Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 241 - 250 af 933

    NYT: Hver femte af de unge var overkvalificeret til jobbet

    Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2024

    11. december 2025, I 2024 var 19 pct. af de beskæftigede mellem 15 og 34 år, efter egen opfattelse, overkvalificerede i deres job. Det er tre gange flere end de 6 pct., der var underkvalificerede. De resterende 75 pct. af de 15-34-årige havde færdigheder, der matchede de krav, der var nødvendige for at udføre arbejdet. Tallene stammer fra Arbejdskraftundersøgelsen, der i 2024 inkluderede særlige spørgsmål til de 15-34-åriges relation til arbejdsmarkedet., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Flest overkvalificerede i Erhvervsøkonomi, administration og jura, Unge beskæftigede med en uddannelsesbaggrund inden for , Erhvervsøkonomi, Administration og Jura, havde med 22 pct. den højeste andel overkvalificerede. Også blandt unge med uddannelser inden for , Undervisning, , , Samfundsvidenskab, samt , Ingeniør, fremstilling og byggeri, er der ca. 20 pct., der var overkvalificerede. Uddannelser uden en specifik retning, , Generelle uddannelser, , ligger også på det niveau. , Undervisning, samt , Sundhed og velfærd, er de uddannelsesretninger, hvor flest unge beskæftigede var underkvalificerede i jobbet med hhv. 11 og 10 pct. , Især de 15-24-årige var i 2024 overkvalificerede, Fokuseres der på aldersgrupper, er det især de 15-24-årige, der var overkvalificerede, hvilket skal ses i sammenhæng med, at fritidsjob er særligt udbredt i denne aldersgruppe. Generelt har deltidsbeskæftigede en markant højere andel overkvalificerede (23 pct.) sammenlignet med de fuldtidsbeskæftigede (16 pct.). Der er ikke stor forskel mellem aldersgrupperne mht. andelen af underkvalificerede, men andelen af underkvalificerede på 8 pct. for de 30-34-årige er dog en anelse højere end andelen blandt de yngste aldersgrupper., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Overkvalificerede var oftere på udkig efter nyt job, Overkvalificerede unge var kraftigt overrepræsenterede blandt beskæftigede, der samtidig var aktivt jobsøgende. Blandt de 15-34-årige beskæftigede, der søger et andet job, var 31 pct. overkvalificerede. Det samme gælder kun for 16 pct. af dem, der ikke søgte et andet job. Det kan pege på, at overkvalificering hænger tæt sammen med beslutningen om at søge nyt job. Der er ikke nogen forskel i jobsøgningen blandt de underkvalificerede., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Studerende føler sig mest overkvalificerede, De studerende var mest tilbøjelige til at være overkvalificerede. Dette hænger sammen med typen af jobs, studerende har ved siden af deres studier, hvor jobkravene typisk er lavere end i fuldtidsjobs. Dem, der opfattede sig selv som beskæftigede, var mindst tilbøjelige til at føle sig overkvalificerede. Den største andel underkvalificerede var at finde blandt de beskæftigede langtidssyge, som dog udgør en lille gruppe., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Overuddannelse stiger med uddannelsesniveauet, Det er også undersøgt, i hvilken grad de unge beskæftigedes uddannelsesniveau svarer til de opgaver, de udfører i jobbet. I 2024 var der for 31 pct. af de unge ikke et godt match mellem deres uddannelsesniveau og det, de lavede på deres job. I to ud af tre tilfælde skyldtes det, at uddannelsesniveauet var højere end kravene på jobbet, mens den sidste tredjedel havde for lavt uddannelsesniveau i forhold til jobkravene. Blandt beskæftigede med grundskole som højest fuldførte uddannelse var andelen af over- og underkvalificerede omtrent lige store, mens personer med højere uddannelse var mere tilbøjelige til at have et uddannelsesniveau, der oversteg kravene i jobbet. Her spiller studie- og fritidsjob også en rolle, da disse typer job typisk generelt har lavere jobkrav end et fuldtidsjob. , Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2024, 11. december 2025 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/56648

    Nyt

    NYT: Antallet af folkepensionister på højde med 2019

    Folke- og førtidspension 2026

    20. april 2026, I december 2025 var der 1.110.000 folkepensionister. Det er en smule højere end niveauet i 2019, hvor det hidtil højeste antal folkepensionister blev registreret. Det er samtidig en stigning på 19.200 folkepensionister siden december 2024. Faldet mellem 2019 og 2023 skyldes især, at den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen skete i den periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen114, og , pen112, Højere pensionsalder reducerede midlertidigt antallet af folkepensionister, Antallet af folkepensionister faldt fra 2019-2022, da folkepensionsalderen gradvist blev hævet med et halvt år fra 65 år til 67 år hvert år. Siden da er antallet af folkepensionister steget. Udover at folkepensionsalderen ikke er hævet siden 2022, så har det fra 2023 været muligt at arbejde samtidig med at man modtager folkepension, uden at man bliver modregnet i folkepensionen. Det betyder, at flere modtager folkepension, selvom de bliver på arbejdsmarkedet. Se , Flere lønmodtagere modtog samtidig folkepension, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:298)., Fortsat stigning i antallet af pensionister i 65-66-årsalderen, Hvis man har få år til folkepensionsalderen, så er der på visse betingelser for tidlig tilbagetrækning. Antallet af pensionister mellem 65 og 66 år steg fra 37.400 i december 2022 til 47.700 i december 2025. I december 2025 var der 21.900 førtidspensionister, 16.000 seniorpensionister og 9.800 modtagere af tidlig pension. Dette skal ses i lyset et fald i antallet af efterlønsmodtagere. Se , Flere ledige og færre efterlønsmodtagere i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:109)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, Færre på tidlig pension, men flere seniorpensionister de seneste to år, Fra december 2023 til december 2025 er antallet af tidlig-pensionister, der er 65 år eller ældre, faldet med 500 modtagere fra 10.400 til 9.800. Antallet af seniorpensionister er i samme periode steget med 5.800 personer modtagere fra 10.200 til 16.000. Seniorpension blev udbetalt første gang i 2021 og tidlig pension (også kaldt Arne-pension) i 2022. De adskiller sig blandt andet fra hinanden ved, at tidlig pension alene tildeles på baggrund af anciennitet på arbejdsmarkedet, mens seniorpension også tildeles på baggrund af nedsat arbejdsevne. Alderskriteriet for at modtage seniorpension er lavere, og det er en højere sats end tidlig pension., Andelen af folkepensionister, der modtager ældrecheck er faldet siden 2021, Ældrechecken, som gives til folkepensionister med lav likvid formue og indkomst, udbetales normalt i januar. I januar 2025 var der 278.100 ældrechecksmodtagere. Det svarede til 25 pct. af samtlige folkepensionister i denne måned. I januar 2021 var der 291.300 ældrechecksmodtagere, svarende til 27 pct. Faldet i andelen af ældrecheckmodtagere skal ses i lyset af, at opsparinger på private pensionsordninger er steget, se , Pensionsformuerne voksede i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:179). Faldet i andelen af folkepensionister, der modtager ældrecheck, er sket bredt i alle aldersgrupper i pensionsalderen. Personer over 90 år er, med en andel på 31 pct., den gruppe hvor den største andel modtager ældrechecken., Kilde: Særudtræk fra registret for offentlige pensioner, Ældrechecken forhøjet i 2025, Folkepensionisterne modtog i gennemsnittet 18.200 kr. i pensionsydelser i januar 2025. Heraf udgøres 5.600 kr. af ældrechecken. Effekten af ældrechecken var højere end i 2022-2024, hvor folkepensionister i gennemsnit modtog mellem 4.300 og 4.600 kr. i ældrecheck. Det skyldes, at den maksimale sats for ældrechecken blev permanent forhøjet fra 19.900 kr. i 2024 til 25.700 kr. i 2025, som led i en politisk aftale. I 2026 er ældrechecken forhøjet til 26.900 kr. Ud over ældrecheck, grundbeløb og pensionstillæg indgår der også andre mindre ydelser i den samlede pensionsydelse., Kilde: Særudtræk fra registret for offentlige pensioner, Folke- og førtidspension 2026, 20. april 2026 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. april 2027, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53904

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation