Søgeresultat

Statistikdokumentation: Lønstruktur

lønstrukturstatistikken er at give detaljerede oplysninger om lønmodtagernes fortjeneste fordelt efter uddannelse, arbejdsfunktion (stilling), område (region), branche

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/loenstruktur

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Omkostningsindeks for anlæg

Derfor kan ændringer i branchens brug af varer, usædvanlige prisændringer mm. påvirke vægtgrundlagets præcision.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/omkostningsindeks-for-anlaeg

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS)

Herudover vægtes på 60 celler (20 erhvervsgrupperinger og 3 størrelsesgrupperinger), således at udsnittet kom til at afspejle branchernes sammensætning

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/virksomhedernes-efteruddannelse--cvts-

Statistikdokumentation

FVIV: Foreløbige nye højvækstvirksomheder

branche (DB07 10-grp) og variable
2021:2024-2021:2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/FVIV

Statistikbanktabel

ATR112: Arbejdstidsregnskab (kvartal) (sæsonkorrigeret)

branche (DB07 10- og 19-grp), type og socioøkonomisk status
2008K1-2025K3 (-)

https://www.statistikbanken.dk/ATR112

Statistikbanktabel

Sektorfordelt nationalregnskab

Hvor stor er den finansielle opsparing i sektorerne? Hvor meget sparer husholdningerne op? Det sektorfordelte nationalregnskab belyser den økonomiske udvikling i sektorerne Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger og Non-profit institutioner rettet mod husholdninger., Disponibel indkomst og privatforbrug, Her kan du se, hvordan disponibel indkomst og forbrug i husholdningerne har udviklet sig gennem de sidste ti år. , Hent flere tal i Statistikbanken om Forbrug, disponibel indkomst og opsparing for husholdninger og NPISH (NAN3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.6.2025, Opdateres næste gang, 31.3.2026, Kilder, Som de vigtigste kilder kan nævnes:, Betalingsbalancen, Det kvartalsvise/årlige (produkt-) nationalregnskab, Kvartalsvise/årlige offentlige finanser , Kvartalsvise ikke-finansielle sektorkonti for finansielle selskaber, Sektorbranchematrix (se Klassifikationer og grupperinger for mere info), Regnskabsstatistik, momsstatistikken, landbrugsstatistik og indkomststatistikken, Det kvartalsvise/årlige tal for aflønning af ansatte, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH), Værdipapirstatistik, MFI-statistik og Finansieringsselskabsstatistik, Digitale regnskaber i det digitale format XBRL, Forbrugsundersøgelsen, Fondes aktiviteter, eXtensible Business Reporting Language (XBRL) er et programmeringssprog, der transformerer elektronisk kommunikation fra erhvervslivet til finansielle data)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Fordringserhvervelsen, Her kan du se, hvordan fordringserhvervelsen, også kaldet den finansielle opsparing, har udviklet sig gennem de sidste ti år. Du kan se udviklingen for hele økonomien, for offentlig forvaltning og service, samt for selskaber, organisationer og husholdninger., Hent flere tal i Statistikbanken om 2.1.2-3.1 Indkomst, forbrug, opsparing og investering (hovedposter) (NASL2), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.6.2025, Opdateres næste gang, 31.3.2026, Kilder, Som de vigtigste kilder kan nævnes:, Betalingsbalancen, Det kvartalsvise/årlige (produkt-) nationalregnskab, Kvartalsvise/årlige offentlige finanser , Kvartalsvise ikke-finansielle sektorkonti for finansielle selskaber, Sektorbranchematrix (se Klassifikationer og grupperinger for mere info), Regnskabsstatistik, momsstatistikken, landbrugsstatistik og indkomststatistikken, Det kvartalsvise/årlige tal for aflønning af ansatte, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH), Værdipapirstatistik, MFI-statistik og Finansieringsselskabsstatistik, Digitale regnskaber i det digitale format XBRL, Forbrugsundersøgelsen, Fondes aktiviteter, eXtensible Business Reporting Language (XBRL) er et programmeringssprog, der transformerer elektronisk kommunikation fra erhvervslivet til finansielle data)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Finansiel nettoformue, Her kan du se, hvordan husholdningernes finansielle nettoformue har udviklet sig de sidste ti år., Hent flere tal i Statistikbanken om Nationalregnskabets finansielle konti (NASFK), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.9.2025, Opdateres næste gang, 31.3.2026, Kilder, Kildegrundlaget til finansielle konti forberedes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank, hvor hver institution har ansvar for at forberede en række kilder. Overordnet set har Danmarks Statistik ansvar for at forberede kilder, der er baseret på virksomhedernes aflagte regnskaber, offentlig forvaltning og service samt oplysninger om husholdningerne, mens Danmarks Nationalbank bidrager med en række primærstatistikker, der detaljeret beskriver de forskellige dele af den finansielle sektor., Som de vigtigste kilder kan nævnes:, Forsikrings- og pensionsstatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank) , Investeringsforeningsstatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank), Statistik om monetære finansielle institutioner (forberedes i Danmarks Nationalbank), Værdipapirstatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank), Betalingsbalancestatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank), Regnskabsblok (forberedes i Danmarks Statistik), Berigede regnskaber (forberedes i Danmarks Nationalbank), Oplysninger om andelsboliger (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger om medarbejderoptioner (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger fra formuestatistikken (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger om offentlig forvaltning og service (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger om fordringserhvervelsen, netto opgjort i det reale nationalregnskab (forberedes i Danmarks Statistik), Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab, finansielle konti, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Nationalregnskab, finansielle konti, Finansielle konti er en del af nationalregnskabssystemet, der viser, hvordan økonomiens institutionelle sektorer placerer/finansierer deres finansielle nettoopsparing, og hvordan den finansielle nettoformue er placeret i finansielle instrumenter. Danmarks Statistik offentliggjorde årlige finansielle konti for første gang i 2001, mens Danmarks Nationalbank offentliggjorde kvartalsvise tal første gang i 2004. Fra september 2020 produceres nationalregnskabets årlige og kvartalsvise finansielle konti i et samarbejde mellem Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Fast realkapital, Formålet med statistikken er, at give et detaljeret billede af økonomiens samlede produktionsapparat samt den del af nationalformuen, der er placeret i faste aktiver. Fast realkapital er opgjort efter retningslinjerne i Det Europæiske Nationalregnskabssystem, ESA2010, og er baseret på Nationalregnskabets investeringsserier. Offentliggørelse af fast realkapital efter ESA2010 skete første gang i september 2014., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Fast realkapital, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Statistikken Sektorfordelt Nationalregnskab er en del af nationalregnskabssystemet, og består af sammenhængende definitioner og klassifikationer, der viser, hvordan sektorernes indkomster skabes, fordeles og omfordeles. Det er både en beskrivelse af økonomien som helhed og af de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner. Nationalregnskabet indeholder også transaktioner mellem Danmark og udlandet. Statistikken udkom første gang i 1982. Sammenhængende årlige tidsserier findes tilbage til 1995, mens kvartalstal findes fra og med 1. kvartal 1999., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Brug for flere tal om Sektorfordelt nationalregnskab?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om udviklingen i sektorerne ’Ikke-finansielle selskaber’ og ’Finansielle selskaber’, for hele nationalregnskabets sektorfordelte kontoplan samt udviklingen i nationalregnskabets finansielle konti for alle sektorer i økonomien., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Ulla Ryder Jørgensen, Telefon: 51 49 92 62, Mail: , urj@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/sektorfordelt-nationalregnskab

Emneside

Arbejdsmarkedsstatus, RAS

Hvor høj er erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen i Danmark? Hvor mange personer er beskæftigede, arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken? Det kan den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) svare på. RAS er en årlig opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet baseret på registerinformation. , Udvikling i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen, Her kan du se udviklingen i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen. Beskæftigelsesfrekvensen angiver antal beskæftigede i procent af den samlede befolkning (16-64 år), mens erhvervsfrekvensen angiver antal beskæftigede og arbejdsløse i procent af befolkningen (16-64 år). Fra 2022 findes der også oplysninger om frekvenserne for de 16–66-årige – klik på ’Hent flere tal..’ under figuren., Hent flere tal i Statistikbanken om Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser (ultimo november) (RAS200), Mere om figuren, Seneste opdatering, 18.11.2025, Opdateres næste gang, 26.11.2026, Kilder, Fra og med offentliggørelsen d. 28. april 2015 er RAS baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR_UN) som er et forløbsregister. RAS er i den forbindelse revideret tilbage til november 2008. I samme forbindelse er dateringen af statistikken ændret, så der nu dateres efter referencetidspunktet ultimo november. Det betyder, at den seneste opgørelse hedder ultimo november 2024, hvor den tidligere ville have heddet 2025. Læs mere om , Arbejdsmarkedsregnskabet, ., Data i AMR_UN stammer fra en række andre kilder:, eIndkomstregistret , det erhvervsstatistiske register, statistikken for offentligt forsørgede , uddannelsesstatistikken , indkomststatistikken , befolkningsstatistikken , barsels- og sygedagpengestatistikken , arbejdsklassifikationsmodulet , Før 2008 var grunddata for lønmodtagerne det centrale oplysningsseddelregister fra SKAT, og disse oplysninger var ikke forløbsbaserede. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Beskæftigelsesfrekvens i kommunerne, Her kan du se beskæftigelsesfrekvensen i landets kommuner., Hent flere tal i Statistikbanken om Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser (ultimo november) (RAS200), Mere om figuren, Seneste opdatering, 18.11.2025, Opdateres næste gang, 26.11.2026, Kilder, Fra og med offentliggørelsen d. 28. april 2015 er RAS baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR_UN) som er et forløbsregister. RAS er i den forbindelse revideret tilbage til november 2008. I samme forbindelse er dateringen af statistikken ændret, så der nu dateres efter referencetidspunktet ultimo november. Det betyder, at den seneste opgørelse hedder ultimo november 2024, hvor den tidligere ville have heddet 2025. Læs mere om , Arbejdsmarkedsregnskabet, ., Data i AMR_UN stammer fra en række andre kilder:, eIndkomstregistret , det erhvervsstatistiske register, statistikken for offentligt forsørgede , uddannelsesstatistikken , indkomststatistikken , befolkningsstatistikken , barsels- og sygedagpengestatistikken , arbejdsklassifikationsmodulet , Før 2008 var grunddata for lønmodtagerne det centrale oplysningsseddelregister fra SKAT, og disse oplysninger var ikke forløbsbaserede. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, Her kan du se befolkningen efter alder og socioøkonomisk status, dvs. efter hovedgrupperne beskæftigede, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken., Hent flere tal i Statistikbanken om Befolkningen (ultimo november) (RAS201), Mere om figuren, Seneste opdatering, 18.11.2025, Opdateres næste gang, 26.11.2026, Kilder, Fra og med offentliggørelsen d. 28. april 2015 er RAS baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR_UN) som er et forløbsregister. RAS er i den forbindelse revideret tilbage til november 2008. I samme forbindelse er dateringen af statistikken ændret, så der nu dateres efter referencetidspunktet ultimo november. Det betyder, at den seneste opgørelse hedder ultimo november 2024, hvor den tidligere ville have heddet 2025. Læs mere om , Arbejdsmarkedsregnskabet, ., Data i AMR_UN stammer fra en række andre kilder:, eIndkomstregistret , det erhvervsstatistiske register, statistikken for offentligt forsørgede , uddannelsesstatistikken , indkomststatistikken , befolkningsstatistikken , barsels- og sygedagpengestatistikken , arbejdsklassifikationsmodulet , Før 2008 var grunddata for lønmodtagerne det centrale oplysningsseddelregister fra SKAT, og disse oplysninger var ikke forløbsbaserede. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Udvikling i erhvervsfrekvensen opgjort efter herkomst, Her kan du se erhvervsfrekvensen opgjort for personer med dansk oprindelse, indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande samt for efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande. Erhvervsfrekvensen opgør antal beskæftigede i procent af den samlede befolkning i aldersgruppen 16-64 år. Fra 2022 findes der også oplysninger om frekvenserne for de 16–66-årige – klik på ’Hent flere tal..’ under figuren. , Hent flere tal i Statistikbanken om Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser (ultimo november) (RAS204), Mere om figuren, Seneste opdatering, 18.11.2025, Opdateres næste gang, 26.11.2026, Kilder, Fra og med offentliggørelsen d. 28. april 2015 er RAS baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR_UN) som er et forløbsregister. RAS er i den forbindelse revideret tilbage til november 2008. I samme forbindelse er dateringen af statistikken ændret, så der nu dateres efter referencetidspunktet ultimo november. Det betyder, at den seneste opgørelse hedder ultimo november 2024, hvor den tidligere ville have heddet 2025. Læs mere om , Arbejdsmarkedsregnskabet, ., Data i AMR_UN stammer fra en række andre kilder:, eIndkomstregistret , det erhvervsstatistiske register, statistikken for offentligt forsørgede , uddannelsesstatistikken , indkomststatistikken , befolkningsstatistikken , barsels- og sygedagpengestatistikken , arbejdsklassifikationsmodulet , Før 2008 var grunddata for lønmodtagerne det centrale oplysningsseddelregister fra SKAT, og disse oplysninger var ikke forløbsbaserede. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Udvikling i beskæftigelsesfrekvensen opgjort efter herkomst, Her kan du se beskæftigelsesfrekvensen opgjort for personer med dansk oprindelse, indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande samt for efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande. Beskæftigelsesfrekvensen opgør antal beskæftigede og arbejdsløse i procent af den samlede befolkning i aldersgruppen 16-64 år. Fra 2022 findes der også oplysninger om frekvenserne for de 16–66-årige – klik på ’Hent flere tal..’ under figuren. , Hent flere tal i Statistikbanken om Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser (ultimo november) (RAS204), Mere om figuren, Seneste opdatering, 18.11.2025, Opdateres næste gang, 26.11.2026, Kilder, Fra og med offentliggørelsen d. 28. april 2015 er RAS baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR_UN) som er et forløbsregister. RAS er i den forbindelse revideret tilbage til november 2008. I samme forbindelse er dateringen af statistikken ændret, så der nu dateres efter referencetidspunktet ultimo november. Det betyder, at den seneste opgørelse hedder ultimo november 2024, hvor den tidligere ville have heddet 2025. Læs mere om , Arbejdsmarkedsregnskabet, ., Data i AMR_UN stammer fra en række andre kilder:, eIndkomstregistret , det erhvervsstatistiske register, statistikken for offentligt forsørgede , uddannelsesstatistikken , indkomststatistikken , befolkningsstatistikken , barsels- og sygedagpengestatistikken , arbejdsklassifikationsmodulet , Før 2008 var grunddata for lønmodtagerne det centrale oplysningsseddelregister fra SKAT, og disse oplysninger var ikke forløbsbaserede. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Kvartalsopdelt arbejdsstyrkestatistik, Formålet med den kvartalsopdelte arbejdsstyrkestatistik (KAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. KAS er en gennemsnitsberegning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning pr. kvartal og pr. år, der udarbejdes én gang årligt. Statistikken dækker hele befolkningen fra og med 2017, mens den dækker den beskæftigede del af befolkningen fra 2008 og frem. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kvartalsopdelt arbejdsstyrkestatistik, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. RAS blev udarbejdet første gang for befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Brug for flere tal om Arbejdsmarkedsstatus (RAS)?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal om befolkningens arbejdsmarkedsstatus opgjort på fx køn, alder og geografi., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33, Mail: , psd@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/befolkningens-arbejdsmarkedsstatus/arbejdsmarkedsstatus-ras

Emneside

Bedrifter og arbejdskraft i landbrug og gartneri

Hvor mange landbrug og gartnerier har vi i Danmark? Hvor i landet er der flest? Og hvor mange arbejder inden for landbrug og gartneri?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/landbrug-gartneri-og-skovbrug/bedrifter-og-arbejdskraft-i-landbrug-og-gartneri

Emneside

NYT: Større fangst og voksende fiskeressource

Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015

25. oktober 2017, Danske fiskere landede 784.000 ton fisk i 2015 inden for de økonomisk vigtigste fiskearter, og der har siden 2012 været en stigning i mængden af landede fisk på 87 pct. Fangsten af industrifisk udgjorde 536.000 ton i 2015 svarende til 68 pct. af alle landede fisk. Konsumfisk udgjorde således 249.000 ton svarende til 32 pct. I de områder, hvor danske fiskere har adgang til at fiske, har der fra 2012 til 2015 været en stigning i bestanden af fisk. For den del af bestanden, der på basis af de danske fiskekvoter kan betegnes som danske, har stigningen været på 17 pct. i perioden. Danske fiskeres fangst udgjorde i 2015 35 pct. af den danske bestand., Mindre andel af fiskebestand fanges, Mens fangsten i 2011 og 2012 var større end den naturlige vækst i den danske andel af fiskebestanden, var der i hvert af årene 2013, 2014 og 2015 en større naturlig vækst end fangst. Det er generelt en betingelse for et bæredygtigt fiskeri og en stigende fiskebestand, at fangsten ikke overstiger den naturlige vækst mv. Samtidigt vil en stigende fiskebestand generelt føre til en større årlig naturlig vækst mv. Den årlige naturlige vækst mv. i fiskebestanden var i 2015 tre gange større end i 2012. , Danske fiskeres fangst er afhængig af de kvoter, som fastsættes af EU og ved bilaterale aftaler hvert år. Kvoterne udnyttes dog ikke fuldt ud. I 2015 udgjorde de danske kvoter i alt 1.123.000 ton fisk, mens fangsten var de nævnte 784.000 ton fisk. Udnyttelsen af kvoterne er faldet fra 88 pct. i 2010 til 71 pct. i 2015., Ved vurdering af fisk og fiskebestande er det vigtigt at se på de enkelte fiskearter, da en nedgang i bestanden af en enkelt art kan have betydning for udviklingen i bestanden af andre arter. Ovenstående udviklingsmønster er dog karakteristisk for de fleste, om end fangsten for visse arter kan være større end den naturlige vækst mv. i enkelte år. Det kan forklares ved at alle arter indgår i et føde- og bytteforhold med hinanden., Ressourceregnskab for fritlevende fisk og skaldyr,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015,  , 1 000 ton , Bestand (primo), 2, 117, 2, 401, 1, 964, 1, 780, 2, 174, 2, 290, Naturlig vækst mv., 1, 003, 207, 239, 981, 774, 957, Fangst, 711, 634, 415, 579, 648, 784, Udsmid, 9, 9, 8, 8, 10, 8, Bestand (ultimo), 2, 401, 1, 964, 1, 780, 2, 174, 2, 290, 2, 455, Anm.: Bestand er beregnet som en andel af den samlede bestand i de områder, hvor danske fiskere har adgang til at fiske i henhold til aftale med EU og tredje lande. Andelen svarer til Danmarks andel af de samlede fiskekvoter i de pågældende områder. Den naturlige vækst mv. er beregnet som residual., Dansk fiskebestand, Det er reelt ikke er muligt at opgøre en specifik dansk fiskebestand, idet Danmark deler fiskefarvand med EU og tredjelande, ligesom historiske aftaler har givet Danmark adgang til fiskefarvand uden for den danske økonomiske zone. For alligevel at sætte de danske kvoter og den danske fangst af fisk i forhold til bestanden og den naturlige vækst af fisk i fiskeområderne, er der i forbindelse med det grønne nationalregnskab beregnet en "dansk bestand" ud fra Danmarks andel af den maksimalt tilladelige fangst. Der er således ikke tale om, at Danmark har ejerskab over denne bestand, og opgørelsen skal derfor fortolkes med det in mente. , Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015 er del af grønt nationalregnskab, Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr viser bestanden og årsagerne til ændringer i bestanden af fisk og skaldyr. I regnskabet er medtaget de kommercielt vigtigste fritlevende fisk og skaldyr samt fisk og skaldyr i dam- og havbrug. Regnskabet er opdelt på arter af fisk. Opgørelsen af de fritlevende ressourcer dækker ca. 90 pct. af den danske fritlevende bestand af fisk og skaldyr. , Indtil videre er regnskabet for de fritlevende fisk og skaldyr kun opgjort i tons, mens der for dam- og havbrug også er foretaget en opgørelse af værdierne af de pågældende fisk og skaldyr., Regnskabet er beregnet under brug af antagelser og skøn, og der er betydelig usikkerhed på mange af tallene. Bemærk også, at der for bestandenes og den naturlige vækst mv. er tale om beregnede (normerede) størrelser, der sigter mod at sætte den danske fangst af fisk i perspektiv ved, at se på den del af den samlede bestand i fiskeområderne, der i en vis forstand hænger sammen med de kvoter, Danmark har fået tildelt., Ressourceregnskabet for fisk er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Ved tilføjelse af en værdisætning af bestande og naturlig vækst mv. vil regnskabet bl.a. kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt grønt BNP, som er under udvikling i et forskningsprojekt under ledelse af Københavns Universitet (se , www.dst.dk/groentBNP, )., Det grønne nationalregnskab er i sin helhed tilgængeligt i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk. Læs mere om det grønne nationalregnskab på , dst.dk/groentnr, ., Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015, 25. oktober 2017 - Nr. 410, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ressourceregnskab for fisk og skaldyr, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Kilder og metode, Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr bygger på bestandsopgørelser udarbejdet af International Council for the Exploration of the Sea (ICES), opgørelse af danske kvoter og landede mængder fisk og skaldyr inden for de danske kvoter udarbejdet af NaturErhvervsstyrelsen (fremover Fiskeristyrelsen; under etablering). Danmarks bestand af fritlevende fisk og skaldyr er estimeret ud fra de samlede bestande af enkeltarter og Danmarks andel af totale tilladelige fangster (TAC) for det enkelte arter. Danmarks beholdning forekommer primært i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Sund- og Bælthavet samt det Baltiske hav. Af historiske årsager og som følge af køb/udveksling af kvoter forekommer en del af den danske beholdning i fx Den Engelske Kanal, Norskehavet og omkring Færøerne og Grønland. Danmarks samlede bestand og høst af fisk og skaldyr i dam- og havbrug er opgjort ud fra oplysninger fra de enkelte anlæg indsamlet af NaturErhvervsstyrelsen (fremover Fiskeristyrelsen; under etablering)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29381

Nyt

NYT: Værdien af nordsøolien er halveret siden 2013

Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen 2016

6. december 2017, Værdien af de danske olie- og naturgasreserver i Nordsøen udgjorde 152 mia. kr. i 2016. Det var 143 mia. kr. mindre end i 2013, hvor værdien var 294 mia. kr. Alene i 2015 faldt reservernes værdi med 56 mia. kr. Værdien af olie- og naturgasreserverne blev således næsten halveret fra begyndelsen af 2013 til begyndelsen af 2016. Værdien af reserverne er her opgjort primo året og i løbende priser., Fald i værdien på grund af indvinding, En medvirkende årsag til faldet i reservernes værdi er et jævnt fald i den fysiske beholdning, dvs. hvor meget olie og naturgas, der henregnes til reserven. Faldet i de fysiske olie- og naturgasreserver fra 2013 til 2016, opgjort i petajoule, var på 11 pct., og skyldes, at indvindingen i perioden har været større end nye fund og andre mængdejusteringer. , I 2015 betød indvindingen af olie- og naturgas et fald i reservernes værdi på 7,6 mia. kr. En opadgående justering af reserven pga. nye fund og andre revurderinger af mængderne hævede til gengæld værdien af reserven med 4,7 mia. kr. Sammenlagt betød mængdeændringen på 326 PJ olie og naturgas således, at reservernes værdi faldt med 2,9 mia. kr. , Fald i nettoindtjeningen, Hovedårsagen til faldet i reservernes værdi er dog, at nettoindtjeningen pr. enhed olie- og naturgas, der indvindes, er faldet. Når nettoindtjeningen falder, påvirker det forventningerne til den fremtidige indtjening og bevirker derved, at reservernes markedsværdi må omvurderes. Nettoindtjeningen er meget afhængig af priserne på olie og naturgas, og et fald i disse har påvirket nettoindtjeningen i nedadgående retning i perioden 2013-2016. , I 2016 var den samlede nettoindtjening fra Nordsøen 2,8 mia. kr. Til sammenligning var den på 20,5 mia. kr. og 7,6 mia. kr. i hhv. 2014 og 2015. Opgjort pr. petajoule olie og naturgas, der blev indvundet, var nettoindtjeningen på 6 mio. kr. pr. petajoule i 2016, mens den i 2014 og 2015 var på hhv. 39 og 15 mio. kr. pr. petajoule., Det kraftige fald i nettoindtjeningen samt ændrede forventninger til hvornår reserverne vil blive udnyttet, medførte en omvurdering af reserverne på i alt 54 mia. kr. i nedadgående retning i 2015. I 2014 var den negative omvurdering på 47 mia. kr., Ressourceregnskab for olie- og naturgasreserverne,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016*,  , mia. kr., Primobeholdning (1) , 336,9, 242,2, 230,2, 252,9, 293,9, 268,3, 207,6, 151,1, Indvinding (2) , 27,9, 33,0, 39,7, 39,1, 29,9, 20,5, 7,6, 2,8, Nye fund mv. (3), 17,4, 9,2, 9,5, 10,0, 7,6, 6,9, 4,7, .., Omvurdering (4), -84,3, 11,8, 52,9, 70,2, -3,3, -47,3, -53,5, .., Ultimobeholdning (5)=(1)-(2)+(3)+(4) , 242,2, 230,2, 252,9, 293,9, 268,3, 207,6, 151,1, ..,  , petajoule, Fysisk primobeholdning, 11, 532, 11, 234, 10, 747, 10, 369, 10, 018, 9, 662, 9, 345, 9, 019, Anm.: Posten for nye fund mv. indeholder også værdien af andre ændringer i den fysiske reserve fremkommet på baggrund af nye analyser og ny viden. , * Foreløbige tal., Nordsøskatten inddrog godt og vel halvdelen af nettoindtjeningen, Indvindingsvirksomhedernes nettoindtjening på 7,6 mia. kr. i 2015 og den tilsvarende nedgang i reservernes værdi kan ses som et udtryk for, at virksomhederne gennem aktiviteterne i Nordsøen har fået overdraget en tilsvarende del af det danske samfunds naturressourcer., En del af denne værdi blev dog umiddelbart opkrævet af staten via virksomhedernes betaling af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed. I 2015 udgjorde disse skatter i alt 4,2 mia. kr. svarende til 56 pct. af nettoindtjeningen. For 2016 viser de foreløbige tal, at skatterne udgjorde 1,5 mia. kr. eller 53 pct. af nettoindtjeningen, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:272, ., Antagelser bag opgørelsen, Opgørelsen af værdien af olie- og naturgasreserverne er baseret på en række antagelser bl.a. om den fremtidige indtjening ved indvindingen. Andre antagelser vil give andre skøn over olie- og naturgasreservernes værdi og ændringerne i dem., Ressourceregnskab for olie og gas er del af grønt nationalregnskab, Regnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Det er opgjort efter retningslinjerne i FN's og andre internationale organisationers retningslinjer , SEEA Central Framework, . Regnskabet har selvstændig interesse, men vil også kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt grønt BNP, som er under udvikling i et forskningsprojekt under ledelse af Københavns Universitet (se www.dst.dk/groentBNP)., Det grønne nationalregnskab er i sin helhed tilgængeligt i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk. Læs mere om det grønne nationalregnskab på , dst.dk/groentnr, ., Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen 2016, 6. december 2017 - Nr. 471, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Kilder og metode, Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen bygger på data fra Energistyrelsen, nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik samt en række antagelser om bl.a. diskonteringsrente mv. Tallene viser beholdninger og årsagerne til ændringer i beholdningerne af olie og naturgas. De danske olie- og naturgasfelter handles ikke på et marked, og det er ikke muligt at observere en markedsværdi. Værdien af olie- og naturgasreserverne må derfor opgøres indirekte. Dette er gjort ved hjælp af at udregne nutidsværdien af den nettoindtjening, som indvindingen giver i årene fremover. Nettoindtjeningen kaldes også ressourcerenten, og det er den del af produktionsværdien for olie og naturgas, som er tilbage, efter at omkostningerne ved indvindingen er fratrukket. Den fremtidige indtjening og omkostning er tilbagediskonteret ved brug af en samfundsøkonomisk real diskonteringsrate på 4 pct. for de første 35 år og 3 pct. derefter (baseret på anbefalinger fra Finansministeriet). Ved beregning af værdien er der taget hensyn til de fremtidige såkaldte dekommissioneringsomkostninger, dvs. omkostninger ved skrotning af platforme og anden oprydning, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Olie og naturgas i Nordsøen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29487

Nyt