Forside

Søgeresultat

Viser resultat 781 - 790 af 818

Publikation: Jordbrugets prisforhold 2021

Download og læs publikationen, 28. marts 2022, Jordbrugets prisforhold 2021, handler om det primære jordbrugs priser og udviklingen i priserne. Prisforholdene var volatile i 2021 med markante prisændringer både på indtægts- og omkostningssiden. Selvom vi kun er få måneder inde i 2022, er udviklingen yderligere forstærket med Ruslands invasion af Ukraine, hvilket også har stor betydning for fødevareområdet. Det gør sig bl.a. gældende for korn, hvor både Rusland og Ukraine er blandt de største eksportører til verdensmarkedet., Bytteforholdet faldt 3 pct. i 2021, Jordbrugets prisforhold 2021 følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de varer og tjenesteydelser mv., som de anvender i produktionen. Derudover beskrives forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget., Bytteforholdet for dansk jordbrug faldt med 3 pct. sammenlignet med 2020 og er nu på samme niveau som i 2015. Det skyldes, at priserne for forbruget i produktionen steg mere end priserne for produkterne. Der var især stigende priser på foder, energi og kunstgødning. På salgssiden var det især afgørende, at prisen på svinekød, som alene vægter med 31 pct. af landbrugets salg, faldt med 16 pct. i pris i forhold til 2020., I publikationen beskrives desuden mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter. Det giver et bredere grundlag for at indikere den aktuelle økonomiske udvikling i jordbruget., Andre udpluk fra publikationen::, Priserne på korn og raps var hhv. 18 og 22 procent højere i 2021 end i 2020., Mælkeprisen steg 6 pct. og oksekød med 9 pct. ift. 2020., Fjerkræ (æg og slagtekyllinger) faldt 3 pct. i pris ift. 2020., Gartneriprodukter steg samlet set 4 procent i pris ift. 2020., , Om publikationen, Titel, : Jordbrugets prisforhold, Emne, : , Erhvervsliv, ISBN pdf, : 978-87-501-2406-1, Udgivet, : 28. marts 2022 kl. 08:00, Antal sider, : 50, Kontakt, Mona Larsen, Telefon: 24 81 68 47, Mail: , mla@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009

https://www.dst.dk/pubomtale/38630

Publikation

Publikation: Nationalregnskab - Kilder og metoder

Med denne bog offentliggøres for første gang en samlet dokumentation af kilder og metoder bag det endelige, årlige nationalregnskab. Beskrivelsen af kilder og metoder følger den fælles struktur for EU-landenes BNI-dokumentation, som vil gøre det lettere at sammenligne landene., Dokumentationen er opbygget sådan, at teksten detaljeret beskriver de beregningsmetoder, som er anvendt til at bearbejde de enkelte primærstatistikker. I øvrigt indeholder bogen bl.a. beskrivelser af:, forholdet til internationale manualer og nomenklaturer , produktionscyklussen for beregninger af foreløbige og endelige nationalregnskaber , revisionspolitik i det danske nationalregnskab , den regnskabsstatistiske database , afstemning af nationalregnskabet , overgangen fra BNP til BNI., Se , Danish National Accounts - Sources and Methods 2003, for en nyere dokumentation af nationalregnskabets kilder og metoder., Hent som pdf, Hele publikationen, Titelblad - Kolofon - Forord - Indholdsfortegnelse, Overblik over nationalregnskabssystemet , Revisionspolitik og tidsplan for foreløbige og endelige nationalregnskaber, BNP opgjort fra produktionssiden, BNP opgjort fra indkomstsiden, BNP opgjort fra anvendelsessiden, Afstemning af BNP-opgørelserne og validering af resultaterne, Oversigt over tillæg og justeringer for at opnå fuld dækning, Overgangen fra BNP til BNI, Overgang fra BNP (ENS95) til BNI (ENS79 definition), Vigtigste klassifikationer, Vigtigste statistiske kilder, Bilag, Kolofon, Nationalregnskab - Kilder og metoder, Økonomi, ISBN: 87-501-1242-2, Udgivet: 19. marts 2002 kl. 09:30, Antal sider: 436, Kontaktinfo:, Annette Thomsen, Telefon: 22 16 62 51

https://www.dst.dk/pubomtale/4557

Publikation

Publikation: Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning

Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning kan give dig indsigt i hvilke informationer, der er - eller bør være - til rådighed, når miljøpolitik skal planlægges og vurderes. , Rapporten beskriver integreret miljøplanlægning som en proces, hvor man følger udviklingen i miljøkvaliteten og samspillet mellem aktiviteterne i samfundet og denne udvikling. Samtidigt tilrettelægger man den mest hensigtsmæssige respons på de ændringer i miljøets tilstand og menneskers levevilkår, som bliver resultatet af den samfundsmæssige udvikling. I integreret miljøplanlægning indgår der fem elementer: , Identifikation og overvågning af miljøproblemer , Analyse af miljøproblemernes årsager og virkninger, udviklingsperspektiver og miljøkonsekvenser , Konkretisering af samfunds- og miljømæssige målsætninger, på kort og langt sigt , Identifikation af handlemuligheder og konsekvensvurdering, samt forslag til prioritering af miljøindsatsen , Overvågning og evaluering af de gennemførte miljøforanstaltningers virkning, Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning indeholder en grundig gennemgang af datagrundlaget og organiseringen af disse data, samt de relevante konsekvensberegninger og analyser af prioritering i miljøindsatsen. Teksten er ledsaget af en række illustrationer og figurer., Rapporten er finansieret af Det Strategiske Miljøforskingsprogram 1997-2000, delprogrammet Samfundsvidenskabelig natur-, miljø- og energiforskning., Hent som pdf, Indhold, Indledning, Integreret miljøplanlægning, DPSIR-modellen, Fremskrivninger og konsekvensberegninger, Prioritering af miljøindsatsen, Sammenfatning, Bilag 1 og 2, Litteraturliste, Kolofon, Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning, Miljø og energi, ISBN: 87-501-1243-0, Udgivet: 28. februar 2002 kl. 09:30, Antal sider: 152, Kontaktinfo:, Ole Gravgård Pedersen, Telefon: 30 89 28 39

https://www.dst.dk/pubomtale/4558

Publikation

Publikation: Efterskolen - hvad fører den til?

Bogen beskriver de 185.706 elever, som har været indskrevet ved en efterskole i perioden fra 1982 til 1997. Efterskolen - hvad fører den til? belyser, hvordan efterskoleelevernes sammensætning med hensyn til køn, alder og social baggrund har udviklet sig siden 1982. Herudover er der lagt vægt på en kortlægning af efterskoleelevernes videre uddannelseskarrierer. Som sammenligningsgrundlag inddrages elever fra folkeskolens 9. og 10. klasser. , Et resultat fra bogen er, at der på trods af et faldende rekrutteringsgrundlag har været en stigning i antallet af elever, der går på efterskole gennem den periode bogen betragter. Stigningen ses hovedsageligt i efterskolernes 10. klasse, hvor 45 pct. af alle efterskoleeleverne i 1982-83 gik i 10. klasse, mens antallet i 1997-98 var steget til 60 pct. Det voksende antal efterskoleelever i 10. klasse skal ses i lyset af, at folkeskolerne har oplevet en nedgang i antallet af elever på 10. klassetrin. , Overordnet viser bogen, at forskellen mellem efterskole- og folkeskoleelevernes sociale bagrund og valg af uddannelse efter efterskolen er blevet markant mindre i perioden fra 1982 til 1997. , Danmarks Statistik har også udgivet en bog, der følger studerende på gymnasiet i deres tid efter studentereksamen, , Den hvide hue. Hvad fører den til?, Hent som pdf, Efterskole - hvad fører den til?, Kolofon, Efterskolen - hvad fører den til?, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1089-6, Udgivet: 1. december 1999 kl. 09:30, Antal sider: 96, Kontaktinfo:, Christian Vittrup, Telefon: 24 46 89 90

https://www.dst.dk/pubomtale/4582

Publikation

Publikation: COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020

Publikationen samler op på, hvordan 2020-statistikken inden for emnerne befolkning og kriminalitet blev påvirket af COVID-19-situationen – både hvor der var markante afvigelser fra tidligere år og hvor en potentiel forventet påvirkning ikke sporedes., , Publikationen viser blandet andet:, Antallet af indvandringer faldt med 23 pct. i 2020 sammenlignet med gennemsnittet for 2015-2019. Faldet var størst i april og maj 2020., Indvandringen af danske statsborgere steg markant i marts 2020., På trods af COVID-19 var der kun en lille stigning i antallet af døde i 2020 sammenlignet med 2019. I 2020 var det totale antal dødsfald på 54.645 personer, mens tallet for 2019 var 53.958 personer., Antallet af vielser faldt 8 pct. i 2020 i forhold til gennemsnittet for de foregående fem år. Fra marts-juni 2020 faldt antallet af vielser med 42 pct. i forhold til gennemsnittet for perioden 2015-2019., Skilsmisseraterne steg ikke nævneværdigt i hele 2020., Antallet af personer, der skiftede fornavn, steg med 29 pct. i 2020 i forhold til gennemsnittet for 2015-2019., Fra 2019 til 2020 faldt anmeldte lomme- og tasketyverier med 46 pct., mens antallet af anmeldte indbrud i beboelser faldt med 29 pct. i 2020 i forhold til 2019., Antallet af færdselsuheld med personskade faldt med 12 pct. i 2020 sammenholdt med gennemsnittet for perioden 2015-2019., Hent som pdf, COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020, Kolofon, COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-2384-2, Udgivet: 8. september 2021 kl. 08:00, Antal sider: 29, Kontaktinfo:, Connie Østberg, Telefon: 23 60 19 14

https://www.dst.dk/pubomtale/45924

Publikation

Publikation: Kultur 2022/2023

Download og læs publikationen, 14. juni 2024, Publikationen , Kultur 2022/2023, kaster lys på produktion og forbrug af kultur i Danmark på tværs af områder som museer, zoologiske haver, teatre og biografer, musik, fredede bygninger, idræt og frivilligt arbejde m.fl. Årets temakapitel bygger på data fra statistikken Kunstnere i Danmark. Statistikken opgør antallet af kunstnere inden for Musik, Forfattere og ord, Billedkunst og formgivere, Film og TV og Skuespil og scenekunst. Der er i alt 28.000 kunstnere i Danmark, hvor den største gruppe findes inden for Musik. Statistikken belyser også de demografiske forskelle mellem de forskellige kunstområder, samt i hvor høj grad kunstneres indkomst kommer fra deres kunstneriske arbejde., Ud over kunstnere i Danmark belyser publikationen kulturaktiviteter bredt. Befolkningens kulturforbrug inden for næsten alle kulturområder er steget i forhold til året før, men niveauet inden for nogle kulturområder er lavere end før COVID-19. Det fremgår blandt andet at:, I sæsonen 2022/2023 var der 2,5 mio. publikummer i teatrene, hvilket er en lille stigning sammenlignet med 2021/2022-sæsonen, men 10 pct. lavere end 2018/2019-sæsonen., I sæsonen 2022/2023 var der 2 mio. tilskuere på lægterne i den danske Superliga, hvilket var 19 pct. højere end sæsonen 2021/2022, og også højere end sæsonen 2018/2019 før COVID-19., Museerne havde i 2023 tilsammen 17,4 mio. besøgende i løbet af året, hvilket er det højeste niveau i de år, som Danmarks Statistik har udgivet museumsstatistik., , Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Cecilie Bryld Fjællegaard på , cbf@dst.dk, ., Om publikationen, Titel, : Kultur , Emne, : , Kultur og fritid, ISBN pdf, : 978-87-501-2448-1, Udgivet, : 14. juni 2024 kl. 08:00, Antal sider, : 77, Kontakt, Claus Werner Andersen, Telefon: 91 37 64 04, Mail: , cwa@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2022/2023, 2021/2022, 2020/2021, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015

https://www.dst.dk/pubomtale/49778

Publikation

Publikation: Miljø 2004

Miljø 2004 er den syvende udgave af Danmarks Statistiks miljøårbog. Bogen giver en bred introduktion miljøforholdene i Danmark., Sparer vi på vandet, køber vi økologisk, tager vi cyklen frem for bilen? Gøder vi mindre, bruger vi naturgas frem for olie, og betaler vi mere i miljøskatter end for fem år siden? Hvis du er nysgerrrig, bør du overveje at anskaffe dig Miljø 2004 - Danmarks Statistiks miljøårbog, der giver en bred orientering om miljøspørgsmål i Danmark., I , Miljø 2004, kan du fx læse om danskernes vandforbrug, som er faldet med en tredjedel siden 1990. Årsagerne til det lavere vandforbrug er bl.a. en større miljøbevidsthed hos forbrugerne, en væsentlig højere vandpris, omfattende vandsparekampagner og vandbesparende toiletter og opvaskemaskiner. , I , Miljø 2004, kan du også læse om luftforurening, ozonlaget, energiforbrug, råstofudvinding, spildevand, transportvaner, miljøskatter mv. Perspektivet på miljøet i Danmark veksler mellem husholdningerne, de private virksomheder og den offentlige sektor. Bagest i bogen findes en omfattende miljøordbog, som forklarer begreber og forkortelser. , Bogen kan ses som en viderebearbejdning og systematisering af de miljøstatistikker, som Danmarks Statistik løbende offentliggør i bl.a. , Nyt fra Danmarks Statistik , og i serien , Miljø og energi, (Statistiske Efterretninger)., Se også en omtale af publikationerne , Indikatorer for vandmiljøet 2004, og , Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004, . , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, Hent som pdf, Miljø 2004, Kolofon, Miljø, Miljø og energi, ISBN: 87-501-1424-7, Udgivet: 16. november 2004 kl. 09:30, Antal sider: 156, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/7169

Publikation

Publikation: Danske virksomheders samarbejde 2003

Rapporten Danske virksomheders samarbejde 2003 dokumenterer, at samarbejdende virksomheder i Danmark styrker deres konkurrenceevne markant. Rapporten - et hæfte på 43 sider med 30 figurer og tabeller - tager udgangspunkt i en helt ny undersøgelse., Samarbejde mellem virksomheder øger konkurrenceevnen. Det mener hovedparten af de virksomheder, som har erfaringer med at samarbejde. Ligeledes mener hovedparten af virksomhederne, at samarbejdet også i de kommende år vil medvirke til at forbedre deres konkurrenceevne. , Det fremgår af , Danske virksomheders samarbejde 2003, . Godt 1.600 danske virksomheder inden for forskellige brancher har i efteråret 2003 besvaret en række spørgsmål om samarbejdet mellem de enkelte virksomheder. , På denne baggrund kan rapporten blandt andet drage følgende konklusioner: , Hver femte danske virksomhed indgår i et fast samarbejde med én eller flere andre virksomheder. , Især virksomheder, der indgår i en koncern, og virksomheder med mange ansatte har et udstrakt samarbejde med andre virksomheder. , Virksomhederne er motiverede for samarbejdet, bl.a. fordi det styrker konkurrenceevnen, giver adgang til nye teknologier, medfører besparelser og styrker virksomhedernes fleksibilitet. , Som de største barrierer for samarbejde peger virksomhederne på deres egen størrelse og frygten for at blive afhængig og miste kernekompetencer. , Det er navnlig inden for brancherne forretningsservice og transport, at virksomhederne benytter sig af fordelene ved samarbejde. , Rapporten giver desuden mulighed for at sammenligne svenske og danske virksomheders samarbejde. Langt flere svenske end danske virksomheder indgår i et fast virksomhedssamarbejde., Hent som pdf, Danske virksomheders samarbejde, Kolofon, Danske virksomheders samarbejde, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1402-6, Udgivet: 11. juni 2004 kl. 09:30, Antal sider: 43, Kontaktinfo:, Claus Werner Andersen, Telefon: 91 37 64 04

https://www.dst.dk/pubomtale/7686

Publikation

Publikation: Informationssamfundet Danmark - It-status 2006

Publikationen tager temperaturen på det danske informationssamfund på baggrund af de nyeste it-statistikker., Danmarks Statistik udgiver , Informationssamfundet Danmark - It-status 2006, i samarbejde med It- og Telestyrelsen., Publikationen giver et bredt og dækkende billede af informationsteknologiens udbredelse i Danmark, både hvad angår e-handel, bredbåndsforbindelser, it-uddannelser, myndighedernes digitale forvaltning, borgernes brug af den nye teknologi og meget mere., Tema om regionerne, Temaet i 2006-udgaven af , Informationssamfundet Danmark, er regionalisering. De nye regioner på danmarkskortet er udgangspunktet for beskrivelsen af digitaliseringen af Danmark., Udviklingen kort fortalt, Af , Informationssamfundet 2006, fremgår blandt andet at:, it-erhvervene er kommet ovenpå og har bedre indtjening end erhvervslivet generelt, kortbetalinger i internetbutikker stiger i både antal og kroner., unge it-brugere modtager mere spam end andre., Danmark har den største udbredelse af bredbånd blandt OECD-landene., Et godt redskab, Publikationen er et godt redskab for alle, som beskæftiger sig med informationssamfundet. Det gælder både aktører i erhvervslivet, politik, undervisning og den offentlige debat., Læs mere om it-statistik på , www.dst.dk/it, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2006, 2005, 2004, 2003, 2001, 2000, Hent som pdf, Titelblad og kolofon, Forord, Indholdsfortegnelse, Indledning, It-infrastruktur, Befolkningens brug af it, Virksomheders brug af it, Den offentlige sektors brug af it, It-sikkerhed, It-kompetencer, It-erhvervene, It og produktivitet, Kilder og metoder, Hele publikationen, Kolofon, Informationssamfundet Danmark - It-status , Kultur og fritid, ISBN: 87-501-1576-6, Udgivet: 11. december 2006 kl. 09:30, Antal sider: 192, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/10750

Publikation

Publikation: Trafik og miljøforhold 2006

Transport binder samfundet sammen, men belaster også miljøet. Publikationen, der kun findes som pdf, giver et samlet billede af trafikkens påvirkning af miljøet i Danmark og af udviklingen de senere år., Trafik og miljøforhold 2006, beskriver i tekst og tal den påvirkning af miljøet, som kommer fra fx kuldioxid, lattergas, kvælstofoxider, svovldioxid, kulilte, partikler og flygtige organiske forbindelser. Desuden kommer publikationen rundt om en lang række andre sammenhænge mellem trafik og miljø., Trafik og miljøforhold 2006, rummer definitioner og forklaringer af en række begreber. Indholdet er dermed tilgængeligt også for andre end specialiserede fagfolk., EU's overvågningsprogram - TERM, I 1998 blev det i forbindelse med EU-topmødet i Cardiff besluttet, at EU-landene skulle etablerere et overvågningsprogram. Formålet var at belyse sammenhængen mellem transport og miljø bedre end hidtil. Programmet hedder TERM - , Transport and Environment Reporting Mechanism for the EU, ., Danmarks Statistik har siden 2001 offentliggjort tal for trafik og miljøindikatorer i forlængelse af TERM-programmet., Kuldioxid fra biltrafikken, Nyt fra Danmarks Statistik, ridser kort nogle af de vigtigste tal på trafik- og miljøområdet op. Det fremgår af nyhedsbrevet, at udslippet af kuldioxid (CO2) fra transportsektoren steg i perioden 1990 til 2004 fra 10,3 mio. tons til 12,9 mio. tons., , Størstedelen af udslippet (94 pct.) stammede i 2004 fra vejtransporten. Det samlede nationale udslip af kuldioxid lå på 53,9 mio. tons., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2006, 2005, 2004, Hent som pdf, Trafik og miljøforhold 2006, Kolofon, Trafik og miljøforhold, Miljø og energi, ISBN pdf: 87-501-1572-3, Udgivet: 31. oktober 2006 kl. 09:30, Antal sider: 69, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/10909

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation