Denne publikation belyser udelukkende resultaterne fra det seneste harmoniserede EU-spørgeskema for 2016, der muliggør sammenligning på tværs af landegrænser, mens den danske undersøgelses samlede resultater er offentliggjort i en separat årspublikation:, It-anvendelse i befolkningen 2016, ., Publikationen findes også på engelsk som , ICT usage in households and by individuals - EU benchmark 2016, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger 2016, Kolofon, It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2251-7, Udgivet: 5. maj 2017 kl. 09:00, Antal sider: 43, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/20744

Publikation

Publikation: Kvinder og mænd i 100 år - fra lige valgret mod ligestilling 1915-2015

Hvor langt er kvinderne nået på 100 år? Danmarks Statistik markerer Grundlovens jubilæum med denne publikation, der i tekst og tal dykker ned i en lang række aspekter af udviklingen for og mellem kønnene fra 1915 til i dag., Video giver overblik, I denne video kan du få et hurtigt overblik over udviklingen., , Hver ottende borgmester er kvinde, 100 år efter at kvinderne fik ret til både at stemme og blive valgt, går det stadig trægt med at få plads på rådhusene. Der sidder en kvinde i tre ud af ti byrådsstole mod fire ud af ti pladser i Folketinget., I den kommunale top er skævheden endnu større med en kvindelig borgmester for bordenden i kun hver ottende kommune. De seneste 25 år har kvinderne dog udgjort en større andel af de valgte end de opstillede folketingskandidater., At vejen mod parlamentarisk ligestilling er lang illustreres også af, at der gik 30 år, fra kvinderne blev valgbare ved Grundlovsrevisionen i 1915, til der for alvor begyndte at komme kvinder i Folketinget., Flere facts, Ved et klik på overskrifter til bogens grafer og tabeller kan man hente regneark med tal for alle årene., Publikationen kommer rundt om mange aspekter af livet - fra familieforhold og fødsler til uddannelse og løn. Læs bl.a. om disse facts:, • Da børn uden for ægteskab i 1937 fik ret til deres fars navn og arv, udgjorde de hver tiende nyfødte. I dag fødes mere end hver anden baby uden for ægteskab. , • Gennemsnitsalderen for fødende kvinder var 31 år for 100 år siden - den samme som i dag. Til gengæld fødte kvinderne mere end fire børn hver dengang mod færre end to i dag. , • Mens kvinder tidligere i høj grad giftede sig "opad" med bedre uddannede mænd, er billedet vendt. Kun 23 pct. af kvinderne gifter sig opad, mens 34 pct. af mændene gør det. I resten af parrene er uddannelsesniveauet ens. , • Selv om mænd har haft ret til at gå på barsel i siden 1983, tager de stadig kun 10 pct. af barselsperioden. Højtuddannede fædre tilbringer mest tid hjemme med poderne. , • Mens kvinder udgjorde 3-4 pct. af de nyudklækkede jurister og læger i 1920, er to ud af tre kandidater på disse fag i dag kvinder. , • Selv om forskellen på kvinders og mænds løn er mindsket, findes der stadig et løngab på 14 pct. for det samlede arbejdsmarked. Forskellene er højest i det private erhvervsliv og mindst i staten., Mere om ligestilling, Se flere tal om ligestilling på , www.dst.dk/ligestilling, ., Hent som pdf, Kvinder og mænd i 100 år, Kolofon, Kvinder og mænd i 100 år - fra lige valgret mod ligestilling, Borgere, ISBN: 978-87-501-2176-3, Udgivet: 1. juni 2015 kl. 09:00, Antal sider: 40, Kontaktinfo:, Annemette Lindhardt Olsen, Telefon: 20 59 02 47

https://www.dst.dk/pubomtale/22699

Publikation

Publikation: Danmark i tal 2019

Danmark i Tal udkom for sidste gang i 2019, da publikationen er nedlagt., I Danmark bor vi 5,8 mio. personer, 1,7 mio. – eller knap 30 pct. – bor alene, og mændene bliver i gennemsnit 79,0 år gamle, mens kvindernes gennemsnitlige levealder er 82,9 år. Det er blot nogle af de oplysninger, som du kan finde i Danmark i tal 2019., I bogen, der er velegnet til undervisning af folkeskolens ældste klasser, fx i samfundsfag og matematik, kan du desuden læse om Mathilde og Lucas og alle de andre 15-årige i Danmark ud fra et statistisk perspektiv. Vidste du fx, at ca. hver syvende 15-årig går på efterskole og to tredjedele bor i parcelhus?, , I publikationen kan man bl.a. også læse, at:, Danmarks højeste punkt er Møllehøj med 171 meter, den største sø er Arresø med 40 km2, og den længste å er Gudenåen, som strækker sig 176 km gennem Jylland, som for øvrigt udgør 69 pct. af landets samlede areal., Vi er blevet flere og flere i de seneste år. Det stigende befolkningstal skyldes, at der indvandrer flere, end der udvandrer, men også at der fødes flere, end der dør., En bolig i Danmark er i gennemsnit 112 m2, og der er i gennemsnit 52,3 m2 bolig per person. 57 pct. at befolkningen bor i ejerbolig., Andelen af personerne mellem 25 og 64 år, som har en lang videregående uddannelse, er vokset fra 6 pct. i 2000 til 12 pct. i 2018. I samme periode er andelen af befolkningen, som har grundskole som højest fuldførte uddannelse, faldet fra 30 pct. til 18 pct., Ledighedsprocenten lå i 2018 på 5,2 pct. for kvinderne og 5,0 pct. for mændene. Ledigheden var lavest blandt de 45-54-årige (2,9 pct.) og højest blandt de 15-24-årige (11,0 pct.)., Danmark har et internationalt set betydeligt overskud på betalingsbalancen på 6,1 pct. af BNP i 2018, fordi vi eksporterer for mere end vi importerer for. Samtidig har vi store indtægter fra vores store nettoformue i forhold til udlandet. Vi har størst samhandel med Tyskland efterfulgt af Sverige., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, Hent som pdf, Danmark i tal 2019, Kolofon, Danmark i tal, Borgere, ISBN: 978-87-501-2330-9, Udgivet: 3. maj 2019 kl. 08:00, Antal sider: 37, Kontaktinfo:, Margrethe Pihl Bisgaard, Telefon: 29 31 05 83

https://www.dst.dk/pubomtale/28921

Publikation

Publikation: Børn og deres familier 2018

Download og læs publikationen, 10. december 2018, Bogen giver et indblik i nogle af de mest centrale forhold om børn og deres familier ud fra befolknings- og uddannelsesdata., Børn og deres familier 2018 , har bl.a. fokus på geografi, familietyper, herkomst, afgangskarakterer fra grundskolen og forældres højest fuldførte uddannelse. Bogen har også fokus på børns bedsteforældre. Fx afdækker den, hvor lang afstand børn i kommunerne i gennemsnit har til nærmeste bedsteforælder, og hvor mange danskere der er bedsteforældre. Endelig belyser bogen også i hvilken grad, der er af statistisk sammenhæng mellem 30-årige, der ikke har fuldført en uddannelse over grundskoleniveau og om deres forældre delte adresse, da det nu voksne barn var 18 år., Du kan bruge bogen som opslagsværk eller læse den fra ende til anden og derigennem få et aktuelt og solidt statistisk indblik i børn og deres familier anno 2018., Her er nogle af bogens hovedpointer:, Der er 781.290 børnefamilier med hjemmeboende børn per 1. januar 2018, hvoraf 15 pct. kun er samværsfamilier. Dvs., hvor børnene har adresse hos en ekspartner., Flest familier har et eller to hjemmeboende børn. Familier med tre eller flere børn er hyppigst i Vestjylland og i familier af ikke-vestlig herkomst., 256.210 børn har forældre på to adresser, dvs. er delebørn. 86 pct. af disse børn bor hos deres mor., 60.387 børn mellem 0 og 16 år boede med anden sammensætning af voksne i familien i slutningen af 2017 end i starten af året. Det svarer til 5,5 pct. af alle 0-16-årige børn, der boede i Danmark både i starten og slutningen af året. For størstedelens vedkommende var årsagen, at mor og far flyttede fra hinanden., 89 pct. af hjemmeboende børn har mindst én levende bedsteforælder i Danmark, mens andelen af børn med fire levende bedsteforældre i Danmark er 35 pct. Indvandrere og efterkommere udgør størstedelen af de børn, der ikke har bedsteforældre i Danmark., 10 pct. af hjemmeboende børn bor med en eller to forældre, der ikke har fuldført en uddannelse ud over grundskoleniveau. 30 pct. bor med forældre, der har en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte. 28 pct. og 22 pct. bor med forældre, der har hhv. mellemlang og lang videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse., 12 pct. af de 30-årige, hvor forældrene boede sammen på 18-års fødselsdagen, har ikke fuldført en uddannelse ud over grundskoleniveau. Blandt dem, hvis forældre ikke boede sammen, er andelen dobbelt så stor (24 pct.)., Om publikationen, Titel, : Børn og deres familier, Emne, : , Borgere, ISBN pdf, : 978-87-501-2313-2, Udgivet, : 10. december 2018 kl. 08:00, Antal sider, : 79, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, Telefon: 20 58 64 08, Mail: , lhb@dst.dk

https://www.dst.dk/pubomtale/31407

Publikation

Publikation: Statistisk Tiårsoversigt 2024

Foto: AdobeStock, Download og læs publikationen, 26. september 2024, Statistisk Tiårsoversigt giver et årligt overblik over de seneste ti års samfundsudvikling i tabeller, grafik og tekster. Temaartiklen sætter hvert år fokus på et nyt aktuelt emne, i år cirkulær økonomi. Bogen belyser samfundet på tværs af områder som arbejdsmarkedet, befolkningen og økonomien, og den er derfor meget velegnet til undervisning. , OBS: Statistisk Tiårsoversigt 2024 er , sidste, udgave af publikationen. Dermed udkommer Statistisk Tiårsoversigt ikke fremadrettet., Bemærk også, at 2024-versionen kun kan hentes digitalt (pdf) og , ikke, i trykt format., Mere genanvendelse og større materialeforbrug på ti år, På ti år er det samlede danske materialeforbrug steget, og sammenlignet med resten af EU ligger forbruget højt. Samtidig er de danske husholdninger blevet bedre til at sortere affald til genanvendelse i stedet for forbrænding, og især sorteringen af madaffald er steget de senere år. Vi ser også et større fokus på at undgå affald, blandt andet når private sælger deres brugte varer online eller benytter apps til at mindske madspild og CO2-udledning., Hent hele publikationen i pdf gratis øverst på siden. I pdf-udgaven kan alle tal hentes i regneark ved at klikke på overskrifterne., Udvikling på tværs af samfundet, Statistisk Tiårsoversigt giver et bredt billede af ti års samfundsudvikling i tal og viser bl.a., at:, Antallet af børn på specialskoler er steget fra 8.931 til 1.1864 fra 2013 til 2023. Det er en stigning på 33 pct., Salget af cigaretter er næsten halveret fra 2013 til 2023. I 2023 blev der i gennemsnit solgt 804 stk. cigaretter pr. indbygger over 18 år, svarende til 2,2 cigaretter om dagen., Fra 2014 til 2023 er den samlede mængde landet fisk faldet med 33 pct. for danske fiskefartøjer. I den samme periode er fangstens værdi steget med 10 pct., Overnatninger på danske hoteller, campingpladser og i feriehuse mv. er steget 42 pct. fra 2013 til 2023. Danske turister stod for ca. halvdelen af overnatningerne i 2023, mens tyske turister stod for ca. en tredjedel., Rettelse:, Side 82 Arealanvendelse, Om publikationen, Titel, : Statistisk Tiårsoversigt, Emne, : , Borgere, ISBN pdf, : 978-87-501-2451-1, Udgivet, : 26. september 2024 kl. 08:00, Antal sider, : 209, Kontakt, Sofia Meyling Honoré, Telefon: 29 79 08 37, Mail: , shn@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964

https://www.dst.dk/pubomtale/49784

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation