Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 121 - 130 af 1722

    NYT: Stabilt antal konkurser med færre tabte job i januar

    Konkurser januar 2026

    Konkurser i aktive virksomheder, Sæsonkorrigeret, 175, januar, +0,5 %, fra december til januar, Se tabel, 5. februar 2026, Der var 175 erklærede konkurser i januar 2026 blandt , aktive, virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det er 0,5 pct. flere end i december 2025. Konkurserne medførte 740 tabte job (omregnet til fuld tid) i faktiske tal, hvilket er 21,4 pct. færre end i december. I perioden november-januar var antallet af konkurser i aktive virksomheder 7,8 pct. lavere end i den foregående tre-måneders periode, mens jobtabet var 19 pct. lavere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konk3, og egne beregninger baseret på tal fra Konkursregistret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken., Konkurserne er overgået til DB25, Med denne offentliggørelse af konkurserne for januar 2026 følges nu , Dansk Branchekode 2025, (DB25), som virksomhederne overgik til i 2025. Det betyder, at tabellerne , www.statistikbanken.dk/konk4, og , konk15, , der er fordelt på DB07, er afsluttet og erstattet af , konk25, . , Mest konkursramt omsætning i virksomheder med en alder på 5-10 år, I perioden januar 2021 til januar 2026 har der været 13.113 konkurser i aktive virksomheder. Heraf var 36 pct. af virksomhederne mellem 2 og 5 år gamle ved konkursen. I den gruppe medførte konkurserne 24 pct. af den samlede konkursramte omsætning på 90,8 mia. kr. i perioden og 28 pct. af de 62.638 tabte job. Den største andel af både konkursramt omsætning og tabte job findes blandt konkurser i virksomheder med en levealder på mellem 5 og 10 år. Her er 41 pct. af omsætningen og 33 pct. af de tabte job, mens andelen af konkurser er på 21 pct. De yngste virksomheder, der er op til 2 år gamle, står for en nogenlunde lige fordeling af antal, omsætning og tabte job på mellem 27 og 29 pct. , Kilde: Egne beregninger lavet på baggrund af konkursregisteret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken., Erklærede konkurser i januar i faktiske tal, Der var i alt 372 erklærede konkurser i januar 2026 opgjort i faktiske tal. Heraf var 161 eller 43 pct. konkurser i aktive virksomheder, der har ansatte eller en omsætning på minimum 1 mio. kr. De resterende 211 konkurser var i såkaldte nulvirksomheder, der ikke har ansatte og kun en mindre omsætning., 49 pct. af de tabte job i januar var i Region Hovedstaden, Der blev tabt 740 job ved de 372 erklærede konkurser i januar mod 942 tabte job i december. I perioden november-januar blev i alt 2.425 job ramt af konkurs mod 2.987 job i perioden august-oktober. Region Hovedstaden stod for 49 pct. af de tabte job i januar, mens Region Midtjylland stod for 16 pct., Region Syddanmark stod for 19 pct., Region Sjælland stod for 7 pct. og Region Nordjylland for 9 pct. , Konkurser og tabte job i udvalgte branchegrupper og i regioner mv.,  , 2025, 2026,  , Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sep., Okt., Nov., Dec., Jan.,  , antal konkurser, Sæsonkorrigerede i alt, 506, 495, 586, 546, 590, 526, 503, 546, 565, 525, 555, 499, 479, Heraf i aktive virksomheder, 217, 196, 199, 204, 236, 178, 199, 200, 199, 192, 195, 175, 175, Faktiske i alt, 414, 405, 548, 453, 562, 390, 423, 311, 600, 896, 928, 492, 372, Landbrug, skovbrug ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og fiskeri, 2, 3, 3, 1, 4, 3, 4, 3, 8, 0, 16, 1, 4, Industri, forsyning,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og råstofindvinding, 10, 25, 24, 19, 31, 19, 28, 15, 21, 38, 30, 30, 13, Byggeri og anlæg, 74, 73, 82, 75, 88, 68, 56, 57, 90, 149, 124, 57, 59, Handel, transport, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , overnatning og restauranter, 133, 113, 152, 142, 167, 106, 118, 96, 167, 232, 241, 147, 109, IT og medier, 24, 19, 26, 17, 25, 27, 23, 12, 32, 39, 44, 21, 22, Finansiering og forsikring, 62, 57, 112, 86, 79, 76, 74, 49, 123, 229, 254, 114, 55, Handel, udlejning og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , administration af ejendomme, 19, 16, 17, 28, 33, 21, 27, 11, 21, 30, 33, 23, 13, Rådgivning ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og forretningsservice, 70, 73, 89, 61, 95, 45, 61, 47, 99, 119, 129, 62, 71, Offentlig forvaltning,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , undervisning og sundhed, 7, 9, 16, 9, 11, 9, 8, 8, 10, 16, 20, 7, 3, Kultur, fritid, autoreparation,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og anden service, 13, 17, 27, 15, 28, 16, 24, 13, 29, 44, 37, 30, 23, Hovedstaden, 180, 150, 259, 190, 279, 175, 187, 133, 315, 473, 453, 213, 158, Sjælland, 58, 69, 77, 70, 76, 53, 55, 59, 67, 162, 141, 67, 39, Syddanmark, 61, 62, 56, 49, 64, 54, 63, 38, 72, 84, 106, 89, 47, Midtjylland, 87, 78, 98, 98, 98, 77, 81, 60, 111, 133, 155, 102, 87, Nordjylland, 28, 46, 58, 46, 45, 31, 37, 21, 35, 44, 73, 21, 41,  , antal tabte fuldtidsjob, I alt, 1100, 1175, 1264, 735, 1003, 1145, 1107, 774, 1295, 918, 743, 942, 740, Hovedstaden, 403, 219, 715, 316, 367, 212, 433, 281, 561, 367, 289, 515, 364, Sjælland, 78, 97, 218, 112, 172, 100, 119, 94, 158, 145, 84, 89, 53, Syddanmark, 155, 83, 66, 66, 143, 559, 239, 116, 198, 105, 131, 119, 140, Midtjylland, 225, 427, 112, 184, 251, 147, 251, 240, 295, 206, 163, 186, 119, Nordjylland, 239, 349, 153, 57, 70, 127, 65, 43, 83, 95, 76, 33, 64, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konk3, , , konk25, , , konk8, og egne beregninger., Konkurser i aktive virksomheder, Sæsonkorrigeret, 175, januar, +0,5 %, fra december til januar, Se tabel, Konkurser januar 2026, 5. februar 2026 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Konkurser, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metode i, statistikdokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Konkurser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51676

    Nyt

    NYT: IP-rettigheder bruges ofte i forskning og udvikling

    Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder

    24. september 2018, Virksomheder, der har intellektuelle rettigheder (IPR) i form af fx patenter, bruger dem ofte i deres forskning og innovation. I 2016 anvendte 41 pct. af virksomhederne med IPR-aktivitet i høj eller i nogen grad rettighederne i deres udviklingsarbejde. Andelen er stigende med virksomhedens størrelse. Blandt virksomheder med over 1.000 ansatte var andelen 61 pct. Der var i undersøgelsen ca. 450 virksomheder med ti ansatte eller mere, der havde eller havde søgt IP-rettigheder., IPR er sjældent et selvstændigt mål for forskning og udviklingsaktivitet, I undersøgelsen blev der også spurgt, om formålet med virksomhedernes forskning og udvikling er at opnå registrerede IP-rettigheder. Hertil svarede 24 pct. af de relevante virksomheder, at dette var tilfældet i høj eller i nogen grad. 16 pct. svarede, at det i ringe grad var tilfældet, mens 56 pct. af virksomhederne svarede benægtende. De største virksomheder har i højere grad rettigheder som målsætning for forskningen end de mindre, men for flertallet i alle grupper er IPR ikke målet. Der var ca. 900 virksomheder, der udfører forskning, med mindst ti ansatte., Mere tilgang end afgang af IP-rettigheder i FoU-aktive virksomheder, Der er flere virksomheder, der har købt eller indlicenseret (købt ret til at anvende i en periode) patenter og andre IP-rettigheder end virksomheder, som har solgt/udlicenseret dem. Dette flugter med, at IP-rettigheder ofte anvendes i udviklingsarbejdet, mens opnåelse af nye rettigheder mindre ofte er formålet. Ligesom større forsknings- og udviklingsaktive virksomheder er mest IPR-aktive, er der også større andel med køb/indlicensering og salg/udlicensering af IP-rettigheder med stigende størrelse af virksomheder. De største virksomheder er tætte på at være lige så aktive til at sælge som at købe., Nogle virksomheder undlader bevidst at søge IP-rettigheder, Registrering af IP-rettigheder skal beskytte virksomhederne mod, at andre kopierer idéer og dermed får gevinst uden at have haft udviklingsomkostninger. En anden måde at beskytte opfindelser er at holde dem hemmelige. I undersøgelsen svarede 10 pct. af de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, at de har undladt at søge patenter eller andre rettigheder for at bevare produktionshemmeligheder. , Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder, 24. september 2018 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg), Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, , , tlf. 20 37 54 60, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31393

    Nyt

    NYT: Forskning og udvikling udgør 3,2 pct. af BNP

    Forskning og udvikling 2024

    12. december 2025, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) udgjorde 94 mia. kr. i 2024. Det svarer til 3,2 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket er en stigning i forhold til 2023, hvor udgifterne til FoU udgjorde 3,1 pct. af BNP. Udviklingen de seneste år betyder, at niveauet i 2024 er det højeste siden opgørelsen startede i 1997. Stigningen skyldes primært, at erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling er vokset i 2023 og 2024. Udsvingene i udgifterne til FoU - opgjort som pct. af BNP - er generelt små., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP, hvoraf 2 procentpoint skal komme fra erhvervslivet og 1 procentpoint skal komme fra den offentlige sektor. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002., De samlede udgifter til FoU steg med , 8,4, mia. kr. eller godt 9 pct. fra 2023 til 2024 i løbende priser. Godt to tredjedele af denne stigning kommer fra erhvervslivet, hvor de samlede udgifter til FoU udgjorde 59,2 mia. kr. i 2024. Tilsvarende havde den offentlige sektor i 2024, udgifter for 34,8 mia. kr., Samlede udgifter anvendt til egen forskning og udvikling (FoU),  , 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024*,  , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 341, 79, 722, 85, 659, 94, 024, Private erhverv, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, 49, 286, 53, 417, 59, 213, Den offentlige sektor, 22, 723, 22, 772, 23, 524, 24, 646, 25, 374, 26, 045, 28, 740, 30, 436, 32, 243, 34, 810, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/RDCE01, Forskning og udvikling 2024, 12. december 2025 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50669

    Nyt

    NYT: Størst andel af kvindelige direktører i mikrofirmaer

    Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2024

    21. januar 2026, I Danmark er der færre kvindelige end mandlige registrerede direktører og bestyrelsesmedlemmer, men kønsfordelingen varierer med firmastørrelsen. I 2024 var andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer højest blandt store firmaer med 250 eller flere fuldtidsansatte (25 pct.), mens andelen af kvindelige direktører var størst i mikrofirmaer med under 10 fuldtidsansatte. I den modsatte ende havde mellemstore firmaer med 50-249 fuldtidsansatte den laveste andel, både af kvindelige bestyrelsesmedlemmer og af kvindelige direktører., Kilde: , www.statistikbanken.dk/best12, Bygge og anlæg havde den største andel af mandlige direktører, Mænd udgjorde 79 pct. af bestyrelsesmedlemmer i 2024. En rangering af branchegrupperne efter andelen af mandlige bestyrelsesmedlemmer viser, at de største kønsforskelle fandtes inden for , Information og kommunikation, samt , Kultur og fritid, . Her var ca. ni ud af ti bestyrelsesmedlemmer mænd. Den laveste andel var i branchegruppen , Sundhed og socialvæsen, , hvor mænd udgjorde 62 pct. Forskellen i kønsfordelingen var endnu større blandt direktører, hvor mænd udgjorde 84 pct. i 2024. En tilsvarende rangering af branchegrupperne efter andelen af mandlige direktører viser, at , Bygge og anlæg, havde den største kønsforskel. Her var andelen af mænd 94 pct. I modsatte ende havde , Andre serviceydelser m.v., 53 pct. mænd.  , Top 3 og bund 3 branchegrupper efter andelen af mandlige bestyrelsesmedlemmer og direktører. 2024,  , Mænd, Kvinder, Forskel,  , pct., pct.-point, Bestyrelsesmedlemmer, 79, 21, 58, Information og kommunikation, 86, 14, 72, Kultur og fritid, 86, 14, 72, Råstofindvinding, 84, 16, 68, …, …, …, …, Undervisning, 70, 30, 40, Andre serviceydelser m.v., 69, 31, 38, Sundhed og socialvæsen, 62, 38, 24,  ,  ,  ,  , Direktører, 84, 16, 68, Bygge og anlæg, 94, 6, 88, Energiforsyning, 93, 7, 86, Råstofindvinding, 91, 9, 82, …, …, …, …, Undervisning, 64, 36, 28, Sundhed og socialvæsen, 55, 45, 10, Andre serviceydelser m.v., 53, 47, 6, Anm.: Branchegrupperne er 19-gruppering af Dansk Branchekode 2007., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ligedi13, Flere direktører, men færre bestyrelsesmedlemmer, I 2024 var der 284.000 registrerede direktører i danske aktie- og anpartsselskaber. Det er 3.600 flere personer i forhold til året før, svarende til en stigning på 1,3 pct. Antallet af bestyrelsesmedlemmer oplevede modsat en tilbagegang. Der var 162.000 registrerede bestyrelsesmedlemmer i 2024, hvilket svarer til et fald på 3.100 personer, eller 1,9 pct., sammenlignet med året før., Flest direktører og bestyrelsesmedlemmer med erhvervsfaglig uddannelse, Både blandt direktører og bestyrelsesmedlemmer var erhvervsfaglig uddannelse den mest hyppige uddannelsesbaggrund, med hhv. 34 og 24 pct. Blandt bestyrelsesmedlemmer fulgte lang videregående uddannelse tæt efter med 23 pct. De to deltagerformer lignede ligeledes hinanden i aldersfordeling, hvor den største andel deltagere i begge tilfælde var i aldersgruppen 50-59 år, med hhv. 29 og 31 pct. af alle direktører og bestyrelsesmedlemmer. , Bestyrelsesmedlemmer og direktører, fordelt på køn, uddannelse og alder. 2024,  , Bestyrelsesmedlemmer, Direktører, Bestyrelsesmedlemmer, Direktører,  , antal, pct., I alt, 161, 873, 284, 334, 100, 100,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 127, 831, 238, 911, 79, 84, Kvinder, 34, 020, 45, 401, 21, 16, Uoplyst, 22, 22, 0, 0,  ,  ,  ,  ,  , Grundskole, 9, 483, 26, 825, 6, 9, Gymnasiale uddannelser mv., 12, 609, 23, 782, 8, 8, Erhvervsfaglige uddannelser, 39, 078, 95, 527, 24, 34, Korte videregående uddannelser, 10, 079, 22, 631, 6, 8, Mellemlange videregående- og bacheloruddannelser, 28, 168, 44, 650, 17, 16, Lange videregående uddannelser mv., 37, 153, 47, 496, 23, 17, Uoplyst uddannelse, 25, 303, 23, 423, 16, 8,  ,  ,  ,  ,  , Under 20 år, 101, 92, 0, 0, 20-29 år, 4, 184, 9, 266, 3, 3, 30-39 år, 13, 317, 36, 473, 8, 13, 40-49 år, 27, 217, 64, 582, 17, 23, 50-59 år, 46, 699, 87, 190, 29, 31, 60-69 år, 33, 149, 51, 549, 20, 18, 70 år og derover, 18, 541, 24, 090, 11, 8, Uoplyst alder, 18, 665, 11, 092, 12, 4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/best11, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2024, 21. januar 2026 - Nr. 15, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2026, Alle udgivelser i serien: Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er afgrænset til private selskaber af typen anparts- og aktieselskaber, der er over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. Personer kan indgå flere gange i statistikken. Såfremt en person indgår både i en virksomheds direktion, samt i dennes bestyrelse, vil vedkommende tælle i begge roller. Endvidere tæller en person flere gange, hvis vedkommende fx er medlem af bestyrelsen i flere selskaber. Der er en række personer, hvor det ikke er umiddelbart muligt at identificere baggrundsoplysninger som køn, uddannelse mv., fx fordi bestyrelsesmedlemmet ikke er en del af den danske befolkning. For variablen køn har Danmarks Statistik, gennem en kodning af køn på baggrund af personnavne, reduceret omfanget af 'uoplyst køn', så det stort set er elimineret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50583

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation