Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 901 - 910 af 1132

    Tyve procent færre campingvogne på ti år

    Antallet af campingvogne er faldet støt de seneste ti år. Hvor der i 2014 var ca. 140.000 af dem, var antallet skrumpet til ca. 110.000 sidste år. Autocamperne er der langt færre af – til gengæld er der lige så mange af dem som for ti år siden. Der er flest campingvogne og autocampere pr. familie i Jylland., 11. juli 2024 kl. 7:30 ,  , Der bliver færre og færre campingvogne på danske nummerplader. I 2014 var der 139.600 campingvogne, mens der i 2023 var 110.000. Det svarer til et fald på 21 pct., Autocampere på danske nummerplader er der langt færre af. Til gengæld var antallet i 2023 stort set det samme som for ti år siden, nemlig ca. 13.000. Det svarer til, at autocamperne udgør knap 11 pct. af den samlede bestand af rullende ferieboliger., I 2023 var der i alt 123.300 dansk indregistrerede campingvogne og autocampere. Det svarer til, at der pr. 1.000 familier var 39 styk. , Flest i Jylland, Bestanden er ikke jævnt fordelt ud over landet: På Sjælland og Bornholm findes der 25 campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, Fyn ligger lige over gennemsnittet med 43 pr. 1.000 familier, mens der er 52 styk pr. 1.000 familier i Jylland. , ”Jyske kommuner trækker stikket hjem på listen over de 10 kommuner med flest campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier – alle kommunerne på Top 10 er jyske,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Top 10 over kommuner med flest registrerede campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, 2023, Ringkøbing-Skjern, 86,1, Hedensted, 85,6, Varde, 85,2, Struer, 80,6, Billund, 80,3, Jammerbugt, 78,4, Ikast-Brande, 77,6, Thisted, 77,5, Vesthimmerlands, 76,5, Morsø, 76,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BiL707,  , Et danmarkskort over bestanden af campingvogne og autocampere viser også en tydelig tæthed i jyske kommuner, især mod vest., Campingvogne og autocampere, bestand fordelt på kommuner, 2023, (antal, gennemsnit pr. 1.000 familier), Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIL707, og , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Autocampere bliver afmeldt om vinteren, Bestanden af autocampere følger et fast mønster år efter år: Hvert år topper antallet i juli for så at falde til et lavpunkt i december. , Baggrunden for disse udsving er, at autocampere er afgiftsbelagte – det er campingvogne ikke. Hver vinter afmeldes således 15-20 pct. af sommerens bestand. Fx var der i juni 2023 ca. 16.300 autocampere, og i december samme år var antallet faldet til ca. 13.200, svarende til et fald på 19 pct. , Kurven nedenfor er et billede på, at autocamperne bliver afmeldt af ejerne om vinteren og tilmeldt igen om sommeren., Bestanden af indregistrerede autocampere 2014-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BiL707

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-07-11-tyve-pct-faerre-campingvogne-paa-ti-aar

    Bag tallene

    Næsten halvdelen af de beskæftigede over pensionsalderen arbejder under 20 timer om ugen (Opdateret)

    I 2017 arbejdede 11,9 pct. af danskere på 65 år og derover. Ud af dem arbejder en tredjedel under ti timer om ugen, mens en anden tredjedel arbejdede 35 timer eller mere om ugen. Mænd på 65 år og derover forbliver oftere i beskæftigelse, end det er tilfældet for kvinder i samme aldersgruppe., 12. februar 2019 kl. 7:30 - Opdateret 3. maj 2019 kl. 13:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Artiklen er opdateret med data for 2017, Mere end hver tiende dansker vælger at arbejde videre selvom de er kommet over den nuværende pensionsalder på 65 år. I 2017 svarede det til, at der var ca. 132.000 beskæftigede i Danmark, som var fyldt 65 år. Der er dog væsentlige forskelle på, hvor meget personerne i gruppen arbejder. For gruppen af lønmodtagere arbejdede , 33,9 , pct. af lønmodtagerne over pensionsalderen under ti timer om ugen. I den anden ende af skalaen valgte , 33, pct. at arbejde mere end 35 timer om ugen. , Der er ca. 89.000 lønmodtagere og ca. 44.000 selvstændige eller medarbejdende ægtefæller på 65 år og derover i 2016., I denne artikel ses udelukkende på arbejdsomfang for lønmodtagere, idet Danmarks Statistik kun har individbaserede oplysninger om arbejdsomfang for denne gruppe., ”Generelt ser vi, at næsten halvdelen af de beskæftigede lønmodtagere over den nuværende pensionsalder arbejder mindre end 20 timer om ugen,” fortæller chefkonsulent i Danmarks Statistik Pernille Stender og fortsætter:, ”Til gengæld arbejder en tredjedel i gruppen mindst 35 timer om ugen, selvom om de er fyldt 65 år”., FOLK ARBEJDER OFTERE EFTER PENSIONSALDEREN, Andelen af personer på 65 år og derover, der arbejder, er steget fra 2008 og frem til 2017. I 2008 var beskæftigelsesfrekvensen 9,4 pct. og i 2017 var den 11,9. Men i samme periode er der også kommet flere danskere i aldersgruppen 65 år og derover, så ser man på udviklingen i faktiske personer, er udviklingen mere markant., ”Selvom stigningen i procent ikke ser voldsom ud, drejer det sig om en stigning på mere end 50 pct. i faktiske personer. I 2008 var der ca. 82.000 personer på 65 år eller derover, der var i beskæftigelse, mens tallet var ca. 132.000 i 2016, fortæller Pernille Stender., ”Vi kan dog se, at der er betydelig forskel, når man ser på beskæftigelsesfrekvensen for gruppen 65-66 år og gruppen 67 år og derover. I 2017 var beskæftigelsesfrekvensen for de 65-66 årige fx 27,9 pct., mens den var 9,8 pct. for gruppen 67 år og derover,” siger hun.,  ,  Kilde: , Statistikbanken, MÆND OVER PENSIONSALDER FORTSÆTTER OFTERE I BESKÆFTIGELSE, Beskæftigelsesfrekvensen blandt personer på 65 år og derover er steget generelt, men der er markant forskel på andelen af kvinder og mænd, der vælger at blive på arbejdsmarkedet. I hele perioden fra 2008 til 2017 har beskæftigelsesfrekvensen for mænd på 65+ år været væsentligt højere end for kvinder. I 2017 var beskæftigelsesfrekvensen for kvinder således på 6,6 pct., mens den var 18,1 pct. for mænd., ”Forskellen på beskæftigelsesfrekvensen for mænd og kvinder er markant forskellig igennem hele perioden, og den er vokset over tid, fortæller Pernille Stender., ”Tilbage i 2008 var forskellen mellem beskæftigelsesfrekvensen for henholdsvis mænd og kvinder på 10,6 procentpoint. I 2017 var forskellen 11,5 procentpoint”., Kilde: , Statistikbanken.dk, Læs om ældres beskæftigelse i en europæisk sammenhæng, Data til denne artikel er leveret af chefkonsulent Pernille Stender. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på , psd@dst.dk,  eller 39173404.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-12-naesten-halvdelen-af-beskaeftigede-over-pensionsalderen-arbejder-under-20-timer-om-ugen

    Bag tallene

    Universitetsstuderende gennemfører hurtigere og tidligere

    Siden 2012 er den gennemsnitlige studietid for universitetsstuderende, der gennemfører en kandidatuddannelse, forkortet med mere end tre måneder., 3. juli 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , I 2012 brugte de studerende i gennemsnit 33,7 måneder på at fuldfører en kandidatuddannelse på universitetet, mens gennemsnittet i 2016 var 30,2 måneder. Det viser de seneste tal fra , Danmarks Statistik, . Dermed nærmer gennemsnittet sig , fremdriftsreformens, målsætning om kortere studietid., Derudover er kandidatdimittenderne fra universiteterne i gennemsnit næsten 7,2 måneder yngre i 2016 sammenlignet med fire år tidligere. Denne udvikling skyldes delvist den kortere gennemsnitlige studietid. Sideløbende er de studerende i gennemsnit blevet 3,6 måneder yngre, når de begynder på et kandidatstudium ved universitetet., De samme tendenser ses for bachelorstuderende, der også har fået en kortere studietid og dimitterer i en lidt yngre alder end tidligere. , Forskelle blandt fagområderne, Der er sket et fald i den gennemsnitlige studietid for kandidatuddannelser blandt alle af de seks største fagområder. Dog er der store forskelle i omfanget af faldet. De to største fagområder er samfundsvidenskab og Humaniora og teologi. For samfundsvidenskab er det gennemsnitlige fald fra 2012 til 2016 på to måneder, mens det gennemsnitlige fald for humaniora og teologi er fem måneder. Faldet har samtidig reduceret forskellen i studietid blandt fagområderne, der i 2016 ligger meget tættere på hinanden end i 2012.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-07-03-Universitetsstuderende-gennemforer-hurtigere-og-tidligere

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation