Forside

Søgeresultat

Viser resultat 531 - 540 af 1395

NYT: Netto- og ØMU-gælden falder

23. marts 2016, Den offentlige nettogæld faldt med 4,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2015, så den ved udgangen af december var på 108,3 mia. kr., hvilket svarer til 5,5 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt med 27,6 mia. kr. til 797,7 mia. kr. i fjerde kvartal, så den udgjorde 40,2 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Både passiverne og aktiverne faldt, Faldet i nettogælden i fjerde kvartal skyldes hovedsageligt et fald i markedsværdien af statsobligationerne samt en stigning i markedsværdien af statens aktiver m.m., hvilket giver omvurderinger på i alt 8,8 mia. kr.. Sammenholdt med et underskud på den offentlige saldo på 3,9 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:143, ) resulterer dette i det nævnte fald i nettogælden på 4,9 mia. kr., Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi faldt med 14,2 mia. kr. og udgjorde 1.073,0 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal. Faldet i passivbeholdningen skyldes hovedsageligt et fald i mængden og værdien af statsobligationer på 58,1 mia. kr. Faldet blev mestendels modvirket af en forøgelse af mængden af langfristede lån, handelskreditter og andre udeståender på 43,8 mia. kr., Aktivbeholdningen faldt med 9,2 mia. kr. i fjerde kvartal og udgjorde dermed 964,7 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes hovedsageligt fald i indskud i pengeinstitutter på 32,1 mia. kr. Faldet modvirkes delvist af en forøgelse af mængden af obligationer, ejerandele samt kommunale skattetilgodehavender på 21,8 mia. kr., ØMU-gælden faldt, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, faldt med 1,4 procentpoint til , 40,2 , pct. af BNP i fjerde kvartal. Dette fald, der beløbsmæssigt udgør 27,6 , mia. kr., , skyldes et fald, i den statslige gæld. ØMU-gælden udgjorde 797,7, mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal 2015. I forhold til fjerde kvartal 2014 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med 4,6 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi*, , 2013, 2014, 2015, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi konsolideret, 881,5, 849,9, 853,7, 859,4, 893,1, 869,6, 862,3, 837,8, 825,4, 797,7, Handelskreditter mv., 1, 110,1, 151,1, 114,1, 120,5, 115,8, 155,1, 154,1, 116,1, 116,6, 153,9, Korrektion for markedsværdi, 123,4, 92,9, 104,0, 114,5, 137,4, 141,5, 185,5, 133,2, 145,2, 121,4, Samlede passiver, markedsværdi , 1, 115,0, 1, 093,9, 1, 071,8, 1, 094,4, 1, 146,3, 1, 166,2, 1, 201,9, 1, 087,1, 1, 087,2, 1, 073,0, Aktiver, markedsværdi, 1, 030,2, 1, 017,7, 985,4, 1, 014,9, 1, 061,6, 1, 071,9, 1, 063,3, 997,6, 973,9, 964,7, Nettogæld (passiver- aktiver),, , , , , , , , , , , markedsværdi, 84,8, 76,3, 86,4, 79,5, 84,7, 94,3, 138,6, 89,6, 113,3, 108,3, , pct. af BNP, ØMU-gæld, 46,3, 44,7, 43,9, 44,2, 46,0, 44,8, 43,5, 42,2, 41,6, 40,2, Nettogæld, 4,5, 4,0, 4,4, 4,1, 4,4, 4,9, 7,0, 4,5, 5,7, 5,5, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken. BNP for 2015 er fra Økonomisk Redegørelse - december 2015, 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Sammenlægning med Finansielle kvartalsregnskaber, Fra udgivelsen af første kvartal 2016 sammenlægges , Nyt fra Danmarks Statistik, for Kvartalsvise offentlige finanser med , Nyt fra Danmarks Statistik, for Finansielle kvartalsregnskaber. Den første nye , Nyt fra Danmarks Statistik, offentliggøres 24. juni 2016, og vil dermed indeholde tal for både den offentlige saldo (nettofordringserhvervelsen), den finansielle nettogæld og ØMU-gælden., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2015, 23. marts 2016 - Nr. 144, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20683

NYT: Budgetteret underskud på 51 mia. kr. i 2015

20. marts 2015, I 2014 er der opgjort et overskud på 24 mia. kr. og i 2015 er der budgetteret med et underskud på 51 mia. kr. i løbende priser. Hvis der ses bort fra de ekstraordinære indtægter i 2014, som følge af omlægningen af kapitalpensionsordningen, bliver overskuddet dog vendt til et underskud på 38 mia. kr. I 2015 er der budgetteret med ekstraordinære indtægter fra denne omlægning på 15 mia. kr. Årene 2012 og 2013 er også påvirket af ekstraordinære effekter. Den føromtalte omlægning af kapitalpensionsordningen giver et ekstraordinært merprovenu i omegnen af 33 mia. kr. i 2013. I 2012 er underskuddet højere end i de omkringliggende år. Det skyldes bl.a. den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag, som beløber sig til 28 mia. kr., Offentligt forbrug budgetteret til 526,5 mia. kr. i 2015, Det offentlige forbrug er budgetteret til 526,5 mia. kr. i 2015 og opgjort til 513,4 mia. kr. i 2014. Der er hermed tale om en budgetteret stigning på 2,5 pct. i løbende priser fra 2014 til 2015 mod en opgjort stigning på 1,9 pct. året før., Samlede offentlige udgifter på 1.105 mia. kr. i 2015, De samlede offentlige udgifter er budgetteret til 1.105 mia. kr. i 2015 og opgjort til 1.099 mia. kr. i 2014. De budgetterede udgifter i 2015 er fordelt med 328 mia. kr. til aflønning af ansatte, 189 mia. kr. til forbrug i produktion mv., 29 mia. kr. til sociale ydelser i naturalier, 482 mia. kr. til løbende overførsler og 77 mia. kr. til investeringer og andre kapitaludgifter., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service, , , 2011, 2012*, 2013*, 2014*, 2015*, , , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 965, 809, 993, 420, 1, 002, 089, 1, 017, 353, 1, 027, 467, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 324, 555, 334, 497, 342, 262, 347, 770, 355, 113, 2., Kapitaludgifter, 76, 358, 104, 423, 74, 616, 81, 378, 77, 306, 2.1, Kapitalakkumulation, 59, 293, 70, 152, 68, 272, 73, 193, 71, 289, 2.1, Kapitaloverførsler, 17, 065, 34, 271, 6, 344, 8, 185, 6, 018, A., Udgifter i alt, 1, 042, 167, 1, 097, 843, 1, 076, 706, 1, 098, 731, 1, 104, 773, 3., Driftsindtægter, 997, 293, 1, 028, 309, 1, 054, 851, 1, 120, 477, 1, 050, 561, 3.1, Salg af varer og tjenester, 53, 972, 54, 507, 54, 440, 55, 824, 52, 737, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 17, 481, 18, 420, 19, 376, 19, 968, 19, 363, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 54, 096, 50, 482, 44, 625, 38, 722, 29, 690, 3.4, Løbende skatter, 827, 832, 863, 010, 895, 010, 967, 613, 910, 238, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 22, 710, 21, 162, 19, 301, 18, 818, 19, 163, 3.6, Andre løbende overførsler, 21, 204, 20, 727, 22, 097, 19, 532, 19, 370, 4., Kapitalindtægter, 6, 906, 1, 093, 1, 831, 2, 196, 3, 433, B., Indtægter i alt, 1, 004, 200, 1, 029, 401, 1, 056, 682, 1, 122, 673, 1, 053, 995, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 31, 484, 34, 889, 52, 762, 103, 124, 23, 095, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A), , , , , , , (fordringserhvervelse, netto), -37, 967, -68, 442, -20, 023, 23, 943, -50, 778, *Foreløbige tal., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service, , , 2011, 2012*, 2013*, 2014*, 2015*, , , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 310, 199, 314, 276, 316, 685, 323, 848, 328, 331, 2., Forbrug af fast realkapital, 55, 211, 56, 318, 57, 305, 57, 619, 58, 738, 3., Forbrug i produktionen , 170, 159, 178, 023, 178, 153, 181, 612, 185, 582, 4., Andre produktionsskatter, 2, 794, 2, 990, 2, 992, 3, 012, 3, 001, 5., Andre produktionssubsidier, -6, 152, -6, 643, -6, 607, -, 6, 414, -5, 775, 6., Produktion (1+2+3+4+5), 532, 210, 544, 964, 548, 528, 559, 677, 569, 876, 7., Sociale ydelser i naturalier, 29, 853, 29, 972, 29, 254, 29, 556, 28, 724, 8., Salg af varer og tjenester, -53, 972, -54, 507, -54, 440, -55, 824, -52, 737, 9., Egenproduktion overført til investering, -17, 481, -18, 420, -19, 376, -19, 968, -19, 363, 10., Forbrugsudgift (5+6-7), 490, 610, 502, 010, 503, 966, 513, 441, 526, 500, *Foreløbige tal., Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version) 2014-2015, 20. marts 2015 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version), Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de tilgrundliggende regnskabs- og budgetdokumenter foreligger nationalregnskabskodet på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer på almindelige servicevilkår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19189

NYT: Danskernes digitale distancearbejde er i EU's top

31. marts 2020, COVID-19 har lukket det meste af Europa ned, og på få dage blev flere hundrede tusinde danskeres arbejde og uddannelse - og fx også indkøb - ændret til at foregå digitalt fra hjemmet. I denne tema-artikel ser vi nærmere på danskernes digitale færdigheder og den digitale omstilling i Danmark sammenlignet med andre EU lande. Resultaterne viser, at målt i forhold til færdigheder og infrastruktur er Danmark et af de meste digitale lande i Europa. Det udnyttes bl.a. i organiseringen af arbejdet, hvor en stor del af arbejdsstyrken jævnligt arbejder hjemmefra. Danmark er derfor bedre rustet end mange andre lande i forhold til hurtigt at kunne omstille arbejds- og hverdagslivet i fx en sundhedsmæssig krisesituation som COVID-19. 97 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år er på internettet., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, . Tabel id: isoc_sk_dskl_i., Danskernes digitale færdigheder er over EU-gennemsnittet, EU Kommissionens årlige , redegørelse, om digitalisering opdeler digitale færdigheder i hhv. , lave, basale, og , over basale færdigheder, . Andelen af befolkningen i den øverste kategori er højest i Island, Norge, Nederlandene, Danmark, Finland og Storbritannien, hvor halvdelen af befolkningen har , over basale, digitale færdigheder. Andelen af danskere med , basale, eller , over basale, digitale kundskaber er 70 pct. Det er samme andel som i Tyskland, mens EU-gennemsnittet ligger på 58 pct. Seks lande ligger foran Danmark og Tyskland med højere andele med mindst , basale, digitale færdigheder. De seks lande er Island, Norge, Nederlandene, Finland, Storbritannien og Sverige. 30 pct. af danskerne har enten , lave, digitale færdigheder eller bruger slet ikke internettet. Den tilsvarende andel er 42 pct. for EU, 18 pct. for Norge og 20 pct. for Nederlandene., Danmark har en af EU's bedste digitale infrastruktur, Digital tilslutning betragtes som en social ret i EU. Kommissionen vurderer, at Danmark er det EU-land, hvor tilgængeligheden og anvendelsen af bredbåd, også kaldt ', connectivity, ', , er bedst i 2019. Danmarks førerposition skyldes især udbredelsen af mobilt bredbånd. , Stort set alle danskere er online, Langt de fleste EU-borgere er på nettet i 2019. Andelen af internetbrugere er 86 pct. i EU. Island, Norge og Danmark topper listen over lande med flest internetbrugere. Andelen, som ikke er på nettet er én pct. i Island, 2 pct. i Norge og 3 pct. i Danmark. Andelen af offline borgere er lavest i lande med stærk digital infrastruktur og it-færdigheder., To ud af tre danskere søger sundhedsinformation på nettet, Danskerne er flittige brugere af internettet sammenlignet med de fleste andre EU-lande. Uanset hvilken internetaktivitet der ses på, er udbredelsen i Danmark højere end EU-gennemsnittet. Digital selvbetjening ved hjælp af tjenester på offentlige hjemmesider, sociale medier, netbank og internetkøb er eksempler på aktiviteter, som flere borgere udfører i Danmark end i de andre EU-lande. For eksempel søger to ud af tre danskere sundhedsrelateret information på nettet Læs mere om danskernes it-vaner i publikationen, It-anvendelse i befolkningen 2019, ., Udbredelsen af udvalgte internetaktiviteter. 2019, , Danmark, EU28, , pct., Bruger netbank, 91, 58, Anvender digital selvbetjening på offentlige hjemmesider, 92, 55, Bruger sociale netværkstjenester fx Facebook, Linkedin, 81, 57, Sender og modtager e-mails, 94, 75, Bruger instant messaging fx Messenger, Skype, Whatsapp, 77, 67, Læser online aviser, nyhedsmedier, mv, 82, 63, Køber varer eller tjenester på nettet (seneste tre måneder), 74, 53, Sælger varer eller tjenster online, 28, 20, Søger informationer om varer og tjenester på nettet, 85, 68, Søger sundhedsrelaterede informationer online, 67, 55, Deltager i online demokrati fx afstemninger, høringer eller underskriftsindsamlinger, 27, 17, Deltager i e-læringsaktiviteter , 32, 23, Anm.: Tallene er opgjort i pct. af befolkningen mellem 16-74 år. , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2019, og , Eurostat, ., Mange har arbejdet hjemmefra allerede før COVID-19, Hjemmearbejde via internettet er især udbredt i de nordiske lande og Nederlandene, hvor omkring halvdelen af de beskæftigede har arbejdet hjemmefra mindst én gang i 2018. For hele EU gælder, at 27 pct. af de beskæftigede mellem 25 og 64 år tog mindst én hjemmearbejdsdag i 2018. I Danmark angiver 50 pct., at de har arbejdet hjemmefra via internettet mindst én gang i 2018, hvilket svarer til 1,2 mio. beskæftigede i aldersgruppen. , Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, . Tabel id: isoc_iw., Hver fjerde er vant til at arbejde hjemmefra mindst en gang om ugen, Hver tiende beskæftigede i alderen 25-64 år har arbejdet hjemmefra , hver dag eller næsten hver dag, i 2018. Det svarer til 250.000 danskere. Daglig eller næsten daglig hjemmearbejde er mest udbredt i Norge (16 pct.), Island (15 pct.), Finland (14 pct.), Luxembourg (13 pct.) og Nederlandene (12 pct.). EU-gennemsnittet ligger på 8 pct. Hver fjerde arbejder hjemmefra mindst én gang om ugen i Danmark. Det er 7 procentpoint højere end EU-gennemsnittet på 17 pct., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, . Tabel id: isoc_iw., Flest arbejder hjemmefra i , Information og kommunikation, Der er store forskelle på andelen af medarbejdere i de forskellige brancher, der benytter sig muligheden for at kunne tage arbejdet med hjem. , Information og Kommunikation er, den branche, hvor langt de fleste arbejder hjemmefra. Branchen , finansiering og forsikring, er på andenpladsen efterfulgt af , videnservice, og , offentlig administration., Hver fjerde i offentlig administration var vant til hjemmearbejde før COVID-19, Hyppigt hjemmearbejde, dvs. hjemmearbejde udført mindst én gang om ugen, er mest udbredt i brancherne , information og kommunikation, (30 pct.) og , offentlig administration, (27 pct.). Branchen , handel, transport, hotel og restauration, følger efter med 25 pct. af beskæftigede, der tager en ugentlig hjemmearbejdsdag. , It-anvendelse i befolkningen (tema) 2019 digitale færdigheder, 31. marts 2020 - Nr. 125, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. august 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36617

NYT: Offentligt overskud på 27,4 mia. kr. i 1. kvt. 2024

Offentlig saldo , 27,4 mia. kr., 1. kvt. 2024, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 591,9, mia. kr. , 1. kvt. 2024, +, 28,6, mia. kr., 4. kvt. 2023 til 1. kvt. 2024, Se tabel, 26. juni 2024, Ændret 15. oktober 2024 kl. 09:18, Der er desværre opdaget fejl i nogle af tallene. Tallene er rettet og markeret med rød. Anden figur er ligeledes opdateret med nye tal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I første kvartal 2024 var der et overskud på de offentlige finanser på 27,4 mia. kr., hvilket er 20,4 mia. kr. højere end i fjerde kvartal 2023. De offentlige udgifter udgjorde 328,6 mia. kr. i første kvartal. De største udgiftsposter var indkomstoverførsler til husholdningerne med 110,4 mia. kr. og aflønning af ansatte med 99,8 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 356,0 mia. kr. i første kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter samt selskabs- og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste , Økonomisk Redegørelse, . Statistikken for kvartalsvise offentlige finanser er blevet hovedrevideret tilbage til første kvartal 1999 siden seneste offentliggørelse. Find yderligere information i afsnittet "Hovedrevision af nationalregnskabet"., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue steg med , 28,6, mia. kr. i første kvartal 2024. Dermed udgjorde nettoformuen , 591,9, mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen kan primært tilskrives et offentligt overskud på 27,4 mia. kr., hvorimod omvurderinger og andre mængdemæssige ændringer af finansielle aktiver trak nettoformuen i den modsatte retning. Den offentlige finansielle nettoformue er steget med , 20,8 mia, . kr. i løbet af det sidste år. Statistikken for finansielle konti for offentlig forvaltning og service er blevet hovedrevideret tilbage til første kvartal 1995 siden seneste offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Næsten uændret ØMU-gæld, ØMU-gælden steg med 5,8 mia. kr. til 949,3 mia. kr. i første kvartal 2024. Dermed udgjorde ØMU-gælden 32,6 pct. af BNP ved udgangen af første kvartal 2024. Stigningen i ØMU-gælden skyldes hovedsageligt en forøgelse af statens langsigtede gældsudstedelser på 11,8 mia. kr., hvorimod et fald i statens udestående skatkammerbeviser var med til at mindske stigningen i ØMU-gælden. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i statistikdokumentationen for , Offentligt underskud og gæld i EU-landene, . Statistikken for Danmarks kvartalsvise ØMU-gæld er blevet hovedrevideret tilbage til første kvartal 2000 siden seneste offentliggørelse. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Hovedrevision af nationalregnskabet, Hovedrevisionen er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert 5. år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande., Denne hovedrevision af de kvartalsvise offentlige finanser har ikke haft nogen nævneværdig effekt på det offentlige forbrug, mens den offentlige saldo er forbedret i mindre grad. Ovenstående er uddybet i , Hovedrevision af offentlig forvaltning og service, . Billedet i forhold til effekten af hovedrevision 2024 på den offentlige nettoformue og ØMU-gælden er det samme., Den offentlige nettoformue er blevet revideret i en lang række år. Det er dog ikke i et omfang, som grundlæggende ændrer på billedet af offentlig forvaltning og services nettoformue. Påvirkningen kommer fra sektorskiftet for enheden KommuneKredit, der med hovedrevisionen 2024 nu er en del af offentlig forvaltning og service. Dette sektorskift har haft betydning for dels nettoformuen og især for beholdningen af aktiver og passiver., ØMU-gælden er ligeledes påvirket af hovedrevisionen 2024. Påvirkningen kommer også her især fra sektorskiftet for enheden KommuneKredit, der har medført en forøgelse af den danske ØMU-gæld. Stigningen i ØMU-gælden svarer omtrent til Kommunekredits gældsudstedelser fratrukket udlån, som Kommunekredit yder over for enheder tilhørende offentlig forvaltning og service., Som en del af hovedrevision 2024, er der endvidere indarbejdet nye kilder for monetære finansielle institutter (MFI), værdipapirstatistik samt betalingsbalancestatistik. Dette har været med til at berige statistikken især ift. modpartsoplysninger på de finansielle poster., Ovenstående er yderligere uddybet her: , Hovedrevision af finansielle konti for offentlig forvaltning og service, ., Revisioner siden seneste offentliggørelse, Den offentlige saldo er i fjerde kvartal 2023 blevet opjusteret med 0,3 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Således er overskuddet i fjerde kvartal 2023 nu opgjort til 7,0 mia. kr. mod 6,7 mia. kr. ved seneste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af momsindtægterne på 1,3 mia. kr. og en opjustering af renteudgifterne på 1,0 mia. kr., Offentlig saldo , 27,4 mia. kr., 1. kvt. 2024, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 591,9, mia. kr. , 1. kvt. 2024, +, 28,6, mia. kr., 4. kvt. 2023 til 1. kvt. 2024, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2024, 26. juni 2024 - Nr. 191, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. september 2024, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47447

NYT: Over halvdelen af de 16-74 årige streamer

20. juni 2018, Andelen af befolkningen, der streamer musik eller film mv. vokser fortsat. Næsten fire ud af fem streamer via deletjenester som Youtube, tre ud af fem ser catch-up tv fra tv-stationer og 54 pct. bruger video on demand (VoD), dvs. streamer film og serier fra globale kommercielle streamingtjenester fx Netflix og HBO. Nye tal om befolkningens brug af internet bekræfter således tendensen tegnet i , Nyt fra Danmarks statistik, 2018:210, , , Musik 2017, , nemlig at vi streamer som aldrig før., 97 pct. af unge streamer fra deletjenester, Kvinder streamer mindre end mænd, især når det gælder musik, hvor andelen er 72 pct. blandt mændene og 63 pct. blandt kvinderne. Der er også en tydelig sammenhæng mellem alder og streaming, idet brug af streamingstjenester falder kraftigt med alderen. Forskellen er størst i udbredelsen af streaming fra kommercielle udbydere (fx HBO og Netflix) med 85 pct. blandt de 16-24 årige mod 12 pct. blandt de 65-74-årige. Streaming fra tv-stationer (fx dr.dk, TV2 Play) og deletjenester falder også med alderen, dog mindre markant end streaming fra kommercielle udbydere., Andelen af digitale borgere nærmer sig 100 pct., Kun to pct. af danskerne angiver, at de aldrig er på nettet i 2018. Til sammenligning var andelen 12 pct. for ti år siden. Otte ud at ti danskere er på nettet flere gange dagligt og yderligere 12 pct. anvender internet dagligt eller næsten dagligt. Internetbrug er blevet en del af hverdagen selv i den øverste aldersgruppe mellem 65-74 år, hvor tre ud af fire er på nettet mindst dagligt eller næsten dagligt., Fire ud af fem har en profil på sociale medier, Mere traditionelle internetaktiviteter fx kommunikation via e-mail, er fortsat udbredte, idet 94 pct. af danskerne sender e-mails i 2018. Informationssøgning på offentlige myndigheders hjemmesider (90 pct.), netbank (89 pct.) og informationssøgning om varer og tjenester (88 pct.) er de mest populære internetaktiviteter i undersøgelsen. 84 pct. af befolkningen klikker sig til varer og tjenester i onlinebutikkerne, fire ud af fem har en profil på sociale medier og 61 pct. gemmer filer mv. i skyen., Udvalgte indikatorer om danskernes it-vaner. 2018, , Alle, , , Mænd, , Kvinder, , , 16-24, år, 25-34, år, 35-44, år, 45-54, år, 55-64, år, 65-74, år, , pct. af befolkningen, 16-74 år, Har aldrig brugt internet, 2, , 2, 2, , 0, 0, 0, 2, 2, 6, Internetbrug flere gange dagligt, 80, , 80, 79, , 95, 89, 91, 81, 70, 51, Internetbrug - hver dag eller næsten hver dag, 12, , 12, 12, , 4, 8, 5, 12, 18, 25, Internetbrug via mobiltelefon, 88, , 88, 89, , 98, 95, 96, 92, 83, 65, Musik - streaming/webradio, 68, , 72, 63, , 97, 85, 83, 65, 47, 27, Streaming - tv-stationer, 58, , 60, 56, , 74, 71, 69, 55, 46, 29, Streaming - kommercielle udbydere, 54, , 57, 52, , 85, 76, 67, 53, 30, 12, Streaming - deletjenester, 79, , 82, 77, , 97, 92, 88, 80, 69, 45, Sociale medier, 79, , 76, 81, , 97, 91, 89, 80, 67, 46, Informationssøgning om varer mv., 88, , 88, 88, , 93, 93, 92, 90, 86, 72, Informationssøgning off. hjemmesider, 90, , 89, 90, , 90, 92, 94, 90, 89, 81, Indsendelse af opl. til det offentlige, 73, , 74, 72, , 69, 80, 81, 75, 69, 61, Netbank, 89, , 89, 90, , 84, 94, 94, 91, 89, 83, e-handel, salg af varer mv., 30, , 31, 28, , 25, 36, 43, 35, 20, 16, e-handel, køb af varer mv. , 84, , 84, 85, , 92, 89, 93, 86, 80, 65, Har aldrig e-handlet, 8, , 8, 7, , 2, 4, 3, 6, 11, 20, Tidsreservation for lægeaftale, 41, , 38, 45, , 35, 45, 40, 44, 43, 38, e-mail, 94, , 93, 94, , 95, 98, 96, 95, 93, 84, Cloud tjenester til at gemme filer mv., 61, , 61, 60, , 77, 70, 62, 59, 52, 45, Anmærkning: Referenceperioden for de viste aktiviteter er de seneste tre måneder undtagen internetkøb, der refererer til de seneste 12 måneder., It-anvendelse i befolkningen 2018, 20. juni 2018 - Nr. 245, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. august 2019, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24592

NYT: Danmark bruger sociale medier mest i EU

17. august 2023, Ni ud af ti borgere brugte sociale medier i starten af 2023. Andelen af befolkningen på sociale medier var 6 procentpoint højere i 2023 (91 pct.) i forhold til året før, hvor andelen var 85 pct. De senest tilgængelige sammenlignelige tal fra de øvrige EU-lande er fra 2022, hvor Danmark var det land i EU, hvor udbredelsen af brug af sociale medier var højest. Frankrig havde den laveste andel af befolkningen på sociale medier med 44 pct. mens gennemsnittet i EU var 58 pct., Kilde:, www.statistikbanken.dk/bebrit09, og , Eurostat, (Individuals - internet activities [ISOC_CI_AC_I]). Ny EU-tal offentliggøres i december 2023., De mest anvendte sociale medier i 2023, Når 91 pct. af befolkningen er på sociale medier svarer det til ca. 4 mio. personer i aldersgruppen 16-74-årige, som er den population statistikken dækker. Facebook var fortsat det sociale medie, som flest brugte med 84 pct. Det næstmest udbredte sociale medie var Instagram (56 pct.) efterfulgt af Snapchat (45 pct.). En tredjedel af befolkningen havde en profil på den arbejdsrelaterede netværkstjeneste, LinkedIn. , Kilde: Særkørsel fra it-anvendelse i befolkningen 2023., Tallene skal ses i lyset af aldersafgrænsningen, som dækker de 16 til 74-årige., Mænd er til X (Twitter), mens kvinder er til Pinterest, Der er generelt lidt flere kvinder end mænd, der bruger de sociale medier, men forskellen er lille, 89 pct. af mændene var på sociale medier mod 93 pct. af kvinderne i starten af 2023. Der er dog væsentlige forskelle på de enkelte sociale medier. 33 pct. af kvinderne bruger Pinterest mod 10 pct. blandt mændene. Instagram, Snapchat og TikTok tæller også flere kvindelige brugere i Danmark. Omvendt er der flere mænd (19 pct.) end kvinder (7 pct.), der bruger X. Ligeledes er LinkedIN også mere populær blandt mænd (37 pct.) end kvinder (30 pct.)., Alle 16-19-årige er på sociale medier, Selvom sociale medier er en del af langt de flestes mediebrug i Danmark, er der fortsat forskel på aldersgrupperne, idet brugen falder støt med alderen. Mens 100 pct. af de 16-19-årige havde en profil på mindst en tjeneste i starten af 2023, var den tilsvarende andel 66 pct. blandt de 70-74-årige. Forskellen mellem unges og ældres anvendelse af sociale medier er blevet væsentligt mindre siden 2017. Dengang brugte 99 pct. af de unge på 16-19-årige sociale medier mod 31 pct. af de ældre på 70-74-årgie. Ældre borgere er de seneste ti år blevet markant mere digitale. Ældres internetbrug er tidligere beskrevet i Bag Tallene: , Danske ældre er de mest digitale i EU, og , Ældre er mere digitale end nogensinde før, ., Halvdelen af de 16-19-årige anvender mindst fem sociale medier, Tre ud af fire brugte mindst to sociale medier i starten af 2023. Især yngre borgere anvendte flere sociale medier. I aldersgruppen 16-19-årige brugte fire ud af fem mindst fire tjenester, mens halvdelen havde en profil på mindst fem tjenester. I den ældste aldersgruppe (70-74-årige) anvender halvdelen af dem, der er på sociale medier, kun én tjeneste. I gennemsnit brugte befolkningen tre sociale medier i starten af 2023. Undersøgelsen spurgte til syv af de mest udbredte sociale medier, som vises på figuren ovenfor. Respondenterne havde desuden mulighed for at svare , 'Øvrige sociale medier', ., Kilde: Særkørsel fra it-anvendelse i befolkningen 2023. , Nyt tema om digitalisering, Danmarks Statistiks Tema , Digitalisering, har flere oplysninger om befolkningens digitale adfærd, herunder bl.a. online aktiviteter, internetkøb, misinformation og informationssikkerhed. Temasiden belyser desuden flere aspekter af den offentlige digitalisering, digitaliseringen af erhvervslivet og den digitale økonomi., Brug af sociale medier 1. halvår 2023, , Alle, 16-19 år, 20-24 år, 25-29 år, 30-34 år, 35-39 år, 40-44 år, 45-49 år, 50-54 år, 55-59 år, 60-64 år, 65-69 år, 70-74 år, , pct. i aldersgruppen, Bruger ikke internet, 1, 0, 1, 1, 0, 1, 1, 0, 1, 1, 1, 3, 5, Bruger ikke sociale medier, 8, 0, 2, 2, 2, 7, 6, 5, 5, 6, 14, 23, 28, Bruger sociale medier:, , , , , , , , , , , , , , et socialt medie, 17, 2, 2, 3, 7, 17, 14, 17, 21, 27, 29, 34, 33, to sociale medier, 19, 5, 9, 12, 16, 20, 23, 24, 25, 23, 28, 22, 21, tre sociale medier, 20, 12, 17, 22, 29, 20, 23, 23, 27, 22, 16, 12, 9, fire sociale medier, 19, 32, 27, 32, 30, 22, 17, 19, 12, 13, 9, 4, 3, fem sociale medier, 11, 37, 28, 18, 10, 10, 12, 8, 6, 5, 1, 1, 1, 6 sociale medier, 4, 8, 10, 9, 4, 2, 3, 2, 2, 2, 0, 1, 0, 7 sociale medier, 1, 4, 3, 2, 2, 2, 1, 0, 2, 0, 0, 0, 0, 8 sociale medier, 0, 1, 2, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Antal sociale medier i brug (gennemsnit), 2,8, 4,4, 4,2, 3,8, 3,3, 2,8, 2,8, 2,7, 2,5, 2,3, 1,8, 1,4, 1,2, Bruger mindst ét sociale medie, 91, 100, 98, 98, 98, 93, 93, 95, 94, 93, 85, 73, 66, Brug af udvalgte sociale medier 1. halvår 2023, , Alle, 16-19 år, 20-24 år, 25-29 år, 30-34 år, 35-39 år, 40-44 år, 45-49 år, 50-54 år, 55-59 år, 60-64 år, 65-69 år, 70-74 år, , pct. i aldersgruppen, Facebook, 84, 90, 92, 94, 87, 86, 88, 87, 84, 83, 77, 66, 62, Instagram, 56, 90, 86, 79, 72, 57, 57, 53, 50, 45, 33, 26, 22, Snapchat, 45, 90, 80, 74, 67, 43, 41, 37, 31, 30, 22, 15, 9, LinkedIN, 33, 6, 25, 47, 48, 40, 43, 46, 43, 40, 24, 11, 7, Pinterest, 21, 40, 31, 25, 22, 21, 22, 20, 18, 17, 17, 15, 11, TikTok, 19, 80, 60, 29, 17, 12, 12, 11, 8, 7, 2, 3, 2, Twitter, 13, 26, 24, 18, 16, 17, 13, 15, 14, 7, 4, 4, 2, Øvrige , 5, 14, 13, 13, 5, 4, 3, 1, 2, 3, 1, 0, 1, It-anvendelse i befolkningen 2023 brug af sociale medier, 17. august 2023 - Nr. 284, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. september 2024, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46771

NYT: Udgifter til sygedagpenge steg

Offentlig saldo , -1,4 mia. kr., 1. kvt. 2022, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 353,8 mia. kr. , 1. kvt. 2022, +46,0 mia. kr., 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, 28. juni 2022, De sæsonkorrigerede offentlige udgifter til sygedagpenge steg i første kvartal 2022 med 1,2 mia. kr. til 4,9 mia. kr., hvilket er det højeste niveau siden statistikkens start i første kvartal 1999. Stigningen kan hovedsageligt tilskrives mere lempelige refusionsregler og det høje antal COVID-19-smittede i første kvartal. Derudover faldt de sæsonkorrigerede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp med hhv. 0,5 og 0,2 mia. kr. til 3,2 og 2,8 mia. kr. i første kvartal. De samlede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp er dermed steget med 0,5 mia. kr. til 10,9 mia. kr. i første kvartal 2022, hvilket er 4,5 pct. højere end i fjerde kvartal 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, Offentligt underskud i 1. kvt., I første kvartal 2022 var der et underskud på de offentlige finanser på 1,4 mia. kr. Det er en forværring på 7,0 mia. kr. i forhold til fjerde kvartal 2021, hvor der var et overskud på 5,6 mia. kr. Nedgangen i den offentlige saldo kan hovedsageligt forklares ved lavere skatteindtægter. Derudover er de offentlige finanser fortsat påvirket af ekstraordinære udgifter til COVID-19-hjælpepakkerne. I første kvartal 2022 var der udgifter for 2,1 mia. kr. til hjælpepakkerne, hvilket er uændret i forhold til fjerde kvartal 2021. Dermed udgjorde hjælpepakkerne 17,7 pct. af de samlede subsidier på 11,8 mia. kr. i første kvartal. De totale udgifter til COVID-19-relaterede subsidier er indtil videre opgjort til 63,0 mia. kr. siden COVID-19-pandemiens start. Heraf var der udgifter for 35,1 mia. kr. i 2020 og 25,9 mia. kr. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Minkerstatninger for 1,6 mia. kr. i 1. kvt., I første kvartal 2022 var der udgifter til erstatninger og kompensationer til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 for 1,6 mia. kr. De samlede udgifter til kompensationsordningerne til de danske minkavlere er til og med første kvartal 2022 opgjort til 4,9 mia. kr. De totale udgifter til erstatnings- og kompensationsordningerne til de danske minkavlere og følgeerhverv forventes samlet set at blive mellem 15,6 - 18,8 mia. kr., når alle erstatninger og kompensationer er udbetalt., Stor stigning i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 46,0 mia. kr. til 353,8 mia. kr. i første kvartal 2022. Stigningen i nettoformuen skyldes hovedsageligt store kursfald på statens udestående indenlandske statsobligationer på 47,9 mia. kr. De store kursfald på de danske statsobligationer skyldes primært det stigende renteniveau. Derudover var kursstigninger for 3,1 mia. kr. i statens beholdning af aktier i Ørsted og Københavns Lufthavne ligeledes med til at forøge nettoformuen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Revisioner, Den offentlige saldo i fjerde kvartal 2021 er blevet opjusteret med 1,6 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i fjerde kvartal 2021 nu opgjort til 5,6 mia. kr. mod 4,0 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært nye oplysninger om COVID-19-hjælpepakkerne. Indtægterne er næsten uændrede i forhold til seneste offentliggørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Der åbnes for den endelige indberetning til slutafregning i slutningen af maj, og fristen for at indberette bliver på tværs af kompensationsordningerne 30. september 2022., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Opgørelse af pensionsafkastskatten, Pensionsafkastskatten (PAL-skatten) er baseret på et skøn fra Skatteministeriet. Derfor kan skønnet både blive revideret væsentligt op og ned, når nye oplysninger bliver tilgængelige. Ved udarbejdelsen af fjerde kvartal er PAL-skatten baseret på foreløbige regnskabstal fra Skattestyrelsen, som senere bliver revideret i henhold til Danmarks Statistiks revisionspolitik., Offentlig saldo , -1,4 mia. kr., 1. kvt. 2022, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 353,8 mia. kr. , 1. kvt. 2022, +46,0 mia. kr., 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2022, 28. juni 2022 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36012

NYT: Stigning i ØMU-gæld og offentlig nettogæld

18. december 2014, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) steg med 34,5 mia. kr. til 895,3 mia. kr. i tredje kvartal 2014, så den udgør 46,9 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld steg med 5,1 mia. kr. i tredje kvartal, så den ved udgangen af september var på 68,0 mia. kr., svarende til 3,6 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er alene en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Passiverne og aktiverne steg, Stigningen i nettogælden i tredje kvartal skyldes et tab som følge af omvurderinger på obligationer m.m. på 15,2 mia. kr., der til dels blev modsvaret af et overskud på den offentlige saldo på 10,1 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 651, ). Samlet gav disse to forhold en forøgelse af gælden på 5,1 mia. kr. , Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi steg med 52,1 mia. kr. og udgjorde 1.145,2 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal. Forøgelsen af passivbeholdningen skyldes dels en stigning i finansielle transaktioner på 33,8 mia. kr. og dels en stigning som følge af kursstigninger på obligationer mv. på 18,3 mia. kr. , Aktivbeholdningen steg med 47,0 mia. kr. i tredje kvartal og udgjorde dermed 1.077,2 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes en forøgelse som følge af finansielle transaktioner på 43,9 mia. kr. sammenholdt med en forøgelse som følge af pris- og kursændringer på beholdningen af aktier og obligationer mv. på 3,1 mia. kr., Fra nettoformue til nettogæld, I 2007 blev nettogælden vendt til en finansiel nettoformue. Nettoformuen voksede yderligere frem til midten af 2008, hvor den udgjorde 6,7 pct. af BNP. I løbet af 2008 stagnerede nettoformuen, og siden midten af 2009 har nettoformuen udvist en faldende tendens. I 2011 blev den vendt til nettogæld. Frem til fjerde kvartal 2012 har nettogælden været voksende, hvorefter den har udvist en svingende tendens. I tredje kvartal 2014 udgjorde nettogælden 3,6 pct. af BNP., ØMU-gælden steg, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, steg med 1,9 procentpoint til , 46,9 , pct. af BNP i tredje kvartal. Det svarer til en stigning på 34,5 , mia. kr., i ØMU-gælden. , Stigningen skyldes en stigning i statsgælden. Dermed udgjorde ØMU-gælden 8, 95,3 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2014. I forhold til tredje kvartal 2013 er ØMU-gælden i pct. af BNP steget med 0,2 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der alene omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi, , 2012*, 2013*, 2014*, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi, , , , , , , , , , , konsolideret, 857,0, 879,0, 850,6, 838,9, 867,2, 881,3, 849,8, 854,4, 860,8, 895,3, Handelskreditter mv., 1, 122,9, 114,5, 142,6, 121,6, 115,1, 109,4, 150,6, 112,2, 117,8, 112,2, Korrektion for markedsværdi, 128,7, 141,5, 130,2, 124,9, 109,0, 103,7, 79,9, 103,8, 114,5, 137,7, Samlede passiver,, , , , , , , , , , , markedsværdi , 1, 108,6, 1, 135,0, 1, 123,4, 1, 085,4, 1, 091,3, 1, 094,4, 1, 080,3, 1, 070,4, 1, 093,1, 1, 145,2, Aktiver, markedsværdi, 1, 059,1, 1, 062,5, 1, 022,9, 1, 014,3, 1, 035,2, 1, 041,2, 1, 029,4, 999,9, 1, 030,2, 1, 077,2, Nettogæld (passiver -, , , , , , , , , , , aktiver), markedsværdi, 49,5, 72,5, 100,4, 71,2, 56,1, 53,2, 50,9, 70,5, 62,9, 68,0, , pct. af BNP, ØMU-gæld, 45,9, 47,1, 45,6, 44,5, 46,0, 46,7, 45,0, 44,7, 45,0, 46,9, Nettogæld, 2,7, 3,9, 5,4, 3,8, 3,0, 2,8, 2,7, 3,7, 3,3, 3,6, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 3. kvt. 2014, 18. december 2014 - Nr. 653, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18398

NYT: Overskud på de offentlige finanser

18. december 2014, Overskuddet på de offentlige finanser er opgjort til 10 mia. kr. i tredje kvartal 2014. Det skal ses i lyset af et ekstraordinært provenu af indkomstskatter på 18 mia. kr. fra omlægningen af kapitalpensionsordningen. Sammenlignes der med samme kvartal sidste år, er den offentlige saldo forbedret med 20 mia. kr., hvilket primært skyldes flere indtægter fra skatter og afgifter. I tredje kvartal 2013 var der et underskud på 10 mia. kr., hvoraf et ekstraordinært provenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen udgjorde 10 mia. kr. Uden disse ekstraordinære poster, ville resultatet være et underskud på 20 mia. kr. i tredje kvartal 2013 og 8 mia. kr. i tredje kvartal 2014., Opjustering af den offentlige saldo i 1. og 2. kvt., Den offentlige saldo for første og andet kvartal er opjusteret med hhv. 10 mia. kr. og 8 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse af kvartalsvise offentlige finanser. Dette skyldes, at skønnet for pensionsafkastskatten er øget med 6 mia. kr. i hvert kvartal samt at provenuet fra moms og personlige indkomstskatter er opjusteret. , Større provenu fra skatter og afgifter, Provenuet fra de samlede skatter og afgifter udgør 241 mia. kr. i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 20 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år. Provenuet fra personlige indkomstskatter steg med 10 mia. kr., og provenuet fra pensionsafkastskatten skønnes at stige med 9 mia. kr. Der er også en stigning i provenuet fra afgifter af varer og tjenester på 1 mia. kr. i forhold til tredje kvartal 2013. , Lille stigning i det offentlige forbrug, Det offentlige forbrug udgør 127 mia. kr. i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 1 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år (ikke korrigeret for pris- og lønstigninger). I forhold til andet kvartal 2014 er det offentlige forbrug på samme niveau., Indkomstoverførsler i 3. kvt. er på samme niveau som sidste år, De samlede indkomstoverførsler til husholdninger udgør 84 mia. kr. i tredje kvartal, og det er samme niveau som tredje kvartal sidste år. Der er større udgifter til folkepension på 1 mia. kr. som følge af en generel stigning i satsen til folkepension, og mindre udgifter på 1 mia. kr. til arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsmarkedsydelse og kontanthjælp. Arbejdsmarkedsydelsen blev introduceret 1. januar 2014 for at kompensere for den forkortede dagpengeperiode., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*, , , 2012*, 2013*, 2014*, , , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 248,4, 246,8, 245,5, 252,7, 252,1, 250,0, 248,1, 251,8, 256,5, 251,5, 247,0, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne , 85,9, 83,8, 82,9, 81,9, 88,5, 85,5, 84,3, 84,0, 90,6, 86,1, 84,2, 1.2, Øvrige løbende overførsler , 17,4, 13,4, 13,5, 14,2, 17,6, 14,2, 14,1, 13,0, 17,6, 14,0, 12,3, 1.3, Andre driftsudgifter, 145,1, 149,6, 149,1, 156,6, 146,0, 150,3, 149,8, 154,9, 148,4, 151,4, 150,5, 2., Kapitaludgifter i alt, 16,0, 38,0, 25,7, 24,6, 15,7, 19,8, 19,9, 19,2, 15,8, 19,2, 19,7, 2.1, Investeringer, 14,1, 17,6, 18,1, 20,3, 14,2, 18,3, 18,2, 17,6, 14,0, 17,2, 17,7, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,9, 20,4, 7,6, 4,3, 1,5, 1,6, 1,7, 1,6, 1,8, 2,0, 2,0, A., Udgifter i alt, 264,5, 284,8, 271,3, 277,3, 267,8, 269,8, 268,1, 271,0, 272,4, 270,7, 266,7, 3., Driftsindtægter, 255,2, 260,9, 251,2, 261,0, 261,4, 269,5, 257,6, 266,5, 269,2, 281,0, 276,2, 3.1, Salg af varer og tjenester, 17,4, 18,8, 17,3, 19,3, 18,4, 18,8, 18,4, 18,3, 18,7, 19,1, 18,2, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 13,9, 12,8, 12,1, 11,7, 17,5, 12,0, 8,4, 6,7, 9,0, 8,2, 7,8, 3.3, Skatter og afgifter, 1, 213,2, 218,8, 211,4, 219,6, 215,0, 228,4, 220,4, 231,2, 231,4, 243,9, 240,5, 3.4, Løbende overførsler, 10,7, 10,5, 10,4, 10,4, 10,5, 10,3, 10,3, 10,3, 10,0, 9,7, 9,7, 4., Kapitalindtægter, 2, -0,3, 0,3, 0,5, 0,6, 0,7, 0,3, 0,4, 0,4, 0,7, 0,6, 0,7, B., Indtægter i alt, 254,9, 261,2, 251,7, 261,6, 262,1, 269,7, 258,0, 266,9, 269,9, 281,6, 276,8, C., Den offentlige saldo, -9,6, -23,6, -19,5, -15,7, -5,7, -0,1, -10,1, -4,2, -2,5, 10,9, 10,1, D., Offentligt forbrug, 121,1, 124,3, 125,5, 131,2, 121,3, 125,5, 125,9, 131,2, 124,3, 127,1, 127,3, * Foreløbige tal., 1, Eksklusive EU-skatter og kapitalskatter., 2, Inklusive kapitalskatter., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af 3. kvt. 2014, Dette er den første offentliggørelse af kvartalsvise offentlige finanser for tredje kvartal 2014. Første og andet kvartal 2014 er revideret i forhold til nye kilder for skatter og afgifter. Kvartalerne i 2011-2013 er opregnet i forhold til nye årsversioner af regnskaber for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 3. november 2014. For kommuner og regioner sker opgørelsen for kvartaler med udgangspunkt i indberettede regnskabsoplysninger fra økonomisystemerne. For statens vedkommende anvendes sammenlagte månedsudtræk fra statsregnskabet til kvartaler. Forskellen mellem de summerede kvartals- og månedsindberetninger og det endelige årsregnskab dækker over konteringer i den såkaldte supplementsperiode, som løber et par måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden vedrører alle årets kvartaler. Supplementsperioden er skønnet for kvartalerne i 2014., Kvartalsvise offentlige finanser 3. kvt. 2014, 18. december 2014 - Nr. 651, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistikdokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18396

NYT: Fortsat underskud på de offentlige finanser

17. december 2015, Underskuddet på de offentlige finanser fortsætter og udgjorde i tredje kvartal 8,6 mia. kr. En opjustering af de forventede indtægter fra pensionsafkastskatten på over 1 mia. kr. pr. kvartal i 2015 har bidraget til at reducere underskuddet. Pensionsafkastskat betales af det afkast, der opnås af investeret pensionsopsparing, og er dermed stærkt afhængig af udviklingen på de finansielle markeder., Underskud er inden for EU's grænse, Underskuddet i tredje kvartal svarer til 1,7 pct. af BNP. I årets to første kvartaler var underskuddet på hhv. 4,0 pct. og 1,4 pct. af BNP. Dermed er underskuddet for de første tre kvartaler af 2015 samlet på 2,4 pct. af BNP. EU's Stabilitets- og Vækstpagt, som skal sikre, at medlemslandene har sunde og holdbare offentlige finanser, forpligter landene til, at underskuddet på de offentlige finanser ikke overstiger 3 pct. af BNP., Ekstraordinære indtægter ophører, Siden 2013 har de offentlige udgifter ligget i omegnen af 270 mia. kr. pr. kvartal. Det svarer til ca. 55 pct. af Danmarks samlede produktion (BNP). Indtægterne har været mere ustabile og har ligget mellem 257 og 289 mia. kr. med særligt høje indtægter i 2014., De særligt høje indtægter i 2014 skyldes ordningen med rabat ved udbetaling af kapitalpension samt ved omlægning af kapitalpension til alderspension. , Fra 2013 har det været muligt at omlægge sin kapitalpension til en ikke-fradragsberettiget alderspension med en afgiftssats på 37,3 pct. mod den normale sats på 40 pct. Ordningen med den midlertidigt lavere afgiftssats har fremrykket skatteprovenu, og de offentlige indtægter vil alt andet lige være lavere i fremtiden. Ordningen, som udløber i 2015, har i alt forårsaget et ekstraordinært skatteprovenu i omegnen af 108 mia. kr., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*, , , 2013, 2014, 2015, , , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 252,5, 250,4, 248,2, 251,3, 255,7, 250,1, 246,1, 253,6, 259,6, 254,5, 251,3, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne , 88,7, 85,6, 84,4, 84,1, 91,4, 86,5, 84,1, 86,1, 91,5, 86,7, 86,0, 1.2, Øvrige løbende overførsler , 17,8, 14,4, 14,1, 12,8, 16,8, 13,3, 11,8, 12,0, 17,7, 14,0, 12,1, 1.3, Andre driftsudgifter, 146,0, 150,4, 149,7, 154,4, 147,5, 150,3, 150,2, 155,5, 150,4, 153,8, 153,2, 2., Kapitaludgifter i alt, 15,4, 19,6, 19,7, 19,2, 17,0, 20,5, 20,2, 24,0, 17,2, 18,6, 19,5, 2.1, Investeringer, 14,2, 18,3, 18,3, 17,7, 15,3, 18,5, 18,2, 22,4, 15,5, 17,0, 18,1, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,3, 1,3, 1,4, 1,5, 1,7, 2,0, 2,0, 1,6, 1,8, 1,6, 1,4, A., Udgifter i alt, 268,0, 269,9, 267,9, 270,5, 272,7, 270,5, 266,3, 277,7, 276,9, 273,1, 270,9, 3., Driftsindtægter, 262,6, 270,4, 258,5, 267,1, 270,1, 281,5, 278,0, 289,3, 257,9, 266,8, 263,8, 3.1, Salg af varer og tjenester, 18,5, 18,8, 18,4, 18,1, 18,6, 19,0, 18,1, 18,5, 19,1, 19,4, 19,0, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 17,5, 12,0, 8,4, 6,6, 10,6, 9,6, 9,0, 8,8, 8,0, 7,5, 7,2, 3.3, Skatter og afgifter, 1, 215,8, 228,9, 221,2, 232,0, 231,4, 243,9, 242,0, 252,7, 221,0, 230,3, 228,0, 3.4, Løbende overførsler, 10,7, 10,6, 10,6, 10,4, 9,4, 9,0, 8,9, 9,3, 9,8, 9,6, 9,6, 4., Kapitalindtægter, 2, -0,2, -1,2, -0,6, -0,6, -1,1, -1,1, -0,5, -0,4, -0,8, -0,5, -1,5, B., Indtægter i alt, 262,3, 269,2, 257,9, 266,5, 268,9, 280,4, 277,5, 288,9, 257,2, 266,3, 262,3, C., Den offentlige saldo, -5,6, -0,7, -10,0, -4,0, -3,8, 9,9, 11,2, 11,2, -19,7, -6,8, -8,6, D., Offentligt forbrug, 121,3, 125,5, 125,9, 131,3, 124,1, 126,8, 127,9, 132,9, 126,9, 130,3, 130,1, * Foreløbige tal., 1, Eksklusive EU-skatter og kapitalskatter., 2, Inklusive kapitalskatter., Bemærkninger til denne offentliggørelse, Dette er den første offentliggørelse af offentlige finanser for tredje kvartal 2015, som revideres, første gang i marts 2016. Samtidig er de to første kvartaler i 2015 revideret med hensyn til skatter og afgifter. Statistikken tager udgangspunkt i indberettede foreløbige regnskabsoplysninger for tredje kvartal 2015. Der er generelt en forskel mellem de summerede indberettede regnskabsoplysninger for kvartalerne og det endelige årsregnskab. Forskellen skyldes konteringer, som ikke foretages i løbet af året, men først konteres i supplementsperioden, som løber de to første måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden kan vedrøre alle årets kvartaler. Der er lagt et skøn ind for supplementsperiodens betydning for de enkelte kvartaler i 2015, som er baseret på supplementsperioderne i de sidste fem regnskabsår., Kvartalsvise offentlige finanser 3. kvt. 2015, 17. december 2015 - Nr. 616, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistikdokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20098

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation