Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 541 - 550 af 1395

    NYT: Udgifter til sygedagpenge steg

    Offentlig saldo , -1,4 mia. kr., 1. kvt. 2022, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 353,8 mia. kr. , 1. kvt. 2022, +46,0 mia. kr., 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, 28. juni 2022, De sæsonkorrigerede offentlige udgifter til sygedagpenge steg i første kvartal 2022 med 1,2 mia. kr. til 4,9 mia. kr., hvilket er det højeste niveau siden statistikkens start i første kvartal 1999. Stigningen kan hovedsageligt tilskrives mere lempelige refusionsregler og det høje antal COVID-19-smittede i første kvartal. Derudover faldt de sæsonkorrigerede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp med hhv. 0,5 og 0,2 mia. kr. til 3,2 og 2,8 mia. kr. i første kvartal. De samlede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp er dermed steget med 0,5 mia. kr. til 10,9 mia. kr. i første kvartal 2022, hvilket er 4,5 pct. højere end i fjerde kvartal 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, Offentligt underskud i 1. kvt., I første kvartal 2022 var der et underskud på de offentlige finanser på 1,4 mia. kr. Det er en forværring på 7,0 mia. kr. i forhold til fjerde kvartal 2021, hvor der var et overskud på 5,6 mia. kr. Nedgangen i den offentlige saldo kan hovedsageligt forklares ved lavere skatteindtægter. Derudover er de offentlige finanser fortsat påvirket af ekstraordinære udgifter til COVID-19-hjælpepakkerne. I første kvartal 2022 var der udgifter for 2,1 mia. kr. til hjælpepakkerne, hvilket er uændret i forhold til fjerde kvartal 2021. Dermed udgjorde hjælpepakkerne 17,7 pct. af de samlede subsidier på 11,8 mia. kr. i første kvartal. De totale udgifter til COVID-19-relaterede subsidier er indtil videre opgjort til 63,0 mia. kr. siden COVID-19-pandemiens start. Heraf var der udgifter for 35,1 mia. kr. i 2020 og 25,9 mia. kr. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Minkerstatninger for 1,6 mia. kr. i 1. kvt., I første kvartal 2022 var der udgifter til erstatninger og kompensationer til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 for 1,6 mia. kr. De samlede udgifter til kompensationsordningerne til de danske minkavlere er til og med første kvartal 2022 opgjort til 4,9 mia. kr. De totale udgifter til erstatnings- og kompensationsordningerne til de danske minkavlere og følgeerhverv forventes samlet set at blive mellem 15,6 - 18,8 mia. kr., når alle erstatninger og kompensationer er udbetalt., Stor stigning i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 46,0 mia. kr. til 353,8 mia. kr. i første kvartal 2022. Stigningen i nettoformuen skyldes hovedsageligt store kursfald på statens udestående indenlandske statsobligationer på 47,9 mia. kr. De store kursfald på de danske statsobligationer skyldes primært det stigende renteniveau. Derudover var kursstigninger for 3,1 mia. kr. i statens beholdning af aktier i Ørsted og Københavns Lufthavne ligeledes med til at forøge nettoformuen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Revisioner, Den offentlige saldo i fjerde kvartal 2021 er blevet opjusteret med 1,6 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i fjerde kvartal 2021 nu opgjort til 5,6 mia. kr. mod 4,0 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært nye oplysninger om COVID-19-hjælpepakkerne. Indtægterne er næsten uændrede i forhold til seneste offentliggørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Der åbnes for den endelige indberetning til slutafregning i slutningen af maj, og fristen for at indberette bliver på tværs af kompensationsordningerne 30. september 2022., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Opgørelse af pensionsafkastskatten, Pensionsafkastskatten (PAL-skatten) er baseret på et skøn fra Skatteministeriet. Derfor kan skønnet både blive revideret væsentligt op og ned, når nye oplysninger bliver tilgængelige. Ved udarbejdelsen af fjerde kvartal er PAL-skatten baseret på foreløbige regnskabstal fra Skattestyrelsen, som senere bliver revideret i henhold til Danmarks Statistiks revisionspolitik., Offentlig saldo , -1,4 mia. kr., 1. kvt. 2022, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 353,8 mia. kr. , 1. kvt. 2022, +46,0 mia. kr., 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2022, 28. juni 2022 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36012

    NYT: Stigning i ØMU-gæld og offentlig nettogæld

    18. december 2014, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) steg med 34,5 mia. kr. til 895,3 mia. kr. i tredje kvartal 2014, så den udgør 46,9 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld steg med 5,1 mia. kr. i tredje kvartal, så den ved udgangen af september var på 68,0 mia. kr., svarende til 3,6 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er alene en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Passiverne og aktiverne steg, Stigningen i nettogælden i tredje kvartal skyldes et tab som følge af omvurderinger på obligationer m.m. på 15,2 mia. kr., der til dels blev modsvaret af et overskud på den offentlige saldo på 10,1 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 651, ). Samlet gav disse to forhold en forøgelse af gælden på 5,1 mia. kr. , Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi steg med 52,1 mia. kr. og udgjorde 1.145,2 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal. Forøgelsen af passivbeholdningen skyldes dels en stigning i finansielle transaktioner på 33,8 mia. kr. og dels en stigning som følge af kursstigninger på obligationer mv. på 18,3 mia. kr. , Aktivbeholdningen steg med 47,0 mia. kr. i tredje kvartal og udgjorde dermed 1.077,2 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes en forøgelse som følge af finansielle transaktioner på 43,9 mia. kr. sammenholdt med en forøgelse som følge af pris- og kursændringer på beholdningen af aktier og obligationer mv. på 3,1 mia. kr., Fra nettoformue til nettogæld, I 2007 blev nettogælden vendt til en finansiel nettoformue. Nettoformuen voksede yderligere frem til midten af 2008, hvor den udgjorde 6,7 pct. af BNP. I løbet af 2008 stagnerede nettoformuen, og siden midten af 2009 har nettoformuen udvist en faldende tendens. I 2011 blev den vendt til nettogæld. Frem til fjerde kvartal 2012 har nettogælden været voksende, hvorefter den har udvist en svingende tendens. I tredje kvartal 2014 udgjorde nettogælden 3,6 pct. af BNP., ØMU-gælden steg, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, steg med 1,9 procentpoint til , 46,9 , pct. af BNP i tredje kvartal. Det svarer til en stigning på 34,5 , mia. kr., i ØMU-gælden. , Stigningen skyldes en stigning i statsgælden. Dermed udgjorde ØMU-gælden 8, 95,3 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2014. I forhold til tredje kvartal 2013 er ØMU-gælden i pct. af BNP steget med 0,2 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der alene omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi,  , 2012*, 2013*, 2014*,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , konsolideret, 857,0, 879,0, 850,6, 838,9, 867,2, 881,3, 849,8, 854,4, 860,8, 895,3, Handelskreditter mv., 1, 122,9, 114,5, 142,6, 121,6, 115,1, 109,4, 150,6, 112,2, 117,8, 112,2, Korrektion for markedsværdi, 128,7, 141,5, 130,2, 124,9, 109,0, 103,7, 79,9, 103,8, 114,5, 137,7, Samlede passiver,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , markedsværdi , 1, 108,6, 1, 135,0, 1, 123,4, 1, 085,4, 1, 091,3, 1, 094,4, 1, 080,3, 1, 070,4, 1, 093,1, 1, 145,2, Aktiver, markedsværdi, 1, 059,1, 1, 062,5, 1, 022,9, 1, 014,3, 1, 035,2, 1, 041,2, 1, 029,4, 999,9, 1, 030,2, 1, 077,2, Nettogæld (passiver -,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , aktiver), markedsværdi, 49,5, 72,5, 100,4, 71,2, 56,1, 53,2, 50,9, 70,5, 62,9, 68,0,  , pct. af BNP, ØMU-gæld, 45,9, 47,1, 45,6, 44,5, 46,0, 46,7, 45,0, 44,7, 45,0, 46,9, Nettogæld, 2,7, 3,9, 5,4, 3,8, 3,0, 2,8, 2,7, 3,7, 3,3, 3,6, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 3. kvt. 2014, 18. december 2014 - Nr. 653, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18398

    NYT: Overskud på de offentlige finanser

    18. december 2014, Overskuddet på de offentlige finanser er opgjort til 10 mia. kr. i tredje kvartal 2014. Det skal ses i lyset af et ekstraordinært provenu af indkomstskatter på 18 mia. kr. fra omlægningen af kapitalpensionsordningen. Sammenlignes der med samme kvartal sidste år, er den offentlige saldo forbedret med 20 mia. kr., hvilket primært skyldes flere indtægter fra skatter og afgifter. I tredje kvartal 2013 var der et underskud på 10 mia. kr., hvoraf et ekstraordinært provenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen udgjorde 10 mia. kr. Uden disse ekstraordinære poster, ville resultatet være et underskud på 20 mia. kr. i tredje kvartal 2013 og 8 mia. kr. i tredje kvartal 2014., Opjustering af den offentlige saldo i 1. og 2. kvt., Den offentlige saldo for første og andet kvartal er opjusteret med hhv. 10 mia. kr. og 8 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse af kvartalsvise offentlige finanser. Dette skyldes, at skønnet for pensionsafkastskatten er øget med 6 mia. kr. i hvert kvartal samt at provenuet fra moms og personlige indkomstskatter er opjusteret. , Større provenu fra skatter og afgifter, Provenuet fra de samlede skatter og afgifter udgør 241 mia. kr. i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 20 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år. Provenuet fra personlige indkomstskatter steg med 10 mia. kr., og provenuet fra pensionsafkastskatten skønnes at stige med 9 mia. kr. Der er også en stigning i provenuet fra afgifter af varer og tjenester på 1 mia. kr. i forhold til tredje kvartal 2013. , Lille stigning i det offentlige forbrug, Det offentlige forbrug udgør 127 mia. kr. i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 1 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år (ikke korrigeret for pris- og lønstigninger). I forhold til andet kvartal 2014 er det offentlige forbrug på samme niveau., Indkomstoverførsler i 3. kvt. er på samme niveau som sidste år, De samlede indkomstoverførsler til husholdninger udgør 84 mia. kr. i tredje kvartal, og det er samme niveau som tredje kvartal sidste år. Der er større udgifter til folkepension på 1 mia. kr. som følge af en generel stigning i satsen til folkepension, og mindre udgifter på 1 mia. kr. til arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsmarkedsydelse og kontanthjælp. Arbejdsmarkedsydelsen blev introduceret 1. januar 2014 for at kompensere for den forkortede dagpengeperiode., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*,  ,  , 2012*, 2013*, 2014*,  ,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  ,  , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 248,4, 246,8, 245,5, 252,7, 252,1, 250,0, 248,1, 251,8, 256,5, 251,5, 247,0, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne , 85,9, 83,8, 82,9, 81,9, 88,5, 85,5, 84,3, 84,0, 90,6, 86,1, 84,2, 1.2, Øvrige løbende overførsler , 17,4, 13,4, 13,5, 14,2, 17,6, 14,2, 14,1, 13,0, 17,6, 14,0, 12,3, 1.3, Andre driftsudgifter, 145,1, 149,6, 149,1, 156,6, 146,0, 150,3, 149,8, 154,9, 148,4, 151,4, 150,5, 2., Kapitaludgifter i alt, 16,0, 38,0, 25,7, 24,6, 15,7, 19,8, 19,9, 19,2, 15,8, 19,2, 19,7, 2.1, Investeringer, 14,1, 17,6, 18,1, 20,3, 14,2, 18,3, 18,2, 17,6, 14,0, 17,2, 17,7, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,9, 20,4, 7,6, 4,3, 1,5, 1,6, 1,7, 1,6, 1,8, 2,0, 2,0, A., Udgifter i alt, 264,5, 284,8, 271,3, 277,3, 267,8, 269,8, 268,1, 271,0, 272,4, 270,7, 266,7, 3., Driftsindtægter, 255,2, 260,9, 251,2, 261,0, 261,4, 269,5, 257,6, 266,5, 269,2, 281,0, 276,2, 3.1, Salg af varer og tjenester, 17,4, 18,8, 17,3, 19,3, 18,4, 18,8, 18,4, 18,3, 18,7, 19,1, 18,2, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 13,9, 12,8, 12,1, 11,7, 17,5, 12,0, 8,4, 6,7, 9,0, 8,2, 7,8, 3.3, Skatter og afgifter, 1, 213,2, 218,8, 211,4, 219,6, 215,0, 228,4, 220,4, 231,2, 231,4, 243,9, 240,5, 3.4, Løbende overførsler, 10,7, 10,5, 10,4, 10,4, 10,5, 10,3, 10,3, 10,3, 10,0, 9,7, 9,7, 4., Kapitalindtægter, 2, -0,3, 0,3, 0,5, 0,6, 0,7, 0,3, 0,4, 0,4, 0,7, 0,6, 0,7, B., Indtægter i alt, 254,9, 261,2, 251,7, 261,6, 262,1, 269,7, 258,0, 266,9, 269,9, 281,6, 276,8, C., Den offentlige saldo, -9,6, -23,6, -19,5, -15,7, -5,7, -0,1, -10,1, -4,2, -2,5, 10,9, 10,1, D., Offentligt forbrug, 121,1, 124,3, 125,5, 131,2, 121,3, 125,5, 125,9, 131,2, 124,3, 127,1, 127,3, * Foreløbige tal., 1, Eksklusive EU-skatter og kapitalskatter., 2, Inklusive kapitalskatter., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af 3. kvt. 2014, Dette er den første offentliggørelse af kvartalsvise offentlige finanser for tredje kvartal 2014. Første og andet kvartal 2014 er revideret i forhold til nye kilder for skatter og afgifter. Kvartalerne i 2011-2013 er opregnet i forhold til nye årsversioner af regnskaber for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 3. november 2014. For kommuner og regioner sker opgørelsen for kvartaler med udgangspunkt i indberettede regnskabsoplysninger fra økonomisystemerne. For statens vedkommende anvendes sammenlagte månedsudtræk fra statsregnskabet til kvartaler. Forskellen mellem de summerede kvartals- og månedsindberetninger og det endelige årsregnskab dækker over konteringer i den såkaldte supplementsperiode, som løber et par måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden vedrører alle årets kvartaler. Supplementsperioden er skønnet for kvartalerne i 2014., Kvartalsvise offentlige finanser 3. kvt. 2014, 18. december 2014 - Nr. 651, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistik­dokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18396

    NYT: Fortsat underskud på de offentlige finanser

    17. december 2015, Underskuddet på de offentlige finanser fortsætter og udgjorde i tredje kvartal 8,6 mia. kr. En opjustering af de forventede indtægter fra pensionsafkastskatten på over 1 mia. kr. pr. kvartal i 2015 har bidraget til at reducere underskuddet. Pensionsafkastskat betales af det afkast, der opnås af investeret pensionsopsparing, og er dermed stærkt afhængig af udviklingen på de finansielle markeder., Underskud er inden for EU's grænse, Underskuddet i tredje kvartal svarer til 1,7 pct. af BNP. I årets to første kvartaler var underskuddet på hhv. 4,0 pct. og 1,4 pct. af BNP. Dermed er underskuddet for de første tre kvartaler af 2015 samlet på 2,4 pct. af BNP. EU's Stabilitets- og Vækstpagt, som skal sikre, at medlemslandene har sunde og holdbare offentlige finanser, forpligter landene til, at underskuddet på de offentlige finanser ikke overstiger 3 pct. af BNP., Ekstraordinære indtægter ophører, Siden 2013 har de offentlige udgifter ligget i omegnen af 270 mia. kr. pr. kvartal. Det svarer til ca. 55 pct. af Danmarks samlede produktion (BNP). Indtægterne har været mere ustabile og har ligget mellem 257 og 289 mia. kr. med særligt høje indtægter i 2014., De særligt høje indtægter i 2014 skyldes ordningen med rabat ved udbetaling af kapitalpension samt ved omlægning af kapitalpension til alderspension. , Fra 2013 har det været muligt at omlægge sin kapitalpension til en ikke-fradragsberettiget alderspension med en afgiftssats på 37,3 pct. mod den normale sats på 40 pct. Ordningen med den midlertidigt lavere afgiftssats har fremrykket skatteprovenu, og de offentlige indtægter vil alt andet lige være lavere i fremtiden. Ordningen, som udløber i 2015, har i alt forårsaget et ekstraordinært skatteprovenu i omegnen af 108 mia. kr., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*,  ,  , 2013, 2014, 2015,  ,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  ,  , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 252,5, 250,4, 248,2, 251,3, 255,7, 250,1, 246,1, 253,6, 259,6, 254,5, 251,3, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne , 88,7, 85,6, 84,4, 84,1, 91,4, 86,5, 84,1, 86,1, 91,5, 86,7, 86,0, 1.2, Øvrige løbende overførsler , 17,8, 14,4, 14,1, 12,8, 16,8, 13,3, 11,8, 12,0, 17,7, 14,0, 12,1, 1.3, Andre driftsudgifter, 146,0, 150,4, 149,7, 154,4, 147,5, 150,3, 150,2, 155,5, 150,4, 153,8, 153,2, 2., Kapitaludgifter i alt, 15,4, 19,6, 19,7, 19,2, 17,0, 20,5, 20,2, 24,0, 17,2, 18,6, 19,5, 2.1, Investeringer, 14,2, 18,3, 18,3, 17,7, 15,3, 18,5, 18,2, 22,4, 15,5, 17,0, 18,1, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,3, 1,3, 1,4, 1,5, 1,7, 2,0, 2,0, 1,6, 1,8, 1,6, 1,4, A., Udgifter i alt, 268,0, 269,9, 267,9, 270,5, 272,7, 270,5, 266,3, 277,7, 276,9, 273,1, 270,9, 3., Driftsindtægter, 262,6, 270,4, 258,5, 267,1, 270,1, 281,5, 278,0, 289,3, 257,9, 266,8, 263,8, 3.1, Salg af varer og tjenester, 18,5, 18,8, 18,4, 18,1, 18,6, 19,0, 18,1, 18,5, 19,1, 19,4, 19,0, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 17,5, 12,0, 8,4, 6,6, 10,6, 9,6, 9,0, 8,8, 8,0, 7,5, 7,2, 3.3, Skatter og afgifter, 1, 215,8, 228,9, 221,2, 232,0, 231,4, 243,9, 242,0, 252,7, 221,0, 230,3, 228,0, 3.4, Løbende overførsler, 10,7, 10,6, 10,6, 10,4, 9,4, 9,0, 8,9, 9,3, 9,8, 9,6, 9,6, 4., Kapitalindtægter, 2, -0,2, -1,2, -0,6, -0,6, -1,1, -1,1, -0,5, -0,4, -0,8, -0,5, -1,5, B., Indtægter i alt, 262,3, 269,2, 257,9, 266,5, 268,9, 280,4, 277,5, 288,9, 257,2, 266,3, 262,3, C., Den offentlige saldo, -5,6, -0,7, -10,0, -4,0, -3,8, 9,9, 11,2, 11,2, -19,7, -6,8, -8,6, D., Offentligt forbrug, 121,3, 125,5, 125,9, 131,3, 124,1, 126,8, 127,9, 132,9, 126,9, 130,3, 130,1, * Foreløbige tal., 1, Eksklusive EU-skatter og kapitalskatter., 2, Inklusive kapitalskatter., Bemærkninger til denne offentliggørelse, Dette er den første offentliggørelse af offentlige finanser for tredje kvartal 2015, som revideres, første gang i marts 2016. Samtidig er de to første kvartaler i 2015 revideret med hensyn til skatter og afgifter. Statistikken tager udgangspunkt i indberettede foreløbige regnskabsoplysninger for tredje kvartal 2015. Der er generelt en forskel mellem de summerede indberettede regnskabsoplysninger for kvartalerne og det endelige årsregnskab. Forskellen skyldes konteringer, som ikke foretages i løbet af året, men først konteres i supplementsperioden, som løber de to første måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden kan vedrøre alle årets kvartaler. Der er lagt et skøn ind for supplementsperiodens betydning for de enkelte kvartaler i 2015, som er baseret på supplementsperioderne i de sidste fem regnskabsår., Kvartalsvise offentlige finanser 3. kvt. 2015, 17. december 2015 - Nr. 616, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistik­dokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20098

    NYT: Lille overskud på de offentlige finanser

    25. september 2014, Overskuddet på de offentlige finanser er opgjort til 3 mia. kr. i andet kvartal 2014, og det skal ses i lyset af et ekstraordinært provenu af indkomstskatter på 11 mia. kr. fra omlægningen af kapitalpensionsordningen. I samme kvartal sidste år var der et overskud på 2 mia. kr., hvoraf det ekstraordinære provenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen udgjorde 6 mia. kr. Uden disse ekstraordinære poster, ville resultatet have været et underskud på hhv. 4 mia. kr. i andet kvartal 2013 og 8 mia. kr. i andet kvartal 2014., Lille stigning i det offentlige forbrug, Det offentlige forbrug udgør 128 mia. kr. i andet kvartal, og det er en stigning på 2 mia. kr. eller 2 pct. i forhold til andet kvartal 2013 (ikke korrigeret for pris- og lønstigninger). I forhold til foregående kvartal steg det offentlige forbrug med 3 mia. kr. Stigningen skyldes primært større udgifter til køb af varer og tjenester., Stigning i offentlige investeringer sammenlignet med forrige kvartal, Der er offentlige investeringer for 17 mia. kr. i andet kvartal, hvoraf de 4 mia. kr. er investeringer i forskning og udvikling. De offentlige investeringer udgjorde 3 mia. kr. mere end i det foregående kvartal, og niveauet er det samme som i andet kvartal 2013., Større provenu fra skatter og afgifter, Provenuet fra de samlede skatter og afgifter udgør 241 mia. kr. i andet kvartal, hvilket er en stigning på 6 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år. Provenuet fra personlige indkomstskatter steg med 4 mia. kr., og en opjustering af skønnet for pensionsafkastskatten udgør 3 mia. kr. Der er et fald i provenuet fra afgifter på varer på 1 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2013, som bl.a. skyldes mindre provenu fra afgifter på tobak og bekæmpelsesmidler., Større udgifter til folkepensioner, De samlede indkomstoverførsler til husholdninger udgør 86 mia. kr. i andet kvartal. Sammenlignet med andet kvartal sidste år var der en stigning i udgifterne på 1 mia. kr. Stigningen skyldes større udgifter til folkepension på 2 mia. kr. som følge af en generel stigning i satsen til folkepension, samt mindre udgifter på 1 mia. kr. til arbejdsløshedsdagpenge og arbejdsmarkedsydelse. Arbejdsmarkedsydelsen blev introduceret 1. januar 2014 til at kompensere for den forkortede dagpengeperiode., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*,  ,  , 2012*, 2013*, 2014*,  ,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 248,2, 246,3, 244,6, 251,9, 251,3, 249,3, 247,6, 251,4, 256,5, 251,5, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne , 86,3, 84,2, 83,1, 82,2, 88,6, 85,5, 84,2, 83,9, 90,6, 86,1, 1.2, Øvrige løbende overførsler , 17,2, 13,1, 13,2, 13,9, 17,4, 14,1, 14,0, 12,9, 17,6, 14,0, 1.3, Andre driftsudgifter, 144,7, 149,0, 148,4, 155,9, 145,3, 149,7, 149,4, 154,6, 148,4, 151,4, 2., Kapitaludgifter i alt, 16,2, 38,1, 25,7, 24,3, 15,0, 19,0, 19,1, 18,7, 15,4, 18,8, 2.1, Investeringer, 14,2, 17,5, 17,9, 19,8, 13,3, 17,2, 17,2, 16,9, 13,6, 16,8, 2.2, Kapitaloverførsler, 2,0, 20,6, 7,8, 4,5, 1,7, 1,8, 1,9, 1,8, 1,9, 2,0, A., Udgifter i alt, 264,4, 284,4, 270,3, 276,2, 266,3, 268,2, 266,6, 270,1, 271,9, 270,3, 3., Driftsindtægter, 253,8, 259,3, 249,3, 258,7, 261,5, 270,0, 257,5, 266,2, 259,1, 273,0, 3.1, Salg af varer og tjenester, 17,4, 18,8, 17,1, 18,9, 17,3, 17,9, 17,0, 17,1, 18,3, 18,7, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 13,8, 12,8, 12,1, 11,8, 17,7, 12,2, 8,6, 6,8, 9,1, 8,3, 3.3, Skatter og afgifter, 1, 211,9, 217,4, 210,0, 218,0, 216,3, 229,7, 221,8, 232,0, 221,0, 236,0, 3.4, Løbende overførsler, 10,7, 10,3, 10,1, 10,1, 10,2, 10,1, 10,2, 10,2, 10,7, 10,0, 4., Kapitalindtægter, -0,3, 0,3, 0,5, 0,6, 0,8, 0,3, 0,5, 0,4, 0,2, 0,4, B., Indtægter i alt, 253,5, 259,6, 249,8, 259,4, 262,3, 270,3, 258,0, 266,6, 259,3, 273,5, C., Den offentlige saldo, -10,8, -24,8, -20,5, -16,9, -4,0, 2,1, -8,6, -3,5, -12,6, 3,2, D., Offentligt forbrug, 121,1, 124,3, 125,5, 131,3, 122,0, 125,8, 126,8, 132,0, 124,8, 127,5, * Foreløbige tal., 1, Eksklusive EU-skatter., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Dette er den første offentliggørelse af hovedreviderede kvartalsvise offentlige finanser for kvartalerne i 1999-2013 samt første og andet kvartal 2014. For kommuner og regioner sker opgørelsen for kvartaler med udgangspunkt i indberettede regnskabsoplysninger fra økonomisystemerne for første og andet kvartal 2014. For statens vedkommende anvendes sammenlagte månedsudtræk fra statsregnskabet til kvartaler. Forskellen mellem de summerede kvartals- og månedsindberetninger og det endelige årsregnskab dækker over konteringer i den såkaldte supplementsperiode, som løber et par måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden kan vedrøre alle årets kvartaler. Der er lagt et skøn ind for supplementsperiodens betydning for de enkelte kvartaler i 2014., Kvartalsvise offentlige finanser 2. kvt. 2014, 25. september 2014 - Nr. 489, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2014, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistik­dokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18243

    NYT: Lille stigning i ØMU-gæld og offentlig nettogæld

    25. september 2014, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) steg med 6,6 mia. kr. til 862,4 mia. kr. i andet kvartal 2014, så den udgør 44,5 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld steg marginalt med 0,1 mia. kr. i andet kvartal, så den ved udgangen af juni var på 81,3 mia. kr., svarende til 4,2 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er alene en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Passiverne og aktiverne steg, Den marginale stigning i nettogælden i andet kvartal skyldes et overskud på den offentlige saldo på næsten 3,2 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik nr. 489, ), der blev modsvaret af et tab som følge af omvurderinger på obligationer m.m. på 3,2 mia. kr. Samlet gav disse to forhold en forøgelse af gælden på 0,1 mia. kr. , Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi steg med 23,3 mia. kr. og udgjorde 1.098,0 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal. Årsagen til ændringen i passiv-beholdningen er en forøgelse som følge af finansielle transaktioner på 18,1 mia. kr. og en stigning som følge af omvurderinger på obligationer mv. på 5,2 mia. kr. , Aktivbeholdningen steg med 23,2 mia. kr. i andet kvartal og udgjorde dermed 1.016,7 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes en forøgelse som følge af finansielle transaktioner på 21,3 mia. kr. sammenholdt med en forøgelse som følge af pris- og kursændringer på beholdningen af aktier og obligationer mv. på 1,9 mia. kr., Fra nettoformue til nettogæld, I 2007 blev nettogælden vendt til en finansiel nettoformue. Nettoformuen voksede yderligere frem til midten af 2008, hvor den udgjorde 6,7 pct. af BNP. I løbet af 2008 stagnerede nettoformuen, og siden midten af 2009 har nettoformuen udvist en faldende tendens og blev i 2011 vendt til nettogæld. Frem til fjerde kvartal 2012 har nettogælden været voksende, hvorefter den har udvist en svingende tendens. I andet kvartal 2014 udgjorde nettogælden 4,2 pct. af BNP., ØMU-gælden steg, Den offentlige ØMU-gæld i pct. af BNP, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, steg med 0,3 procentpoint til , 44,5 , pct. i andet kvartal, svarende til en stigning i ØMU-gælden på 6,6 , mia. kr., Stigningen, skyldes en stigning i kommunernes kortfristede lån. Dermed udgjorde ØMU-g, ælden 862,4 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2014. I forhold til andet kvartal 2013 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med 1,4 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der alene omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi,  , 2012*, 2013*, 2014*,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi konsolideret, 827,1, 857,0, 879,0, 850,6, 839,3, 867,8, 882,3, 851,1, 855,8, 862,4, Handelskreditter mv., 1, 115,9, 122,9, 114,5, 142,6, 122,1, 116,0, 110,8, 152,4, 114,9, 121,0, Korrektion for markedsværdi, 109,9, 128,8, 141,6, 130,2, 124,9, 109,1, 103,7, 79,9, 104,0, 114,6, Samlede passiver, , markedsværdi , 1 052,9, 1 108,7, 1 135,1, 1 123,4, 1 086,3, 1 092,9, 1 096,8, 1 083,4, 1 074,7, 1 098,0, Aktiver, markedsværdi, 1 036,0, 1 056,0, 1 058,6, 1 017,8, 1 011,3, 1 034,9, 1 042,6, 1 032,0, 993,5, 1 016,7, Nettogæld (passiver - aktiver), markedsværdi, 16,8, 52,6, 76,5, 105,6, 75,0, 58,1, 54,1, 51,5, 81,2, 81,3,  , pct. af BNP, ØMU-gæld, 44,4, 46,0, 47,2, 45,6, 44,4, 45,9, 46,7, 45,0, 44,2, 44,5, Nettogæld, 0,9, 2,8, 4,1, 5,7, 4,0, 3,1, 2,9, 2,7, 4,2, 4,2, * Foreløbige tal., Det anvendte BNP er fra , www.statistikbanken.dk/NATHO02, ., 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 2. kvt. 2014, 25. september 2014 - Nr. 490, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2014, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18239

    NYT: Fald i både ØMU-gæld og offentlig nettogæld

    25. september 2015, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt med 24,3 mia. kr. til 835,5 mia. kr. i andet kvartal 2015, så den udgør 42,3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld faldt med 50,0 mia. kr. i andet kvartal, så den ved udgangen af juni var på 71,8 mia. kr., svarende til 3,6 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Både passiverne og aktiverne faldt, Faldet i nettogælden i andet kvartal skyldes hovedsageligt et fald i markedsværdien af statsobligationerne som følge af omvurderinger. Samlet set var der gevinster som følge af kursændringer på obligationer m.m. på 57,1 mia. kr. Et underskud på den offentlige saldo på 7,1 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:462, ) resulterer i et samlet fald i nettogælden på de nævnte 50,0 mia. kr., Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi faldt med 115,6 mia. kr. og udgjorde 1.087,3 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal. Faldet i passivbeholdningen skyldes i høj grad kursfald på statsobligationerne. Den samlede effekt af kursfaldene mv. var på 56,9 mia. kr. Sammenholdt med et fald som følge af finansielle transaktioner på 58,8 mia. kr. blev den samlede ændring af passivbeholdningen dermed 115,6 mia. kr., Aktivbeholdningen faldt med 65,6 mia. kr. i andet kvartal og udgjorde dermed 1.015,5 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes et fald som følge af finansielle transaktioner på 65,8 mia. kr. sammenholdt med en forøgelse som følge af kursændringer på beholdningen af aktier og obligationer mv. på 0,2 mia. kr., ØMU-gælden faldt, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, faldt med 1,2 procentpoint til , 42,3 , pct. af BNP i andet kvartal. Dette fald, der beløbsmæssigt udgør 24,3 , mia. kr., , skyldes et fald, i statsgælden. ØMU-gælden udgjorde 835,5, mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2015. I forhold til andet kvartal 2014 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med 2,3 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi*,  , 2013, 2014, 2015,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi konsolideret, 838,9, 867,2, 881,3, 849,7, 852,9, 857,9, 891,0, 866,8, 859,8, 835,5, Handelskreditter mv., 1, 121,8, 115,6, 110,1, 151,1, 114,3, 120,8, 116,2, 155,7, 156,3, 117,3, Korrektion for markedsværdi, 148,3, 130,5, 123,2, 92,7, 104,1, 114,9, 138,2, 142,6, 186,6, 134,5, Samlede passiver, markedsværdi , 1, 109,0, 1, 113,3, 1, 114,6, 1, 093,5, 1, 071,3, 1, 093,6, 1, 145,4, 1, 165,1, 1, 203,0, 1, 087,3, Aktiver, markedsværdi, 1, 014,2, 1, 035,3, 1, 041,4, 1, 029,4, 1, 000,5, 1, 031,1, 1, 079,4, 1, 095,4, 1, 081,1, 1, 015,5, Nettogæld (passiver- aktiver),,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , markedsværdi, 94,7, 77,9, 73,1, 64,1, 70,8, 62,6, 66,0, 69,7, 121,8, 71,8,  , pct. af BNP, ØMU-gæld, 44,5, 46,0, 46,7, 45,0, 44,4, 44,6, 46,4, 45,1, 43,5, 42,3, Nettogæld, 5,0, 4,1, 3,9, 3,4, 3,7, 3,3, 3,4, 3,6, 6,2, 3,6, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 2. kvt. 2015, 25. september 2015 - Nr. 463, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2015, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19524

    NYT: Overskud på de offentlige finanser

    25. marts 2015, Overskuddet på de offentlige finanser i fjerde kvartal 2014 er opgjort til 9 mia. kr. Det skal ses i lyset af et ekstraordinært provenu af indkomstskatter på 23 mia. kr. som følge af omlægningen af kapitalpensionsordningen. I fjerde kvartal 2013 var der et underskud på 4 mia. kr., hvoraf det ekstraordinære provenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen udgjorde 14 mia. kr. Uden disse ekstraordinære poster ville resultatet have været et underskud på 18 mia. kr. i fjerde kvartal 2013 og 14 mia. kr. i fjerde kvartal 2014., Stigning i det offentlige forbrug, Det offentlige forbrug var på 133 mia. kr. i fjerde kvartal 2014. Det er en stigning på 4 mia. kr. eller 4 pct. i forhold til det foregående kvartal, som især skyldes flere udgifter til køb af varer og tjenester. I forhold til samme kvartal i 2013 steg det offentlige forbrug med 2 mia. kr. (ikke korrigeret for pris- og lønstigninger)., Større provenu fra skatter og afgifter end året før, Det samlede provenu fra skatter og afgifter var 251 mia. kr. i fjerde kvartal, hvilket er en stigning på 20 mia. kr. i forhold til samme kvartal året før. Stigningen skyldes større provenu fra personlige indkomstskatter på 11 mia. kr. samt 9 mia. kr. større provenu fra pensionsafkastskatten. I forhold til sidste offentliggørelse er pensionsafkastskatten i 2014 nedjusteret med 1 mia. kr. i hvert kvartal som følge af ny information om årets resultat. Skønnet for pensionsafkastskatten påvirkes af udviklingen på de finansielle markeder og er derfor behæftet med usikkerhed., Stigning i de offentlige investeringer, Der var offentlige investeringer for 22 mia. kr. i fjerde kvartal, og det er 3 mia. kr. mere end tredje kvartal. Til sammenligning udgjorde de offentlige investeringer 18 mia. kr. i fjerde kvartal 2013., Større udgifter til folkepensioner, De samlede indkomstoverførsler til husholdninger udgjorde 86 mia. kr. i fjerde kvartal. Sammenlignet med fjerde kvartal 2013 var der en stigning i udgifterne på 2 mia. kr. Stigningen skyldes primært større udgifter til folkepension som følge af en generel stigning i satsen., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*,  ,  , 2013*, 2014*,  ,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 252,1, 250,0, 248,1, 251,8, 258,3, 253,0, 249,3, 256,7, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne , 88,5, 85,5, 84,3, 84,0, 91,3, 86,4, 84,1, 86,0, 1.2, Øvrige løbende overførsler , 17,6, 14,2, 14,1, 13,0, 17,9, 14,7, 13,1, 13,4, 1.3, Andre driftsudgifter, 146,0, 150,3, 149,8, 154,9, 149,1, 152,0, 152,1, 157,3, 2., Kapitaludgifter i alt, 15,7, 19,8, 19,9, 19,2, 16,9, 20,3, 20,2, 24,0, 2.1, Investeringer, 14,2, 18,3, 18,2, 17,6, 14,9, 18,2, 18,1, 22,0, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,5, 1,6, 1,7, 1,6, 2,0, 2,1, 2,1, 2,0, A., Udgifter i alt, 267,8, 269,8, 268,1, 271,0, 275,2, 273,3, 269,5, 280,7, 3., Driftsindtægter, 261,4, 269,5, 257,6, 266,5, 270,5, 282,2, 278,5, 289,2, 3.1, Salg af varer og tjenester, 18,4, 18,8, 18,4, 18,3, 18,9, 19,4, 18,6, 18,9, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 17,5, 12,0, 8,4, 6,7, 10,8, 9,8, 9,2, 9,0, 3.3, Skatter og afgifter, 1, 215,0, 228,4, 220,4, 231,2, 231,1, 243,6, 241,4, 251,5, 3.4, Løbende overførsler, 10,5, 10,3, 10,3, 10,3, 9,7, 9,4, 9,4, 9,9, 4., Kapitalindtægter, 2, 0,7, 0,3, 0,4, 0,4, 0,5, 0,5, 0,5, 0,6, B., Indtægter i alt, 262,1, 269,7, 258,0, 266,9, 271,1, 282,7, 279,1, 289,9, C., Den offentlige saldo, -5,7, -0,1, -10,1, -4,2, -4,1, 9,4, 9,5, 9,2, D., Offentligt forbrug, 121,3, 125,5, 125,9, 131,2, 124,6, 127,2, 128,3, 133,4, * Foreløbige tal., 1, Eksklusive EU-skatter og kapitalskatter., 2, Inklusive kapitalskatter., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af fjerde kvartal 2014, Dette er den første offentliggørelse af offentlige finanser for fjerde kvartal 2014. Derudover er første, andet og tredje kvartal revideret. Opgørelsen sker for kommuner og regioner med udgangspunkt i de indberettede foreløbige regnskabsoplysninger for året fra bogføringssystemerne. For statens vedkommende anvendes sammenlagte månedsudtræk fra statsregnskabet. Der er en forskel mellem de summerede kvartals- og månedsindberetninger og det endelige årsregnskab. Forskellen skyldes konteringer, som ikke er foretaget i løbet af året, men først er konteret i den såkaldte supplementsperiode, som løber et par måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden kan vedrøre alle årets kvartaler. Ved opgørelsen af fjerde kvartal erstattes det skønnede bidrag fra supplementsperioden til de enkelte kvartaler med bidrag fra den reelle, men foreløbige supplementsperiode. Der må således tages forbehold for eventuelle senere korrektioner og rettelser i bidraget fra supplementsperioden, når den endelige afslutning af regnskaberne har fundet sted., Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2014, 25. marts 2015 - Nr. 144, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistik­dokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18963

    NYT: Fald i ØMU-gæld og stigning i offentlig nettogæld

    25. marts 2015, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt med 25,6 mia. kr. til 867,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2014, så den udgør 45,3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld steg med 8,1 mia. kr. i fjerde kvartal, så den ved udgangen af december var på 76,0 mia. kr., svarende til 4,0 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Passiverne og aktiverne steg, Stigningen i nettogælden i fjerde kvartal skyldes et tab som følge af omvurderinger på obligationer m.m. på 17,3 mia. kr., der til dels blev modsvaret af et overskud på den offentlige saldo på 9,2 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:144, ). Samlet gav disse to forhold en forøgelse af nettogælden på de nævnte 8,1 mia. kr. , Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi steg med 15,3 mia. kr. og udgjorde 1.158,9 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal. Forøgelsen af passivbeholdningen skyldes dels en stigning som følge af kursstigninger på obligationer mv. på 19,6 mia. kr., dels et fald som følge af finansielle transaktioner på 4,3 mia. kr. , Aktivbeholdningen steg med 7,2 mia. kr. i fjerde kvartal og udgjorde dermed 1.082,9 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes en forøgelse som følge af finansielle transaktioner på 4,9 mia. kr. sammenholdt med en forøgelse som følge af pris- og kursændringer på beholdningen af aktier og obligationer mv. på 2,3 mia. kr., Fra nettoformue til nettogæld, I 2007 blev nettogælden vendt til en finansiel nettoformue. Nettoformuen voksede yderligere frem til midten af 2008, hvor den udgjorde 6,7 pct. af BNP. I løbet af 2008 stagnerede nettoformuen, og siden midten af 2009 har nettoformuen udvist en faldende tendens. I 2011 blev den vendt til nettogæld. Frem til fjerde kvartal 2012 har nettogælden været voksende, hvorefter den har udvist en svingende tendens. I fjerde kvartal 2014 udgjorde nettogælden som nævnt 4,0 pct. af BNP., ØMU-gælden faldt, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, faldt med 1,4 procentpoint til , 45,3 , pct. af BNP i fjerde kvartal. Dette fald, der beløbsmæssigt udgør 25,6 , mia. kr., , skyldes et fald, i statsgælden. ØMU-gælden udgjorde 867,, 9 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal 2014. I forhold til fjerde kvartal 2013 er ØMU-gælden i pct. af BNP steget med 0,3 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi,  , 2012*, 2013*, 2014*,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , konsolideret, 879,0, 850,6, 838,9, 867,2, 881,3, 849,8, 853,8, 859,6, 893,6, 867,9, Handelskreditter mv., 1, 114,5, 142,6, 121,6, 115,1, 109,4, 150,6, 112,6, 118,3, 112,8, 149,6, Korrektion for markedsværdi, 141,5, 130,2, 124,9, 109,0, 103,7, 79,9, 103,7, 114,3, 137,2, 141,4, Samlede passiver,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , markedsværdi , 1, 135,0, 1, 123,4, 1, 085,4, 1, 091,3, 1, 094,4, 1, 080,3, 1, 070,1, 1, 092,2, 1, 143,6, 1, 158,9, Aktiver, markedsværdi, 1, 062,5, 1, 022,9, 1, 014,3, 1, 035,2, 1, 041,2, 1, 029,4, 999,2, 1, 028,6, 1, 075,7, 1, 082,9, Nettogæld (passiver -,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , aktiver), markedsværdi, 72,5, 100,4, 71,2, 56,1, 53,2, 50,9, 70,9, 63,5, 67,9, 76,0,  , pct. af BNP, ØMU-gæld, 47,1, 45,6, 44,5, 46,0, 46,7, 45,0, 44,6, 44,9, 46,7, 45,3, Nettogæld, 3,9, 5,4, 3,8, 3,0, 2,8, 2,7, 3,7, 3,3, 3,5, 4,0, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2014, 25. marts 2015 - Nr. 145, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18962

    NYT: Fald i ØMU-gæld og stigning i offentlig nettogæld

    25. juni 2015, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt med 6,8 mia. kr. til 860,1 mia. kr. i første kvartal 2015, så den udgør 43,6 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld steg med 42,9 mia. kr. i første kvartal, så den ved udgangen af marts var på 112,6 mia. kr., svarende til 5,7 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Passiverne steg og aktiverne faldt, Stigningen i nettogælden i første kvartal skyldes hovedsageligt et tab som følge af kursændringer på obligationer m.m. på 32,2 mia. kr. samt et underskud på den offentlige saldo på 10,7 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:144, ). Samlet gav disse to forhold en forøgelse af nettogælden på de nævnte 42,9 mia. kr. , Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi steg med 38,6 mia. kr. og udgjorde 1.203,7 mia. kr. ved udgangen af første kvartal. Forøgelsen af passivbeholdningen skyldes overvejende kursstigninger på statsobligationerne. Den samlede effekt af kursstigninger mv. var på 42,8 mia. kr. Sammenholdt med et fald som følge af finansielle transaktioner på 4,1 mia. kr. blev den samlede ændring af passivbeholdningen dermed 38,6 mia. kr. , Aktivbeholdningen faldt med 4,3 mia. kr. i første kvartal og udgjorde dermed 1.091,1 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes et fald som følge af finansielle transaktioner på 14,9 mia. kr. sammenholdt med en forøgelse som følge af kursændringer på beholdningen af aktier og obligationer mv. på 10,6 mia. kr., ØMU-gælden faldt, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, faldt med 1,6 procentpoint til , 43,6 , pct. af BNP i første kvartal. Dette fald, der beløbsmæssigt udgør 6,8 , mia. kr., , skyldes et fald, i statsgælden. ØMU-gælden udgjorde 860,1, mia. kr. ved udgangen af første kvartal 2015. I forhold til første kvartal 2014 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med 0,8 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi*,  , 2012, 2013, 2014, 2015,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , konsolideret, 850,6, 838,9, 867,2, 881,3, 849,7, 852,9, 857,9, 891,0, 866,8, 860,1, Handelskreditter mv., 1, 142,6, 121,8, 115,6, 110,1, 151,1, 114,3, 120,8, 116,2, 155,7, 157,0, Korrektion for markedsværdi, 154,6, 148,3, 130,5, 123,2, 92,7, 104,1, 114,9, 138,2, 142,6, 186,6, Samlede passiver,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , markedsværdi , 1, 147,8, 1, 109,0, 1, 113,3, 1, 114,6, 1, 093,5, 1, 071,3, 1, 093,6, 1, 145,4, 1, 165,1, 1, 203,7, Aktiver, markedsværdi, 1, 022,9, 1, 014,2, 1, 035,3, 1, 041,4, 1, 029,4, 1, 000,5, 1, 031,1, 1, 079,4, 1, 095,4, 1, 091,1, Nettogæld (passiver,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , -aktiver), markedsværdi, 125,0, 94,7, 77,9, 73,1, 64,1, 70,8, 62,6, 66,0, 69,7, 112,6,  , pct. af BNP, ØMU-gæld, 45,6, 44,5, 46,0, 46,7, 45,0, 44,4, 44,7, 46,4, 45,2, 43,6, Nettogæld, 6,7, 5,0, 4,1, 3,9, 3,4, 3,7, 3,3, 3,4, 3,6, 5,7, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 1. kvt. 2015, 25. juni 2015 - Nr. 322, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. september 2015, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19170

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation