Forside

Søgeresultat

Viser resultat 71 - 80 af 160

NYT: Handlen med Storbritannien falder efter brexit

11. marts 2021, I januar 2021 eksporterede Danmark varer og tjenester til Storbritannien for 6,7 mia. kr., hvilket er 24 pct. lavere end i december 2020. Det viser tal for betalingsbalancen korrigeret for normale sæsonudsving. Særligt vareeksporten er faldet med 30 pct., mens tjenesteeksporten faldt med 11 pct. Importen fra Storbritannien lå i januar 2021 på 4,6 mia. kr., hvilket er 17 pct. mindre end for december 2020. Importen af varer faldt med 45 pct., mens importen af tjenester faldt med 1 pct. Efter Storbritanniens formelle udtræden af EU 31. januar 2020, er overgangsperioden afsluttet 31. december 2020, og Storbritanniens handel med EU-landene er nu omfattet af toldbehandling frem for reglerne om frie varebevægelser i EUs indre marked., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbpm, Eksport af maskiner faldt i januar, Handlen med Storbritannien fordelt på varegrupper foreligger ikke i sæsonkorrigerede tal, men i udviklingen i faktiske tal var det særligt et fald på 1,0 mia. kr. i eksporten af maskiner, herunder vindmøller, der bidrog til nedgangen i eksporten. Faldet skal dog ses i lyset af, at eksporten af maskiner svinger meget over tid og at eksporten i december var relativt høj. Derudover var der bl.a. fald i eksporten af næringsmidler og færdigvarer. , Kilde: Særudtræk baseret på , www.statistikbanken.dk/bbpm, Fald i importen af næsten alle varegrupper i januar, For importen var der i januar 2021 et fald i alle varegrupper, der krydser den dan-ske grænse, når der ses på faktiske tal. Det er især importen af maskiner der med et fald på 0,3 mia. kr., bidrog til det samlede fald i vareimporten. Også importen af færdigvarer, næringsmidler samt kemikalier medvirkede til faldet. For den del af vareimporten, der ikke krydser den danske grænse (eksempelvis bunkring), var der en stigning i januar. , Kilde: Særudtræk baseret på , www.statistikbanken.dk/bbpm, Brexit medfører ny opgørelsesmetode for varehandel med Storbritannien, Fra januar 2021 opgøres importen fra Storbritannien efter, hvor varen har sin op-rindelse - samme måde som anvendes for varer fra andre lande uden for EU. Til og med 2020 har importen fra Storbritannien været opgjort efter afsendelseslandet - den måde som importen fra EU-lande opgøres på., Skiftet fra afsendelsesland til oprindelsesland kan medføre et mindre databrud i importtallene fra Storbritannien. Undersøgelse af toldangivelserne i januar 2021 viser dog, at mindre end 1 pct. af varerne afsendt fra Storbritannien var påvirket af denne omlægning., Betalingsbalance og udenrigshandel (tema) januar 2021 fokus på brexit, 11. marts 2021 - Nr. 87, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel (tema), Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44891

NYT: Færre studenter går direkte til videregående studier

17. maj 2018, De unge fravælger i stigende grad at starte på en videregående uddannelse, lige efter de har gennemført gymnasiet. 86 pct. af dem, som færdiggjorde deres gymnasiale uddannelse i 2017, valgte ikke at fortsætte direkte på en uddannelse. Til sammenligning var det 84 pct., der ikke fortsatte direkte videre i 2016 og 83 pct. i 2007., Flere mænd kommer hurtigt i gang, flere kvinder er i gang efter to år, I 2015 valgte 17 pct. af kvinderne at fortsætte direkte på en videregående uddannelse, mens det samme gjaldt for 19 pct. af mændene. Hvis man ser på situationen to år senere, har billedet vendt sig. Fra 2015-årgangen var 73 pct. af kvinderne i gang med en uddannelse i efteråret 2017, mens det samme kun gjaldt for 67 pct. af mændene. De sidste par år ses der for begge køn en stigning i andelen, der ikke er i gang med en uddannelse, to år efter gymnasiet blev færdiggjort. , Hurtige startere søger mod universitetet, Universiteterne og professionshøjskolerne er de mest søgte uddannelsessteder direkte efter en gymnasial uddannelse. Tre ud af fire vælger at starte på en bacheloruddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse. Det er også de uddannelsesniveauer, der ses en stigende søgning til, idet andelen, der har påbegyndt en bacheloruddannelse, er steget fra 45 pct. i 2007 til 49 pct. i 2017, mens andelen, der er startet på de mellemlange videregående uddannelser, i samme periode er steget 6 procentpoint til 24 pct. i 2017. Andelen, der vælger at tage en erhvervsuddannelse direkte efter gymnasiet, er derimod markant faldende. I 2007 startede 25 pct. på erhvervsuddannelserne, mens det i 2017 kun var 14 pct. De korte videregående uddannelser har ligget stabilt i perioden med en andel på 11 til 13 pct., Professionshøjskolerne er blevet populære hos mændene, Der er sket et skift i, hvilke uddannelser de to køn vælger efter gymnasiet. Flere mænd vælger nu de mellemlange uddannelser, mens andelen, som vælger en bacheloruddannelse ligger stabilt. I perioden 2007 til 2017 er mellem 50-52 pct. startet på universitetet hvert år, mens andelen, som er startet på en mellemlang uddannelse er steget fra 13 pct. i 2007 til 20 pct. i 2017. For kvinder er det derimod anderledes. Her ses der i samme periode både en 6 procentpoints stigning i andelen, der startede på en bacheloruddannelse og på en mellemlang videregående uddannelse. I 2017 valgte 47 pct. af kvinderne valgte at starte direkte på en bacheloruddannelse, mens 21 pct. startede på en mellemlang videregående uddannelse. , Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2017, 17. maj 2018 - Nr. 195, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. august 2019, Alle udgivelser i serien: Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør uddannelsesstatistikken fra og med 2015 ud fra en ny klassifikation - se , www.dst.dk/disced-15, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26817

NYT: Mænd har størst frafald fra uddannelse

7. marts 2017, Af de 188.000 studerende, der i 2011 påbegyndte en uddannelsesgruppe på gymnasialt niveau eller højere, havde 23 pct. forladt uddannelsesgruppen fem år senere uden at have fuldført en uddannelse - blandt mændene gjaldt det 26 pct. og blandt kvinderne 21 pct. Fem-års-frafaldet var størst blandt mændene i alle uddannelsesgrupperne, men særligt i gruppen af mellemlange videregående uddannelser havde mændene et større frafald end kvinderne. Fem år efter start i 2011 havde 25 pct. af mændene og 18 pct. af kvinderne forladt gruppen af mellemlange videregående uddannelser uden at gennemføre en uddannelse. For både mænd og kvinder var fem-års-frafaldet størst på erhvervsuddannelserne, hvor 39 pct. af mændene og 37 pct. af kvinderne faldt fra., På de videregående uddannelser falder fem-års-frafaldet jo højere niveau, På de videregående uddannelser falder fem-års-frafaldet, jo højere uddannelsesniveauet er for begge køn. I gruppen af de korte videregående uddannelser er fem-års-frafaldet for mænd og kvinder på hhv. 34 pct. og 28 pct. for 2011 årgangen. Fem-års-frafaldet falder i gruppen af mellemlange videregående- og bachelor uddannelser, og i gruppen af lange videregående uddannelser er fem-års-frafaldet 13 pct. for mændene og 12 pct. for kvinderne. Fem-års-frafaldet for mænd og kvinder nærmer sig således hinanden på de højeste uddannelsesniveauer., Efterkommere har stort frafald fra erhvervsuddannelserne, Fem-års-frafaldet var størst på erhvervsuddannelserne og særligt for efterkommere. 57 pct. af de efterkommere, som påbegyndte en erhvervsuddannelse i 2011, var faldet fra fem år efter. Efterkommere havde også det største frafald i gruppen af korte- og mellemlange videregående uddannelser. I gruppen af gymnasiale uddannelser havde indvandrere langt det største frafald med 33 pct. I gruppen af bacheloruddannelser og lange videregående uddannelser/Ph.d. var frafaldet derimod omtrent lige stort for danskere, indvandrere og efterkommere. , Fem-års-frafaldet er steget i gruppen af erhvervsuddannelser, Fra 2002 til 2011 har fem-års-frafaldet for de studerende, der påbegyndte i gruppen af erhvervsuddannelser været stigende, hvorimod fem-års-frafaldet i gruppen af korte videregående uddannelser, bachelor og kandidatuddannelser har været faldende. I gruppen af gymnasiale uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og ph.d. har fem-års-frafaldet derimod ligget mere stabilt., Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper 2015/2016, 7. marts 2017 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Tallene stammer fra overgangsregistret, som er en bearbejdet version af Elevregistret. Overgangsregistret ser på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser. Uddannelsesskift inden for en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Uddannelsesstatus opgøres i gruppen efter et og fem år i forhold til studiestart i gruppen. Opgøres frafaldet over en længere periode, vil andelen af studerende, der gennemfører eller falder fra derfor ændre sig. I forbindelse med den årlige opdatering af tallene vil der erfaringsmæssigt ske ændringer i tallene tilbage i tiden. Fx kan studerende som har afbrudt en uddannelsesgruppe skifte status fra afbrudt til igangværende, når der indberettes nye tal næste år. Særligt de seneste år må derfor betragtes som foreløbige., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Overgangsregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25586