Søgeresultat

Publikation: Nationalregnskab og offentlige finanser ESA 2010 - Hovedrevison 2014

Revisionen indebærer også, at det danske skattetryk falder, både fordi det udgør en mindre del af et forøget BNP, og fordi nogle typer betalinger ikke

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=21514

DNBSIKO: Indenlandske kreditoverførsler i kroner

type, initiering og datatype
2016K1-2025K4 (-)

https://www.statistikbanken.dk/DNBSIKO

Statistikbanktabel

REGKC: Kommunernes regnskaber på gruppering med tekst

område, dranst funktion og gruppering, ejerforhold, art og prisenhed
2018-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/REGKC

Statistikbanktabel

Priser og prisaftaler

Adgang til data gives alene til autoriserede forsknings- og analysemiljøer, og Danmarks Statistik tager betaling for at gøre data tilgængelige for undersøgelserne

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/mikrodataordninger/priser-og-prisaftaler

NYT: Stigning i den offentlige finansielle nettoformue

Offentlig saldo , 11,4 mia. kr., 2. kvt. 2022, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 404,6 mia. kr. , 2. kvt. 2022, +39,7 mia. kr., 1. kvt. til 2. kvt. 2022, Se tabel, 28. september 2022, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 39,7 mia. kr. i andet kvartal 2022. Nettoformuen udgjorde således 404,6 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives negative omvurderinger på statens udestående statsobligationer på 56,3 mia. kr. De store kursfald på de danske statsobligationer skyldes primært det fortsat stigende renteniveau. Derudover var det offentlige overskud på 11,4 mia. kr. ligeledes med til at forøge den offentlige finansielle nettoformue. Omvendt har kursfald på statens beholdning af Ørsted aktier på 21,9 mia. kr. haft en negativ effekt på nettoformuen. Ved udgangen af 2021 lå den finansielle nettoformue på 315,1 mia. kr. Det giver en samlet stigning i den offentlige finansielle nettoformue på 89,4 mia. kr. i første halvdel af 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Offentligt overskud i 2. kvt., I andet kvartal 2022 var der et overskud på de offentlige finanser på 11,4 mia. kr., hvilket er 8,7 mia. kr. højere end i første kvartal. Stigningen i overskuddet kan bl.a. forklares ved et fald i udgifterne til COVID-19-test og vaccinationer samt en stigning i momsindtægterne. Derudover var der ikke længere udgifter til COVID-19-hjælpepakkerne i andet kvartal, eftersom de blev udfaset 28. februar 2022. Således faldt subsidierne med 3,7 mia. kr. fra første til andet kvartal, hvoraf 3,0 mia. kr. skyldes udfasningen af hjælpepakkerne. Udgifterne til de samlede subsidier er nu på samme niveau som før COVID-19.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Erstatninger til minkavlere stiger, I andet kvartal 2022 var der udgifter til erstatninger og kompensationer til mink-avlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 for 1,6 mia. kr. De samlede udgifter til kompensationsordningerne til de danske minkavlere er til og med andet kvartal 2022 opgjort til 6,4 mia. kr. De totale udgifter til erstatnings- og kompensationsordningerne til de danske minkavlere og følgeerhverv forventes samlet set at blive mellem 15,6-18,8 mia. kr., når alle erstatninger og kompensationer er udbetalt., Udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp, De sæsonkorrigerede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge faldt i andet kvartal 2022 med 0,1 mia. kr. til 3,1 mia. kr. Dermed er udgifterne i løbende priser faldet til det laveste niveau siden fjerde kvartal 2008 under finanskrisen. Udgifterne til sygedagpenge faldt med 0,4 mia. kr. til 4,5 mia. kr., mens udgifterne til kontanthjælp steg med 0,1 mia. kr. til 2,9 mia. kr. Dermed er de samlede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp faldet med 0,3 mia. kr. til 10,5 mia. kr. i andet kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, Revisioner, Den offentlige saldo i første kvartal 2022 er blevet opjusteret med 4,2 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første kvartal nu opgjort til 2,8 mia. kr. mod et underskud på 1,4 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af personskatterne på 3,2 mia. kr. samt en nedjustering af de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer på 2,0 mia. kr. Udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne i første kvartal er ligeledes blevet opjusteret med 0,9 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Herudover er det offentlige overskud for 2021 blev opjusteret med samlet 25,8 mia. kr. Revisionen skyldes næsten udelukkende en opadgående revision af skatteindtægterne., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Der åbnes for den endelige indberetning til slutafregning i slutningen af maj, og fristen for at indberette bliver på tværs af kompensationsordningerne 30. september 2022., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentlig saldo , 11,4 mia. kr., 2. kvt. 2022, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 404,6 mia. kr. , 2. kvt. 2022, +39,7 mia. kr., 1. kvt. til 2. kvt. 2022, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2022, 28. september 2022 - Nr. 329, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40138

NYT: Offentligt overskud på 27,4 mia. kr. i 1. kvt. 2024

Offentlig saldo , 27,4 mia. kr., 1. kvt. 2024, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 591,9, mia. kr. , 1. kvt. 2024, +, 28,6, mia. kr., 4. kvt. 2023 til 1. kvt. 2024, Se tabel, 26. juni 2024, Ændret 15. oktober 2024 kl. 09:18, Der er desværre opdaget fejl i nogle af tallene. Tallene er rettet og markeret med rød. Anden figur er ligeledes opdateret med nye tal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I første kvartal 2024 var der et overskud på de offentlige finanser på 27,4 mia. kr., hvilket er 20,4 mia. kr. højere end i fjerde kvartal 2023. De offentlige udgifter udgjorde 328,6 mia. kr. i første kvartal. De største udgiftsposter var indkomstoverførsler til husholdningerne med 110,4 mia. kr. og aflønning af ansatte med 99,8 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 356,0 mia. kr. i første kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter samt selskabs- og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste , Økonomisk Redegørelse, . Statistikken for kvartalsvise offentlige finanser er blevet hovedrevideret tilbage til første kvartal 1999 siden seneste offentliggørelse. Find yderligere information i afsnittet "Hovedrevision af nationalregnskabet"., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue steg med , 28,6, mia. kr. i første kvartal 2024. Dermed udgjorde nettoformuen , 591,9, mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen kan primært tilskrives et offentligt overskud på 27,4 mia. kr., hvorimod omvurderinger og andre mængdemæssige ændringer af finansielle aktiver trak nettoformuen i den modsatte retning. Den offentlige finansielle nettoformue er steget med , 20,8 mia, . kr. i løbet af det sidste år. Statistikken for finansielle konti for offentlig forvaltning og service er blevet hovedrevideret tilbage til første kvartal 1995 siden seneste offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Næsten uændret ØMU-gæld, ØMU-gælden steg med 5,8 mia. kr. til 949,3 mia. kr. i første kvartal 2024. Dermed udgjorde ØMU-gælden 32,6 pct. af BNP ved udgangen af første kvartal 2024. Stigningen i ØMU-gælden skyldes hovedsageligt en forøgelse af statens langsigtede gældsudstedelser på 11,8 mia. kr., hvorimod et fald i statens udestående skatkammerbeviser var med til at mindske stigningen i ØMU-gælden. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i statistikdokumentationen for , Offentligt underskud og gæld i EU-landene, . Statistikken for Danmarks kvartalsvise ØMU-gæld er blevet hovedrevideret tilbage til første kvartal 2000 siden seneste offentliggørelse. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Hovedrevision af nationalregnskabet, Hovedrevisionen er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert 5. år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande., Denne hovedrevision af de kvartalsvise offentlige finanser har ikke haft nogen nævneværdig effekt på det offentlige forbrug, mens den offentlige saldo er forbedret i mindre grad. Ovenstående er uddybet i , Hovedrevision af offentlig forvaltning og service, . Billedet i forhold til effekten af hovedrevision 2024 på den offentlige nettoformue og ØMU-gælden er det samme., Den offentlige nettoformue er blevet revideret i en lang række år. Det er dog ikke i et omfang, som grundlæggende ændrer på billedet af offentlig forvaltning og services nettoformue. Påvirkningen kommer fra sektorskiftet for enheden KommuneKredit, der med hovedrevisionen 2024 nu er en del af offentlig forvaltning og service. Dette sektorskift har haft betydning for dels nettoformuen og især for beholdningen af aktiver og passiver., ØMU-gælden er ligeledes påvirket af hovedrevisionen 2024. Påvirkningen kommer også her især fra sektorskiftet for enheden KommuneKredit, der har medført en forøgelse af den danske ØMU-gæld. Stigningen i ØMU-gælden svarer omtrent til Kommunekredits gældsudstedelser fratrukket udlån, som Kommunekredit yder over for enheder tilhørende offentlig forvaltning og service., Som en del af hovedrevision 2024, er der endvidere indarbejdet nye kilder for monetære finansielle institutter (MFI), værdipapirstatistik samt betalingsbalancestatistik. Dette har været med til at berige statistikken især ift. modpartsoplysninger på de finansielle poster., Ovenstående er yderligere uddybet her: , Hovedrevision af finansielle konti for offentlig forvaltning og service, ., Revisioner siden seneste offentliggørelse, Den offentlige saldo er i fjerde kvartal 2023 blevet opjusteret med 0,3 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Således er overskuddet i fjerde kvartal 2023 nu opgjort til 7,0 mia. kr. mod 6,7 mia. kr. ved seneste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af momsindtægterne på 1,3 mia. kr. og en opjustering af renteudgifterne på 1,0 mia. kr., Offentlig saldo , 27,4 mia. kr., 1. kvt. 2024, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 591,9, mia. kr. , 1. kvt. 2024, +, 28,6, mia. kr., 4. kvt. 2023 til 1. kvt. 2024, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2024, 26. juni 2024 - Nr. 191, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. september 2024, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47447

NYT: Provenuet fra selskabsskatten faldt 16 pct.

2. marts 2020, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 60,8 mia. kr. i 2018. I forhold til 2017 er der tale om et fald på 11,4 mia. kr., svarende til 16 pct. Faldet hænger sammen med et fald i selskabernes skattepligtige indkomst på 55,3 mia. kr. fra 2017 til 2018, svarende til 16 pct. De skattepligtige indkomster, der stort set svarer til selskabernes overskud før skat, udgjorde i alt 295,2 mia. kr. i 2018. Aktieselskaber står for 60 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, ., Top-10 står for en tredjedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2018, udgjorde 21,0 mia. kr., svarende til 34 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 13,8 mia. kr. i selskabsskat svarende til 23 pct. Top-100 betalte dermed 34,8 mia. kr. i selskabsskat i 2018, svarende til 57 pct. af det samlede provenu. Disse andele svarer til fordelingen i 2017., Hvert fjerde selskab betalte selskabsskat, I 2018 var der 298.469 registrerede selskaber. Af disse havde hver fjerde, 75.854, en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser. Disse 25 pct. skulle betale selskabsskat. I 2017 var andelen 29 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været faldende til 37 pct. i 2018 fra 41 pct. i 2017 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2017 bidrog branchegruppen , industri, også i 2018 mest til selskabsskatteprovenuet, men provenuet er dog faldet fra 20,8 mia. kr. til 17,4 mia. kr., svarende til et fald på 17 pct. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 11,4 mia. kr., hvilket er 5,1 mia. kr. eller 31 pct. mindre end i 2017. Den største stigning kom fra , råstofindvinding, , hvor skatteprovenuet steg fra 2,5 mia. kr. til 3,1 mia. kr., svarende til en stigning på 24 pct. , Kilde: EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2019., Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2017 og 2018. Irland er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2018 haft en sats på 35 pct., og er i 2018 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats lå fra 2005 til 2015 over EU-28 gennemsnittet, men har siden 2016 været stort set sammenfaldende med det. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over EU-gennemsnittet., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, ., Selskabsskatten udgør 6 pct. af de samlede danske skatter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 6,0 pct. i 2018. Det var dermed kun i 2017, at Danmark lå over EU-28 gennemsnittet. Malta ligger i 2018 i toppen med 17,0 pct., mens Ungarn ligger i bunden med 3,2 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2018, 2. marts 2020 - Nr. 78, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30240

NYT: Markant stigning i provenuet fra selskabsskatten

1. marts 2018, Selskabsskatten indbragte 60,4 mia. kr. til staten i 2016. Det er en stigning på 2,7 mia. kr., svarende til 4,6 pct., i forhold til 2015. Årsagen er en stigning i den skattepligtige indkomst på 26,2 mia. kr., svarende til 9,6 pct. Den skattepligtige indkomst udgjorde 298,6 mia. kr. i 2016. Stigningen i den skattepligtige indkomst mere end modsvarede effekten af, at skatteprocenten i 2016 blev nedsat med 1,5 procentpoint til 22 pct., Aktieselskaberne står for 67 pct. af provenuet, I 2016 betalte aktieselskaberne over halvdelen af selskabsskatterne, nemlig 40,2 mia. kr., svarende til 67 pct., hvor andelen i 2015 var 60 pct. Målt på antal udgjorde aktieselskaberne kun 10 pct. i begge år. Anpartsselskaber betalte 15,8 mia. kr. i 2016 i selskabsskat svarende til 26 pct., hvor andelen i 2015 var 31 pct. I begge år udgjorde de 86 pct. af alle skatteydende selskaber., 28 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, I 2016 var der 264.440 registrerede selskaber. Af disse havde 72.956, svarende til 28 pct., en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser og skulle dermed betale selskabsskat. I 2015 var andelen 29 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at datter- og koncernforbundne selskaber skal indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, var andelen, der betalte selskabsskat, 39 pct. i 2016, 41 pct. i 2015 og 47 pct. i 2005., Industrivirksomheder bidrag mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2015 bidrog branchen , industri, også i 2016 mest til selskabsskatteprovenuet med 18,3 mia. kr. Branchen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 14,0 mia. kr. Den største stigning i selskabsskatteprovenuet kom fra branchen , energiforsyning, med 3,0 mia. kr. og det største fald fra branchen , råstofindvinding, med 1,1 mia. kr. , Danmarks selskabsskattesats over EU-gennemsnittet, Irland er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Malta har i hele perioden 2004-2016 haft en sats på 35 pct., og er i 2016 det EU-land med den højeste sats. Danmark har fra 2004 til 2015 ligget over EU-28 gennemsnittet, men ligger under i 2016. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over., Dansk selskabsskat udgør en mindre andel af de samlede skatter, Danmark ligger under EU-28 gennemsnittet, hvad angår selskabsskatternes andel af de samlede skatter. Malta ligger i 2016 i toppen med 19,4 pct., mens Slovenien ligger i bunden med 4,3 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2016, 1. marts 2018 - Nr. 75, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26758

NYT: ØMU-overskud på 1,2 pct. af BNP i 2014

7. april 2015, Danmark ligger ved årets første ØMU-indberetning til EU-kommissionen inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld. I 2014 havde Danmark et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 1,2 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Forbedringen i forhold til 2013, hvor der var et underskud på ØMU-saldoen på 1,1 pct. af BNP, skyldes bl.a. væsentligt forøgede midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må underskuddet på den offentlige saldo under normale omstændigheder ikke overstige 3,0 pct. af BNP., ØMU-gælden steg, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) steg fra 45,0 pct. af BNP i 2013 til , 45,2 , pct. af BNP i 2014. Stigningen i ØMU-gælden skyldes en forøgelse af statsgælden, der skal imødegå et stort forventet statsligt finansieringsbehov i 2015. Ifølge ØMU-kriterierne må ØMU-gælden ikke overstige 60,0 pct. af BNP. I forhold til 2011 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med , 1,2 , procentpoint og udgør 867,9 mia. kr. ved udgangen af 2014., ØMU-gæld og ØMU-saldo,  , 2011, 2012, 2013, 2014,  , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 46,4, 45,6, 45,0, 45,2, Overskud på ØMU-saldo , -2,1, -3,7, -1,1, 1,2,  , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 850, 862, 850, 553, 849, 761, 867, 947, Overskud på ØMU-saldo, -37, 966, -68, 442, -20, 024, 23, 942, Anm.: Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., ØMU-gælden og ØMU-saldoen er nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. , I stabilitets- og vækstpagten er angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod er det ikke forbundet med sanktioner, hvis lande uden for euroen overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., Udgangspunktet for opgørelsen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden er , Det Europæiske Nationalregnskabssystem, (ENS2010). Med hovedrevisionen af nationalregnskabet i september 2014 er ØMU-saldoen identisk med den , nationalregnskabsbaserede offentlige saldo, idet den særlige korrektion for rentebetalinger fra swaps ikke længere skal indgå i opgørelsen af ØMU-saldoen. , ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i staten, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes. , Fx modregnes Den Sociale Pensionsfonds (DSP) beholdning af statsobligationer i gælden, hvorimod DSP's beholdning af fx realkreditobligationer ikke kan modregnes. Der modregnes heller ikke for statens indestående i Nationalbanken. De nævnte statslige aktiver, der ikke kan modregnes, udgør 12 pct. af BNP i 2014., En del af ØMU-gælden omfatter låntagning på vegne af statslige selskaber. Disse genudlån udgør 4 pct. af BNP i 2014., Frister for ØMU-indberetninger, Som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssige store underskud er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige., Tal for Danmark og de øvrige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik umiddelbart efter, at Eurostat har offentliggjort tallene ultimo oktober., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2014 (april-version), 7. april 2015 - Nr. 165, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2015, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19227

NYT: ØMU-overskud på 1,8 pct. af BNP i 2014

5. oktober 2015, Danmark ligger inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld ved årets anden ØMU-indberetning til EU-kommissionen. I 2014 havde Danmark et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 1,8 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Forbedringen i forhold til 2013, hvor der var et underskud på ØMU-saldoen på 1,1 pct. af BNP, skyldes bl.a. væsentligt forøgede midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må underskuddet på den offentlige saldo under normale omstændigheder ikke overstige 3,0 pct. af BNP., ØMU-gælden steg, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) steg fra 45,0 pct. af BNP i 2013 til , 45,1 , pct. af BNP i 2014. Stigningen i ØMU-gælden skyldes en øget udstedelse af statsobligationer, der skal imødegå et forventet statsligt finansieringsbehov i 2015. Ifølge ØMU-kriterierne må ØMU-gælden ikke overstige 60,0 pct. af BNP. I forhold til 2011 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med , 1,3 , procentpoint og udgjorde 866,8 mia. kr. ved udgangen af 2014., ØMU-gæld og ØMU-saldo,  , 2011, 2012, 2013, 2014,  , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 46,4, 45,6, 45,0, 45,1, Overskud på ØMU-saldo , -2,1, -3,7, -1,1, 1,8,  , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 850,9, 850,6, 849,7, 866,8, Overskud på ØMU-saldo, -38,0, -68,4, -20,0, 34,6, Anm.: Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., Særlig usikkerhed i opgørelsen af ØMU-saldoen, Der foreligger en særlig usikkerhed i opgørelsen af ØMU-saldoen i 2013 og 2014, idet der forventeligt skal foretages ekstraordinære afskrivninger af skatterestancer. Det vil i så fald forøge underskuddet i 2013 og reducere overskuddet i 2014., ØMU-gælden og ØMU-saldoen er nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. , I stabilitets- og vækstpagten er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod er det ikke forbundet med sanktioner, hvis lande uden for euroen overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., ØMU-saldoen er identisk med den nationalregnskabsbaserede offentlige saldo., ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i staten, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes. , Fx modregnes Den Sociale Pensionsfonds (DSP) beholdning af statsobligationer i gælden, hvorimod DSP's beholdning af fx realkreditobligationer ikke kan modregnes. Der modregnes heller ikke for statens meget store indestående i Nationalbanken. De nævnte statslige aktiver, der ikke kan modregnes, udgør 12 pct. af BNP i 2014. En del af ØMU-gælden omfatter en betydelig låntagning på vegne af statslige selskaber. Disse genudlån udgør 4 pct. af BNP i 2014., Frister for ØMU-indberetninger, Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssige store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige., Tal for Danmark og de øvrige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik umiddelbart efter, at Eurostat har offentliggjort tallene ultimo oktober., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2014 (oktober-version), 5. oktober 2015 - Nr. 478, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. april 2016, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20382